Ikke et indlæg om aktier, men det kunne det blive 
Min kone har mellemindkomst og jeg betaler lige netop topskat. Min kone får tudet ørerne fulde om at indskyde på en ratepension. Hun kan få fradrag som mellemindkomst og skal betale samme skat ved udbetaling.
Hvordan ser mine med-PI'ere på fordele og ulemper ved opsparing i akkumulerende investeringsforeninger eller aktier med henblik på at minimere skattebetalingen kontra en pensionsordning hos PKA ?
Jeg kender ikke mulighederne for at investere selv hos PKA, hvor jeg kunne udnytte min viden. Mine muligheder hos PFA er blevet bedre med et begrænset udbud af fonde, som jeg laver en momentum-strategi på.
På forhånd tak for inspiration og jeres tanker.
Min kone har mellemindkomst og jeg betaler lige netop topskat. Min kone får tudet ørerne fulde om at indskyde på en ratepension. Hun kan få fradrag som mellemindkomst og skal betale samme skat ved udbetaling.
Hvordan ser mine med-PI'ere på fordele og ulemper ved opsparing i akkumulerende investeringsforeninger eller aktier med henblik på at minimere skattebetalingen kontra en pensionsordning hos PKA ?
Jeg kender ikke mulighederne for at investere selv hos PKA, hvor jeg kunne udnytte min viden. Mine muligheder hos PFA er blevet bedre med et begrænset udbud af fonde, som jeg laver en momentum-strategi på.
På forhånd tak for inspiration og jeres tanker.
Hej TeamGarlic - jeg har - siden jeg var ung - haft en privat ratepension i en bank. Da jeg startede den op, selvangav jeg ikke noget indskud, men når vi nåede hen i december satte jeg en del penge ind, som jeg havde sparet op i årets løb. Det betød så, at jeg fik et pænt beløb tilbage i skat året efter. Dette beløb satte jeg ind på en konto i banken, og supplerede i det efterfølgende år op med årets opsparing, og satte så det hele ind på ratepensionen i december igen.
Og sådan sparede jeg op på ratepensionen indtil kort før udbetalingstiden nærmede sig. Jeg valgte at arbejde en række år efter pensionstidspunktet, og det ret store indestående på ratepensionen havde jeg gennem alle årene investeret i danske aktier.
Da første rate skulle udbetales, var det planen at bruge en udbetalingsperiode på 10 år, men da jeg havde fået pæne kursgevinster gennem årene, har jeg nu valgt - stort set hvert år - at forlænge udbetalingsperioden. Og takket være investeringsgevinster er jeg pt. oppe på en udbetalingsperiode på ca. 20 år.
Det giver en meget stor økonomisk frihed, samtidig med, at jeg for år tilbage skyndte mig at få nye obligationslån i huset til i gennemsnit 1 % i rente.
- haft en privat ratepension i en bank. Da jeg startede den op, selvangav jeg ikke noget indskud, men når vi nåede hen i december satte jeg en del penge ind, som jeg havde sparet op i årets løb. Det betød så, at jeg fik et pænt beløb tilbage i skat året efter. Dette beløb satte jeg ind på en konto i banken, og supplerede i det efterfølgende år op med årets opsparing, og satte så det hele ind på ratepensionen i december igen. Og sådan sparede jeg op på ratepensionen indtil kort før udbetalingstiden nærmede sig. Jeg valgte at arbejde en række år efter pensionstidspunktet, og det ret store indestående på ratepensionen havde jeg gennem alle årene investeret i danske aktier.
Da første rate skulle udbetales, var det planen at bruge en udbetalingsperiode på 10 år, men da jeg havde fået pæne kursgevinster gennem årene, har jeg nu valgt - stort set hvert år - at forlænge udbetalingsperioden. Og takket være investeringsgevinster er jeg pt. oppe på en udbetalingsperiode på ca. 20 år.
Det giver en meget stor økonomisk frihed, samtidig med, at jeg for år tilbage skyndte mig at få nye obligationslån i huset til i gennemsnit 1 % i rente.
22/12 2025 10:37 TeamGarlic 2
130448 Det var et meget beundringsværdigt svar, Match!
Det har du gjort godt og planlagt det meget optimalt må jeg sige.
Strategien med at få lån til lave renter og forblive i dem kan jeg kun bifalde. Vi har valgt at ombygge huset med energibesparelser til følge og betalte selv 63% og har nu på 4. år afdragsfrit lån til 0,37%. Den sparede husleje investeres.
Det har du gjort godt og planlagt det meget optimalt må jeg sige.
Strategien med at få lån til lave renter og forblive i dem kan jeg kun bifalde. Vi har valgt at ombygge huset med energibesparelser til følge og betalte selv 63% og har nu på 4. år afdragsfrit lån til 0,37%. Den sparede husleje investeres.
22/12 2025 10:44 TeamGarlic 3130449 Jeg har selv tænkt videre her i juledagene:
1. Frie midler: kan selv bestemme udbetalingstidspunktet og perioden. Der investeres skattemæssigt billigst muligt. Kan anvendes ved tidligere eller delvis tilbagetrækning før pensionstidspunkt. Stor følelse af frihed - særligt fra politikere.
2. Pension: Der opnås et skattefradrag her og nu og et løbende afkast beskattes lempeligt. Min kone er underlagt krav og omkostninger hos PKA. Udbetaling af midler sker over mindst 10 år og skal beskattes med samme sats som ved indbetaling. Ulempen er, at midlerne først udbetales ved pensionstidspunkt og kan ikke anvendes ved tidligere eller delvis tilbagetrækning.
1. Frie midler: kan selv bestemme udbetalingstidspunktet og perioden. Der investeres skattemæssigt billigst muligt. Kan anvendes ved tidligere eller delvis tilbagetrækning før pensionstidspunkt. Stor følelse af frihed - særligt fra politikere.
2. Pension: Der opnås et skattefradrag her og nu og et løbende afkast beskattes lempeligt. Min kone er underlagt krav og omkostninger hos PKA. Udbetaling af midler sker over mindst 10 år og skal beskattes med samme sats som ved indbetaling. Ulempen er, at midlerne først udbetales ved pensionstidspunkt og kan ikke anvendes ved tidligere eller delvis tilbagetrækning.
Tænk jer grundigt om, inden I vælger ratepension. Hvis skattesatsen er den samme ved indbetaling som ved udbetaling, er skattefradraget ved indbetaling ligegyldigt. Fordelen ved ratepension er den lave løbende skat af afkastet på 15,3%. Ulempen er, at udbetalingen modregnes i det beløb, man kan få i folkepension.
Brug så vidt muligt aldersopsparing i stedet for. Intet skattefradrag ved indbetaling og ingen skat ved udbetaling, ingen modregning i folkepensionen og løbende afkastbeskatning på 15,3%. Desuden vælger man selv som pensionist, hvordan man vil have beløbet udbetalt (engangsudbetaling eller udbetaling i småportioner).
Aktiesparekontoen er også mere gunstig end ratepension. Ratepension kan måske være gunstig, hvis man betaler topskat ved indbetalingen og kun bundskat ved udbetalingen, men pas på modregningen i folkepensionen.
Brug så vidt muligt aldersopsparing i stedet for. Intet skattefradrag ved indbetaling og ingen skat ved udbetaling, ingen modregning i folkepensionen og løbende afkastbeskatning på 15,3%. Desuden vælger man selv som pensionist, hvordan man vil have beløbet udbetalt (engangsudbetaling eller udbetaling i småportioner).
Aktiesparekontoen er også mere gunstig end ratepension. Ratepension kan måske være gunstig, hvis man betaler topskat ved indbetalingen og kun bundskat ved udbetalingen, men pas på modregningen i folkepensionen.
22/12 2025 16:20 TeamGarlic 2130452 Det er netop sådanne input jeg var ude efter! Tusind tak Lossen!
Jeg havde ikke aktiesparekontoen i tankerne, men den er også en mulighed for at skatte- og risiko-optimere.
Aldersopsparingen er vital, men med begrænset mulighed for indskud. Jeg var heldig at være med fra start, da man måtte indskyde 30.000.
Jeg havde ikke aktiesparekontoen i tankerne, men den er også en mulighed for at skatte- og risiko-optimere.
Aldersopsparingen er vital, men med begrænset mulighed for indskud. Jeg var heldig at være med fra start, da man måtte indskyde 30.000.
Lige et par kommentarer: Der sker ikke modregning i folkepensionens grundbeløb ved udbetalinger fra en ratepension. Og den udskudte skat ved etablering af en ratepension er jo egentlig ligegyldig, hvis man er i stand til at forrente indeståendet på en særdeles fornuftig måde.
Jeg har fortrinsvis valgt at investere i aktieselskaber med gode udbyttebetalinger. Der betales ikke udbytteskat af aktier i et ratepensionsdepot.
Jeg har lavet en aftale med min bank om, at det forfaldne beløb fra ratepensionen udbetales som et engangsbeløb hvert år den 1. februar, fordi januar måned traditionelt er en god aktiemåned.
Men det vil være mit udgangspunkt, at jeg stadig ville etableret en ratepension fremfor en aktiesparekonto. Heldigvis står det enhver frit for at vælge den opsparingsform, der passer en bedst.
Jeg har fortrinsvis valgt at investere i aktieselskaber med gode udbyttebetalinger. Der betales ikke udbytteskat af aktier i et ratepensionsdepot.
Jeg har lavet en aftale med min bank om, at det forfaldne beløb fra ratepensionen udbetales som et engangsbeløb hvert år den 1. februar, fordi januar måned traditionelt er en god aktiemåned.
Men det vil være mit udgangspunkt, at jeg stadig ville etableret en ratepension fremfor en aktiesparekonto. Heldigvis står det enhver frit for at vælge den opsparingsform, der passer en bedst.
Det er rigtigt, at udbetalinger fra ratepension ikke giver fradrag i folkepensionens grundbeløb, men der sker en kraftig modregning i pensionstillægget, hvis man har andre indtægter (herunder udbetaling af ratepension) der ligger over en grænse på knap 100.000. For enlige er pensionstillægget større end grundbeløbet, så en modregning får stor betydning.
Mange tror, at det er en fordel med skattefradraget ved indbetalingen, men hvis skatteprocenten er den samme ved indbetalingen og senere ved udbetalingen, er skattefradraget fuldstændig ligegyldigt. Det gælder også hvis man er dygtig til at forrente sin ratepension.
Aktieudbytte beskattes i optjeningsåret med 15,3%.
Mange tror, at det er en fordel med skattefradraget ved indbetalingen, men hvis skatteprocenten er den samme ved indbetalingen og senere ved udbetalingen, er skattefradraget fuldstændig ligegyldigt. Det gælder også hvis man er dygtig til at forrente sin ratepension.
Aktieudbytte beskattes i optjeningsåret med 15,3%.
23/12 2025 12:00 TeamGarlic 1130463 Jeg er 10 år ældre end min kone, som har 20 år eller mere til pension. Så netop modregning kan være et væsentligt argument. Tak Lossen
30/12 2025 10:52 Bullish 0130521 Hvis din kone indbetaler 40.000, og sparer topskat af dette beløb, så har hun reelt kun brugt ca. 20.000 på det. Det er ikke til at komme udenom, at det er meget fordelagtigt, da hun får afkastet af den dobbelte sum. Ved udbetaling beskattes det som indkomst, men selvom hun betaler topskat endnu til den tid, så kan hun beholde halvdelen af afkastet af de ekstra 20.000. Ja, hun skal lave en ratepension, og indskyde nok til at hun slipper for topskat. Afh. af hvordan jeres økonomi i øvrigt ser ud, selvf.
Jeg kender ikke så meget til de præcise regler i Danmark omkring skat og pensionskasser, det er jo et ret komplekst system med fradrag, PAL-skat og modregninger i folkepension. Men hvis jeg boede i Danmark, ville jeg absolut maksimere selvadministration af mine surt tjente penge i stedet for at overlade det til pensionskasser som PKA.
Hvorfor? Fordi du får større frihed fra politikere og skiftende regler, ingen tvungen låsning af pengene til pensionsalderen, og potentielt meget højere afkast. I 2024 leverede globale indeks som S&P 500 og MSCI World typisk 20-25% afkast, mens danske pensionskasser i gennemsnit landede på omkring 11-12% (nogle op til 14-16%, men mange lavere på grund af konservative porteføljer og for mange danske aktier). Over tid kan selvadministrerede indeksinvesteringer give 10-15% i gode år mod ofte 7-8% i pensionskasserne.
Den store ulempe ved pensionskasser er, at du betaler rigtig mange penge til de folk, der styrer dem, administrationsgebyrer, investeringsomkostninger, lønninger, husleje, el og alt det der. De har reelt ikke hånden på kogepladen selv; det er dine penge, der bærer risikoen, mens de tager en fast bid hvert år (typisk 0,5-1% eller mere), og det æder af dit afkast over tid. I selvadministrerede ETF'er er omkostningerne nede på 0,1-0,3%, og du styrer det hele selv, eller med hjælp fra en AI som f.eks Grok.
Risikoen er selvfølgelig, at du bærer ansvaret fuldt ud, så diversificer ordentligt (f.eks. 60% aktier i globale indeks, 40% obligationer eller stabile fonde) for at mindske udsvingene. Kombiner det gerne med lave renter på lån, som du nævnte - det giver ekstra gearing uden at låse pengene. Personligt sover jeg bedre om natten ved selv at administrere hele dynen.
Samlet set: Hold styr på pengene selv, så undgår du at fodre et system, der ikke har samme incitament som dig til at maksimere afkastet. Det føles bare mere frihedspræget!
Hvorfor? Fordi du får større frihed fra politikere og skiftende regler, ingen tvungen låsning af pengene til pensionsalderen, og potentielt meget højere afkast. I 2024 leverede globale indeks som S&P 500 og MSCI World typisk 20-25% afkast, mens danske pensionskasser i gennemsnit landede på omkring 11-12% (nogle op til 14-16%, men mange lavere på grund af konservative porteføljer og for mange danske aktier). Over tid kan selvadministrerede indeksinvesteringer give 10-15% i gode år mod ofte 7-8% i pensionskasserne.
Den store ulempe ved pensionskasser er, at du betaler rigtig mange penge til de folk, der styrer dem, administrationsgebyrer, investeringsomkostninger, lønninger, husleje, el og alt det der. De har reelt ikke hånden på kogepladen selv; det er dine penge, der bærer risikoen, mens de tager en fast bid hvert år (typisk 0,5-1% eller mere), og det æder af dit afkast over tid. I selvadministrerede ETF'er er omkostningerne nede på 0,1-0,3%, og du styrer det hele selv, eller med hjælp fra en AI som f.eks Grok.
Risikoen er selvfølgelig, at du bærer ansvaret fuldt ud, så diversificer ordentligt (f.eks. 60% aktier i globale indeks, 40% obligationer eller stabile fonde) for at mindske udsvingene. Kombiner det gerne med lave renter på lån, som du nævnte - det giver ekstra gearing uden at låse pengene. Personligt sover jeg bedre om natten ved selv at administrere hele dynen.
Samlet set: Hold styr på pengene selv, så undgår du at fodre et system, der ikke har samme incitament som dig til at maksimere afkastet. Det føles bare mere frihedspræget!
Mange højtlønnede sparer i dag alt for meget op i pensionsordninger.
Og kompleksiteten kan for nogen betyde, at al opsparing forsvinder i den blå luft hvis den ene dør.
Når man er ung er der mange der ikke har indblik i disse forskellige ordninger og tilvalg sikrings ordninger
Jeg har set eksempler hvor konen stod tilbage med ingenting - ja, bortset selvfølgelig fra den fælles prioritetsgæld, efter mandens store pensionsopsparing forsvandt ud i den blå luft.
Jeg har valgt
En beskeden livrente
Investering via frie midler.
Folkepensionen kan vi glemme, da den ikke bidrager meget.
Jeg skule betale topskat både som ung og gammel.
Afkast fra de frie midler er det der vil være min største indkomst.
Og husk lige bidragssatser i realkreditlån. Da disse kan udgøre en væsentligt lig del i visse lånetyper.
På den måde har jeg også den frihed at benytte den største del al min formue som jeg har lyst til, hvis det pludseligt skulle vise sig jeg bliver nød til at bruge dem på en kortere tid en forventet.
Og kompleksiteten kan for nogen betyde, at al opsparing forsvinder i den blå luft hvis den ene dør.
Når man er ung er der mange der ikke har indblik i disse forskellige ordninger og tilvalg sikrings ordninger
Jeg har set eksempler hvor konen stod tilbage med ingenting - ja, bortset selvfølgelig fra den fælles prioritetsgæld, efter mandens store pensionsopsparing forsvandt ud i den blå luft.
Jeg har valgt
En beskeden livrente
Investering via frie midler.
Folkepensionen kan vi glemme, da den ikke bidrager meget.
Jeg skule betale topskat både som ung og gammel.
Afkast fra de frie midler er det der vil være min største indkomst.
Og husk lige bidragssatser i realkreditlån. Da disse kan udgøre en væsentligt lig del i visse lånetyper.
På den måde har jeg også den frihed at benytte den største del al min formue som jeg har lyst til, hvis det pludseligt skulle vise sig jeg bliver nød til at bruge dem på en kortere tid en forventet.
Absolut ikke sandt, at man kan glemme folkepensionen. Den er for langt de fleste danskere fundamentet for, at man har en rimelig økonomi som gammel. Med fuldt tillæg er folkepensionen over 15.000 kr. om måneden før (en lille) skat. Dertil har de fleste også noget ATP. Alt tæller og er vigtigt.
Ratepension kan pø om pø forlænges til 30 år. Dvs. at hvis den er tegnet før medio 2007, og man begynder udbetaling som 60-årig, kan den strækkes til man er 89. Det kan reducere eller hindre modregning i folkepensionens tillæg.
Før indbetaling på ratepension, bør man, hvis man ikke betaler topskat, altid vælge maksimal indbetaling på aldersopsparing (AOP) der ikke modregnes i pensionstillægget. Samt maksimal indbetaling på Aktiesparekonto (ASK), hvor gevinster ikke modregnes i nogen form for sociale ydelser, og som giver maksimal fleksibilitet, fordi man kan løbende kan trække penge ud/skyde ind.
Livrente er absolut sidste valg. Det er ikke en pensionsopsparing, men en (ufleksibel og dyr) forsikringsordning. Man kan evt. som ældre vælge at konvertere kapitalpension eller ratepension til livrente. Men man kan ikke ændre den anden vej, så vent længst muligt. Ingen ved, hvad livet bringer, og det gælder om at holde flest muligt døre åbne
Ratepension kan pø om pø forlænges til 30 år. Dvs. at hvis den er tegnet før medio 2007, og man begynder udbetaling som 60-årig, kan den strækkes til man er 89. Det kan reducere eller hindre modregning i folkepensionens tillæg.
Før indbetaling på ratepension, bør man, hvis man ikke betaler topskat, altid vælge maksimal indbetaling på aldersopsparing (AOP) der ikke modregnes i pensionstillægget. Samt maksimal indbetaling på Aktiesparekonto (ASK), hvor gevinster ikke modregnes i nogen form for sociale ydelser, og som giver maksimal fleksibilitet, fordi man kan løbende kan trække penge ud/skyde ind.
Livrente er absolut sidste valg. Det er ikke en pensionsopsparing, men en (ufleksibel og dyr) forsikringsordning. Man kan evt. som ældre vælge at konvertere kapitalpension eller ratepension til livrente. Men man kan ikke ændre den anden vej, så vent længst muligt. Ingen ved, hvad livet bringer, og det gælder om at holde flest muligt døre åbne
Ja, du har ret i, at folkepensionen er meget vigtig for de fleste danskere. Den udgør typisk en grundpille i pensionistøkonomien og dækker ofte en væsentlig del af basisudgifterne, især for dem uden store private opsparinger.
Ca. hver fjerde voksne dansker investerer direkte i aktier (baseret på tendenser fra 2022-2023, hvor antallet lå omkring 1-1,1 million, og væksten har været moderat siden). Men kun ca. 7-9 % af alle voksne (ud af ca. 4,8-4,9 millioner over 18 år i slutningen af 2025) har en direkte aktiebeholdning over 200.000 kr.
Fordelingen er stadig stærkt skæv, med mange små investorer og få med større porteføljer.
En dårlig investor kan sikkert brænde mere end 10 millioner af på f.eks. 20 år fra 67 til 87 år, så på sin vis er pensionskasserne jo gode nok til mange, som ikke kan eller vil investere selv. Det danske system med professionel forvaltning i pensionsordninger og ATP giver tryghed og diversificering uden daglig bekymring, og det er netop derfor, de fleste danskere stadig er bedst tjent med kombinationen af folkepension, arbejdsmarkedspension og eventuelt lidt privat investering.
Aktieinvestering er blevet mere udbredt, men kun få har den formue, der skal til for at stå alene (ingen folkepension), og det understreger styrken i Danmarks offentlige og kollektive pensionssystem.
Mange danskere er ikke "pro-investorer", og selv med en formue på 4-12 millioner kr. kan dårlige beslutninger, paniksalg i nedture, høje gebyrer eller for aggressiv risikotagning hurtigt tære alvorligt på porteføljen over 20-30 år. En ren aktieportefølje kan svinger voldsomt, og hvis man trækker for meget ud i en dårlig periode (sequence of returns risk), kan pengene løbe tør langt før tid.
Ca. hver fjerde voksne dansker investerer direkte i aktier (baseret på tendenser fra 2022-2023, hvor antallet lå omkring 1-1,1 million, og væksten har været moderat siden). Men kun ca. 7-9 % af alle voksne (ud af ca. 4,8-4,9 millioner over 18 år i slutningen af 2025) har en direkte aktiebeholdning over 200.000 kr.
Fordelingen er stadig stærkt skæv, med mange små investorer og få med større porteføljer.
En dårlig investor kan sikkert brænde mere end 10 millioner af på f.eks. 20 år fra 67 til 87 år, så på sin vis er pensionskasserne jo gode nok til mange, som ikke kan eller vil investere selv. Det danske system med professionel forvaltning i pensionsordninger og ATP giver tryghed og diversificering uden daglig bekymring, og det er netop derfor, de fleste danskere stadig er bedst tjent med kombinationen af folkepension, arbejdsmarkedspension og eventuelt lidt privat investering.
Aktieinvestering er blevet mere udbredt, men kun få har den formue, der skal til for at stå alene (ingen folkepension), og det understreger styrken i Danmarks offentlige og kollektive pensionssystem.
Mange danskere er ikke "pro-investorer", og selv med en formue på 4-12 millioner kr. kan dårlige beslutninger, paniksalg i nedture, høje gebyrer eller for aggressiv risikotagning hurtigt tære alvorligt på porteføljen over 20-30 år. En ren aktieportefølje kan svinger voldsomt, og hvis man trækker for meget ud i en dårlig periode (sequence of returns risk), kan pengene løbe tør langt før tid.
