I efteråret skrev jeg et indlæg, der adresserede en fremskrivning af udrulningen af GLP1 - ikke mindst semaglotid. Fordi jeg finder, at netop semaglotid indebærer sundhedsfordele og en fordelagtig bivirkningsprofil, jeg tror med tid kommer til at blive afgørende i forhold til denne udrulning. Dette synspunkt deler WHO i deres nylige anbefaling af en global indsats mod fedme som "kronisk sygdom", idet de mener, at fordelene er stofspecifikke og favoriserer semaglotid. Efterhånden er der selvfølgelig behov for at se på "small molecule" - som monterapier eller som kombinationsterapier også....
Jeg så på:
1) facilitering,
2) produktionsmetoder,
3) regulatoriske krav,
4) proces- og forarbejdningsrelateret brug af ingridienser.
Tanken var, at når man pludselig globalt skal i gang med at producere semaglotid i gigantiske mængder, kan bla. flaskehalsproblematikker i produktionen, miljøregulering, metoder og teknologi samt fabrikker oa. spille en vigtig rolle og gøre en markant forskel ud i den fremtid, vi som shareholders er nysgerrige på at se ind i. Også i forhold til patentudløb, kopiproduktion oa. er det en interessant synsvinkel.
På det tidspunkt (efterår -25) var ca. 1% af de, der på verdensplan havde behandlingsbehov under behandling (altså tæller forbrugssegmentet/kosmetiksegmentet ikke med her). WHO forventer, at mindre end 10 % af de, der kunne have gavn af en sådan behandling vil have adgang til én i 2030 - med mindre verdens lande får aktive politikker på området "kronisk sygdom", som de mener, fedme kommer ind under. Det sker næppe i stort omfang, så lad os forudse, at stigningen i behandlingfrekvens bliver en 3 dobling (svarende til 8%). Heri et selvfølgelig ikke indregnet det forbrugerrelaterede marked, der pt. ser ud til at skulle fylde en hel del! - Og da koncentrationen af semaglotid i pilleform er en faktor *72 på API siden, og vi snakker om købedygtigt 1.verdens salg, skal det jo selvklart være med i overvejelserne!
Hvad sker der så, når man på 3-4 år skal skalere produktionen op måske 3 gange (800%)?
Der er to metoder: SPPI og Yeast metoden:
1) Den første SPPI er den pt. gængse (også inden for kopiproduktion): Nem at facilitere med meget rent API resultat. Men den er dyr, når der skal skaleres (og kan kun meget anstrengt komme op i tons API), meget miljøtung og får ved skalering problemer med flaskehalse indenfor de kemikalier, der skal anvendes...
2) Den anden har NOVO patent på: Den er endnu kun eksperimentel, men står (ifølge AI) til at blive taget i brug for alvor - måske i 2027. Som navnet antyder, er den baseret på gær. - En teknologisk problematik omkring "foldning" på molekyleplan (jeg ved desværre ikke helt, hvad det dækker over) er hovedårsagen til, at den endnu ikke er taget helt i brug endnu. Men altså: Det står til at kunne blive en potentiel gamechanger i produktionen af semaglotid! Hvis/når den kommer i brug er fordelene virkelig synlige: På storskalaniveau vil det betyde, at NOVO kan skalere uden at tænke på flaskehalsproblematikker (bemærk: NOVO kan måske af konkurrencehensyn faktisk - hvis de vil? - selv skabe flaskehalsproblematikker, fordi deres handelsmæssige netværk til visse ingridienser er så udviklede og "modne", som de er) - til en MEGET lavere pris! - Hvilket selvsagt gør det svært at være kopiproducent!- Og så er der jo lige det med patentet!
Så hermed en opfordring til at lægge mærke til, hvad NOVO kunne melde ud i forhold til Yeast metoden i produktionen.
Godt Novonytår til alle
Jeg så på:
1) facilitering,
2) produktionsmetoder,
3) regulatoriske krav,
4) proces- og forarbejdningsrelateret brug af ingridienser.
Tanken var, at når man pludselig globalt skal i gang med at producere semaglotid i gigantiske mængder, kan bla. flaskehalsproblematikker i produktionen, miljøregulering, metoder og teknologi samt fabrikker oa. spille en vigtig rolle og gøre en markant forskel ud i den fremtid, vi som shareholders er nysgerrige på at se ind i. Også i forhold til patentudløb, kopiproduktion oa. er det en interessant synsvinkel.
På det tidspunkt (efterår -25) var ca. 1% af de, der på verdensplan havde behandlingsbehov under behandling (altså tæller forbrugssegmentet/kosmetiksegmentet ikke med her). WHO forventer, at mindre end 10 % af de, der kunne have gavn af en sådan behandling vil have adgang til én i 2030 - med mindre verdens lande får aktive politikker på området "kronisk sygdom", som de mener, fedme kommer ind under. Det sker næppe i stort omfang, så lad os forudse, at stigningen i behandlingfrekvens bliver en 3 dobling (svarende til 8%). Heri et selvfølgelig ikke indregnet det forbrugerrelaterede marked, der pt. ser ud til at skulle fylde en hel del! - Og da koncentrationen af semaglotid i pilleform er en faktor *72 på API siden, og vi snakker om købedygtigt 1.verdens salg, skal det jo selvklart være med i overvejelserne!
Hvad sker der så, når man på 3-4 år skal skalere produktionen op måske 3 gange (800%)?
Der er to metoder: SPPI og Yeast metoden:
1) Den første SPPI er den pt. gængse (også inden for kopiproduktion): Nem at facilitere med meget rent API resultat. Men den er dyr, når der skal skaleres (og kan kun meget anstrengt komme op i tons API), meget miljøtung og får ved skalering problemer med flaskehalse indenfor de kemikalier, der skal anvendes...
2) Den anden har NOVO patent på: Den er endnu kun eksperimentel, men står (ifølge AI) til at blive taget i brug for alvor - måske i 2027. Som navnet antyder, er den baseret på gær. - En teknologisk problematik omkring "foldning" på molekyleplan (jeg ved desværre ikke helt, hvad det dækker over) er hovedårsagen til, at den endnu ikke er taget helt i brug endnu. Men altså: Det står til at kunne blive en potentiel gamechanger i produktionen af semaglotid! Hvis/når den kommer i brug er fordelene virkelig synlige: På storskalaniveau vil det betyde, at NOVO kan skalere uden at tænke på flaskehalsproblematikker (bemærk: NOVO kan måske af konkurrencehensyn faktisk - hvis de vil? - selv skabe flaskehalsproblematikker, fordi deres handelsmæssige netværk til visse ingridienser er så udviklede og "modne", som de er) - til en MEGET lavere pris! - Hvilket selvsagt gør det svært at være kopiproducent!- Og så er der jo lige det med patentet!
Så hermed en opfordring til at lægge mærke til, hvad NOVO kunne melde ud i forhold til Yeast metoden i produktionen.
Godt Novonytår til alle
Alberto Novo Nordisk har produceret peptider ved brug af gaer-baserede rekombinante metoder siden 1980erne.
Her forresten presse-meddelelsen fra WHO:
WHO issues global guideline on the use of GLP-1 medicines in treating obesity
https://www.who.int/news/item/01-12-2025-who-issues-global-guideline-on-the-use-of-glp-1-medicines-in-treating-obesity
Her forresten presse-meddelelsen fra WHO:
WHO issues global guideline on the use of GLP-1 medicines in treating obesity
https://www.who.int/news/item/01-12-2025-who-issues-global-guideline-on-the-use-of-glp-1-medicines-in-treating-obesity
Jeg skal ikke gøre mig yderligere klog på, hvordan "Yeast" teknologien fungerer. Men at den står for et skalamæssigt nybrud, tror jeg ikke, der hersker tvivl om. At den heller ikke er helt let at få til at fungere, er der vist desværre heller ikke tvivl om...
