Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank: Fornuftigt regnskab med ventet oppræcisering


129297 ProInvestorNEWS 31/10 2025 08:49
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet


Danske Bank har leveret det forventede men ikke usædvanlige

Danske Banks kvartalsregnskab flugter med forventningerne
Nettorenteindtægterne ligger 1 % over
Handelsindtægterne derimod 150 mio. under det forventede
På samtlige underposter er afvigelserne små
Danske Banks kreditkvalitet er bomstærk/meget solid. I kvartalet tilbagefører Danske Bank 8 mio. , netto
Egenkapitalen forrentes i kvartalet med 12,6 %. Det er konkurrencedygtigt, men stadig under gennemsnittet for skandinaviske storbanker, jævnfør figur 1
Danske Bank oppræciserer forventningerne til "den øvre ende af 21-23 mia." Det er helt som forventet


Den nødvendige men ikke nødvendigvis tilstrækkelige ingrediens

Danske Bank har leveret et solidt kvartalsregnskab. Nogle vil glæde sig over oppræciseringen mens andre vil hævde, at andre danske banker har leveret mere end det. Når det kommer til den forventede kursreaktion, er oppræciseringen den nødvendige men ikke nødvendigvis den tilstrækkelige ingrediens til en kursstigning efter et meget solidt kursridt i 2025, jævnfør figur 2.


Figur 1: Egenkapitalforrentning for skandinaviske storbanker, Q3, 2025
Kilde: Bankernes regnskabe
(tryk på billedet for at forstørre)

DANSKE.CO




31/10 2025 08:50 ProInvestorNEWS 3129298



Figur 2: Kursudvikling, Danske Bank 2025
Kilde: Nordnet
(Tryk på billedet for at forstørre)

DANSKE.CO




31/10 2025 10:14 Helge Larsen/PI-redaktør 1129306



Danske Bank leverer "bundsolidt" regnskab: Har oppræcisering med til aktionærerne

31/10 08:47

Danske Bank svinger sig i regnskabet for tredje kvartal op til at oppræcisere forventningerne til 2025 - dog ikke med de store armbevægelser. Hvor banken før så et overskud på 21-23 mia. kr., ser Danske Bank nu et overskud "i den høje ende" af indtjeningsspændet.

- Vi venter fortsat, at overskuddet bliver en smule lavere i 2025 end i 2024 drevet af lavere, om end robuste nettorenteindtægter, fremgår det af regnskabet for kvartalet. Sidste år var overskuddet på 23,6 mia. kr.

Kapitalforvalteren Arthascope drister sig da også til at kalde regnskabet for "bundsolidt rugbrødsarbejde i tidens ånd og præcis på linje med forventningerne" med to måneder tilbage af 2025.

Danske Bank overrasker på flere poster i det netop overståede kvartal. Både renteindtægterne og gebyrer lander højere end ventet blandt analytikerne, og på nedskrivningsposten er der igen tale om en lille tilbageførsel, hvilket skal ses i lyset af en forventning blandt analytikerkorpset om en nedskrivning på en lille kvart milliard.

Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, kalder ligeledes kvartalsregnskabet for "solidt".

- Nogen vil glæde sig over oppræciseringen, mens andre vil hævde, at andre danske banker har leveret mere end det. Når det kommer til den forventede kursreaktion, er oppræciseringen den nødvendige men ikke nødvendigvis den tilstrækkelige ingrediens til en kursstigning efter et meget solidt kursridt i 2025, påpeger han.

I tredje kvartal endte bundlinjen med et plus på 5520 mio. kr. mod analytikerventede 5455 mio. kr. Til sammenligning bød tredje kvartal sidste år på et overskud på 6165 mio. kr.

Danske Banks direktør, Carsten Egeriis, siger i regnskabet, at resultatet efter skat skyldes "en god indtjening i kerneforretningen og det fortsatte fokus på omkostningsstyring, illustreret ved en omkostningsprocent på 45,6 pct. (i de første ni måneder af 2025), der var understøttet af den fortsatte stærke kreditkvalitet".

I det netop overståede kvartal endte omkostningsprocenten på 46,1 pct. Omkostningerne steg til 6320 mio. kr. mod ventet 6333 mio. kr. og 6228 mio. kr. året før.

Nettorenteindtægterne er fortsat påvirket af de lavere renter fra centralbankerne og var på 9074 mio. kr. mod analytikernes forventning på 8987 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Danske Bank selv. I tredje kvartal 2024 endte posten på 9165 mio. kr. Men mens renterne går en tand ned, så er aktiviteten i banken fortsat i god gænge - og gebyrindtægterne steg i forhold til sidste år og mere end ventet til 3502 mio. kr. mod analytikernes bud på 3406 mio. kr. og 3329 mio. kr. i perioden 2024.

Tabel over Danske Banks regnskab for tredje kvartal 2025:
Mio. kr.
Q3 25
Q3 25(e)
Q3 24
FY 25 (e)
FY 24
Nettorenteindtægter
9074 8987 9165 35.966 36.697
Nettogebyrindtægter
3502 3406 3329 14.874 14.912
Handelsindtægter 626 757 733 3236 2668
Indtjening fra forsikringsaktiviteter
382 413 459 1552 1387
Indtægter i alt
13.696 13.757 13.826 56.238 56.405
Omkostninger i alt
6320 6333 6228 25.843 25.736
Res. før nedskrivninger
7376 7460 7598 30.399 30.669
Nedskrivninger -8 246 -337 784 543
Resultat før skat
7384 7221 7935 29.612 31.212
Nettoresultat 5520 5455 6165 22.231 23.629
Udbytte per aktie/kr.
- - - 20,50 28,70

Danske Banks forventninger til 2025:
Mia. kr.
Ved Q3 Ved Q2
Ved Q1:
Ved FY 2024
Indtægter i alt
en smule lavere end i 2024 en smule lavere end i 2024 en smule lavere end i 2024
en smule lavere end i 2024
Omkostninger
Op til 26 op til 26 op til 26
på til 26
Nedskrivninger på udlån
cirka 1 cirka 1 cirka 1 cirka 1
Nettoresultat
Høje ende af intervallet 21-23 21-23 21-23
21-23

Analytikernes forventninger:

Mia. kr.
25(e)
26(e)
27(e)
Omkostninger
25.843 26.022 26.382
Nettoresultat
22.231 22.201 22.690

(e) = Medianestimat indsamlet af Danske Bank blandt op til 15 analytikere frem til den 14. oktober.

.\˙ MarketWire



31/10 2025 13:38 ProInvestorNEWS 1129322



Danske Bank-direktør vil gerne snakke realkredit - der er bare ingen at snakke med

31/10 11:51

For mere end et år siden blev der åbnet for, at 41 mindre pengeinstitutter kunne få andre realkreditlån på hylderne end Nykredits Totalkredit, uden der skulle gøres bod.

Men selv om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde brugt fire år på at få en aftale i stand med Nykredit om de nye forhold, er der ikke sket meget på markedet for realkredit siden.

I Danske Bank er døren dog fortsat åben, hvis nogen forsøger at komme ind:

- I dag tilbyder vi jo kun vores egne kunder vores realkreditprodukter. Men vi har sagt, at hvis der er andre, der gerne vil tale med os om at tilbyde vores produkter, så er vi åbne overfor at have en samtale med dem, siger Carsten Egeriis, direktør i Danske Bank, til MarketWire.

Men der har altså ikke været kø ind til Danske Bank. Og det mener Carsten Egriis, der er en god grund til:

- Jeg har hele tiden sagt, at vi synes, at der klart mangler noget i forhold til afgørelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tog. Der er jo stadig helt klart nogle konkurrencemæssige forhold, som vi jo føler, ikke er acceptable. Og derfor er det fortsat svært at skifte produktudbydere, siger han.

Carsten Egeriis påpeger, at der er store omkostninger involveret med at skifte.

- Men igen, det er ikke noget, som vi går over og tænker så meget over, fordi vi er meget fokuseret på at sikre, at vi har et stærkt tilbud til vores egne kunder og til nye kunder, siger han.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT