Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ennogie solar group


130289 Esset 12/12 2025 13:52
4
Oversigt

Nu har esg kørt i dødvande i lang tid nok. Der er kommet
Meget stor modstand mod solcelleparker.
Vi skal i fremtiden bruge meget mere strøm.
Så nu regner jeg med at esg får en opblomstring, som vi ikke har set før.
Jeg ejer en del esg med stort tab, men har satset yderlig.
Nogen det har kommentarer?



12/12 2025 15:46 TOPspiller 4130293



I Chatten er der nogle gode kommentar: fx nedestående som gør at man måske skal være lidt forsigtig.

I generelle termer står långivere før aktionærer i tilfælde af rekonstruktion. I Ennogies tilfælde er det tæt på ligegyldigt eftersom der hverken er egenkapital eller cash af betydning. Jeg regner dog bestemt med, at lånet bliver konverteret - alt andet er ultimativt dårligt signal.

Lad os se på regnskabstallene fra virksomheden Ennogie. Balancen først. Markedsværdi 144 mio, egenkapital 4 mio, egenkapital minus intangibles -13 mio, kortfristet gæld 37 mio, kassebeholdning 0,65 m. En ekstrem skrøbelig balance, der er blevet forværret kvartal efter kvartal.

Ordresituationen. Der er indgået ordrer for 16 mio i q3. Vi kender ikke størrelsen af Glostrup, men ved at den er over 10 mio. Der er altså meget stille på ordrefronten. De offentliggør ikke ordrebeholdning ultimo q3, men den kan beregnes til 30 mio. Der er ikke offentliggjort nye ordrer i q4, men der kan naturligvis være indgået små under 1 mio.

Guidance. De fastholder guidance på 55-62 mio i omsætning og 0-2 i EBITDA. Vi kender tallene for 9 mdr: 20 mio og -8 mio. De guider altså implicit ca 40 mio i omsætning og ca + 9 i EBITDA i q4. Med en ordrebeholdning på 30 mio. Med baggrund i de tal tror jeg ikke et sekund på at den guidance holder.... Men tiden må vise, om der sker julemirakler. Husk: Lav altid dine egne beregninger ved investeringer.



12/12 2025 19:18 Esset 1130319



Tak for gennemgang



16/12 2025 02:37 StockBull 2130361



Ennogie rapporterer en bruttomargin på 43,7 % for Q1-Q3 2025 (op fra 39,7 % året før - tjek selv i rapporten).

https://ugebrev.dk/flashnews/ennogie-solar-q3-faar-minus-otte-mio-i-ebitda/

Så hvis vi er konservative og regner med sølle 30 % de kommende 10 år i snit, lander vi pænt over en kurs på 272 kr. for den tålmodige investor ved PE25.

Se skemaet og Ennogie-tråden for yderligere detaljer.


PS: Tror faktisk de kan nå +1 mia i omsætning hurtigere end 10 år - men vi får se.

Ejer selv aktier i ESG og har øget min position med ca. 50% her i December - 2025. (niveau 4-4.3)

Vigtig ansvarsfraskrivelse: Denne diskussion (her og ennogie tråden + TESLA tråden) og de præsenterede beregninger udgør ikke en købsanbefaling eller investeringsrådgivning. Alle investeringer indebærer risiko, herunder risiko for tab af indskudt kapital. Du opfordres til altid at foretage din egen grundige analyse og due diligence, inden du træffer investeringsbeslutninger. Vi har alle forskellige risikoprofiler, investeringshorisonter og økonomiske situationer, og det, der passer til én investor, passer nødvendigvis ikke til en anden. Konsulter gerne en autoriseret finansiel rådgiver, hvis du er i tvivl.




16/12 2025 07:07 TOPspiller 2130362



Det næste er fra dit eget link Stockbull..Forventninger til 2025 fastholdes med omsætning på DKK 55-62 mio. og EBITDA på DKK 0-2 mio.... hvordan kan en EBITDA på 0-2 mio blive til prodit på 18 mio i 2025. Det er fantasital... Det bliver jo nok til et underskud... hvis første skyder så meget ved siden af hvad så med de andre år... Dette kan du gøre med alle aktier. Starte med at lave deres 2025 resultal 10-20 gange så godt som de selv forskriver og lave en positiv fremskrivning og vupti du har en kurs på flere 1000 pct forrentning!



16/12 2025 07:35 StockBull 2130363



De 18 mio. DKK i profit i 2025, som står i skemaet , er ikke en forventning til 2025-regnskabet. 2025 kan du se helt bort fra. De 18 mil var teoretisk ment hvis de havde haft margin på 30% så hvis det forvirre kan man se helt bort fra 2025.

Det er starten på et 10-årigt bull-case-scenarie, hvor jeg antager:

At selskabet allerede fra 2025 (eller tidligt 2026) begynder at skalere kraftigt. +10 mil kr rød Glostrup order (verdens største med røde solceller) er beviset på en begyndende skalering...

At bruttomarginen (som allerede er 43,7 % i Q1-Q3 2025) omsættes til en netto-margin på 30 % efter skalering (typisk for modne solar-virksomheder).

At omsætningen vokser 35 % årligt i gennemsnit over 10 år (aggressivt, men ikke urealistisk i et stærkt solar-boom med AI-energibehov og Glostrup-lignende referenceprojekter).

Skemaet er altså ikke hugget i sten og heller ikke en kortfristet prognose.

Det er en teoretisk bull-case for at vise, hvad der potentielt kan ske, hvis alt går rigtigt over en længere horisont - præcis som jeg gjorde med vækstaktier i tidlige faser (tænk Tesla, Ørsted, Genmab eller Vestas i deres vækstperiode, hvor jeg også fremskrev/fremskriver høje vækstrater og marginer år ud i fremtiden). Købte mine første genmabber i 2008 men først i 2021 13 år senere var x100 i hus på en del af investeringen. Ennogie ligner en ny x100 bagger men forvent at skulle holde den +10 år. Jeg købte de første Ennogoe i 2019 så for mit vedkommende er horisonten 15 år. Tesla med fra kurs 100, bitcoin fra 15.000 o.s.v.

Det min måde at investere på og virker for mig men måske ikke for dig.

Du har helt ret i, at man kan gøre det med mange aktier, og de fleste bull-cases bliver aldrig til virkelighed.

Derfor er det vigtigt at understrege: Dette er ikke en købsanbefaling. (som jeg også skriver helt tydeligt )

Det er højrisiko - selskabet taber stadig penge nu, og væksten kan sagtens blive lavere hvis de ikke levere som forventet. Der er dog for mig ingen tvivl om solar er og bliver fremtidens erstatning for fossile brændstorrer til el-produktion.

Den tålmodige investor skal være indstillet på volatilitet og muligvis flere kapitalrejsninger.

Men pointen med bull-caset er netop at vise potentialet i teknologien og markedet - ikke at sige, at 2025 bliver magisk.

Hvis man kun kigger på 2025-guidancen, er aktien naturligvis ikke billig. Hvis man tror på skalering over 5-10 år, ser billedet anderledes ud.

Folk kan selv vurdere hvilket år de vil springe på raketten - måske kurs 60.6 i 2030 vil være mere interessandt for nogle. Andre som mig har det fint med at være med fra kurs 4.5

Håber det klarlægger det ;−)

Der er mange flere detaljer i Ennogie tråden hvor jeg uddyber investeringscasen i detaljer.

Personligt forventer jeg 2025 ender i den lave ende af guidance da den store røde Glostrup order godt nok understøtter 2025-guidancen (55-62 mio. DKK omsætning), men pga. den lange installationshorisont indregnes omsætningen sandsynligvis løbende (milepælsbaseret eller ved leverance/installation). Fuldt bidrag kommer muligvis primært i 2026-2027, hvilket booster fremtidig vækst og nok ikke 2025. 2025 er totalt uinteressandt for mig :−)


Kan også være PE værdien på 25 er alt for lav i starten og markedet handler kursen op til PE40 eller mere. Det var jo det vi så i slutningen af 2022 og start 23 da kursen var over 30 kr ved omsætning omkring 100 mil kr som jeg lige husker...



16/12 2025 09:54 TOPspiller 0130365



Så man kan se bort fra første år. 2026 ser heller ikke helt rigtig ud i forhold til de ordre de har skaffet.... 2027 er også et vildt gæt jeg tror der er større sandsynlighed for at de skal hente kapital... Jeg vil ikke en gang kommentere de efterfølgende år.



16/12 2025 10:15 StockBull 0130366



Tjaa, du ville sandsynligvis have sagt det samme om Genmab, Amazon og mange andre vækstvirksomheder i deres tidlige fase, hvor de også løbende måtte hente kapital for at skalere.

Alternativet er jo at sidde på sidelinjen de første 5 år og så hoppe på raketten i 2030 til 60 kr.

Det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt bare at kigge på et skema eller overskrifter - man skal selv i gang med at analysere og granske Ennogie-tråden grundigt.

Det er kun ment som et investeringstips i en tid præget af AI-energibehov og solar-boom.

En kurs på 500 kr. i 2035 er bestemt ikke utænkelig i et stærkt bull-scenarie.

Fordelen ved at være med tidligt er enorm pga. renters-rente-effekten:
Fx hvis du køber 2.000 aktier nu for ca. 9.000 kr (ved kurs ~4,5 kr), og bull-caset rammer kurs 500 kr i 2035, bliver det til ca. 1 million kr.
Hopper du derimod ind i 2030 til kurs 60 kr og investerer de samme 9.000 kr, får du kun ca. 150 aktier – som ved 500 kr giver "blot" 75.000 kr. Regnestykket ser pludselig meget mere magert ud.

Der er ingen, der har sagt, at det er nemt at få en x100-bagger i hus.
Hvis det var nemt og straight forward, ville ingen i Danmark have et almindeligt job. Så ville vi jo alle bare sidde og lave den ene x100-bagger efter den anden.

Vigtig ansvarsfraskrivelse: Dette er ikke en købsanbefaling. Investering i aktier indebærer høj risiko, og du bør altid foretage din egen analyse og due diligence.



17/12 2025 08:57 StockBull 0130381



her i trading view 2026 target 18.3 og 2030 target 60.6 og 2035 target 272




22/12 2025 10:36 StockBull 1130447



For fuldstændighedens skyld nævnes der også et bear-case i Ennogie-tråden med et kursmål omkring 100 kr.

Jeg planlægger i løbet af 2026 at udarbejde en mere detaljeret DCF-valuation inklusiv sensitivitetsanalyse, som vil understøtte både bull- og bear-scenarierne på et mere nuanceret grundlag.

Jeg forventer at have DCF-analysen klar efter offentliggørelsen af Q1 2026-regnskabet, da jeg anser det for vigtigt at basere en realistisk 5-10-års prognose på faktiske tal.

Jeg forventer, at Q1 2026 vil vise en omsætning på mellem 10-15 mio. kr. og en bruttoavance (margin) på 35-45 %.

Jeg vurderer dog ikke, at denne opdaterede analyse vil ændre mit kursmål for 2026 væsentligt.




24/12 2025 14:07 Esset 0130475



Tak for analysen.
God Jul til alle.



TRÅDOVERSIGT