Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarians Overkapitalisering.


129763 Strøjer 14/11 2025 23:20
Oversigt

Netop aflagt Q3 regnskab, hvor der er ting, som ikke lyder rigtigt i mine øre.
I webcasten udtales der at man nok er rimeligt tæt på 27% margin i stedet for de 26%, hvorfor det kan virke lidt underligt, at man skal gemme lidt i godteposen til at komme med en opjustering til sidst, og vise at man sørme er kommet rigtigt i mål. Vær nu ærlige i stedet for det markedsføringsgemmeri.

Hvis man skal ende på 26% efter at have ligget på 31% for 3 kvartaler, skal man i 4Q kun realisere omkring (3*31+x)/4=26 ca. 11% (jeg er klar over at omsætningen ikke er helt så stor i 4Q, hvorfor man ikke helt kan bruge den høker regning.)

Hvis man ser på Inventory er det steget med 20%, hvilket må betyde, at man har en del på lager af Chik og Mpox. Vi ved at 4Q normalt er et stærkt kvartal for Mpox, måske fordi der er nogle statskasser som skal tømmes, hvorfor det virker underligt, at man kun guider 800 mio kr. (jeg har i mine forecast regnet med 1800 mio kr, baseret på tidligere tiders meritter). Med voksende lagre, vil man så kunne levere ekstra i 4Q ? Det er i hvert fald en mulighed.

Ang. omsætningen i fremtiden, så er der noteret, at man har sikre ordre for 1,1 mia kr. Og med 143 mio dollars i kurs 7= ca. 1 mia kr. så er der kun 100 mio kr tilbage, til de 750.000 Mpox vacciner, som skal leveres i 2026 til Hera. Det giver ca. 20 dollars pr. dose. Det virker ikke rigtigt (eller er det mig som fejltolker de 143 mio dollars fra Barda ?)

Rejsevacciner stiger med 23% (dog med tilgang af Chik), men vi er stadig et stykke over det, som man påstod i starten af året, med at rejsevacciner kun ville have et cifret omsætningsstigning (eller deromkring). I putter med tallene...

Bavarians Overkapitalisering:
CFO Juul, udtaler: vi skal jo ikke lege pengeinstitut!

Men det er jo lige præcis det som Bavarian er. Der er købt obligationer ind i stor stil, og vi sidder med et selskab, som har mere end 13 mia i egenkapital, og en omsætning på 6 mia kr.
Vis mig venligst et selskab, med et halvt års omsætning på bogen, mere end dobbelt så stor egenkapital som omsætning, som ikke er sindsygt overkapitaliseret (eller et finansielt selskab). Når man køber store aktiver, er det normalt at man låner en del af købesummen. (eks. til ejendomme eller andet), hvilket Bavarian ikke gør. Hvilken rente får Bavarian ind på at have 3 mia kr. i banken. Se de finansielle indtægter, det er jo helt vildt latterligt. En normal gældsætningen ville være 2-3 gange ebitda. (ja jeg er klar over at Bavarians Ebitda er lidt flydende). Summa summarum, Bavarian er mindst 5 mia kr. overkapitaliseret (jeg ved godt historikken, men det er ikke et udviklingsselskab mere).

Et aktietilbagekøb på 5 mia, ville få en del af ubalancerne i Bavarian til at forsvinde, og stoppe Bavarian fra at være en bank med obligationer i.

Jeg har ikke investeret i et selskab, for at få afkast af obligationer, men et vaccineselskab, som produkter som vokser og skaber cashflow.

Bavarian laver et positivt cashflow i årets første 9 mdr. på 1,3 mia kr. + vouchersalg. Det kunne rigeligt betale et låneoptag på 3-5 mia kr. altså er der rigeligt til at give invstorerne 5 mia kr. tilbage. (og husk lige at rejsevacciner stiger med et godt 2 cifret vækst om året)

Udbetalingen på de 5 mia kr.(eller tilbagekøbet), ville ikke ændre voldsomt på P/E i øvrigt (ændringen i bundlinie cirka 100 mio kr.)

Bolden er din Bank-CFO H. Juul.



15/11 2025 11:55 Jan Hansen 8129775



Tusinde tak Støjer,

Tænker vi er rigtig mange som er forvirret over udviklingen i BAVA den sidste tid. Et vaccineselskab, som de sidste åringer har lykkes med en super konsolidering, et godt grundlag at bygge fremtiden videre på. Specielt når man ser på deres egenkapital, hvor deres likviditetsgrad langt overstiger behovet. Præcis derfor, kan jeg ikke være mere enig med hvad du skriver.

Udbetalingen på de 5 mia kr. (eller tilbagekøbet) Jeg er klart mest til et tilbagekøbprogram, hvor værdien fortsat er bundet i selvskabte.

"Jeg har ikke investeret i et selskab, for at få afkast af obligationer, men et vaccineselskab, som produkter som vokser og skaber cashflow":−)

Jeg er helt med på, at BAVA er på udkig efter gode sunde opkøbsmuligheder, som matcher med vores forretning, og som vores sælgere kan have med i tasken rundt, er nødvendigt. Til den tid må vi lave en aktieemission.

Håber virkelig at Anne Louise Eberhard & Paul Chaplin læser og forstår dit indlæg!



15/11 2025 13:49 EliotSpitzer 9129780



Jeg er veldig enig i Jan Hansen's kommentar som er i forlængelse af Strøjer's indlæg om at:

"Jeg har ikke investeret i et selskab, for at få afkast af obligationer, men et vaccineselskab, som har produkter som vokser og skaber cashflow".

Men jeg vil tage dette synspunkt videre; Tror CFO at obligationerne har en bedre forretning end hans egne aktier? - eller var dette et hensyn til kapitalfondene? - og hvis det er det sidste så har han dybest set spekuleret imod sine egne aktionærers interesser.



15/11 2025 17:02 TeamGarlic 6129786



Tak for et godt indlæg Strøjer - godt brølt!



15/11 2025 13:43 EliotSpitzer 12129779



Strøjer - Tak for en lidt mere kritisk holdning til de mere regnskabsmæssige forhold.

Jeg har i chatten kommenteret, at jeg var positivt overrasket over direktionens rapportering i går - det skyldes, at det ser ud til, at støjen ikke i for høj grad har forstyrret selve driften. Men der er nogle strategiske dilemmaer, som du også kredser om.

Bestyrelsen præsenterede i 2020 en ny strategi, og dengang var planen, at den skulle løbe frem til 2025. Det ser dog ud til, at strategien stille og roligt er blevet forlænget og udvidet. I 2020 oplyste Bavarian Nordic, at de ville fokusere på at blive et førende, profitabelt og rendyrket vaccineselskab inden 2025. Dette blev understøttet af en kommerciel transition, indledt med opkøbene af Encepur‑ og Rabipur/RabAvert‑porteføljerne, som betydeligt styrkede omsætning og likviditet. Strategien prioriterede også forsknings‑ og udviklingsinnovation, fremragende produktion samt fokus på pipeline‑udvikling, herunder fremdrift af en COVID‑19‑vaccinekandidat og et RSV‑program.

Vi ved alle i dag at pipeline-delen faldt samme men den øvrige del af startgien har haft stor succes.

Nu argumenterer du, Strøjer, for at strategiens succes også bør give noget afkast til aktionærerne. Men selskabets ledelse vil gerne holde på pengene for at købe flere produkter og gennemføre opkøb. Hovedaktionær ATP har forstået, at ledelsen ønsker dette, men de har foreslået en løsning, som både skaber aktionærværdi og sætter selskabet i en bedre position til opkøb. Her ser jeg det store skisma: Jeg mener i hvert fald, at CFO viser, at han ikke lytter til sin største aktionær. CFO har nemlig over for SEB Banks analytiker, Thomas Bover, argumenteret for, at pengene fra salget af FDA‑voucheren skal gå til flere andre formål, før aktionærerne får noget at se. Med andre ord vil han hellere bruge dem på egne prioriteringer end på aktionærernes ønsker.

Her er det værd at se på, hvad ATP sagde tidligere i år. Jeg tror, at hvis CFO'en ikke snart lytter til dette, kan hans hoved også komme på blokken - selv om jeg ellers har mange positive ord at sige om driften i øjeblikket.

"Generalforsamling i Bavarian Nordic den 9. april 2025

Tak for ordet.

Mit navn er Claus Berner Møller, og jeg repræsenterer ATP.

Jeg vil gerne starte med at takke for beretningen og gennemgangen af årsregnskabet.

2024 blev på mange måder et succesfuldt år for Bavarian Nordic.

Selskabet endte året med en omsætning hele 8% over toppen af guidance intervallet fra starten af året og EBITDA fulgte mere end med og slog toppen af guidance intervallet fra starten af året med ikke mindre end 19%.

Af andre positive begivenheder i 2024 og starten af 2025 kan nævnes;

- Rejse Vaccine forretningen voksede med ikke mindre end 22% i 2024.

- Bavarian Nordic lancerede kommercielt abekoppe vaccinen i USA og Tyskland.

- Bavarian modtog flere store ordre på deres koppe/ abekoppe vaccine, bl.a. en ordre af en værdi på 157 mUSD fra USA

- Fik godkendelse af Chikungunya vaccinen i både USA og Europa

- Og fik godkendelsen af den frysetørrede koppevaccine

Denne positive udvikling blev dog forstyrret af udmeldingen om forventningerne til 2025 3 februar i år, hvor markedet blev meget skuffet over selskabets forventning til EBITDA marginalen i 2025. Bavarian Nordic guidede en marginal på niveau med 2024, hvor forventningen var en væsentlig højere marginal. Resultatet blev at aktiekursen faldt til under niveauet i starten af 2024 og at aktionærerne trods den positive udvikling igennem 2024 i starten af februar 2025 stod uden et positivt aktieafkast.

Dette illustrerer alt for tydeligt aktiemarkedets skepsis overfor selskabet, og dets evne til
at skabe "shareholder value".

Det er vigtigt, at ledelsen i Bavarian Nordic indser, at den nuværende meget lave aktiekurs gør, at aktien ikke kan bruges som betalingsmiddel ved akkvisitioner, og at ledelsen derfor skal holde sig fra dette, indtil aktiekursen er kommet op i et helt andet leje.

For at genskabe tilliden til ledelsen af Bavarian Nordic, bør man starte med at informere om, at aktien for nuværende ikke vil blive brugt som betalingsmiddel. Dernæst skal selskabet starte et større aktietilbagekøb, da balancen, når selskabets "Priority Review Voucher" bliver solgt, sagtens tillader dette. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at selskabet lever op til markedets forventninger. Disse tiltag vil styrke troen på selskabet med tiden.

Da vi er trådt ind i en periode med stor makrousikkerhed, er det gode ved et aktietibagekøb, at det kan stoppes med kort varsel, hvis markedsbetingelserne ændres
radikalt for Bavarian Nordic.

Jeg har også en kommentar til vederlagsrapporten.
Grundet signifikante lønstigninger til den administrerende direktør gennem de senere år overstiger den samlede lønpakke markant, hvad der gives i selskaber af tilsvarende størrelse i Danmark og ATP har derfor stemt imod vederlagsrapporten.

Som mange andre selskaber, så har Bavarian Nordic i år lavet sin første CSRDrapportering. Det har været et stort arbejde, som helt sikkert har trukket veksler på jeres
organisation. Forhåbentlig har det også givet noget værdi, så det ikke bare har været en ren complianceøvelse.

Nu kan vi så konstatere, at EU har kastet hele det nye rapporteringsregime op i luften, så der igen er usikkerhed om selskabers fremtidige ESG-rapportering.

Fra ATP er budskabet om ESG-rapportering helt generelt, og gælder uanset om rapporteringen bliver efter CSRD eller i en nyrevideret form:

Kig på jeres forretning og fokuser på det væsentlige for netop jeres selskab.

Til sidst vil jeg sige tak til alle i Bavarian Nordic for arbejdet udført i 2024 og ønske selskabets ledelse og medarbejdere held og lykke med udfordringerne det kommende år.

Tak for ordet."


Og så vil jeg slutte med at pege på ATP's pointe omkring at signifikante lønstigninger til den administrerende direktør gennem de senere år overstiger den samlede lønpakke markant, hvad der gives i selskaber af tilsvarende størrelse i Danmark. Hvis du skal have det niveau af afløning så skal du også leverer til aktionærerne.




15/11 2025 20:45 GladAktionaer 10129790



Her fremgår aflønning af bestyrelse, CEO og CFO i 2024. https://www.bavarian-nordic.com/media/363783/bn_remuneration_report_2024.pdf

Særlig aflønning af CEO på 34 mio. kr. (og CFO på 16 mio. kr.) stikker i øjnene. Både set i relation til den værdi, der er skabt for kunder og aktionærer. Og at det er 40% op i forhold til 2023. Jeg forstår ikke, hvordan bestyrelsen er kommet frem til, at det er passende.



17/11 2025 16:38 Cupcake 4129804



Tak til Strøjer og jer andre for at sætte fokus på det centrale: kapitalallokering, gennemsigtighed og sammenhæng mellem resultater og aflønning i Bavarian Nordic.

Som nævnt sagde ATP det allerede krystalklart på GF i april, da aktiekursen var blevet banken i bund: Markedet er skeptisk over for BN's evne til at skabe shareholder value. Den lave aktiekurs betyder, at aktien ikke bør bruges som betalingsmiddel ved opkøb. Et større aktietilbagekøb bør igangsættes, når provenuet fra Priority Review Voucher er bogført. Og troværdigheden skal genopbygges ved at levere på de finansielle forventninger.

Med andre ord: Først levere, så skabe værdi for aktionærerne, og først derefter overveje nye opkøb.


I dag står vi med voucher-pengene i kassen og en meget komfortabel kapitalbase, men uden et forpligtende tilbagekøbsprogram, der matcher den åbenlyse overkapitalisering. Det er svært ikke at tolke som en ledelse, der prioriterer egne "planer" over sine aktionærers helt klare ønsker.

I den sammenhæng er det også umuligt at se bort fra aflønningen i direktionen. Som GladAktionaer påpeger, steg CEO's og CFO's aflønning med ca. 40% i 2024 ift. året før. Det er ubegribeligt, hvordan bestyrelsen kan vurdere, at en så markant forhøjelse er passende, når værdiskabelsen for aktionærerne ikke følger med.

Når man samtidig ser på de meget høje godtgørelser, både CEO og CFO ville have modtaget, hvis kapitalfondene havde fået held med deres overtagelsesforsøg, er det svært ikke at overveje, om den ekstraordinært høje aflønning i 2024 skulle fungere som en sidst aflønning og gulerod for at holde nøglepersonerne loyale og positive over for en kommende handel/overtagelsesforsøg. Hvis det var tilfældet, er det naturligvis endnu mere problematisk, at almindelige aktionærer bagefter står tilbage uden reel værdiudvikling, mens aflønningen i toppen eksploderer.

Jeg er helt enig i, at BN er overkapitaliseret, ledelsen har ikke i tilstrækkelig grad lyttet til sine ejere, og aflønningen står ikke mål med de resultater, der bliver leveret.

Et tilbagekøb på kr. 4-5 mia. vil stadig efterlade selskabet med en robust balance, men samtidig sende det signal markedet savner: at shareholder value faktisk betyder noget. Topvederlag forpligter.

Som I skriver er der lige nu for meget bank og for lidt vaccineselskab i BN.

At GF først er til april, og at bolden tilsyneladende nu ligger hos CEO, CFO og bestyrelsen, som godkender strategi, kapitalstruktur og aflønning, finder jeg problematisk.

Jeg forstår oprigtigt ikke, hvor tilliden til bestyrelsen og ledelsen kommer fra.

Jeg havde forventet, at ATP + Nej-siden havde haft en plan klar, hvis overtagelsesforsøget faldt igennem; altså en hurtig X-GF med ny kompetent bestyrelse og ledelse.

Hvad nogen kalder en paladsrevolution, kalder jeg rettidig omhu.



TRÅDOVERSIGT