Kære Mikael Bak,
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for jeres store indsats i forbindelse med "Nej tak til kurs 233"-kampagnen.
Det har uden tvivl krævet både mod og engagement at tage den rolle, og det er vigtigt for os private investorer, at nogen tør tage ordet og tale vores sag.
Kampagnen viste, at fælles handling kan rykke noget - og det skal I have stor anerkendelse for.
Når det er sagt, må jeg samtidig udtrykke min bekymring og skuffelse over, at Dansk Aktionærforening nu ser ud til at trække sig lidt tilbage i denne afgørende fase.
Kapitalfondene har ganske vist hævet buddet til kurs 250, men fundamentalt ændrer det ikke situationen. En 7% stigning er et lille plaster på såret - ikke et udtryk for reel værdi eller respekt for de mange investorer, der sagde nej til det første bud.
Det seneste udspil fra fondene kom ikke som nogen overraskelse. Det var forventet. Men at se profiler som Michael Voss acceptere buddet og samtidig medvirke til at fremme kapitalfondenes fortælling var en mavepuster for mange af os, der har kæmpet for en mere retfærdig proces.
Endnu mere skuffende var det at høre, at Dansk Aktionærforening vurderer, at "Nej tak"-kampagnen har sejret, og at man derfor nu blot vil afvente.
Jeg forstår ønsket om neutralitet og om at klæde medlemmerne bedst muligt på. Det er en vigtig del af jeres rolle. Men der er forskel på at være neutral - og på helt at trække sig fra frontlinjen, netop når vi har mest brug for jer.
For mig handler dette ikke kun om kurs 250. Det handler om principper, troværdighed og tilliden til det danske børsmarked.
At en dansk virksomhed af Bavarian Nordics størrelse og betydning kan blive overtaget af udenlandske kapitalfonde med bestyrelsens aktive velsignelse, men imod et flertal af aktionærernes ønske, er dybt bekymrende.
Det risikerer at underminere tilliden til, at private investorer reelt har en stemme - og det bør ingen af os acceptere stiltiende.
Derfor håber jeg inderligt, at Dansk Aktionærforening genovervejer sin tilgang og fortsat vil være en tydelig stemme for de mange, der ikke kun ser dette som et spørgsmål om kursen.
Selvfølgelig betyder prisen noget - men endnu vigtigere er det, at der udvises FairPlay, og at private aktionærer behandles med respekt og ligeværdighed.
Det handler i sidste ende om ordentlighed og retfærdighed - om at vi private investorer ikke trynes, og at kapitalfondene ikke får held til at overtage et dansk selskab gennem en proces, der opleves som alt andet end fair.
Det her handler ikke blot om Bavarian Nordic, men om tilliden til hele det danske børsmarked.
Der er stadig tid til, at Dansk Aktionærforening kan sende et klart signal om, at denne uskønne affære burde være en ommer.
Jeg håber inderligt, at I genovervejer jeres tilgang.
Det er nu, vi har brug for, at Dansk Aktionærforening holder kursen og står fast ved roret - som I gjorde ved kurs 233 - og ikke lader bølgerne tage os.
Med venlig, men bestemt hilsen
xxx
medlemsnummer & kontaktinfo
Mail afsendt til Dansk Aktionærforening d.d.
Hvis nogen skulle have brug for kontaktoplysninger:
Dansk Aktionærforening
Mikael Bak, adm. direktør
Gammel Kongevej 11-13, 4. sal
1610 København V
Tlf.: 45 82 15 91 / Mobil: 22 22 70 22
E-mail: [email protected]
Mit åbne brev til Dansk Aktionærforening blev sendt med kopi til:
ArthaScope Kapitalforvaltning A/S
Lars Hytting, Head of Trading
Strandvejen 58,
2900 Hellerup
Tlf.: 26 25 04 25
E-mail: [email protected]
Dansk Aktionærforening
Mikael Bak, adm. direktør
Gammel Kongevej 11-13, 4. sal
1610 København V
Tlf.: 45 82 15 91 / Mobil: 22 22 70 22
E-mail: [email protected]
Mit åbne brev til Dansk Aktionærforening blev sendt med kopi til:
ArthaScope Kapitalforvaltning A/S
Lars Hytting, Head of Trading
Strandvejen 58,
2900 Hellerup
Tlf.: 26 25 04 25
E-mail: [email protected]
Mail sendt d.d. til Lars Hytting:
Kære Lars Hytting,
Jeg har sendt dig en kopi af min skrivelse nedenfor til Dansk Aktionærforening, fordi du - på lige fod med foreningen - har haft en stor andel i succesen med "Nej tak til kurs 233"-kampagnen.
Du har, sammen med flere andre, været en vigtig stemme for os mange småaktionærer, også for dem, der ikke er medlem af DAF.
Det skal du have stor tak for.
Din indsats og tydelighed har haft stor betydning - ikke kun for kampagnens resultat, men for tilliden til, at også mindre investorer faktisk kan gøre en forskel.
Jeg håber inderligt, at du og de større investorer, du repræsenterer, fortsat holder fast i modstanden - ikke kun af hensyn til kursen, men af hensyn til principperne, FairPlay og troen på et retfærdigt børsmarked.
Endnu en gang tak for dit arbejde, din integritet og din ro midt i stormen.
Det sætter jeg stor pris på.
Med venlig hilsen
xxx
kontaktinfo
Kære Lars Hytting,
Jeg har sendt dig en kopi af min skrivelse nedenfor til Dansk Aktionærforening, fordi du - på lige fod med foreningen - har haft en stor andel i succesen med "Nej tak til kurs 233"-kampagnen.
Du har, sammen med flere andre, været en vigtig stemme for os mange småaktionærer, også for dem, der ikke er medlem af DAF.
Det skal du have stor tak for.
Din indsats og tydelighed har haft stor betydning - ikke kun for kampagnens resultat, men for tilliden til, at også mindre investorer faktisk kan gøre en forskel.
Jeg håber inderligt, at du og de større investorer, du repræsenterer, fortsat holder fast i modstanden - ikke kun af hensyn til kursen, men af hensyn til principperne, FairPlay og troen på et retfærdigt børsmarked.
Endnu en gang tak for dit arbejde, din integritet og din ro midt i stormen.
Det sætter jeg stor pris på.
Med venlig hilsen
xxx
kontaktinfo
18/10 2025 17:36 EliotSpitzer 6
129011 Cupcake - Meget velskrevet og sagligt brev. Jeg tænker også at netop du skriver må gøre indtryk hos DAF. Tak for indsatsen.
19/10 2025 17:16 GladAktionaer 5129017 Vel talt. Jeg synes også, at Dansk Aktionærforenings reaktion efter det forøgede bud på 7% var temmelig forkølet. En forøgelse på 7% kommer ikke i nærheden af, hvad mange aktionærer har i tankerne. Med så beskedent et antal aktier på hånden (31%) kan man ikke lade være med at tænke: Hvor interesseret er kapitalfondene egentlig?
Som jeg skrev i en anden tråd 129000 har jeg meget svært ved at se, at en forbedring af kapitalfondenes bud fra kurs 233 til 250 kr. kommer til at flytte så meget, at der kommer mere ud af det. Selv takker jeg fortsat nej tak.
Hvis kapitalfondene holder ord, så kommer der ikke flere bud (de har sagt det er sidste og endelige bud) og vi er tilbage, der hvor der skal fokus på Bavarians forretning og udvikling af denne. Og vi står i en situation, hvor aktionærerne, tror mere på selskabets fremtid end bestyrelsen og direktionen (som begge synes, at de to bud er attraktive).
Det kalder på en ekstraordinær generalforsamling med henblik på fornyelse af først bestyrelse og dernæst selskabets ledelse. Man kan håbe på, at bestyrelsen selv indser det og indkalder til det. Ellers læser jeg mig i vedtægterne til, at aktionærerne (der til sammen skal eje mindst 1/20 af aktiekapitalen) kan gøre det med angivelse af, hvorfor de ønsker dette skal ske. Nemlig udskiftning af selskabets bestyrelse. Det kræver noget benarbejde: både i forhold til at få trommet folk sammen og finde nogle nye, egnede kandidater til bestyrelsen.
Er der mon nogen, som har prøvet det før/har erfaringer fra noget, der minder om dette?
PS: der er også den mulighed, at der kommer nok en justering af buddet fra fondene, men der nok ikke den kurv, jeg vil lægge flest æg i baseret på det, som vi har været igennem i ugens løb :−)
Som jeg skrev i en anden tråd 129000 har jeg meget svært ved at se, at en forbedring af kapitalfondenes bud fra kurs 233 til 250 kr. kommer til at flytte så meget, at der kommer mere ud af det. Selv takker jeg fortsat nej tak.
Hvis kapitalfondene holder ord, så kommer der ikke flere bud (de har sagt det er sidste og endelige bud) og vi er tilbage, der hvor der skal fokus på Bavarians forretning og udvikling af denne. Og vi står i en situation, hvor aktionærerne, tror mere på selskabets fremtid end bestyrelsen og direktionen (som begge synes, at de to bud er attraktive).
Det kalder på en ekstraordinær generalforsamling med henblik på fornyelse af først bestyrelse og dernæst selskabets ledelse. Man kan håbe på, at bestyrelsen selv indser det og indkalder til det. Ellers læser jeg mig i vedtægterne til, at aktionærerne (der til sammen skal eje mindst 1/20 af aktiekapitalen) kan gøre det med angivelse af, hvorfor de ønsker dette skal ske. Nemlig udskiftning af selskabets bestyrelse. Det kræver noget benarbejde: både i forhold til at få trommet folk sammen og finde nogle nye, egnede kandidater til bestyrelsen.
Er der mon nogen, som har prøvet det før/har erfaringer fra noget, der minder om dette?
PS: der er også den mulighed, at der kommer nok en justering af buddet fra fondene, men der nok ikke den kurv, jeg vil lægge flest æg i baseret på det, som vi har været igennem i ugens løb :−)
@GladAktionær: Når jeg genlæser Dansk Aktionærforenings seneste udmeldinger - især den af 7/10 kun til medlemmerne https://proinvestor.com/boards/128288 indlæg 128799 - står det klart, at der har været uenighed om forløbet, hvilket nok ikke er unaturligt. DAF spiller sin egen rolle som mægler og dialogskaber, mens de større investorer i nej-lejren - ud over ATP - tydeligvis ikke er helt samstemte.
Hvor længe gruppen har været "splittet", vides ikke, men Voss & Co. med 5% har valgt en kurs, der mangler karakter. Tilbage står formentlig ATP (10%), Hytting & Co. (>5%) + småinvestorerne og evt. udenlandske ejere. Jeg tror (håber?) stadig, der arbejdes i kulissen, hvis buddet ikke forbedres. Aamunds tavshed er bemærkelsesværdig - mit gæt er, at han og Hytting spiller afventende og ser, hvilket træk kapitalfondene og bestyrelsen vælger efter 22/10.
En X-GF giver ingen mening nu, hvis buddet hæves til et acceptabelt niveau. Jeg ønsker selv at fortsætte rejsen i Bavarian Nordic og finder det stærkt utilfredsstillende, at bestyrelsen medvirker i forsøget på at presse aktionærerne ud.
DAF antyder, at de fortsat vil støtte småaktionærerne / nej-siden, hvis der er opbakning til det. Onsdag bliver afgørende, og fronterne vil formentlig stå skarpere herefter. Bestyrelsen bør naturligvis træde tilbage - eller afsættes efter deres dilettantisk håndtering.
Jeg er overbevist om, at hvis tilbuddet falder, vil ATP, Hytting, Aamund m.fl. sørge for, at der indkaldes til X-GF hurtigst muligt - og dermed også koordinere og lave benarbejdet. Jeg tror dog selv, at der kommer et forhøjet tilbud - kapitalfondene vil gerne have fat i Bavarian Nordic.
Jeg fastholder også mit nej. Bavarian Nordic har fortsat uforløst potentiale, mens markedsføringen har stået stille alt for længe. Det er jo netop nu, det skulle til at blive sjovt! Jeg har ingen tillid til hverken bestyrelsen eller kapitalfondene og vil ikke blive overrasket, hvis der kommer en nedjustering - måske endda før buddet udløber (hvis de må det).
Hvor længe gruppen har været "splittet", vides ikke, men Voss & Co. med 5% har valgt en kurs, der mangler karakter. Tilbage står formentlig ATP (10%), Hytting & Co. (>5%) + småinvestorerne og evt. udenlandske ejere. Jeg tror (håber?) stadig, der arbejdes i kulissen, hvis buddet ikke forbedres. Aamunds tavshed er bemærkelsesværdig - mit gæt er, at han og Hytting spiller afventende og ser, hvilket træk kapitalfondene og bestyrelsen vælger efter 22/10.
En X-GF giver ingen mening nu, hvis buddet hæves til et acceptabelt niveau. Jeg ønsker selv at fortsætte rejsen i Bavarian Nordic og finder det stærkt utilfredsstillende, at bestyrelsen medvirker i forsøget på at presse aktionærerne ud.
DAF antyder, at de fortsat vil støtte småaktionærerne / nej-siden, hvis der er opbakning til det. Onsdag bliver afgørende, og fronterne vil formentlig stå skarpere herefter. Bestyrelsen bør naturligvis træde tilbage - eller afsættes efter deres dilettantisk håndtering.
Jeg er overbevist om, at hvis tilbuddet falder, vil ATP, Hytting, Aamund m.fl. sørge for, at der indkaldes til X-GF hurtigst muligt - og dermed også koordinere og lave benarbejdet. Jeg tror dog selv, at der kommer et forhøjet tilbud - kapitalfondene vil gerne have fat i Bavarian Nordic.
Jeg fastholder også mit nej. Bavarian Nordic har fortsat uforløst potentiale, mens markedsføringen har stået stille alt for længe. Det er jo netop nu, det skulle til at blive sjovt! Jeg har ingen tillid til hverken bestyrelsen eller kapitalfondene og vil ikke blive overrasket, hvis der kommer en nedjustering - måske endda før buddet udløber (hvis de må det).
21/10 2025 10:55 EliotSpitzer 2129049 GladAktionær - Du spurgte, om nogen har erfaring med en ekstraordinær generalforsamling med henblik på fornyelse af først bestyrelsen og dernæst selskabets ledelse. Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. Jeg føler at jeg har et rimeligt overblik over, hvad der er sket i det danske børsmarked de seneste 25 år, og jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om en ekstraordinær generalforsamling indkaldt af en storaktionær, hvor formålet var at tage et opgør med først bestyrelsen og siden ledelsen.
Jeg husker dog, at der har været generalforsamlinger med reel og kritisk dialog. Her er to eksempler på sådanne situationer:
*** Ambu A/S 2022
Ambu's ordinære generalforsamling den 14. december 2022 var præget af kritiske kommentarer fra store aktionærer, bl.a. ATP og Dansk Aktionærforening, som udtrykte bekymring over selskabets udvikling og ledelsens beslutninger.
Claus Berner Møller fra ATP understregede behovet for, at Ambu leverer tocifret vækst for at forsvare de store udgifter til forskning og udvikling. Han ville samtidig vide, hvordan den nye ledelse ville sikre succesfulde produktlanceringer fremover, og foreslog mere testmarkedsføring og afprøvninger inden lancering.
Mikael Bak fra Dansk Aktionærforening udtrykte bekymring over det markante fald i aktiekursen og de gentagne nedjusteringer af resultatforventningerne. Han spurgte ind til initiativer for at genoprette tilliden blandt aktionærerne samt status på strategiske omstruktureringer, og bad om indsigt i muligheden for ændringer i ejerstrukturen, for eksempel strategiske samarbejder eller fusioner.
Ledelsen svarede på aktionærernes bekymringer.
CEO Britt Meelby Jensen anerkendte tidligere fejl i produktlanceringer og forklarede, at selskabet nu har en ny strategi med større fokus på kundernes behov. Fremtidige lanceringer skal ske gradvist med løbende feedback fra kunderne. Samtidig er der allerede igangsat omstruktureringer med fokus på at reducere omkostninger og forbedre rentabiliteten.
Bestyrelsesformand Jørgen Jensen udtrykte tillid til selskabets potentiale og forsvarede den nuværende ejerstruktur som fordelagtig for udviklingen.
Dette blev i 2022 opfattet som en konfrontation, men der var faktisk en reel dialog, hvor begge parter lyttede til hinandens perspektiver.
*** Danske Bank 2019
Der er også sagen om Danske Bank i 2019, hvor banken havnede i en omfattende krise som følge af hvidvaskskandalen i Estland, hvor op mod 200 mia. euro strømmede gennem filialen i Tallinn under mistænkelige forhold. Sagen fik stor international opmærksomhed og påvirkede bankens omdømme og aktiekurs negativt.
På generalforsamlingen den 18. marts 2019 udtrykte ATP, repræsenteret af Claus Wiinblad, markant pres på ledelsen. ATP kritiserede ledelsen og efterspurgte mere effektiv håndtering af Estland-sagen samt hurtigere afklaring af ledelsesansvaret. Samtidig understregede ATP behovet for at styrke bankens compliance-funktion uden at miste fokus på kerneforretningen. ATP anerkendte beslutningen om at investere op til 2 mia. kr. over tre år i automatisering og compliance, da dette blev set som et vigtigt skridt mod at genopbygge tilliden. ATP støttede genvalg af visse bestyrelsesmedlemmer, men påpegede behovet for fornyelse og flere kompetencer inden for bank og forsikring.
Der var også aktionærgruppen Deminor som fremsatte forslag om en uafhængig granskningsundersøgelse, som ATP dog afviste med henvisning til igangværende undersøgelser fra myndigheder i Danmark, USA, Estland og Frankrig.
Selvom der ikke blev indkaldt til en formel ekstraordinær generalforsamling, markerede dem ordinær generalforsamling et tydeligt vendepunkt for Danske Bank. Aktionærernes pres førte til betydelige strategiske og strukturelle ændringer og igangsatte en omfattende proces for at genopbygge både tillid og omdømme.
Institutionelle investorers indflydelse
Disse to sager viser, hvordan institutionelle investorer gennem aktiv dialog og kritiske spørgsmål kan have stor indflydelse på governance og udvikling i børsnoterede selskaber. Bemærk, at både ATP og Dansk Aktionærforening var vigtige aktører i begge eksempler. Det skal også nævnes, at ATP løbende bruger generalforsamlinger til at signalere til ledelsen i børsnoterede selskaber, hvad de mener kan fremme selskabets udvikling.
Bavarian Nordic-situationen
På den seneste generalforsamling i Bavarian Nordic har ATP fremført både kritik og flere ønsker til ledelsen, men disse er ikke blevet imødekommet. ATP fremførte føgende:
Aktiekursen skal være højere: ATP understregede, at den lave aktiekurs gør aktien uegnet som betalingsmiddel ved akkvisitioner. Ledelsen bør derfor klart melde ud, at aktien ikke vil blive brugt til dette formål, før kursen er væsentligt højere.
Aktietilbagekøb: Når salget af selskabets "Priority Review Voucher" er gennemført, vil balancen kunne understøtte et større aktietilbagekøb. ATP ser dette som et vigtigt skridt for at genskabe tillid og styrke troen på selskabet. Fordelen er, at tilbagekøb kan stoppes hurtigt, hvis markedsforholdene ændrer sig.
Lever op til markedets forventninger: ATP pointerede, at Bavarian Nordic skal fokusere på at indfri de forventninger, der er skabt, for at styrke investorernes tillid og skabe "shareholder value".
Kritik af vederlagsrapporten: ATP stemte imod
vederlagsrapporten, da den administrerende direktørs samlede lønpakke ligger markant over niveauet for sammenlignelige danske selskaber. Dette blev fremhævet som en bekymring for governance og lønstruktur.
Selskabet står nu i en situation, hvor hverken bestyrelsen eller direktionen har opbakning fra et flertal af aktionærerne. Nogle aktionærer har accepteret udviklingen, men kun modvilligt. Samlet set kan jeg ikke huske en så markant konfrontation mellem større aktionærgrupper og en bestyrelse i et selskab, der ikke er konkurstruet. Sagen om opkøbet af Molslinien har ligheder, men her havde kapitalfonden bag opkøbet forberedt sig bedre og havde delvist storaktionærer opbakning på plads.
Vi står derfor muligvis overfor den helt ekstraordinære situation, at en aktionær kan ende med at tage initiativ til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i Bavarian Nordic. Hvis nogen skal gøre dette, er det ATP. Det kræver så at de har et "line-up" af nye bestyrelsesmedlemmer med de nødvendige kompetencer til at håndtere den komplekse situation.
Jeg synes, det er svært at lade som intet er sket, hvis buddet falder, men vi må afvente udviklingen. En mulighed er også, at bestyrelsen på eget initiativ tager konsekvenserne og indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, hvis de vurderer, at selskabet har brug for nye strategiske kræfter. Dette ville jo være den mest udramatiske løsning.
Jeg husker dog, at der har været generalforsamlinger med reel og kritisk dialog. Her er to eksempler på sådanne situationer:
*** Ambu A/S 2022
Ambu's ordinære generalforsamling den 14. december 2022 var præget af kritiske kommentarer fra store aktionærer, bl.a. ATP og Dansk Aktionærforening, som udtrykte bekymring over selskabets udvikling og ledelsens beslutninger.
Claus Berner Møller fra ATP understregede behovet for, at Ambu leverer tocifret vækst for at forsvare de store udgifter til forskning og udvikling. Han ville samtidig vide, hvordan den nye ledelse ville sikre succesfulde produktlanceringer fremover, og foreslog mere testmarkedsføring og afprøvninger inden lancering.
Mikael Bak fra Dansk Aktionærforening udtrykte bekymring over det markante fald i aktiekursen og de gentagne nedjusteringer af resultatforventningerne. Han spurgte ind til initiativer for at genoprette tilliden blandt aktionærerne samt status på strategiske omstruktureringer, og bad om indsigt i muligheden for ændringer i ejerstrukturen, for eksempel strategiske samarbejder eller fusioner.
Ledelsen svarede på aktionærernes bekymringer.
CEO Britt Meelby Jensen anerkendte tidligere fejl i produktlanceringer og forklarede, at selskabet nu har en ny strategi med større fokus på kundernes behov. Fremtidige lanceringer skal ske gradvist med løbende feedback fra kunderne. Samtidig er der allerede igangsat omstruktureringer med fokus på at reducere omkostninger og forbedre rentabiliteten.
Bestyrelsesformand Jørgen Jensen udtrykte tillid til selskabets potentiale og forsvarede den nuværende ejerstruktur som fordelagtig for udviklingen.
Dette blev i 2022 opfattet som en konfrontation, men der var faktisk en reel dialog, hvor begge parter lyttede til hinandens perspektiver.
*** Danske Bank 2019
Der er også sagen om Danske Bank i 2019, hvor banken havnede i en omfattende krise som følge af hvidvaskskandalen i Estland, hvor op mod 200 mia. euro strømmede gennem filialen i Tallinn under mistænkelige forhold. Sagen fik stor international opmærksomhed og påvirkede bankens omdømme og aktiekurs negativt.
På generalforsamlingen den 18. marts 2019 udtrykte ATP, repræsenteret af Claus Wiinblad, markant pres på ledelsen. ATP kritiserede ledelsen og efterspurgte mere effektiv håndtering af Estland-sagen samt hurtigere afklaring af ledelsesansvaret. Samtidig understregede ATP behovet for at styrke bankens compliance-funktion uden at miste fokus på kerneforretningen. ATP anerkendte beslutningen om at investere op til 2 mia. kr. over tre år i automatisering og compliance, da dette blev set som et vigtigt skridt mod at genopbygge tilliden. ATP støttede genvalg af visse bestyrelsesmedlemmer, men påpegede behovet for fornyelse og flere kompetencer inden for bank og forsikring.
Der var også aktionærgruppen Deminor som fremsatte forslag om en uafhængig granskningsundersøgelse, som ATP dog afviste med henvisning til igangværende undersøgelser fra myndigheder i Danmark, USA, Estland og Frankrig.
Selvom der ikke blev indkaldt til en formel ekstraordinær generalforsamling, markerede dem ordinær generalforsamling et tydeligt vendepunkt for Danske Bank. Aktionærernes pres førte til betydelige strategiske og strukturelle ændringer og igangsatte en omfattende proces for at genopbygge både tillid og omdømme.
Institutionelle investorers indflydelse
Disse to sager viser, hvordan institutionelle investorer gennem aktiv dialog og kritiske spørgsmål kan have stor indflydelse på governance og udvikling i børsnoterede selskaber. Bemærk, at både ATP og Dansk Aktionærforening var vigtige aktører i begge eksempler. Det skal også nævnes, at ATP løbende bruger generalforsamlinger til at signalere til ledelsen i børsnoterede selskaber, hvad de mener kan fremme selskabets udvikling.
Bavarian Nordic-situationen
På den seneste generalforsamling i Bavarian Nordic har ATP fremført både kritik og flere ønsker til ledelsen, men disse er ikke blevet imødekommet. ATP fremførte føgende:
Aktiekursen skal være højere: ATP understregede, at den lave aktiekurs gør aktien uegnet som betalingsmiddel ved akkvisitioner. Ledelsen bør derfor klart melde ud, at aktien ikke vil blive brugt til dette formål, før kursen er væsentligt højere.
Aktietilbagekøb: Når salget af selskabets "Priority Review Voucher" er gennemført, vil balancen kunne understøtte et større aktietilbagekøb. ATP ser dette som et vigtigt skridt for at genskabe tillid og styrke troen på selskabet. Fordelen er, at tilbagekøb kan stoppes hurtigt, hvis markedsforholdene ændrer sig.
Lever op til markedets forventninger: ATP pointerede, at Bavarian Nordic skal fokusere på at indfri de forventninger, der er skabt, for at styrke investorernes tillid og skabe "shareholder value".
Kritik af vederlagsrapporten: ATP stemte imod
vederlagsrapporten, da den administrerende direktørs samlede lønpakke ligger markant over niveauet for sammenlignelige danske selskaber. Dette blev fremhævet som en bekymring for governance og lønstruktur.
Selskabet står nu i en situation, hvor hverken bestyrelsen eller direktionen har opbakning fra et flertal af aktionærerne. Nogle aktionærer har accepteret udviklingen, men kun modvilligt. Samlet set kan jeg ikke huske en så markant konfrontation mellem større aktionærgrupper og en bestyrelse i et selskab, der ikke er konkurstruet. Sagen om opkøbet af Molslinien har ligheder, men her havde kapitalfonden bag opkøbet forberedt sig bedre og havde delvist storaktionærer opbakning på plads.
Vi står derfor muligvis overfor den helt ekstraordinære situation, at en aktionær kan ende med at tage initiativ til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i Bavarian Nordic. Hvis nogen skal gøre dette, er det ATP. Det kræver så at de har et "line-up" af nye bestyrelsesmedlemmer med de nødvendige kompetencer til at håndtere den komplekse situation.
Jeg synes, det er svært at lade som intet er sket, hvis buddet falder, men vi må afvente udviklingen. En mulighed er også, at bestyrelsen på eget initiativ tager konsekvenserne og indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, hvis de vurderer, at selskabet har brug for nye strategiske kræfter. Dette ville jo være den mest udramatiske løsning.
27/10 2025 13:58 EliotSpitzer 5129179 Mediet "Business Mirror" har bragt en artikel fra Bloomberg skrevet af Sanne Wass. Hun er har tidligere arbejde med at dække Market Intelligence for den eurpæiske banksektoren menarbejder nu for Bloomberg med at dække danske politik og erhvervsnyheder.
Sanne Wass har skrevet en front-beretning om hvad der sker i opkøbsprocssen og jeg syntes den artikel er værd at læse. Jeg har sikret at artiklen er oversat til dansk og evt. fejl er på min kappe.
Loyale privatinvestorer sætter sig imod opkøbet af vaccineproducenten Bavarian Nordic
Sanne Wass ' Bloomberg; 26. oktober 2025
På danske investeringsfora har Bavarian Nordic A/S' privatinvestorer i ugevis udvekslet beskeder som var det rapporter fra frontlinjen.
Konfronteret med et opkøbstilbud fra Nordic Capital og Permira holder mange af disse investorer fast i deres aktier i den vaccineproducerende virksomhed, hvilket har udviklet sig til en langsommelig affære og et af Danmarks mest omtalte erhvervsdramaer.
"Hold ud," opmuntrer én. "Stå fast!" svarer en anden.
Det viser, hvor meget kapitalfondene har undervurderet selskabets ejere. I fortællingen, der begyndte sidst i juli, har Nordic Capital og Permira allerede været nødt til at hæve deres bud og to gange sænke acceptgrænsen for den aftale, de ellers udtrykte stor tiltro til.
"De så Bavarian Nordic som en lækkerbisken, som en undervurderet aktie," siger Lars Hytting, chefhandler hos kapitalforvalteren ArthaScope, der har kæmpet imod buddet og nu afviser det endelige tilbud. "Problemet er, at de har misforstået aktionærbasen."
Det hele begyndte den 24. juli, da Bavarian bekræftede en Bloomberg-historie om, at selskabet var i opkøbsforhandlinger med Nordic Capital og Permira. Fire dage senere annoncerede de to kapitalfonde, at de ville købe den danske vaccineproducent for 233 kroner (36,2 dollars) pr. aktie, med mål om at opnå 90% ejerskab - nok til at tvangsindløse de resterende aktionærer og afnotere selskabet. Bavarians bestyrelse anbefalede aftalen og kaldte den "attraktiv".
Men kun få timer senere mødte buddet sin første modstand: Den danske pensionsfond ATP, Bavarians største aktionær med over 10%, afviste straks tilbuddet og mente prisen var for lav.
Køberne forsøgte at omgå ATP ved at sænke acceptgrænsen til 75%. Men også andre investorer var utilfredse, og forslaget udløste hurtigt protester.
Dansk Aktionærforening kørte en "Nej tak til kurs 233"-kampagne, som indsamlede tusindvis af underskrifter. Sidste år havde aktien handlet til op mod 283 kroner. Soren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank A/S, sagde, at han undrede sig over, at bestyrelsen kaldte tilbuddet lukrativt. En fjerdedel af Bavarians aktionærer accepterede buddet.
Hvorfor har danske aktionærer så stærke følelser for Bavarian?
Selskabet udvikler rejsevacciner og leverer mpox- og koppevacciner til regeringer og internationale sundhedsmyndigheder. Bavarian blev grundlagt i 1994 af Asger Aamund, en af Danmarks mest kendte erhvervsfolk, og voksede fra en lille biotekvirksomhed til en børsnoteret vaccineudvikler med globale ambitioner. Aamund, der er en dygtig kommunikator og ofte optræder i danske medier, har tiltrukket en loyal base af privatinvestorer, som ikke kun ser Bavarian som en aktie, men som en sag at støtte op om - en følelse, der stadig præger mange investorers tilknytning i dag.
"De drives af håb, følelser og indlevelse," siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet AB. Mange har holdt fast i Bavarian, selv når selskabet igen og igen ikke har levet op til forventningerne, fortæller han. Ifølge tal fra juli udgør privatinvestorer ca. 30% af Bavarians aktionærer.
"Permira og Nordic Capital har slet ikke forstået den kærlighed, investorerne har til selskabet," siger Hansen. "De havde ingen idé om, hvor ATP stod. Det er virkelig overraskende. Hele forventningsafstemningen er slået fejl."
Køberne kom derefter med yderligere indrømmelser. Den 15. oktober hævede de deres tilbud til 250 kroner pr. aktie. Mindre end en uge senere sænkede de igen acceptgrænsen, denne gang til to tredjedele af aktierne. Foreløbigt har omkring 36% accepteret.
"Vi oplever nu bred og stigende opbakning fra aktionærer - både blandt privatinvestorer og institutionelle," sagde Florian Kreuzer, direktør i Permira, i en mail. Disse aktionærer, tilføjede han, anerkender at buddet giver "overbevisende, sikker og umiddelbar værdi" med en præmie på 47,4% i forhold til det seksmåneders volumen-vægtede gennemsnit før opkøbsrygterne blev offentligt kendt.
Alligevel har Bavarian-aktien konsekvent handlet under den nye pris, hvilket signalerer markedsskepsis omkring buddets succes.
De store investorer ser anderledes på det nye bud - de ser muligheder.
Mange institutionelle ejere har længe ønsket at komme ud af Bavarian, fordi aktien er for volatil og de er frustrerede over en række ledelsesfejl, herunder mislykkede Covid-19- og RSV-vaccineprojekter, fortæller Michael Voss, investeringsrådgiver hos Fundamental Invest. Voss har været med til at forhandle den nye pris på plads på vegne af institutionelle investorer og accepterer buddet.
Bavarian har længe været jaget af spekulanter og short-sælgere. Fordi vaccineudvikling afhænger af risikofyldte projekter, hvor udfaldet kan ændre sig dramatisk, har aktien svinget voldsomt på børsen i København gennem årene. I 2017 styrtdykkede aktien 48% på én dag efter et fejlslagent prostatakræft-vaccineprojekt, mens den i 2022 mere end tredoblede sin værdi på tre måneder, da frygten for et globalt mpox-udbrud øgede efterspørgslen på Bavarians vaccine.
ATP holder dog fast. Dets fortsatte modstand kan vise sig at blive den forhindring, der i sidste ende får aftalen til at falde til jorden. ATP er Danmarks største pensionsfond og administrerer landets obligatoriske pensionsordning, der finansieres af næsten alle erhvervsaktive danskere.
ATPs holdning - at forblive en langsigtet ejer - vejer tungt hos andre investorer, fortæller Mikael Bak, direktør for aktionærforeningen. Foreningen har ikke planer om endnu en kampagne mod den forhøjede pris, men Bak fortæller, at mange stadig er skeptiske overfor det forbedrede tilbud.
Caspar Rose, lektor på CBS, der har forsket i opkøb på de nordiske børser, siger, at det er usædvanligt, at storaktionærer ikke åbent har bakket op om tilbuddet fra ofg med det første buddokument.
Bavarians bestyrelsesformand Luc Debruyne udtaler, at fordi Bavarian ikke var til salg, var en anbefaling fra bestyrelsen en forudsætning for overhovedet at indlevere et bud - i tråd med gængs praksis for et venligt opkøb - og bagefter var det op til aktionærerne at tage stilling. Bestyrelsen "fulgte standardproceduren" for denne type transaktion, skriver han i en mail.
Christian Hedegaard, direktør i Nordic Capital, udtaler, at køberne er "meget fokuserede på at køre den mest gennemsigtige proces muligt."
"Vi er meget bevidste om, at Bavarian Nordic har en relativt stor andel privatinvestorer, og derfor kommunikerer vi åbent om tilbuddet og forklarer begrundelserne," siger han.
Kapitalfondene har tidligere sagt, at aftalen vil fremskynde Bavarians vækststrategi ved at tilføre frisk kapital til værdi-skabende opkøb.
Hvis de opnår to tredjedeles ejerskab, vil fondene reelt have kontrol over Bavarian. Herfra kan de gradvist øge deres andel.
Med tilbudsperioden, der nu udløber den 5. november, kan opkøbssagaen være ved at nærme sig sin afslutning.
Aftale eller ej, har processen været et "wake-up call" for Bavarians ledelse, bestyrelse og aktionærer om, at de skal handle for at skabe hurtigere vækst, siger Frederik Aakard, rådgiver hos konsulentfirmaet Dema Partners P/S, der er specialiseret i opkøb i medicinalbranchen.
"Det er tydeligt, at selskabet ikke har vokset sig stort nok de senere år og ikke har forfulgt denne vækststrategi aggressivt nok," siger han. "Det er nu i fokus. Nogen vil føre den strategi ud i livet på den ene eller anden måde - uanset om det bliver de to fonde eller ej."
Med assistance fra Christian Wienberg/Bloomberg
https://businessmirror.com.ph/2025/10/26/loyal-retail-investors-resist-takeover-of-vaccine-maker-bavarian-nordic/
Sanne Wass har skrevet en front-beretning om hvad der sker i opkøbsprocssen og jeg syntes den artikel er værd at læse. Jeg har sikret at artiklen er oversat til dansk og evt. fejl er på min kappe.
Loyale privatinvestorer sætter sig imod opkøbet af vaccineproducenten Bavarian Nordic
Sanne Wass ' Bloomberg; 26. oktober 2025
På danske investeringsfora har Bavarian Nordic A/S' privatinvestorer i ugevis udvekslet beskeder som var det rapporter fra frontlinjen.
Konfronteret med et opkøbstilbud fra Nordic Capital og Permira holder mange af disse investorer fast i deres aktier i den vaccineproducerende virksomhed, hvilket har udviklet sig til en langsommelig affære og et af Danmarks mest omtalte erhvervsdramaer.
"Hold ud," opmuntrer én. "Stå fast!" svarer en anden.
Det viser, hvor meget kapitalfondene har undervurderet selskabets ejere. I fortællingen, der begyndte sidst i juli, har Nordic Capital og Permira allerede været nødt til at hæve deres bud og to gange sænke acceptgrænsen for den aftale, de ellers udtrykte stor tiltro til.
"De så Bavarian Nordic som en lækkerbisken, som en undervurderet aktie," siger Lars Hytting, chefhandler hos kapitalforvalteren ArthaScope, der har kæmpet imod buddet og nu afviser det endelige tilbud. "Problemet er, at de har misforstået aktionærbasen."
Det hele begyndte den 24. juli, da Bavarian bekræftede en Bloomberg-historie om, at selskabet var i opkøbsforhandlinger med Nordic Capital og Permira. Fire dage senere annoncerede de to kapitalfonde, at de ville købe den danske vaccineproducent for 233 kroner (36,2 dollars) pr. aktie, med mål om at opnå 90% ejerskab - nok til at tvangsindløse de resterende aktionærer og afnotere selskabet. Bavarians bestyrelse anbefalede aftalen og kaldte den "attraktiv".
Men kun få timer senere mødte buddet sin første modstand: Den danske pensionsfond ATP, Bavarians største aktionær med over 10%, afviste straks tilbuddet og mente prisen var for lav.
Køberne forsøgte at omgå ATP ved at sænke acceptgrænsen til 75%. Men også andre investorer var utilfredse, og forslaget udløste hurtigt protester.
Dansk Aktionærforening kørte en "Nej tak til kurs 233"-kampagne, som indsamlede tusindvis af underskrifter. Sidste år havde aktien handlet til op mod 283 kroner. Soren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank A/S, sagde, at han undrede sig over, at bestyrelsen kaldte tilbuddet lukrativt. En fjerdedel af Bavarians aktionærer accepterede buddet.
Hvorfor har danske aktionærer så stærke følelser for Bavarian?
Selskabet udvikler rejsevacciner og leverer mpox- og koppevacciner til regeringer og internationale sundhedsmyndigheder. Bavarian blev grundlagt i 1994 af Asger Aamund, en af Danmarks mest kendte erhvervsfolk, og voksede fra en lille biotekvirksomhed til en børsnoteret vaccineudvikler med globale ambitioner. Aamund, der er en dygtig kommunikator og ofte optræder i danske medier, har tiltrukket en loyal base af privatinvestorer, som ikke kun ser Bavarian som en aktie, men som en sag at støtte op om - en følelse, der stadig præger mange investorers tilknytning i dag.
"De drives af håb, følelser og indlevelse," siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet AB. Mange har holdt fast i Bavarian, selv når selskabet igen og igen ikke har levet op til forventningerne, fortæller han. Ifølge tal fra juli udgør privatinvestorer ca. 30% af Bavarians aktionærer.
"Permira og Nordic Capital har slet ikke forstået den kærlighed, investorerne har til selskabet," siger Hansen. "De havde ingen idé om, hvor ATP stod. Det er virkelig overraskende. Hele forventningsafstemningen er slået fejl."
Køberne kom derefter med yderligere indrømmelser. Den 15. oktober hævede de deres tilbud til 250 kroner pr. aktie. Mindre end en uge senere sænkede de igen acceptgrænsen, denne gang til to tredjedele af aktierne. Foreløbigt har omkring 36% accepteret.
"Vi oplever nu bred og stigende opbakning fra aktionærer - både blandt privatinvestorer og institutionelle," sagde Florian Kreuzer, direktør i Permira, i en mail. Disse aktionærer, tilføjede han, anerkender at buddet giver "overbevisende, sikker og umiddelbar værdi" med en præmie på 47,4% i forhold til det seksmåneders volumen-vægtede gennemsnit før opkøbsrygterne blev offentligt kendt.
Alligevel har Bavarian-aktien konsekvent handlet under den nye pris, hvilket signalerer markedsskepsis omkring buddets succes.
De store investorer ser anderledes på det nye bud - de ser muligheder.
Mange institutionelle ejere har længe ønsket at komme ud af Bavarian, fordi aktien er for volatil og de er frustrerede over en række ledelsesfejl, herunder mislykkede Covid-19- og RSV-vaccineprojekter, fortæller Michael Voss, investeringsrådgiver hos Fundamental Invest. Voss har været med til at forhandle den nye pris på plads på vegne af institutionelle investorer og accepterer buddet.
Bavarian har længe været jaget af spekulanter og short-sælgere. Fordi vaccineudvikling afhænger af risikofyldte projekter, hvor udfaldet kan ændre sig dramatisk, har aktien svinget voldsomt på børsen i København gennem årene. I 2017 styrtdykkede aktien 48% på én dag efter et fejlslagent prostatakræft-vaccineprojekt, mens den i 2022 mere end tredoblede sin værdi på tre måneder, da frygten for et globalt mpox-udbrud øgede efterspørgslen på Bavarians vaccine.
ATP holder dog fast. Dets fortsatte modstand kan vise sig at blive den forhindring, der i sidste ende får aftalen til at falde til jorden. ATP er Danmarks største pensionsfond og administrerer landets obligatoriske pensionsordning, der finansieres af næsten alle erhvervsaktive danskere.
ATPs holdning - at forblive en langsigtet ejer - vejer tungt hos andre investorer, fortæller Mikael Bak, direktør for aktionærforeningen. Foreningen har ikke planer om endnu en kampagne mod den forhøjede pris, men Bak fortæller, at mange stadig er skeptiske overfor det forbedrede tilbud.
Caspar Rose, lektor på CBS, der har forsket i opkøb på de nordiske børser, siger, at det er usædvanligt, at storaktionærer ikke åbent har bakket op om tilbuddet fra ofg med det første buddokument.
Bavarians bestyrelsesformand Luc Debruyne udtaler, at fordi Bavarian ikke var til salg, var en anbefaling fra bestyrelsen en forudsætning for overhovedet at indlevere et bud - i tråd med gængs praksis for et venligt opkøb - og bagefter var det op til aktionærerne at tage stilling. Bestyrelsen "fulgte standardproceduren" for denne type transaktion, skriver han i en mail.
Christian Hedegaard, direktør i Nordic Capital, udtaler, at køberne er "meget fokuserede på at køre den mest gennemsigtige proces muligt."
"Vi er meget bevidste om, at Bavarian Nordic har en relativt stor andel privatinvestorer, og derfor kommunikerer vi åbent om tilbuddet og forklarer begrundelserne," siger han.
Kapitalfondene har tidligere sagt, at aftalen vil fremskynde Bavarians vækststrategi ved at tilføre frisk kapital til værdi-skabende opkøb.
Hvis de opnår to tredjedeles ejerskab, vil fondene reelt have kontrol over Bavarian. Herfra kan de gradvist øge deres andel.
Med tilbudsperioden, der nu udløber den 5. november, kan opkøbssagaen være ved at nærme sig sin afslutning.
Aftale eller ej, har processen været et "wake-up call" for Bavarians ledelse, bestyrelse og aktionærer om, at de skal handle for at skabe hurtigere vækst, siger Frederik Aakard, rådgiver hos konsulentfirmaet Dema Partners P/S, der er specialiseret i opkøb i medicinalbranchen.
"Det er tydeligt, at selskabet ikke har vokset sig stort nok de senere år og ikke har forfulgt denne vækststrategi aggressivt nok," siger han. "Det er nu i fokus. Nogen vil føre den strategi ud i livet på den ene eller anden måde - uanset om det bliver de to fonde eller ej."
Med assistance fra Christian Wienberg/Bloomberg
https://businessmirror.com.ph/2025/10/26/loyal-retail-investors-resist-takeover-of-vaccine-maker-bavarian-nordic/
Jeg havde gerne hørt dine kommentarer til artiklen, EliotSpitzer ...
Her er i mellemtiden mine...
Jeg læste artiklen - og den var på sin vis både balanceret og "neutral".
Alligevel synes jeg, der igen, igen, igen mangler væsentlig viden, og at kapitalfondene og bestyrelsen endnu engang får lov til at male med farver, der ikke findes.
Jeg savnede især, at artiklen nævnte, at kapitalfondene og bestyrelsen udelukkende har kommunikeret gennem medierne - de har ikke ønsket at mødes med investorerne og svarer på spørgsmål. I stedet har det været envejskommunikation gennem udvalgte medier.
Derudover virker kapitalfondenes og bestyrelsens fælles informationsmateriale direkte truende i sin tone, formulering og indhold.
Jeg havde også gerne set, at kapitalfondene blev udfordret på deres udsagn som:
"Køberne er meget fokuserede på at køre den mest gennemsigtige proces muligt."
og
"Vi er meget bevidste om, at Bavarian Nordic har en relativt stor andel privatinvestorer, og derfor kommunikerer vi åbent om tilbuddet og forklarer begrundelserne," siger han.
Host host...
Bestyrelsen hævder desuden, at de blot har "fulgt standardproceduren" for denne type transaktion.
Men i mine øjne har bestyrelsen længe fungeret som kapitalfondenes forlængede arm - og heller ikke de har ønsket at mødes med selskabets nuværende (og forhåbentlig fremtidige) ejere.
Derudover er der markante mangler i artiklens faktuelle dækning.
For eksempel:
Der tales udelukkende om Mpox, men intet om Chikungunya.
Der fokuseres på fortiden (Per Hansen) og Voss' omtale af tidligere fejlslagne projekter - mens nutiden og fremtiden næsten helt overses:
GSK-vaccinerne er nu fuldt afbetalte og helt under Bavarian Nordics egen kontrol.
Chikungunya-produktionen i Indien vil gennem storskalaproduktion kunne bringe priserne ned på et acceptabelt niveau for LMIC-landene (low- and middle-income countries).
Det er ærgerligt, at denne del af historien - Bavarians reelle potentiale og fremtidige styrke - ikke afspejles i artiklen.
Når kapitalfondene og bestyrelsen får lov at styre fortællingen gennem deres egne kommunikationskanaler uden modspil, bliver billedet uundgåeligt skævt.
Men også når aviser blot baserer sig på analytikere og institutionelle investorer, der sikkert har hundredvis af aktier, de skal holde styr på, og derfor ikke er ned i materien om den enkelte.
Her er i mellemtiden mine...
Jeg læste artiklen - og den var på sin vis både balanceret og "neutral".
Alligevel synes jeg, der igen, igen, igen mangler væsentlig viden, og at kapitalfondene og bestyrelsen endnu engang får lov til at male med farver, der ikke findes.
Jeg savnede især, at artiklen nævnte, at kapitalfondene og bestyrelsen udelukkende har kommunikeret gennem medierne - de har ikke ønsket at mødes med investorerne og svarer på spørgsmål. I stedet har det været envejskommunikation gennem udvalgte medier.
Derudover virker kapitalfondenes og bestyrelsens fælles informationsmateriale direkte truende i sin tone, formulering og indhold.
Jeg havde også gerne set, at kapitalfondene blev udfordret på deres udsagn som:
"Køberne er meget fokuserede på at køre den mest gennemsigtige proces muligt."
og
"Vi er meget bevidste om, at Bavarian Nordic har en relativt stor andel privatinvestorer, og derfor kommunikerer vi åbent om tilbuddet og forklarer begrundelserne," siger han.
Host host...
Bestyrelsen hævder desuden, at de blot har "fulgt standardproceduren" for denne type transaktion.
Men i mine øjne har bestyrelsen længe fungeret som kapitalfondenes forlængede arm - og heller ikke de har ønsket at mødes med selskabets nuværende (og forhåbentlig fremtidige) ejere.
Derudover er der markante mangler i artiklens faktuelle dækning.
For eksempel:
Der tales udelukkende om Mpox, men intet om Chikungunya.
Der fokuseres på fortiden (Per Hansen) og Voss' omtale af tidligere fejlslagne projekter - mens nutiden og fremtiden næsten helt overses:
GSK-vaccinerne er nu fuldt afbetalte og helt under Bavarian Nordics egen kontrol.
Chikungunya-produktionen i Indien vil gennem storskalaproduktion kunne bringe priserne ned på et acceptabelt niveau for LMIC-landene (low- and middle-income countries).
Det er ærgerligt, at denne del af historien - Bavarians reelle potentiale og fremtidige styrke - ikke afspejles i artiklen.
Når kapitalfondene og bestyrelsen får lov at styre fortællingen gennem deres egne kommunikationskanaler uden modspil, bliver billedet uundgåeligt skævt.
Men også når aviser blot baserer sig på analytikere og institutionelle investorer, der sikkert har hundredvis af aktier, de skal holde styr på, og derfor ikke er ned i materien om den enkelte.
Det tragiske er at der jo stort set ingen artikler, som egentligt tager udgangspunkt og stilling til selskabet og dens værdi. Og heller ikke at selskabet er stærkt overkapitaliseret, og at buddet ikke er væsentligt forskelligt fra egenkapitalen.
Men det er da fint at de skriver, at der nu er fokus på en mere aggressiv strategi, uanset om det blive KF eller ej. Det kan vi da takke KF før, det er da helt tydeligt nu, at Bavarian skal have ny mere salgsfokuseret ledelse, og have ryddet op i alt det cancer vaccine personale m.m. så det fremstår mere salgsorienteret i forhold til forskningsorienteret.
Sæt igang!
Men det er da fint at de skriver, at der nu er fokus på en mere aggressiv strategi, uanset om det blive KF eller ej. Det kan vi da takke KF før, det er da helt tydeligt nu, at Bavarian skal have ny mere salgsfokuseret ledelse, og have ryddet op i alt det cancer vaccine personale m.m. så det fremstår mere salgsorienteret i forhold til forskningsorienteret.
Sæt igang!
hehe ja. Men de har jo ret i at det er et håndværker tilbud, der trænger jo til at blive ryddet op i ledelsen og organisationen.
Hvis det lykkedes KF at overtage, vil de da uden tvivl rydde voldsomt op og omstrukturere. Men det burde bestyrelsen (den nye) jo også kunne gøre.
Må jeg foreslå aktieombytning til 1,4-1,5 aktie i Alk abello, ved en merger ? Det ville også være OK.
Hvis det lykkedes KF at overtage, vil de da uden tvivl rydde voldsomt op og omstrukturere. Men det burde bestyrelsen (den nye) jo også kunne gøre.
Må jeg foreslå aktieombytning til 1,4-1,5 aktie i Alk abello, ved en merger ? Det ville også være OK.
Jeg er målløs over fremfærden. At det overhovedet kan lade sig gøre - og at nogen vælger at gøre det. Når jeg ser, hvem der falder fra, trods tidligere udtalelser (som Lau og Voss), er det tydeligt, at integritet ikke er alles stærke side og at $$$ har højere værdi.
PS - Ja, gerne, ALK har jeg også tidligere haft et godt øje til og foreslået som partner...
PS - Ja, gerne, ALK har jeg også tidligere haft et godt øje til og foreslået som partner...
27/10 2025 21:25 Cupcake 0129201 PS - du måtte gerne slå din kommentar op i chatten - den er jo yderst relevant. Har ikke indtryk af, at så mange læser med her i debatten, når først det primære debat-indlæg har været opslået...
28/10 2025 10:26 EliotSpitzer 3129212 Det positive ved denne artikel var, at den ikke var så ensidig og ikke kun stillede sig på kapitalfondenes og bestyrelsens side. Her fik selv os mindre, private aktionærer plads ved bordet. Det var her, at det, som du omtaler som "balance" og "neutralitet", kom frem. Det var netop af denne grund, jeg syntes, at det var vigtigt at få artiklen frem i lyset.
Cupcake - jeg er dog helt enig med dig i, at der er væsentlige mangler. Du har helt ret, når du siger, at kapitalfondene og bestyrelsen endnu engang får lov til at male med farver, der ikke findes. Men det problem er jo endnu mere udtalt i mange af de andre artikler om dette emne. Det er egentlig kun på medier for private investorer, ProInvestor, Nordnet og Millionærklubben/Euroinvestor, at jeg har set nogen tage tyren ved hornene på det punkt. Det er meget tydeligt, at det, som de kalder "corporate media" i USA, ikke tør gå ordentligt ind i den diskussion. Der har været lidt tilløb, som da Berlingske diskuterede, at "kapitalfondene havde misforstået ATP". Men jeg synes ikke, der er nogen journalister endnu, som troværdigt har taget en kritisk stilling til fondenes og bestyrelsens budskaber. Det bedste forsøg på at få afkrævet svar er kommet fra Helge, da han var i Millionærklubben, og han fik ikke noget ordentligt svar. Det mest kritiske i hele denne proces er, at kapitalfondene hele tiden har skubbet bestyrelsen foran sig, og de har ikke stillet op til at forklare deres tilbud i nogen videre grad. Der har kun været "one-liners" fra kapitalfondene, som ikke har forklaret noget videre end, hvad der allerede var skrevet i den obligatoriske minimumsinformation i tilbuddet. Her savner jeg meget en kritisk presse. Det er, som om kapitalfonde er urørlige, på trods af at vi for ikke mange år siden havde katastrofen med oliehandelsselskabet OW Bunker, der endte med konkurs, og hvor kapitalfond Altor kom i skudlinjen, fordi de ikke ville skyde nye penge ind i det konkursramte selskab efter at have tjent milliarder.
I tillæg kom din kritik om, at når kapitalfondene og bestyrelsen kommunikerer, så er det gennem medierne og gennem de medier, som de kan styre. En undtagelse har været mødet i Millionærklubben, men det møde tror jeg var ren desperation fra kapitalfondenes side. Jeg er derfor helt enig, når du siger, at du gerne havde set, at kapitalfondene blev udfordret på deres udsagn såsom "Køberne er meget fokuserede på at køre den mest gennemsigtige proces muligt," og "Vi er meget bevidste om, at Bavarian Nordic har en relativt stor andel privatinvestorer, og derfor kommunikerer vi åbent om tilbuddet og forklarer begrundelserne." Men denne type konfrontation tør kun meget corporate media tage med kapitalmiljøerne. Her er en uformel magt, som i mine øjne har vokset sig for stor.
Du skriver også, at der udelukkende tales om Mpox og ikke om Chikungunya. Hele dette med udviklingsmuligheder for deres forretning og hele det fantastiske produktionsapparat og unikke netværk af partnere er der ingen, som går ned i. Dette ville jo netop afdække, at der er en grund til, at aktionærerne holder på aktien. Her er nemlig ikke et håndværkertilbud, men store værdier, som er lige på kanten til at blive udkrystalliseret i synlige økonomiske værdier. Ingen journalister har seriøst set på dette endnu. Det er her, akilleshælen for kapitalfondene er, men ingen tør skyde på den.
Denne artikel, som var lagt ind, var bedre end de fleste, men vi kan konstatere, at erhvervspressen ikke er tilstrækkelig kritisk og per rygrad stiller sig på de magtfuldes side uden en mere kritisk stillingtagen.
Jeg savner dog også, at ATP havde brugt lidt af sin magt i den sammenhæng. Jeg forstår ikke helt deres plan her, men jeg antager, at de har en.
Cupcake - jeg er dog helt enig med dig i, at der er væsentlige mangler. Du har helt ret, når du siger, at kapitalfondene og bestyrelsen endnu engang får lov til at male med farver, der ikke findes. Men det problem er jo endnu mere udtalt i mange af de andre artikler om dette emne. Det er egentlig kun på medier for private investorer, ProInvestor, Nordnet og Millionærklubben/Euroinvestor, at jeg har set nogen tage tyren ved hornene på det punkt. Det er meget tydeligt, at det, som de kalder "corporate media" i USA, ikke tør gå ordentligt ind i den diskussion. Der har været lidt tilløb, som da Berlingske diskuterede, at "kapitalfondene havde misforstået ATP". Men jeg synes ikke, der er nogen journalister endnu, som troværdigt har taget en kritisk stilling til fondenes og bestyrelsens budskaber. Det bedste forsøg på at få afkrævet svar er kommet fra Helge, da han var i Millionærklubben, og han fik ikke noget ordentligt svar. Det mest kritiske i hele denne proces er, at kapitalfondene hele tiden har skubbet bestyrelsen foran sig, og de har ikke stillet op til at forklare deres tilbud i nogen videre grad. Der har kun været "one-liners" fra kapitalfondene, som ikke har forklaret noget videre end, hvad der allerede var skrevet i den obligatoriske minimumsinformation i tilbuddet. Her savner jeg meget en kritisk presse. Det er, som om kapitalfonde er urørlige, på trods af at vi for ikke mange år siden havde katastrofen med oliehandelsselskabet OW Bunker, der endte med konkurs, og hvor kapitalfond Altor kom i skudlinjen, fordi de ikke ville skyde nye penge ind i det konkursramte selskab efter at have tjent milliarder.
I tillæg kom din kritik om, at når kapitalfondene og bestyrelsen kommunikerer, så er det gennem medierne og gennem de medier, som de kan styre. En undtagelse har været mødet i Millionærklubben, men det møde tror jeg var ren desperation fra kapitalfondenes side. Jeg er derfor helt enig, når du siger, at du gerne havde set, at kapitalfondene blev udfordret på deres udsagn såsom "Køberne er meget fokuserede på at køre den mest gennemsigtige proces muligt," og "Vi er meget bevidste om, at Bavarian Nordic har en relativt stor andel privatinvestorer, og derfor kommunikerer vi åbent om tilbuddet og forklarer begrundelserne." Men denne type konfrontation tør kun meget corporate media tage med kapitalmiljøerne. Her er en uformel magt, som i mine øjne har vokset sig for stor.
Du skriver også, at der udelukkende tales om Mpox og ikke om Chikungunya. Hele dette med udviklingsmuligheder for deres forretning og hele det fantastiske produktionsapparat og unikke netværk af partnere er der ingen, som går ned i. Dette ville jo netop afdække, at der er en grund til, at aktionærerne holder på aktien. Her er nemlig ikke et håndværkertilbud, men store værdier, som er lige på kanten til at blive udkrystalliseret i synlige økonomiske værdier. Ingen journalister har seriøst set på dette endnu. Det er her, akilleshælen for kapitalfondene er, men ingen tør skyde på den.
Denne artikel, som var lagt ind, var bedre end de fleste, men vi kan konstatere, at erhvervspressen ikke er tilstrækkelig kritisk og per rygrad stiller sig på de magtfuldes side uden en mere kritisk stillingtagen.
Jeg savner dog også, at ATP havde brugt lidt af sin magt i den sammenhæng. Jeg forstår ikke helt deres plan her, men jeg antager, at de har en.
Ja, og så er det et udenlandsk medie, der kommer på banen i allersidste øjeblik - lige før lukketid - og alligevel er der så meget "plads til forbedring", at man knap ved, hvor man skal begynde.
Jeg er oprigtigt overrasket over den manglende journalistiske integritet og vilje til at dykke ned i substansen hos de danske medier - det, der i gamle dage blev kaldt grundig research.
Man kan desværre ikke længere kalde den danske erhvervspresse evidensbaseret. Tværtimod. Det handler i stigende grad om hurtige artikler, der helst skal kunne skrive sig selv, og overskrifter, der skal fungere som clickbait - sensationelle, overfladiske og designet til at skabe trafik frem for indsigt. Det er både skuffende og uværdigt.
----
Det, der også vækker min forundring - og bekymring - er reaktionen på Dansk Aktionærforenings (DAF) aktive deltagelse i "NEJ TAK til 233"-kampagnen. Den har udløst anklager om, at DAF skulle have handlet ulovligt, og at deres engagement skulle tangere "rådgivning".
Men DAF repræsenterer jo netop os småaktionærer. Hvorfor skulle de ikke have lov til at have en holdning - eller støtte og vejlede deres medlemmer - når banker, kapitalfonde, bestyrelser, investorer, medier og journalister frit kan påvirke markedet med langt større rækkevidde og langt færre hensyn?
Hvordan kan det hænge sammen?
------
Kapitalfonde og andre store aktører kan handle aktier, shorte og indgå, hvad der mest af alt ligner interne aftaler - uden at det er gennemskueligt, hvem der handler med hvem.
Hvorfor må markedet ikke være transparent for os mindre aktionærer?
Hvorfor må vi ikke vide, hvem der eksempelvis køber op i Bavarian Nordic lige nu, eller hvor stor en ejerandel de enkelte storaktionærer faktisk har?
Hvorfor blev det pludselig relevant, at Bavarians tredjestørste aktionær - som ellers sjældent udtaler sig - havde solgt ud, "fordi der ikke var mere at komme efter"?
Og hvorfor bringer Euroinvestor endnu en historie om, at Lau har solgt sin beholdning - noget, vi allerede vidste for over en uge siden?
Jeg deler fuldt ud synspunktet om, at kun ganske få medier tør agere med reel integritet i kapitalmiljøerne.
------
Og hvor er bankerne i alt dette?
Dem, der normalt skal "rådgive" os almindelige investorer - hvor er deres stemme?
Som Lau også har påpeget: Hvorfor står bankerne ikke sammen og siger til kapitalfondene, at visse former for adfærd ganske enkelt er uacceptable?
Men vi ved jo godt, hvorfor bankerne handler, som de gør. Det er en del af spillet. De udarbejder uigennemskuelige fairness opinions - uden tilsyneladende at bukke hovedet i skam.
----
Når kapitalfondene skal tjene penge - som eksempelvis ved et opkøbsforsøg på Bavarian Nordic - betyder det nødvendigvis, at nogen andre må tabe. Og hvem betaler regningen i ni ud af ti tilfælde?
Hvorfor har de medier, der faktisk har dækket sagen, ikke udfordret, at de hverken kunne få bestyrelsen eller kapitalfondene i tale? De burde have været langt mere insisterende og undersøgende.
Når det er sagt, tænker jeg en del over, at Lau - så vidt jeg forstår - tidligere har været med til at "redde" Bavarian sammen med Aamund. Man skulle tro, at de stadig havde kontakt. Aamund har dog været bemærkelsesværdigt tavs.
Jeg håber ikke, tavsheden skyldes, at Voss & Co. med deres fem procent har skabt splid i kredsen, men snarere, at der ligger andre strategiske hensyn bag. Og jeg håber, at Aamund er ved godt helbred.
----
Jeg håber inderligt, at ATP, Aamund, Søberg, Gramstrup, Løgstrup, Hytting og de øvrige, der tidligere har markeret sig - og som også har haft dialog med udenlandske investorer - står så sikkert i deres overbevisning, nemlig at kapitalfondene, bestyrelsen og ledelsen ikke får held med deres forhavende, at tavsheden blot er udtryk for strategisk ro.
Jeg håber, at alt forløber efter planen - og at hvis den nuværende bestyrelse ikke selv formår at forlade scenen med et minimum af integritet, så står Nej-gruppen klar med et kompetent alternativ i kulissen.
----
Hvad angår ATP, håber jeg, at de har tråde til Nej-gruppen.
De kan være bundet af fortrolighedsaftaler og har måske haft indblik i "maskinrummet", men blev afbrudt midt i forhandlinger, da lækagen sprang - og siden er vi blevet oversvømmet af forvirrende udtalelser og hændelser (a la Trump/Bannons berømte strategi: "Flood the zone with shit" - der netop gør folk apatiske og opgivende).
Jeg tror ikke, ATP må udtale sig offentligt.
Men spørgsmålet er, om de mon har turdet købe op de seneste måneder?
----
Måske kaster BARDA en redningskrans ved at blokere overtagelsesforsøget - nu hvor de kan se, at det alligevel ikke fører nogen vegne.
Lige siden Paul Chaplin i vinter udtalte, at Bavarian Nordic havde indledt drøftelser med den kommende amerikanske administration, har jeg tænkt, at der sandsynligvis lå politiske og økonomiske interesser bag. I amerikansk sammenhæng er forretning og politik sjældent adskilt - og aktører med en udpræget "transactional" tilgang ønsker som regel selv en del af kagen.
Måske er netop kapitalfondenes overtagelsesforsøg et udtryk for dette.
Men de havde næppe forudset modstanden fra de mange genstridige, danske småaktionærer, som ikke havde tænkt sig at opgive deres håndværkertilbud så let.
Jeg er oprigtigt overrasket over den manglende journalistiske integritet og vilje til at dykke ned i substansen hos de danske medier - det, der i gamle dage blev kaldt grundig research.
Man kan desværre ikke længere kalde den danske erhvervspresse evidensbaseret. Tværtimod. Det handler i stigende grad om hurtige artikler, der helst skal kunne skrive sig selv, og overskrifter, der skal fungere som clickbait - sensationelle, overfladiske og designet til at skabe trafik frem for indsigt. Det er både skuffende og uværdigt.
----
Det, der også vækker min forundring - og bekymring - er reaktionen på Dansk Aktionærforenings (DAF) aktive deltagelse i "NEJ TAK til 233"-kampagnen. Den har udløst anklager om, at DAF skulle have handlet ulovligt, og at deres engagement skulle tangere "rådgivning".
Men DAF repræsenterer jo netop os småaktionærer. Hvorfor skulle de ikke have lov til at have en holdning - eller støtte og vejlede deres medlemmer - når banker, kapitalfonde, bestyrelser, investorer, medier og journalister frit kan påvirke markedet med langt større rækkevidde og langt færre hensyn?
Hvordan kan det hænge sammen?
------
Kapitalfonde og andre store aktører kan handle aktier, shorte og indgå, hvad der mest af alt ligner interne aftaler - uden at det er gennemskueligt, hvem der handler med hvem.
Hvorfor må markedet ikke være transparent for os mindre aktionærer?
Hvorfor må vi ikke vide, hvem der eksempelvis køber op i Bavarian Nordic lige nu, eller hvor stor en ejerandel de enkelte storaktionærer faktisk har?
Hvorfor blev det pludselig relevant, at Bavarians tredjestørste aktionær - som ellers sjældent udtaler sig - havde solgt ud, "fordi der ikke var mere at komme efter"?
Og hvorfor bringer Euroinvestor endnu en historie om, at Lau har solgt sin beholdning - noget, vi allerede vidste for over en uge siden?
Jeg deler fuldt ud synspunktet om, at kun ganske få medier tør agere med reel integritet i kapitalmiljøerne.
------
Og hvor er bankerne i alt dette?
Dem, der normalt skal "rådgive" os almindelige investorer - hvor er deres stemme?
Som Lau også har påpeget: Hvorfor står bankerne ikke sammen og siger til kapitalfondene, at visse former for adfærd ganske enkelt er uacceptable?
Men vi ved jo godt, hvorfor bankerne handler, som de gør. Det er en del af spillet. De udarbejder uigennemskuelige fairness opinions - uden tilsyneladende at bukke hovedet i skam.
----
Når kapitalfondene skal tjene penge - som eksempelvis ved et opkøbsforsøg på Bavarian Nordic - betyder det nødvendigvis, at nogen andre må tabe. Og hvem betaler regningen i ni ud af ti tilfælde?
Hvorfor har de medier, der faktisk har dækket sagen, ikke udfordret, at de hverken kunne få bestyrelsen eller kapitalfondene i tale? De burde have været langt mere insisterende og undersøgende.
Når det er sagt, tænker jeg en del over, at Lau - så vidt jeg forstår - tidligere har været med til at "redde" Bavarian sammen med Aamund. Man skulle tro, at de stadig havde kontakt. Aamund har dog været bemærkelsesværdigt tavs.
Jeg håber ikke, tavsheden skyldes, at Voss & Co. med deres fem procent har skabt splid i kredsen, men snarere, at der ligger andre strategiske hensyn bag. Og jeg håber, at Aamund er ved godt helbred.
----
Jeg håber inderligt, at ATP, Aamund, Søberg, Gramstrup, Løgstrup, Hytting og de øvrige, der tidligere har markeret sig - og som også har haft dialog med udenlandske investorer - står så sikkert i deres overbevisning, nemlig at kapitalfondene, bestyrelsen og ledelsen ikke får held med deres forhavende, at tavsheden blot er udtryk for strategisk ro.
Jeg håber, at alt forløber efter planen - og at hvis den nuværende bestyrelse ikke selv formår at forlade scenen med et minimum af integritet, så står Nej-gruppen klar med et kompetent alternativ i kulissen.
----
Hvad angår ATP, håber jeg, at de har tråde til Nej-gruppen.
De kan være bundet af fortrolighedsaftaler og har måske haft indblik i "maskinrummet", men blev afbrudt midt i forhandlinger, da lækagen sprang - og siden er vi blevet oversvømmet af forvirrende udtalelser og hændelser (a la Trump/Bannons berømte strategi: "Flood the zone with shit" - der netop gør folk apatiske og opgivende).
Jeg tror ikke, ATP må udtale sig offentligt.
Men spørgsmålet er, om de mon har turdet købe op de seneste måneder?
----
Måske kaster BARDA en redningskrans ved at blokere overtagelsesforsøget - nu hvor de kan se, at det alligevel ikke fører nogen vegne.
Lige siden Paul Chaplin i vinter udtalte, at Bavarian Nordic havde indledt drøftelser med den kommende amerikanske administration, har jeg tænkt, at der sandsynligvis lå politiske og økonomiske interesser bag. I amerikansk sammenhæng er forretning og politik sjældent adskilt - og aktører med en udpræget "transactional" tilgang ønsker som regel selv en del af kagen.
Måske er netop kapitalfondenes overtagelsesforsøg et udtryk for dette.
Men de havde næppe forudset modstanden fra de mange genstridige, danske småaktionærer, som ikke havde tænkt sig at opgive deres håndværkertilbud så let.
29/10 2025 14:13 EliotSpitzer 2129258 Flere af de problemstillinger, du fremhæver i dit indlæg, er faktisk af mere principiel karakter. BN-budprocessen er desværre kun et symptom på nogle bredere, strukturelle problemer, vi har set i de senere år, hvor magten ofte har fået for gunstige vilkår. BN-processen er et tydeligt eksempel på dette. Jeg har ikke nogen nemme løsninger på de udfordringer, men det handler grundlæggende om, at vi som aktionærer og interessenter (eks. Finanstilsynet) må tage noget af magten tilbage.
Mere konkret mener jeg, at hele forløbet omkring bestyrelsens beslutninger og handlemåde bør give anledning til en principiel debat. Det er positivt, at Waldemar Smith (tidligere ISS-direktør) har sparket gang i diskussionen, men det triste er, at vi har set lignende sager før - for eksempel i forbindelse med Topsils salg til GlobalWafers, hvor bestyrelsen også gik egne veje. Her følger en gennemgang af den sag:
Topsil Semiconductor Materials A/S, som er kendt for sin produktion af ultrarent silicium, stod i flere år med betydelige økonomiske udfordringer. I 2016 blev selskabet solgt til den taiwanske koncern GlobalWafers for 320 millioner kroner, hvilket inkluderede fabrikken i Frederikssund samt datterselskaberne i Polen og Japan. Selvom aftalen blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling, skabte processen utilfredshed blandt flere aktionærer, der mente, at et konkurrerende bud fra den kinesiske virksomhed NSIG hverken blev undersøgt tilstrækkeligt eller kommunikeret rettidigt.
Flere mindre aktionærer og investorer oplevede, at de ikke reelt fik mulighed for at vælge mellem de forskellige tilbud, idet salget til GlobalWafers blev gennemført hurtigt, og bestyrelsen undlod at sikre det bedst mulige resultat for selskabet. Baggrunden for salget var Topsils langvarige underskud, hvilket førte til, at 41 % af aktionærerne på den ordinære generalforsamling den 24. april 2015 stemte for at undersøge et samlet salg ved hjælp af eksterne rådgivere. Forslaget blev dog nedstemt af 59 % af aktionærerne, da bestyrelsen frygtede, at det ville sende et negativt signal til kunder og leverandører. Afstemningen viste dog, at en væsentlig del af aktionærerne ønskede et salg, hvilket senere blev realiseret med GlobalWafers' overtagelse.
Beslutningen om salget til GlobalWafers fandt sted på den første ekstraordinære generalforsamling, hvor mange aktionærer allerede havde afgivet fuldmagt. Processen blev yderligere kompliceret, da NSIG indsendte et nyt og højere bud dagen før den først ekstraordinære generalforsamling. GlobalWafers hævede straks deres tilbud, og salget blev gennemført uden en egentlig budkrig, hvilket potentielt kunne have presset prisen yderligere op. Flere aktionærer følte sig dårligt informeret om NSIG's bud og oplevede, at salgsprocessen ikke var gennemsigtig.
I forbindelse med salget af siliciumforretningen blev der afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger. På den første, den 17. juni 2016, godkendte 73,65 % af de repræsenterede stemmer et forhøjet bud fra GlobalWafers på 355 millioner kroner. Dagen før havde NSIG indsendt et bud på 335 millioner kroner, men det blev aldrig endeligt og blev derfor ikke behandlet på mødet. Trods utilfredshed blandt flere aktionærer, der ønskede at undersøge NSIG's bud nærmere og sætte salgsprocessen på pause, gennemførte bestyrelsen salget til GlobalWafers allerede den 1. juli 2016 - før den anden ekstraordinære generalforsamling den 5. august, som var indkaldt for at diskutere disse bekymringer. Bestyrelsen fastholdt beslutningen, og Erhvervsstyrelsen afviste senere en klage over processen med henvisning til, at sagen måtte behandles ved domstolene.
Salget blev formelt godkendt på den første generalforsamling, mens den anden blot blev et forsøg på at omgøre beslutningen, hvilket ikke var muligt, da handlen allerede var afsluttet juridisk. Kritiske aktionærer, såsom Christian Reinholdt og Thomas Grønlund Nielsen, mente, at bestyrelsen handlede forhastet og undlod at sikre den bedst mulige pris for Topsil. Deres krav om at sætte handlen på pause og undersøge alternativer blev ikke imødekommet. Selvom salget formelt blev godkendt, pegede flere på, at processen hverken var gennemsigtig eller optimal, og at aktionærerne reelt ikke fik mulighed for at tage stilling til flere seriøse bud.
Mere konkret mener jeg, at hele forløbet omkring bestyrelsens beslutninger og handlemåde bør give anledning til en principiel debat. Det er positivt, at Waldemar Smith (tidligere ISS-direktør) har sparket gang i diskussionen, men det triste er, at vi har set lignende sager før - for eksempel i forbindelse med Topsils salg til GlobalWafers, hvor bestyrelsen også gik egne veje. Her følger en gennemgang af den sag:
Topsil Semiconductor Materials A/S, som er kendt for sin produktion af ultrarent silicium, stod i flere år med betydelige økonomiske udfordringer. I 2016 blev selskabet solgt til den taiwanske koncern GlobalWafers for 320 millioner kroner, hvilket inkluderede fabrikken i Frederikssund samt datterselskaberne i Polen og Japan. Selvom aftalen blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling, skabte processen utilfredshed blandt flere aktionærer, der mente, at et konkurrerende bud fra den kinesiske virksomhed NSIG hverken blev undersøgt tilstrækkeligt eller kommunikeret rettidigt.
Flere mindre aktionærer og investorer oplevede, at de ikke reelt fik mulighed for at vælge mellem de forskellige tilbud, idet salget til GlobalWafers blev gennemført hurtigt, og bestyrelsen undlod at sikre det bedst mulige resultat for selskabet. Baggrunden for salget var Topsils langvarige underskud, hvilket førte til, at 41 % af aktionærerne på den ordinære generalforsamling den 24. april 2015 stemte for at undersøge et samlet salg ved hjælp af eksterne rådgivere. Forslaget blev dog nedstemt af 59 % af aktionærerne, da bestyrelsen frygtede, at det ville sende et negativt signal til kunder og leverandører. Afstemningen viste dog, at en væsentlig del af aktionærerne ønskede et salg, hvilket senere blev realiseret med GlobalWafers' overtagelse.
Beslutningen om salget til GlobalWafers fandt sted på den første ekstraordinære generalforsamling, hvor mange aktionærer allerede havde afgivet fuldmagt. Processen blev yderligere kompliceret, da NSIG indsendte et nyt og højere bud dagen før den først ekstraordinære generalforsamling. GlobalWafers hævede straks deres tilbud, og salget blev gennemført uden en egentlig budkrig, hvilket potentielt kunne have presset prisen yderligere op. Flere aktionærer følte sig dårligt informeret om NSIG's bud og oplevede, at salgsprocessen ikke var gennemsigtig.
I forbindelse med salget af siliciumforretningen blev der afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger. På den første, den 17. juni 2016, godkendte 73,65 % af de repræsenterede stemmer et forhøjet bud fra GlobalWafers på 355 millioner kroner. Dagen før havde NSIG indsendt et bud på 335 millioner kroner, men det blev aldrig endeligt og blev derfor ikke behandlet på mødet. Trods utilfredshed blandt flere aktionærer, der ønskede at undersøge NSIG's bud nærmere og sætte salgsprocessen på pause, gennemførte bestyrelsen salget til GlobalWafers allerede den 1. juli 2016 - før den anden ekstraordinære generalforsamling den 5. august, som var indkaldt for at diskutere disse bekymringer. Bestyrelsen fastholdt beslutningen, og Erhvervsstyrelsen afviste senere en klage over processen med henvisning til, at sagen måtte behandles ved domstolene.
Salget blev formelt godkendt på den første generalforsamling, mens den anden blot blev et forsøg på at omgøre beslutningen, hvilket ikke var muligt, da handlen allerede var afsluttet juridisk. Kritiske aktionærer, såsom Christian Reinholdt og Thomas Grønlund Nielsen, mente, at bestyrelsen handlede forhastet og undlod at sikre den bedst mulige pris for Topsil. Deres krav om at sætte handlen på pause og undersøge alternativer blev ikke imødekommet. Selvom salget formelt blev godkendt, pegede flere på, at processen hverken var gennemsigtig eller optimal, og at aktionærerne reelt ikke fik mulighed for at tage stilling til flere seriøse bud.
Til Viborg3
Dette er et svar til flere indlæg i chatten d. 27/10 fra Viborg3 12:19-12:46
Tak for at åbne ballet og tage fat på det, som mange af os går og tænker. Jeg står i samme porteføljeposition og har haft den samme overvejelse: skal man sælge 50% - blot for ikke at stå tilbage som den stålsatte idiot på perronen?
Det paradoksale er, at jeg ved, Bavarian Nordics potentiale enten er ukendt eller bevidst underbelyst. Alligevel overvejer mange at reducere - af frygt for et fald, hvis buddet ophæves. Men hvis flertallet sælger 50-100% nu, hvor ender vi så egentlig?
Jeg forsøger at holde hovedet koldt og "vatten i ørerne" - samtidig med, at jeg læser alt, hvad jeg kan komme i nærheden af, og vidensdeler. Det er selvfølgelig fair, at nogle springer overbord, hvis deres økonomiske situation befordre det, men hvis alle gør det, er der ingen matroser tilbage til at hjælpe med at styre skibet. (Og hvis Lau om et par måneder melder, at han har købt op igen, så er den sidste rest af min respekt væk.)
Jeg er fortsat overbevist om, at buddet bliver ophævet. Spørgsmålet er blot, hvordan markedet reagerer bagefter. Jeg tvivler på et længerevarende fald - måske falder aktien slet ikke, men bliver i stedet sat fri. Shortpositionerne er væk, og KF's vedholdende interesse i vores "håndværkertilbud" har næppe gået ubemærket hen. Hvis ATP og NEJ-fløjen har en plan klar med kompetent bestyrelse og ny ledelse, kan potentialet folde sig ud langt hurtigere, end mange forventer.
Det, jeg til gengæld holder øje med, er, hvilke ufine tricks den nuværende bestyrelse eller ledelse måtte have oppe i ærmet inden 5. november. En strategisk nedjustering af årsforventningerne, måske? Ville ikke overraske mig.
Dette er et svar til flere indlæg i chatten d. 27/10 fra Viborg3 12:19-12:46
Tak for at åbne ballet og tage fat på det, som mange af os går og tænker. Jeg står i samme porteføljeposition og har haft den samme overvejelse: skal man sælge 50% - blot for ikke at stå tilbage som den stålsatte idiot på perronen?
Det paradoksale er, at jeg ved, Bavarian Nordics potentiale enten er ukendt eller bevidst underbelyst. Alligevel overvejer mange at reducere - af frygt for et fald, hvis buddet ophæves. Men hvis flertallet sælger 50-100% nu, hvor ender vi så egentlig?
Jeg forsøger at holde hovedet koldt og "vatten i ørerne" - samtidig med, at jeg læser alt, hvad jeg kan komme i nærheden af, og vidensdeler. Det er selvfølgelig fair, at nogle springer overbord, hvis deres økonomiske situation befordre det, men hvis alle gør det, er der ingen matroser tilbage til at hjælpe med at styre skibet. (Og hvis Lau om et par måneder melder, at han har købt op igen, så er den sidste rest af min respekt væk.)
Jeg er fortsat overbevist om, at buddet bliver ophævet. Spørgsmålet er blot, hvordan markedet reagerer bagefter. Jeg tvivler på et længerevarende fald - måske falder aktien slet ikke, men bliver i stedet sat fri. Shortpositionerne er væk, og KF's vedholdende interesse i vores "håndværkertilbud" har næppe gået ubemærket hen. Hvis ATP og NEJ-fløjen har en plan klar med kompetent bestyrelse og ny ledelse, kan potentialet folde sig ud langt hurtigere, end mange forventer.
Det, jeg til gengæld holder øje med, er, hvilke ufine tricks den nuværende bestyrelse eller ledelse måtte have oppe i ærmet inden 5. november. En strategisk nedjustering af årsforventningerne, måske? Ville ikke overraske mig.
