Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nvidia gør det igen


129867 ProInvestorNEWS 20/11 2025 07:51
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Nvidia gjorde det igen, og fjernede med sin finansielle kraftpræstation en betydelig kortsigtet korrektionsrisiko

Forud for Nvidias 3. kvartalsregnskab var investorerne ikke kun spændte. De var også nervøse
Den nervøsitet havde de seneste dage forplantet sig til en større del af ikke mindst de amerikanske aktier
'Det var ikke kun i chipaktier, som Nvidia, AMD og andre at der har været kursfald
Også "kvanteaktier" og især i Bitcoin har der været en større aktiederoute
Det har ikke nødvendigvis specifikt så meget med Nvidia at gøre
Men aktiemarkedet er historien om de forbundne kar, hvor risikofornemmelsen er fællesnævneren
Derfor havde investorerne set frem til at et godt regnskab fra Nvidia kunne få investorerne til at trække vejret mindre anstrengt


Operationen lykkedes, og patienten har det godt

Nvidia leverede igen et fremragende og overbevisende regnskab
Omsætningen på 57 mia. var 2 mia. bedre end ventet
Mere end 90 % af den omsætning går til datacentre. Nvidia er = AI og AI er = Nvidia
Indtjeningen på 1,3 USD/aktie var bedre end de ventede 1,26 USD/aktie
Hver gang Nvidia sælger for 1 USD, er deres bruttomargin på 73,4 %!


Stærk guidance selv uden basiseffekten

Nvidia guider for indeværende kvartal en omsætning på 65 mia. USD vs de forventede 62. Det var ikke kun et solidt tal, men viser reelt, at de har en fænomenal sigtbarhed. Ordrerne er på vej til kunderne. Normen har været at regnskaberne har været så meget bedre end ventet, at Nvidia har fået medvind for det kommende kvartal oveni fordi udgangspunktet (basiseffekten) gav stor medvind. Det er dog ikke basiseffekten, som i meget stort omfang driver denne udvikling. Det er slet og ret løbende vækst

Investorerne drager et lettelsens suk
Investorerne var naturligvis glade og sendte Nvidias aktie op med 5,6 % i eftermarkedet. Den gode udvikling smitter af på hovedparten af de amerikanske tech aktier, og Nasdaq indekset ser ud til at åbne med en stigning på lige under 2 %. Det bliver en god aktiedag.

Danmark trækkes med op
Vi har i Danmark ikke nogen børsnoterede selskaber som direkte får større gavn af Nvidias regnskab, men fællesnævneren for fornemmelsen for risiko, vil også smitte positivt af på de danske aktier. En kursopgang på 1 % eller mindre, i tråd med den forventede udvikling i eksempelvis Tyskland, er sandsynlig, når aktiehandlen åbner kl. 09.00



20/11 2025 08:00 ProInvestorNEWS 3129868



Nvidias regnskab underbygger AI som investeringstema

20/11 06:34

Onsdag har det amerikanske chipmonster Nvidia igen overgået forventningerne på Wall Street og reduceret bekymringerne for de høje prissætninger.

Ikke bare for Nvidia selv, men for andre aktier, der er blevet handlet højere på grund af AI-entusiasmen, men som har oplevet en korrektion den senere tid.

Nvidias aktie belønnes da også med kursstigning i eftermarkedet onsdag, ligesom en lang række andre navnes trækkes med frem.

- Endelig effekt af regnskabet kan vente på sig qua dens historiske høje volatilitet oven på et regnskab. Men helt overordnet er der intet i regnskabet, der ændre på vores syn på, at AI som tema fortsat er super interessant som investering, skriver Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen i en kommentar.

- Den seneste tids korrektion i række af selskaber uden indtjening, eller ekstremt dyre selskaber inden for AI, er dog en reminder om, at man forsat skal have fokus på kvaliteten inden for AI, og at AI ikke kun er teknologi, men også energi og energiinfrastruktur. Og endelig skal AI som tema ikke være det eneste, man har i sin portefølje.

Nvidias forventning til salget i det igangværende fjerde kvartal trumfede onsdag konsensus blandt analytikerne, og det samme gjorde den realisere salgsvækst i tredje kvartal såvel som overskuddene.

Og hos Danske Bank fremhæver investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen, at selskabets topchef i regnskabet omtaler en "vild udvikling".

- Nvidia slår forventningerne og ligger højere i eftermarkedet.

- Kommentar omkring udsolgt i cloud GPU viser noget om en utrolig stærk efterspørgsel, men kan selvfølgelig være et problem, hvis det viser sig, at selskabet ikke kan få komponenter produktion nok til at leve op til efterspørgslen

Verdens mest værdifulde selskab regner med en omsætning på 65 mia. dollar i sit fjerde kvartal, og det overgik ifølge Bloomberg News analytikerbuddet på 61,98 mia. dollar. Prognosens ligger næsten 5 pct. højere end konsensus.

Koncernen oplevede samtidig i sit tredje kvartal en imponerende fremgang i omsætningen på 62 pct. til 57,01 mia. dollar mod ventede 55,19 mia. dollar, der altså blev slået med godt 3 pct.

Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig i 38,50 mia. dollar, mens der her ifølge Bloomberg News var forudset 36,87 mia. dollar. Målt på EBIT blev overskuddet på driften desuden på 37,75 mia. dollar, ligeledes efter en vækst på 62 pct., mod spåede 36,46 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev desuden på 31,77 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 30,89 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie endte i 1,30 dollar, sammenlignet med 0,81 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 1,26 dollar, ifølge Bloomberg News.

Aktien i Nvidia steg i onsdagens eftermarked med 5,1 pct., men regnskabet trækker også en række andre AI-aktier med op. Blandt de større navne vinder Oracle 3,0 pct., mens Micron og AMD stiger 2,1-2,6 pct. hver især.

I den mere spekulative ende er der fremgang omkring 6-8 pct. til både Centrus Energy og Bloom Energy, mens Credo Technology vinder 8,7 pct. Soundhound løftes også 6 pct., mens Nebius løftes 8,9 pct., Vertiv går 6,2 pct. frem, og Iren tager et hop på 10,1 pct. frem.

.\˙ MarketWire



21/11 2025 08:00 ProInvestorNEWS 1129889






TRÅDOVERSIGT