Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla: "Latterlig overvurderet" men betyder det noget?


130064 ProInvestorNEWS 2/12 2025 08:28
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Michael Burry er kendt for at tjene penge på subprimekrisen i 2007. Nu er han ude med prisfastsættelsesriven mod Tesla (og Palantir). Burry har ret i at prisfastsættelsen er helt ekstrem, men betyder det noget?

I går var en relativ rolig dag på aktiemarkedet.
Det drama der var, foregik i krypto, hvor der i løbet af dagen var yderligere fald og senere stabilisering
Noget af det som tiltrak sig opmærksomhed var en udtalelse fra Michael Burry, som blev kendt for at tjene en del af sine penge på subprimekrisen
Han udtalte i går, at "Tesla er latterlig overvurderet" som investering.


Hans tese er, at investorerne er drevet af en fancult(ur) rundt om Elon Musk. Først var Tesla genial med elbiler - indtil konkurrenterne kom. Siden var det selvkørende biler, indtil konkurrenterne viste sig. Nu er det robotteknologien, men spørgsmålet er om konkurrenterne også er godt på vej og med her? Indtil videre har disse risikofaktorer ikke haft nogen indflydelse.

Her er mit take:

Udtalelsen havde ingen betydning for aktien
Burrys udtalelse er ikke helt ny
Teslas aktie bevæger sig ikke efter indtjeningen på bilerne, men på det, som investorerne tror og håber kan komme i fremtiden.
Kortsigtet er nyhedsstrømmen = 100 % af kursbevægelserne
Tesla aktien er investeringsmæssigt delt op mellem "Tesla die-hards" og skeptikerne.
Prisfastsættelsen er aktien indiskutabelt latterlig overvurderet - se figur 1

Burry har en pointe, men er prisen vigtig?

Michael Burry har en pointe. Den er dog ikke ny. Tidligere har den ikke haft nogen betydning for aktien kortsigtet om/at aktien er astronomisk højt prissat, og det har det formentlig heller ikke nu, kortsigtet. Tesla og Elon Musk kører deres egne veje. En 10 årig "lønpakke" på i underkanten af 900 mia. USD er blevet stemt igennem viser, at Tesla er Elon Musk for aktionærerne.

Figur 1: Indtjeningsforventninger, Tesla
Kilde: Marketscreener.com

image.png

TSLA




2/12 2025 08:29 ProInvestorNEWS 5130065



Figur 2: Historisk prisfastsættelse, Tesla
Kilde: Marketscreener.com

TSLA




3/12 2025 01:00 bb8 4130087



Michael Burry interviewet af Michael Lewis i denne uge:
https://open.spotify.com/episode/09jXJQOVKzteGCSTBP5kJV



3/12 2025 06:02 StockBull 5130088



Michael Burry har kun delvis ret:
Tesla (P/E >100), Palantir (62x salg) og Nvidia (54x indtjening) er ekstremt prissat.

Han ser AI-hype som dot-com 2.0 med vilde multipler, dilution og tvivlsom produktivitet (AI bruger snart 1% af verdens el, men <20% af virksomheder ser reel gevinst).

Men var Nvidia også vanvittigt overvurderet, da den handlede til 167x EBIT i starten af 2023? Det er kun, hvis det ikke er tilstrækkeligt tilfredsstillende for dig, at markedsværdien gik fra 755 milliarder dollars til 4,5 billioner dollars ;−)

I bakspejlet handlede den kun til 6x EBIT. Måske, bare måske, står Tesla også på tærskeren til en indtjeningseksplosion, der vil få den nuværende værdiansættelse til at fremstå som et røverkøb?

Burry undervurderer transformationens størrelse (efter min mening):

Hest → bil: ~10x
Internet: ~50-100x
AI: potentielt 100-1000x (nyt økonomisk styresystem).

Burry tænker muligvis lineært i en eksponentiel verden. Det er der mange der gør.

Kort sigt kan han tjene kassen, hvis markedet får kolde fødder (mange forventer korrektion i 2026).

Lang sigt vinder AI-tsunamien, hvis execution holder. Kort sagt: Burry ser boblen rigtigt, men ikke AI bølgen og dens styrke og derfor betyder boblen måske nada.

Tror p.t ikke på en megakrak i 2026 a la dot-com men en 15-20% korrektion er absolut mulig i 2026 og Tesla kan sagtens falde 15-20%. Det har vi set mange gange men hver gang er kursen vendt stærkt tilbage og det gør den igen i takt med AI tusnamien vokser sig større og større. Mere sandsynligt de fleste q4 regnskaber rammer inden for skiven og nærmest usandsynligt Nvidia og andre chips producenter ikke gør.


Der kan komme finiansiel uro fra forskellige fromter - f.eks Japansk Carry-trade som fik Nasdaq 15% ned i 2024. Yen stiger og japansk 10Y på vej op p.t. Hold øje med japansk rentemøde mid december



3/12 2025 08:48 StockBull 3130090



Men vent lige lidt...
Forstå det her én gang for alle:
AI-revolutionen handler i virkeligheden kun om TRE ting:
-Data
-Energi
-Chips

AI = Energi + Data + Chips

Nvidia? De laver chips. Fedt.

Andre prøver at skrabe nok strøm sammen til at holde serverfarmene kørende.

Og så har vi... Tesla:
Tesla sidder ikke bare med en bid af kagen. Tesla sidder med hele bageriet!

Energi? Tesla producerer batterier i en skala, verden aldrig har set, plus solceller, Megapacks og et globalt ladernetværk.

Chips? De bygger deres egen Dojo-supercomputer og custom AI-chips, der gør Nvidia grøn af misundelse.

Data? Milliarder af kilometer ægte kørselsdata. Og snart milliarder af timer video fra Optimus-robotter i den virkelige verden.

Ingen andre har alle tre ben i én og samme virksomhed. Ingen.

Lige nu er vi ved at se de allerførste bølger ude i horisonten. Robotaxi-programmet er kun lige startet - det ligner en lille krusning på overfladen. Men når de tre kræfter - data, energi og chips - pludselig låser op for hinanden...

Så kommer tsunamien. Og den rammer måske allerede i anden halvdel af 2026.

Eller den brager ind med fuld kraft i 2027.

Når den dag kommer, vil folk se tilbage på Teslas værdiansættelse i dag og sige præcis det samme som de sagde om Nvidia fra 2023:

"Var den seriøst KUN vurderet til det der...?"

Så spørgsmålet er ikke, om det sker.

Spørgsmålet er, om du er med på bølgen, inden den rejser sig helt.




3/12 2025 09:19 StockBull 3130091



Liste over min Top 20 AI-sats

TSLA




4/12 2025 04:05 StockBull 1130121



Efter at have fulgt og vurderet over 100 Tesla-analytikere gennem flere år kan jeg varmt anbefale disse top 11 profiler. De leverer konsekvent de mest dybdegående, velunderbyggede og nuancerede analyser m.m – hver især med en unik vinkel.

TSLA




TRÅDOVERSIGT