Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab: Positionerer sig som et kræftmæssigt power house


128613 ProInvestorNEWS 29/9 2025 07:38
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Genmab køber hollandske Merus for 8 mia. USD.

Genmab har stadig betydelige indtægter fra Darzalex
Samtidig har de samarbejder med en række større pharma selskaber, hvor de modtager royalty indtægter
De seneste 3-4 år har investorerne været nervøse for om projekterne var tilstrækkelig profitable til at kunne løfte arven efter Darzalex, når det samarbejde afsluttes i 2030.
Indtil og med for 3 måneder siden har aktien været i et "sliding crash", som det fremgår af figur 1.
Siden er der sket en del - med aktien altså, og investorerne er igen begyndt at få troen tilbage
Nu har Genmab haft den helt store tegnebog fremme og slagtet sparegrisen
For 8 mia. USD, svarende til en præmie på 41 % fra seneste notering, køber Genmab hollandske Merus

Merus har fase 3 med hoved- og halskræft og også forskningsprojekter mod tarmkræft og tumorer


Genmab - et kræft power house
Genmab vil positionere sig som et power house indenfor kræft, og dagens overtagelse skal cementere de ambitioner.

Figur: Kursudvikling, Genmab, 5 år
Kilde: Nordnet

GEN.CO




29/9 2025 09:11 ProInvestorNEWS 3128615



Genmab sluger hollandske Merus i giganthandel til næsten 51 mia. kr.

29/9 07:47

Genmab indgår aftale om køb af det hollandske biotekselskab Merus for 97 dollar per aktie, svarende til omkring 8 mia. dollar, eller op mod 51 mia. kr.

Handelen anbefales af begge selskabers bestyrelser.

Det bekræfter Genmab mandag morgen, efter at Bloomberg News søndag havde fået nys om handelen.

Merus, der er børsnoteret i USA, er langt fremme med en lægemiddelkandidat ved navn Petosemtabmab mod hoved- og halskræft og arbejder også med lægemiddelkandidaten mod blandt andet tarmkræft. Desuden har selskabet en lægemiddelkandidat, der testes mod solide tumorer.

Med købet af Merus, der skal godkendes af myndigheder og Merus' aktionærer, vil Genmab få et skub fremad mod en ny model, hvor Genmab selv ejer sine lægemiddelkandidater. Købet ventes desuden at give biotekkoncernen flere strenge at spille på, og ventes at bidrage til vedvarende vækst i det kommende årti, skriver Genmab.

- Den foreslåede overtagelse af Merus er helt i tråd med vores langsigtede strategi. Den har potentiale til at fremskynde vores udvikling til en global bioteknologisk leder betydeligt ved at sikre vedvarende vækst for virksomheden langt ind i det næste årti, siger Jan van de Winkel, Genmabs topchef ifølge en meddelelse.

Merus offentliggjorde i maj lovende resultater med sin lægemiddelkandidat mod hoved- og kræft, hvilket sendte aktien markant i vejret. Siden nytår er Merus steget næsten 64 pct. op til handelen med Genmab, der desuden betaler en præmie på 41 pct. sammenlignet med den seneste lukkekurs for Merus-aktien.

Salgspotentialet for Merus' middel mod hoved- og halskræft er ifølge Genmab kæmpestort.

- Genmab mener, at Petosemtamab vil bidrage positivt til EBITDA med et årligt salgspotentiale på mindst en milliard dollar inden 2029 og et årligt omsætningspotentiale på flere milliarder dollar derefter, skriver selskabet.

Ifølge Genmab har Petosemtamab potentiale til at blive både den første og den bedste i sin klasse af lægemidler mod hoved- og halskræft. Midlet har fået status af Breakthrough Therapy hos den amerikanske lægemiddelstyrelse som første og andenbehandling af kræftformen, hvilket kan speede en eventuel godkendelsesproces op.

Merus er i færd med to fase 3-studier med Petosemtamab i hoved- og halskræft og venter at annoncere resultater fra studierne i 2026. Lanceringen af Petosemtamab vil ifølge Genmab kunne ske i løbet af 2027.

Handelen er betinget af accept fra mindst 80 pct. af Merus' aktionærer. Dette krav kan dog blive reduceret til 75 pct.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT