Fruen har 100 stk dk aktier købt til kurs 100 for år tilbage på sin konto. Manden køber 100 stk dk aktier til kurs 200 idag på eget depot, hvis fruen da sælger sine 100 stk, vil de da blive betragtet som købt til kurs 150 ?? og skat af de 50
128841 Tak for svar bb8 og lige et tillægsspørgsmål:
Hvis jeg har samme aktie på 2 forskellige depoter, og jeg da sælger den ene, kommer en gennemsnitsnits salgspris da i spil hos skattevæsenet??
Mvh
Hvis jeg har samme aktie på 2 forskellige depoter, og jeg da sælger den ene, kommer en gennemsnitsnits salgspris da i spil hos skattevæsenet??
Mvh
128842 Hvis det er depoter af samme type (eksempelvis ikke aktiesparekonto), så er det gennemsnit, uanset om det eksempelvis er hos to forskellige mæglere.
Men dobbelttjek altid den slags med en revisor, hvis det drejer sig om mange penge, og der er tvivlsspørgsmål.
Jeg sælger selv sjældent for at undgå at betale skat.
Men dobbelttjek altid den slags med en revisor, hvis det drejer sig om mange penge, og der er tvivlsspørgsmål.
Jeg sælger selv sjældent for at undgå at betale skat.
Depoter er ikke i sig selv afgørende for beskatningen. Det er derimod forhold som skattesubjekt og særlige ordninger.
Da fysiske personer er selvstændige skattesubjekter, og det også gælder for fysiske personer, som er ægtefæller, så beskattes disse hver for sig, og det indebærer i eksemplet her, at aktieavance opgøres separat, herunder anskaffelsessum og afståelsessum. Derfor opgøres ikke en gennemsnitlig anskaffelsessum på tværs af ægtefællerne. Det er så en anden sag, at der fortsat findes sambeskatningseffekter mellem ægtefæller i forhold til f.eks. beløbsgrænser for aktieindkomst.
Det har som udgangspunkt ingen betydning for beskatningen, at det samme skattesubjekt har flere depoter. Derfor foretages beskatning i det tilfælde på tværs af depoterne, og hvis samme aktie findes i flere depoter, så opgøres for en fysisk person, der ikke er næringsdrivende med aktier, en samlet aktieavance for alle depoterne, herunder anskaffelsessum og afståelsessum. Derfor opgøres i den situation en gennemsnitlig anskaffelsessum på tværs af depoterne.
Som bb8 skriver, så gælder der andre regler, hvis det er en særordning som aktiesparekontoen. Her vil et depot knyttet til aktiesparekontoen ikke indgå i den almindelige aktieavancebeskatning, men derimod blive beskattet separat.
Da fysiske personer er selvstændige skattesubjekter, og det også gælder for fysiske personer, som er ægtefæller, så beskattes disse hver for sig, og det indebærer i eksemplet her, at aktieavance opgøres separat, herunder anskaffelsessum og afståelsessum. Derfor opgøres ikke en gennemsnitlig anskaffelsessum på tværs af ægtefællerne. Det er så en anden sag, at der fortsat findes sambeskatningseffekter mellem ægtefæller i forhold til f.eks. beløbsgrænser for aktieindkomst.
Det har som udgangspunkt ingen betydning for beskatningen, at det samme skattesubjekt har flere depoter. Derfor foretages beskatning i det tilfælde på tværs af depoterne, og hvis samme aktie findes i flere depoter, så opgøres for en fysisk person, der ikke er næringsdrivende med aktier, en samlet aktieavance for alle depoterne, herunder anskaffelsessum og afståelsessum. Derfor opgøres i den situation en gennemsnitlig anskaffelsessum på tværs af depoterne.
Som bb8 skriver, så gælder der andre regler, hvis det er en særordning som aktiesparekontoen. Her vil et depot knyttet til aktiesparekontoen ikke indgå i den almindelige aktieavancebeskatning, men derimod blive beskattet separat.

