Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hvaaa... hvor skal vi hen, du?


130356 EliotSpitzer 15/12 2025 17:27
Oversigt

Der var engang "Skærmtrolden Hugo" som var et populært dansk interaktivt tv-spil for børn, hvor seere kunne ringe ind og styre figuren live på skærmen ved hjælp af tasterne på deres fastnettelefon. Hugo spurgte ved alle vej-valg hvor der blev lidt stille "Hvaaa... hvor skal vi hen, du?"

Bloomberg har i efterkant af aktionærmødet torsdag i sidste uge publiuseret en artikel under overskriften "Bavarian overvejer gælds- og aktiefinansiering efter mislykket opkøbsforsøg". Artiklen er dateret 11. december 2025 og er skrevet af Sanne Wass.

Her er hovedindholdet af artiklen.

Bavarian Nordic A/S kan komme til at bruge lån eller hente penge på aktiemarkedet for at støtte sine vækstplaner, efter virksomhedens "take-private"-tilbud mislykkedes, ifølge CEO Paul Chaplin. Vaccineproducenten vil stadig udvide sit produktudvalg og overvejer opkøb, hvilket kan kræve finansiering via aktiemarkedet, udtalte Paul Chaplin efter et investormøde i København torsdag. Tidligere har han ellers afvist yderligere kapitalindhentning til ekspansion.

Virksomheden arbejder på at genvinde investorernes tillid efter et mislykket opkøbsforsøg fra Nordic Capital og Permira sidste måned, hvor aktionærerne modsatte sig tilbuddet. Det private opkøb, støttet af ledelse og bestyrelse, blev droppet trods forhøjede bud, da det mødte stærk modstand. Nu er ledelsen under pres for at levere resultater.

Bavarian Nordic har flere gange hentet penge fra aktiemarkedet, hvilket senest var 1,6 milliarder kroner gennem en emission i 2023, men det har modtaget kritik fra aktionærer for brugen af disse midler. Chaplin fortæller, at virksomheden er i dialog med de største interessenter, og han understreger, at der ikke aktuelt er anmodet om ny kapital. Ifølge en talsmand for selskabet så er der heller ingen nuværende planer om at hente nye midler.

Firmaet, der fremstiller vacciner til regeringer og organisationer, søger kommercielle aktiver, der hurtigt kan blive rentable og passer til virksomhedens niche. Opkøbsforsøget fra Nordic Capital og Permira fejlede trods forbedringer i tilbuddet. Den tidligere formand Luc Debruyne trådte tilbage efter kritik, især grundet en misforståelse af aktionærbasen.

Anne Louise Eberhard, nu fungerende formand, udtrykte overraskelse over den uro, tilbuddet skabte. Hun understregede, at Bavarian ikke selv søgte købere, men følte sig forpligtet til at præsentere tilbuddet for aktionærerne. Nomineringskomitéen taler nu med de største investorer, bl.a. ATP, om bestyrelsens sammensætning og nye medlemmer, idet kontinuitet og stabilitet fremhæves som vigtige mål.


Her er mine kommentarer til artiklen.

Jeg sidder tilbage med en vis undren over kommunikationen i artiklen, især når man sammenholder den med selskabets reelle handlinger. Ifølge artiklen har Paul Chaplin tidligere afvist at hente yderligere kapital til ekspansion, men nu vil han udvide produktporteføljen og overvejer opkøb, hvilket kan kræve finansiering via aktiemarkedet. Samtidig understreges det, at virksomheden er i dialog med de største interessenter, og Chaplin pointerer, at der ikke aktuelt er anmodet om ny kapital lige nu. En talsmand bekræfter endda, at der heller ikke er konkrete planer om at hente nye midler.

Det skaber forvirring: Hvad er egentlig op og ned? Især fordi selskabet netop har annonceret et aktietilbagekøbsprogram, som overhovedet ikke nævnes i artiklen. Det virker mærkeligt at tale om mulige emissioner, samtidig med at man vil købe egne aktier tilbage. For mig fremstår kommunikationen rodet - medmindre Chaplin ganske enkelt forhandler for åbent tæppe med de store investorer. ATP og andre ønsker aktietilbagekøb, mens Chaplin tilsyneladende vil bruge midlerne på nye produkter.

Det kan give mening at bruge tilbagekøbte aktier som betaling ved opkøb af produkter eller virksomheder, men det kræver, at aktiekursen på købstidspunktet ligger højere end da aktierne blev tilbagekøbt. Hvis kursen blot er uændret eller lavere, virker et aktietilbagekøbsprogram ikke særligt hensigtsmæssigt. Derudover skal markedet tro på effekten af programmet - og hvis man allerede nu overvejer at bruge disse aktier og samtidig udstede nye, ligner det udvanding uanset, og så kan jeg ikke se, at aktietilbagekøbsprogrammet nødvendigvis gør noget positivt for aktien. Det bliver nemt en spildt mulighed.

Alle i vaccinebranchen ved nu også, at Chaplin er ude efter opkøb. Jeg tvivler på, at prisen på potentielle nye produkter eller opkøbskandidater inden for biotech ligefrem bliver billigere, fordi han så åbent har meldt ud, at han går målrettet efter opkøb.

Ledelsen fik også formidlet på investormødet, at man ikke føler sig tryg ved den type produkter, man har i dag, når det kommer til at skabe en stabil vækstforretning. Derfor ville CFO heller ikke gå videre med aktietilbagekøbsprogrammet, fordi indtægterne ganske enkelt er for ustabile.

Men hvis man har en ustabil forretning og samtidig melder ud, at der skal hentes flere penge i markedet, selvom man allerede har en pæn pengekasse, så lyder det for mig som et ret risikabelt træk. Alle ved, at opkøb er svære at få på plads. Burde man ikke først og fremmest stabilisere den forretning, man har?

CFO nævnte på aktionærmødet, at andre vaccinfirmaer har brækket halsen på alt for aggressiv gældsætning, men er det ikke netop det, CEO nu taler om ifølge Bloomberg-artiklen?

Ærligt talt oplever jeg en markant dissonans mellem pressemødet og aktionærmødet. Jeg var tilstede på aktionærmødet så den del har jeg hørt, set og oplevet på egen hånd. Det virker ikke som om, ledelsen har taget de vigtigste aktionærgruppers forslag til sig. Jeg savner en tydelig sammenhæng mellem de punkter, aktionærerne bragte op på mødet, og den efterfølgende kommunikation fra ledelsen. Måske har jeg misforstået intentionen med mødet men jeg troet at det drejet sig om dialog.

ATP spiller selvfølgelig en særlig rolle, men de ejer trods alt kun 10 % af selskabet, så deres reelle indflydelse har trods alt sine grænser. Der er også andre aktionærer med en stemme. ATP har endnu ikke meldt noget offentligt ud og har generelt været tavse som graven, ud over hvad de sagde på sidste generalforsamling, hvor de introducerede kravet om aktietilbagekøb. Det krav drukner dog i den nuværende kommunikation. På trods af flere opfordringer på aktionærmødet om at melde klart ud, forbliver ATP tavse. Måske har de indset, at tavshed kan være guld værd, når der er store strategiske overvejelser på spil.

Jeg syntes, at aktionærmødet var en positiv oplevelse i sig selv, men jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt desillusioneret i efterkant fordi jeg syntes at kommunkationen her bliver noget rod. Lige nu er meldingen til markedet at selskabet vil lave emission der vil skabe udvanding men selskabet handler er stik modsat med aktietilbakekøb.

Når skærmtrolden Hugo støtte på en bombe på vejen og det sagde "BANG!!" sagde Hugo "Er du gal en kineser!". Jeg håber ikke vi aktionærer skal til at sige det på grund af selskabet har valgt fejl vej at gå frem når nu der faktisk er et godt udgangspunkt.



15/12 2025 18:08 Stockwatch1 12130357



Det, jeg personligt ønsker, er en ny ledelse, for den nuværende CEO og CFO har markedet ikke så stor tillid til. De er pengegriske og ikke-aktionærvenlige.
Og måske burde der graves mere i, hvorfor Rolf forlod selskabet. Ifølge Inside Business, som jeg desværre ikke har adgang til, var der tale om en fyring på grund af uenighed. Timingen var da også meget underlig.



15/12 2025 18:48 EliotSpitzer 13130358



Stockwatch; Det var nyt for mig at Rolf Sass Sørensen har forladt selskabet under mere dramatiske omstændigheder men jeg kan godt se at Inside Business artiklen peger i den retning.

Jeg er selv kommet til den konklusion at både CEO og CFO nok burde forlade selskabet. Paul Chaplin får en så høj løn at det må forventes at han kan løfte aktiekursen men efter ca. 10 år virker han tom for ideer. CFO syntes jeg optrådt uacceptablet ved at være så klar på at acceptere ulovlighedernes tilstand ved lækagen af insider information da budet kom frem. Han kunne nok ikke afsløre meget men decideret at gå i pressen og annoncere at man ikke følger op på det blev en smule for meget magtarrongance for min smag.



16/12 2025 12:26 Strøjer 5130371



Fuldstændigt enig. CEO og CFO er SLET ikke deres løn værd, og det er jo helt groteske lønninger set i selskabets og resultaternes størrelse. Alle fremtidige aktieoptioner bør udstedes med en minimums strike kurs på 300-350. Ellers er det jo bare et regulært løntillæg.



16/12 2025 01:57 Cupcake 5130360






16/12 2025 10:25 EliotSpitzer 7130367



Det var positivt fra selskabet at de lægger ud den besked. Men de skal vise i handlinger at de har lyttet før end jeg er helt overbevist. Jeg skal så også være den først til at tage hatten af når de viser tegn på dette. Jeg vil gerne løfte lidt fordi de har annonceret lille aktie-tilbakekøbsprogram men som beskrevet ovenfor er de jo godt igang med at udvande den positive effekt som dette skulle have.



16/12 2025 10:38 Cupcake 6130368



Jeg lagde linket op, fordi indholdet bekræfter det du skriver: De siger et og gør noget andet... Og ikke fordi, jeg er enig. Overhovedet!



16/12 2025 08:49 exitnu 5130364






TRÅDOVERSIGT