Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted: USA afgørelse giver 5%+ aktiemedvind


130666 ProInvestorNEWS 13/1 2026 07:55
5
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Ørsted fik mulighed for at genoptage arbejdet på Revolution Wind. Det giver kortsigtet "ro" og aktiemedvind

Den 22/12 fik Ørsted ordre til at stoppe opførelsen af Revolution Wind.
Det var 2. gang.
Første gang klagede Ørsted til domstolene og fik medhold i, at der ikke var nogen nødsituation der gjorde, at arbejdet, at hensyn til "nationale sikkerhedsinteresser", skulle stoppes
Det samme udfald og den samme konklusion kom dommeren frem til i går.Der er ikke afsagt en endelig dom, men dommen har "opsættende virkning".
Det betyder ikke kun at byggeriet kan fortsætte
...det betyder formentlig også at erstatningstaxameteret er begyndt at køre, og de meromkostninger, som Ørsted nu af 2 omgange har haft, vil der skulle "diskuteres" om i retssalene, når projektet er færdig.
Dommeren har nu 2 gange med sin handling afgjort, at den amerikanske administration forsøger at lave benspænd uden at de har noget andet af have det i, end den brede "nationale sikkerhedsinteresser" gummiparagraf.
Investorerne vil formentlig tolke dommen som, at der næppe kommer en 3. gang; at Revolution Wind arbejdet bliver færdiggjort i løbet af de kommende måneder, OG at Sunrise derefter også bliver bygget færdig næsten til tiden.
Og at der ikke bliver påbegyndt flere amerikanske havvindprojekter under den nuværende politiske ledelse.


Er lov, lov?
Selv om man det seneste år ved flere lejligheder har fået det indtryk, at domstolene er mindre uafhængige i USA end tidligere set, er det ikke noget som gælder i denne sag. For Ørsted bør det give anledning til tilfredshed. De kan arbejde videre sideløbende med at de forbereder hvem de skal sende regningen for forsinkelse(rne) til. Afgørelsen bør fjerne en økonomisk risiko her og nu og sende aktien op med mere end 5 % fra handelsstart.



13/1 2026 08:03 ProInvestorNEWS 4130667



Ørsted vinder ved retten og kan genstarte byggeriet af Revolution Wind

13/1 06:34

Ørsted har mandag aften fået tilladelse fra en en domstol i USA tilladelse til at genoptage opførelsen af havvindprojektet Revolution Wind.

Det skriver både Reuters og Bloomberg News.

En føderal dommer Royce Lamberth har givet Ørsted grønt lys til at genoptage arbejdet på det næsten færdige Revolution Wind-projekt, som præsident Trumps administration i december stoppede sammen med fire andre havvindprojekter.

Det amerikanske indenrigsministerium begrundede byggestopordren med klassificeret information om mulige risici for den nationale sikkerhed, men Royce Lamberth vurderede, at et fortsat byggestop ville medføre "uoprettelig skade" på projektet, som skal levere strøm til hundredetusinde af husstande i delstaterne Rhode Island og Connecticut.

- Jeg er ikke overbevist om, at der foreligger nogen nødsituation i denne sag, lød det ifølge Bloomberg News fra Royce Lamberth, da denne afsagde sin kendelse, mens han samtidig betegnede byggestopordren som "vilkårlig og uberegnelig" og i strid med lovgivningen i USA.

Mandagens retssag kom i stand, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, den 22. december 2025 nedlagde en såkaldt stop-work-ordre på fem havvindmølleparker ud for USA's østkyst. Herunder er to projekter udviklet af Ørsted, Revolution Wind, som selskabet ejer halvdelen af, og Sunrise Wind, der er helejet af Ørsted.

Revolution Wind, som nu er næsten 90 pct. færdigopført, blev også i august udsat for en byggestopordre, der ligeledes blev tilsidesat af en føderal domstol.

Mens Ørsteds aktie i den ordinære handel i København mandag faldt med 2,1 pct., så steg den amerikanske notering mandag med 0,5 pct., og i mandagens eftermarked tikkede den yderligere op med 0,5 pct.

.\˙ MarketWire



13/1 2026 08:03 ProInvestorNEWS 4130668



Ørsted vil genstarte opførelse af Revolution Wind "så hurtigt som muligt"

13/1 06:34

Ørsted har mandag aften ved en domstol i USA fået tilladelse til at genoptage opførelsen af havvindprojektet Revolution Wind.

Og den danske energikoncern vil "så hurtigt som muligt" genstarte konstruktionsarbejdet.

- Projektet vil genoptage anlægsarbejdet så hurtigt som muligt med sikkerhed som højeste prioritet for at levere pålidelig og billig strøm til det nordøstlige USA, hedder det i en meddelelse fra Ørsted mandag aften.

En føderal dommer Royce Lamberth har givet Ørsted grønt lys til at genoptage arbejdet på det næsten færdige Revolution Wind-projekt, som præsident Trumps administration i december stoppede sammen med fire andre havvindprojekter.

- Distriktsdomstolen for Washington D.C. i USA har i dag, den 12. januar 2026, tillagt Revolution Wind LLC's klage over påbuddet modtaget den 22. december 2025 om at suspendere anlægsarbejdet fra det amerikanske indenrigsministeriums Bureau of Ocean Energy Management vedrørende Revolution Wind-havvindmølleprojektet opsættende virkning, hedder det i en meddelelse fra Ørsted.

.\˙ MarketWire



13/1 2026 08:25 ProInvestorNEWS 3130669



Sydbank: Rigtig godt nyt for Ørsted med ophævelse af byggestop

13/1 06:34

Ørsted har mandag aften ved en domstol i USA fået tilladelse til at genoptage opførelsen af havvindprojektet Revolution Wind, og det er godt nyt for den kriseramte danske energikæmpe.

- Domstolens beslutning er rigtig godt nyt for Ørsted. Det baner vejen for, at Ørsted igen kan sætte gang i arbejdet på Revolution Wind. Yderligere nogle ugers arbejde på Revolution Wind vil betyde, at projektet kan levere den første strøm, selv om færdiggørelsestidspunktet først forventeligt er i løbet af andet halvår 2026, lyder det i en kommentar fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen.

- Når projektet først leverer strøm, giver flere benspænd fra Trump-administrationen betydeligt mindre mening end nu. Det kan betyde en mindre besværlig vej mod færdiggørelse for Revolution Wind, selv om det seneste års tid har lært os, at man aldrig skal sige aldrig, når det kommer til Trump-administrationens forsøg på at afspore havvindprojekter.

Sydbank fremhæver samtidig, at ophævelsen af byggestoppet sparer Ørsted for månedlige omkostninger på 275 mio. kr., ligesom risikoen for en opgivelse af projektet, til en pris på 20 mia. kr, reduceres, og det er nu "overvejende sandsynligt", at projektet blive færdigudviklet.

Kendelsen fra domstolen i Washington har dog et yderligere perspektiv, da også Sunrise Wind, et andet af Ørstedds projekter i USA, også har modtaget en ordre om et byggestop.

- Det ophævede byggestop er endnu bedre nyt, hvis det danner model for domstolens reaktion, når byggestoppet på Sunrise Wind skal forsøges ophævet; i øvrigt hos samme dommer som ret klart tog Ørsteds parti i den netop overståede Revolution Wind-høring.

Sydbank fremhæver, at de månedlige omkostninger for byggestoppet, som kom den 22. december, er på 190 mio. kr. for Sunrises vedkommende, og at det vil koste 50 mia. kr. for Ørsted, hvis det fuldstændigt skal droppe projektet.

- Selv med en ophævelse af byggeforbuddet på Revolution Wind, vurderer vi dog, at Sunrise Wind går en meget svær og omtumlet tid i møde i forhold til Trump-administrationens benspænd. Projektet er planlagt til at stå færdigt i andet halvår 2027, men når vi bruger Præsident Trump og Trump-administrationens handlinger i det seneste års tid som rettesnor, ser vi en reel risiko for, at Sunrise Wind-projektet bliver decideret stoppet.

Og det vil får "markant negativ effekt" på Ørsteds finanser og den fremtidige indtjening, hvor Sunrise ellers ses bidrage med 3,5 mia. kr. i driftsoverskud om året.

Sydbank fastholder trods mandagens positive nyhed en salgsanbefaling på aktien i Ørsted.

Det var den føderale dommer Royce Lamberth i Washington, som mandag gav Ørsted grønt lys til at genoptage arbejdet på det næsten færdige projekt, som mangler omkring 10 pct. fra at have opstillet alle vindmøllerne i det 700 megawatt-store havvindprojekt.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT