Jeg hører og læser i chatten og andre steder, at "NEJ TAK"-kampagnen med 4.550 underskrifter er svag. Det er den ikke.
Tallene skal ses i sammenhæng med, hvor meget aktiv deltagelse normalt kan forventes, og hvor stor effekt små, organiserede grupper faktisk kan have.
I en kampagne som "NEJ TAK til 233" repræsenterer de 4.550 aktive underskrifter kun toppen af isbjerget - kampagnen har langt større opbakning, end tallene umiddelbart viser, og dens indflydelse er betydelig.
Men først lige lidt om hvordan man vælter en diktator...
-------------------------------------------------------------------------
I mit engagement i USA's politiske tilstand gennem de seneste 10 år har det ofte føltes håbløst at tro, at den enkelte kan gøre en forskel.
Derfor blev jeg gladeligt overrasket, da jeg for nogle år siden stødte på en artikel i The Guardian, som fortalte, at forskning viser, at kun ca. 3,5% af en befolkning kan mobilisere en ikke-voldelig protest, der faktisk kan vælte et regime eller en diktator.
Analysen, der omfattede over 300 civile modstandskampagner fra 1900 til 2006, viste, at små, aktive minoriteter ofte har en disproportional effekt - og kan skabe forandring langt ud over deres antal.
https://www.theguardian.com/us-news/2025/jul/17/what-is-the-3-5-percent-protest-rule?utm_source=chatgpt.com
"NEJ TAK til 233" - hvorfor 4.550 underskrifter er stærkt
--------------------------------------------------------------------------
DAF oplyser, at 4.550 Bavarian Nordic investorer har skrevet under - ca. 5% af ejerkredsen - svarende til >10% af kapitalen. Flere synes måske, det er et beskedent resultat. Tværtimod.
Normalt får frivillige underskriftskampagner langt lavere opbakning, ofte kun et par procent. At samle 5% af ejerkredsen og >10% kapital bag et NEJ TAK til 233 er derfor usædvanligt stærkt. Sammen med ATP gør det kampagnen til en reel faktor, der kan blokere buddet eller presse prisen op.
Hvis 5% af aktionærerne, der repræsenterer 10% af aktiekapitalen, aktivt deltager, vil jeg formode, at der er 2-5 gange større passiv støtte. Det betyder, at 10-25 % af aktionærerne potentielt er enige, men ikke deltager aktivt. Hertil kommer ATP's 10% samt sandsynligvis en del af de større udenlandske investorer som Dansk Aktionærforening har talt med.
Mon ikke Kapitalfondene er klar over disse tal?
I øvrigt til sammenligning kræver et dansk borgerforslag 50.000 underskrifter, svarende til ca. 1,2% af de stemmeberettigede.
Rational apati: hvorfor lav tilslutning ikke er det samme som lav opbakning
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Begrebet rational apati forklarer, hvorfor mange aktionærer ikke aktivt deltager i kampagner eller afstemninger, selvom de er enige:
• Den enkelte stemme har ofte begrænset indflydelse, især i store selskaber.
• At deltage kræver tid og indsats, fx at læse materialer og logge ind for at stemme.
• Mange regner med, at andre (store institutionelle investorer) vil handle på deres vegne.
Lav aktiv tilslutning betyder altså ikke lav opbakning. I Vanguards "Investor Choice" program stemte kun ~2% af investorerne, men mange flere fulgte og støttede implicit. (se link nedenfor)
I en kampagne som "NEJ TAK til 233" repræsenterer de 4.550 aktive underskrifter derfor kun toppen af isbjerget - kampagnen har langt større opbakning, end tallene umiddelbart viser, og dens indflydelse er betydelig.
Mere om Rational Apathy kan findes her skulle nogen være interesseret:
Columbia Law: Everything Is Rational Apathy
https://clsbluesky.law.columbia.edu/2024/12/19/everything-is-rational-apathy/?utm_source=chatgpt.com
Harward Law: Towards a New Solution to Retail Investors' Apathy
https://corpgov.law.harvard.edu/2016/11/21/towards-a-new-solution-to-retail-investors-apathy/?utm_source=chatgpt.com
ECGI: The pathology of passivity: Shareholder passivity as a false narrative in corporate law
https://www.ecgi.global/publications/blog/the-pathology-of-passivity-shareholder-passivity-as-a-false-narrative-in?utm_source=chatgpt.com
Tallene skal ses i sammenhæng med, hvor meget aktiv deltagelse normalt kan forventes, og hvor stor effekt små, organiserede grupper faktisk kan have.
I en kampagne som "NEJ TAK til 233" repræsenterer de 4.550 aktive underskrifter kun toppen af isbjerget - kampagnen har langt større opbakning, end tallene umiddelbart viser, og dens indflydelse er betydelig.
Men først lige lidt om hvordan man vælter en diktator...
-------------------------------------------------------------------------
I mit engagement i USA's politiske tilstand gennem de seneste 10 år har det ofte føltes håbløst at tro, at den enkelte kan gøre en forskel.
Derfor blev jeg gladeligt overrasket, da jeg for nogle år siden stødte på en artikel i The Guardian, som fortalte, at forskning viser, at kun ca. 3,5% af en befolkning kan mobilisere en ikke-voldelig protest, der faktisk kan vælte et regime eller en diktator.
Analysen, der omfattede over 300 civile modstandskampagner fra 1900 til 2006, viste, at små, aktive minoriteter ofte har en disproportional effekt - og kan skabe forandring langt ud over deres antal.
https://www.theguardian.com/us-news/2025/jul/17/what-is-the-3-5-percent-protest-rule?utm_source=chatgpt.com
"NEJ TAK til 233" - hvorfor 4.550 underskrifter er stærkt
--------------------------------------------------------------------------
DAF oplyser, at 4.550 Bavarian Nordic investorer har skrevet under - ca. 5% af ejerkredsen - svarende til >10% af kapitalen. Flere synes måske, det er et beskedent resultat. Tværtimod.
Normalt får frivillige underskriftskampagner langt lavere opbakning, ofte kun et par procent. At samle 5% af ejerkredsen og >10% kapital bag et NEJ TAK til 233 er derfor usædvanligt stærkt. Sammen med ATP gør det kampagnen til en reel faktor, der kan blokere buddet eller presse prisen op.
Hvis 5% af aktionærerne, der repræsenterer 10% af aktiekapitalen, aktivt deltager, vil jeg formode, at der er 2-5 gange større passiv støtte. Det betyder, at 10-25 % af aktionærerne potentielt er enige, men ikke deltager aktivt. Hertil kommer ATP's 10% samt sandsynligvis en del af de større udenlandske investorer som Dansk Aktionærforening har talt med.
Mon ikke Kapitalfondene er klar over disse tal?
I øvrigt til sammenligning kræver et dansk borgerforslag 50.000 underskrifter, svarende til ca. 1,2% af de stemmeberettigede.
Rational apati: hvorfor lav tilslutning ikke er det samme som lav opbakning
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Begrebet rational apati forklarer, hvorfor mange aktionærer ikke aktivt deltager i kampagner eller afstemninger, selvom de er enige:
• Den enkelte stemme har ofte begrænset indflydelse, især i store selskaber.
• At deltage kræver tid og indsats, fx at læse materialer og logge ind for at stemme.
• Mange regner med, at andre (store institutionelle investorer) vil handle på deres vegne.
Lav aktiv tilslutning betyder altså ikke lav opbakning. I Vanguards "Investor Choice" program stemte kun ~2% af investorerne, men mange flere fulgte og støttede implicit. (se link nedenfor)
I en kampagne som "NEJ TAK til 233" repræsenterer de 4.550 aktive underskrifter derfor kun toppen af isbjerget - kampagnen har langt større opbakning, end tallene umiddelbart viser, og dens indflydelse er betydelig.
Mere om Rational Apathy kan findes her skulle nogen være interesseret:
Columbia Law: Everything Is Rational Apathy
https://clsbluesky.law.columbia.edu/2024/12/19/everything-is-rational-apathy/?utm_source=chatgpt.com
Harward Law: Towards a New Solution to Retail Investors' Apathy
https://corpgov.law.harvard.edu/2016/11/21/towards-a-new-solution-to-retail-investors-apathy/?utm_source=chatgpt.com
ECGI: The pathology of passivity: Shareholder passivity as a false narrative in corporate law
https://www.ecgi.global/publications/blog/the-pathology-of-passivity-shareholder-passivity-as-a-false-narrative-in?utm_source=chatgpt.com
