Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

D/S Norden update


12888 torquay 4/6 2009 11:35
4
Oversigt

Så er det tid til en lille update fra min side omkring D/S Norden.

BDI indekset har været i gang med lidt af en himmelflugt, visse skribenter på EI har af samme grund udråbt snarlige kurser på op til 300.... selvom jeg uden tvivl er bullish på D/S Norden som en solid langsigtet investering der vil give et fornuftigt afkast så er det at skyde over målet på den korte bane.

Mit target inden GF 2010 er fortsat 2010, intet har ændret sig på det seneste af betydning.

Stigningen i BDI indekset er stadig primært drevet af kortsigtet fluktationer, BDI indekset vil formentlig falde tilbage mod indeks 2000 igen i løbet af 2009.

Check FFA i dag:

http://reports.platou.com/FixtureReport/Pages/BulkFixtures.aspx

De falder kraftigt, men se også raterne, de ligger milevidt fra spotraterne... spotraterne for de største skibe ligger og nærmer sig $100.000... men går man et år frem tegnes kontrakter til under $30.000... der skal ikke den store raketforsker til at udregne at markedet og aktørerne selv forventer kraftigt fald igen.

D/S Norden kom med en update i går i forbindelse med noget investordag, fcras har henvist til en af udtalelserne om netop det faktum man ikke ser nuværende opsving i rater som varig.

Endvidere kom det også frem at TANK pt lå under deres cash cost, så på deres TANK del forventes underskud resten af året... BULK derimod er mere end 100% afdækket og udmeldte resultatprognoser er fortsat intakte.

Resten af 2009 må forventes at blive op og nedture, i korte bullish perioder vil vi ryge op i 215-250 mens vi med rimelig sandsynlighed tilsvarende på bearish dage vil se tilbagefald ned mod 180, men hvis markedet fortsætter sin stabile trend og ikke ryger ind i en decideret afklapsning som den vi så frem til starten af marts så er det mest sandsynlige trading range i D/S Norden det meste af året 180-220.

Er man trader kan man udnytte dette til at lave lidt løbende gevinster, men ellers brug tilbagefald til supplering hvis flere D/S Norden aktier ønskes i depotet.

På 2 års sigt ses fortsat en stigning op til 350, så uanset om man køber i 180 eller 220 skulle der være pæn mulighed for fine afkast.

Når krisen officielt afsluttes og ny bull periode starter med vækst i økonomien og en række usikkerhed omkring verdenshandel, udvikling i flåde osv er ryddet af vejen vil D/S Norden stå stærk tilbage med de finansielle muskler og en fornuftig flåde af egne og lejede skibe til at drage fuld fordel af den vækst periode med henblik på test af gammel ATH.

Så intet er ændret - langsigtet er casen intakt, kortsigtet er den stadig god at trade.



TRÅDOVERSIGT

12888 D/S Norden update
4/6 11:35 torquay 4