Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Rockwool har bekræftet, at de ikke længere har kontrol over deres russiske fabrikker. Her er lidt om hvad det kan betyde
Rockwool har 4 fabrikker i Rusland
Omsætningen i 2025 var på 261 mio. EUR med en tilhørende EBIT på 78
Det svarer til en EBIT margin på 29,89 %
For 2025 har Rockwool guidet for en EBIT margin på 14-15 % for hele Rockwool
Det betyder med andre ord, at marginen i Rusland er dobbelt så høj som for hele Rockwool inklusive Rusland. Eksklusive Rusland er EBIT marginen formentlig i størrelsesorden 11-13 %
Har Rockwool stadig midler i Rusland, som de ikke har kunne få ud, og som nu er "indefrosset" og må vurderes som tabt?
Kommer Rockwool til at gennemgå den samme proces, som Carlsberg gik, hvor værdier for 20 mia. blev vekslet til lidt mere end 2 mia?

130687 Rockwool bekræfter tab af kontrol med russisk forretning og fire fabrikker
14/1 06:34
Rockwool har tirsdag aften bekræftet, at et præsidentielt dekret betyder, at en ekstern ledelse har overtaget kontrollen med koncernens datterselskab i Rusland.
Det fremgår af en meddelelse fra isoleringsselskabet.
- Rockwool har således ikke længere kontrol over sine aktiver i landet, hedder det.
I meldingen oplyses det på den baggrund, at Rockwool vurderer, at kontrollen med alle fire fabrikker i Rusland "er tabt", og på den baggrund vil koncernen nedskrive værdien af sine aktiver i Rusland og regnskabsmæssigt dekonsolidere dem fra og med tirsdag.
Nettoværdien af aktiverne, deres egenkapital, er ved udgangen af 2025 opgjort til 469 mio. euro (3,5 mia. kr.). Omsætningen i den russiske forretning var sidste år på 261 mio. euro, mens driftsoverskuddet (EBIT) endte i 78 mio. euro (cirka 582 mio. kr.), oplyses det.
Rockwool fremhæver i sin meddelelse, at selskabet vil forsøge at forsvare sine rettigheder, men man er ikke optimistisk omkring mulighederne for at få aktiverne igen.
- Rockwool vil ufravigeligt forsvare sine juridiske rettigheder, herunder under den bilaterale investeringsaftale mellem Rusland og Danmark, hedder det.
- Under de nuværende omstændigheder er vi dog ikke optimistiske med hensyn til at få omgjort beslutningen om at sætte vores russiske datterselskaber under tvungen ekstern administration.
Aktien i Rockwool faldt tirsdag til bunds i C25-indekset med et minus på 7,7 pct., efter nyheden om den russiske overtagelse af aktiverne i Rusland.
.\˙ MarketWire

130688 Rockwool får skåret kursmålet af ABG efter russisk beslaglæggelse af fabrikker
14/1 07:12
Rockwool har fået sænket kursmålet til 195 kr. fra 230 kr. af finanshuset ABG Sundal Collier, som holder fast i sin holdanbefaling af isoleringsaktien.
Det fremgår af Bloomberg News.
Det følger en kursnedtur på 7,7 pct. til 205 kr. til Rockwool tirsdag, efter at det lød, at selskabets fire fabrikker i Rusland var overgået til russisk kontrol.

Det er på ingen måde overraskende. Det eneste der kan overraske er at russerne ikke langt tidligere valgte at beslaglægge det.
130694 Danske Bank ser attraktivt indgangspunkt i Rockwool efter kursdyk
14/1 09:34
Danske Bank ser et attraktivt indgangspunkt i Rockwool-aktien efter tirsdagens dyk på 7,7 pct. til 205 kr., der var drevet af rygter om den længe frygtede overtagelse af isoleringskoncernens russiske aktiver.
Anbefalingen "køb" bliver i samme ombæring gentaget samtidig med, at kursmålet bliver skåret til 250 kr. fra 265 kr., fremgår det af et analysenotat fra Danske Bank.
Rockwool bekræftede tirsdag efter lukketid, at et russisk præsidentielt dekret betyder, at en ekstern ledelse har overtaget kontrollen med koncernens datterselskab i Rusland.
- Selv om tabet naturligvis er uheldigt, mener vi, at beslutningen fjerner en central kilde til usikkerhed, skriver Danske Banks analytikere.
Investorer kan ifølge analytikerne nu fokusere på Rockwools kerneforretning og underliggende præstation uden at have en potentiel russisk intervention hængende over hovedet.
Det bør over tid berettige en højere handelsmultipel, skriver Danske Bank, der efter tirsdagens tab af den russiske forretning har sænket sine estimater for omsætningen med 7 pct. og med 12 pct. for driftsindtjening for i år og fremefter.
Danske Bank fortsætter med at vurdere, at Rockwool for 2026 bør handle til 13 gange driftsindtjeningen målt på enterpriseværdi, hvilket finanshuset tidligere havde nedsat med 10 pct. på for at ekskludere den russiske eksponering.
- Da vi nu anser denne eksponering for at være irrelevant, fjerner vi den nævnte rabat på vores målmultipel, skriver Danske Bank, der har sat kursmål for aktien til 250 kr.
Rockwool-aktien ligger onsdag en halv time efter børsstart med et fald på 0,2 pct. i 204,70 kr.
.\˙ MarketWire
130698 Rockwools russiske konfiskation fjerner risiko: AL Sydbank siger "køb"
14/1 12:04
Rockwools konfiskation af sine fire fabrikker i Rusland er ikke den katastrofe, som man kunne frygte.
Det bemærker senioranalytiker Mikkel Emil Jensen fra AL Sydbank, der efter tirsdagens hændelse løfter anbefalingen til "køb" fra "hold".
Tirsdag kom det frem, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, i et dekret fra 31. december har overført Rockwools russiske aktiver til det russiske selskab AO Razvitie Stroitelnykh Aktivov.
I en analyse bemærker han, at Rockwools fabrikker i Rusland i praksis har kørt parallelt med resten af forretningen, uden at det danske selskab har haft egentlig driftsmæssig kontrol.
- I den forstand er det ikke den mistede kontrol, men snarere det mistede ejerskab og al fremtidig indtjening, som er "katastrofen" for Rockwool, skriver Mikkel Emil Jensen.
- En katastrofe er måske et stærkt ord i denne sammenhæng, for vi ser ikke gårsdagens nyhed som starten på en afsporing for Rockwool. Og hvor grotesk en handling det end er, at de russiske myndigheder stjæler virksomheder, så er det næppe en kæmpe overraskelse for Rockwool - eller investorerne, som længe har frygtet tabt ejerskab i Rusland, fortsætter han.
Aktien led imidlertid et større kursfald tirsdag, hvor investorerne sendte aktien ned med 7,7 pct. efter nyheden fra Rusland.
Det har placeret aktien i "billigt territorium", bemærker AL Sydbank-analytikeren:
- Rockwools værdiansættelse er i vores optik tilbage i billigt territorium med multipler, som kun i meget korte perioder har været lavere de seneste ti år. Det ser vi stå i kontrast til, at risikoen ved at købe Rockwool i dag alt andet lige er mindre, da tab af de russiske myndigheder reelt set har truet i en længere årrække - det burde retfærdiggøre højere multipler end det historiske (isoleret set).
Mikkel Emil Jensen anerkender dog, at Rockwool også døjer med andre udfordringer, heriblandt projektforsinkelser i Canada, samt overkapacitet og makroøkonomiske benspænd. Omvendt har Rockwool ifølge senioranalytikeren vist tilpasningsdygtighed før i tiden.
Aktien i Rockwool stiger onsdag 0,7 pct. til 206,50 kr.