Vi hører ofte om Berkshires enorme kontantbeholdning, der bare vokser og vokser. Men Buffett er ikke alene. Den generelle tendens i 2025 var, at superinvestorerne (her refereres til dem, der er listet på Dataroma) solgte mere, end de købte.
Ser man på opdateringerne fra de syv superinvestorer, der per 16. januar har indberettet ændringer for 4. kvartal, ser vi, at denne tendens forstærkes.
Ved at kigge på skemaet kan vi se, at:
1) For hver $1 de køber aktier for, sælger de aktier for $4.
2) Netto-flowet udgør 7,8% af de syv investorers samlede porteføljer (AUM).
3) Greenhaven og Guy Spier skiller sig ud med markante frasalg og ophobning af kontanter.
Hvad tabellen og Dataroma ikke fortæller os, er, om der er et flow mod ikke-amerikanske aktier og andre aktivklasser (Dataroma inkluderer primært aktier, der er børsnoteret i USA, da det er baseret på 13F-indberetninger til SEC).
Som en sidenote er det interessant at bemærke, at private investorer køber støt - for hver $100 aktier de sælger, køber de nye aktier for $125.
Jeg vil lade det være op til hver især at drage jeres egne konklusioner, men jeg vil meget gerne høre, hvad jeres take er på alt det her?
Disclaimer: Data i tabellen er genereret af Gemini 3 (Thinking) efter at have presset den lidt på tallene. Jeg har ikke efterprøvet dataene manuelt til dette opslag.
Ser man på opdateringerne fra de syv superinvestorer, der per 16. januar har indberettet ændringer for 4. kvartal, ser vi, at denne tendens forstærkes.
Ved at kigge på skemaet kan vi se, at:
1) For hver $1 de køber aktier for, sælger de aktier for $4.
2) Netto-flowet udgør 7,8% af de syv investorers samlede porteføljer (AUM).
3) Greenhaven og Guy Spier skiller sig ud med markante frasalg og ophobning af kontanter.
Hvad tabellen og Dataroma ikke fortæller os, er, om der er et flow mod ikke-amerikanske aktier og andre aktivklasser (Dataroma inkluderer primært aktier, der er børsnoteret i USA, da det er baseret på 13F-indberetninger til SEC).
Som en sidenote er det interessant at bemærke, at private investorer køber støt - for hver $100 aktier de sælger, køber de nye aktier for $125.
Jeg vil lade det være op til hver især at drage jeres egne konklusioner, men jeg vil meget gerne høre, hvad jeres take er på alt det her?
Disclaimer: Data i tabellen er genereret af Gemini 3 (Thinking) efter at have presset den lidt på tallene. Jeg har ikke efterprøvet dataene manuelt til dette opslag.
18/1 2026 13:58 TeamGarlic 2
130746 Interessant at søge i cash, hvor der kunne være andre muligheder T-nill mv. det kan udtrykke forskelligt: høj valuering, forventet nedgang, nye muligheder. Da det er US, så har de fordelen af ikke at skulle trækkes med depreciering af USD.
AI-kapløbet kører på fuld damp og det driver næsten alt lige nu.
Grønland, Arktis-ressourcer, handelskrige? Det er bare små brikker i det store geopolitiske skakspil om den nye verdensorden, hvor teknologisk overherredømme, især inden for AI, afgør, hvem der vinder det 21. århundrede.
Jeg er personligt overbevist om, at vi befinder os midt i den største asset melt-up i nyere tid: en voldsom, næsten euforisk opdrift i aktivpriser, særligt drevet af AI-hype og tech-sektoren. Det buldrer opad, men historien viser, at sådanne faser ofte kulminerer i et alvorligt kollaps, der rammer bredt og dybt.
De mange brudte sammenhænge, aktiemarkeder der løber fra hinanden, mens den reale økonomi halter, er ikke tilfældige. Der er klare advarselssignaler. For alle, der er asset-light (uden væsentlige aktiver, opsparing eller ejendomme), bliver det særligt brutalt på mellemlang sigt. De fleste vil mærke det.
Her er det realistiske billede lige nu (januar 2026):
1. BNP-væksten i USA har overrasket massivt positivt - Q3 2025 kom ind på 4.3 %, og Atlanta Fed's GDPNow-model peger nu på 5.3 % annualiseret for Q4 2025 (opdateret 14. januar). Men de fleste prognoser (bl.a. Goldman Sachs på ca. 2.6 % for hele 2026, over konsensus på ~2 %) ser en afmatning i 2026. Alligevel: i nogle scenarier kan AI-drevet produktivitet holde væksten højere og længere end de fleste "realister" tør tro på i dag. Jeg tænker stadig, at Nasdaq kan stige yderligere 30-50 % inden et reelt krak, boblen kan holde længere, end skeptikerne tror.
2. Den underliggende reelle økonomi (produktion, detailhandel, almindelige jobs) halter allerede bagud i forhold til finansmarkederne. Forbrugsvæksten aftager, og arbejdsmarkedet køler ned, det er den klassiske kløft mellem Wall Street og Main Street.
3. Uligheden fortsætter med at vokse - top 1 % ejer nu omkring 31 % af den samlede formue (ifølge Federal Reserve's seneste data), og analytikere taler om de første trillionærer inden for 5-10 år.
Tendensen accelererer:
-De store tech-koncerner bliver gigantiske monopoler
-De ultra-rige høster det meste af gevinsterne fra AI og tech
-Almindelige lønmodtagere (i USA og Danmark) kæmper med stigende leveomkostninger og svagere reallønsudvikling. Staten administrere de fleste af borgerne penge.
Arbejdsløsheden er steget til 4.4 % i december 2025 (BLS-rapport 9. januar 2026) - stadig lavt historisk, men på vej op mod 4.5 %+ i 2026 ifølge de fleste prognoser. Robotter og AI vil erstatte mere human arbejdskraft. Måske vi ser indførelse af en slags grundindkomst (finansieret af robotterne eller staten) midlertidigt i forbindelse med omskoling af arbejdsstyrken. Vi har ikke set så høje niveauer i en periode med officielt vækst siden før pandemien - og det kan blive værre.
Jeg forventer, at de fleste af disse dynamikker forstærkes i løbet af de kommende 18-36 måneder.
Boblen kan holde længere end skeptikerne tror, men risikoen for korrektion (eller værre) stiger, især hvis AI-investeringerne driver inflation op og tvinger centralbanker til at stramme igen.
De fleste økonomer ser deflationære effekter dominere på længere sigt (post-2030), mens 2026-2027 kan blive "AI's inflation year" ifølge flere analyser - men får de ret? Teknologien er jo grundlæggende deflationær på supply-siden, selvom capex-bommen skaber kortvarigt pres nu.
Ingen ved præcist, hvad der sker på 5-10 års sigt. Men mønstrene er tydelige: den nuværende arbejdsløshed er sandsynligvis blandt de laveste niveauer, vi ser i kommende årtier. Elon Musk siger dog, at det bliver frivilligt i fremtiden, om folk vil arbejde - med AI og robotter skaber vi overflod, hvor arbejde bliver som sport eller hobby, og "universal high income" gør penge irrelevant.
Spændende tider vi går imøde...
Selv holder jeg en klassisk 60/40-portefølje + real estate og jord/skov – ingen gæld. Køber altid kontant og forhandler altid større indkøb meget omhyggeligt for at opnå en forbedret deal. For mig giver det ikke mening f.eks. at være all-in i aktier og samtidig ligge med store huslån. Meget kan gå galt, og det kommer ofte i serie – f.eks. aktiekrak, miste hus og ende i gældsfælde og til sidst skrider hustruen og børnene.
Min startegi giver ro i maven, mens jeg følger med i kaosset (og filtrerer mediestøjen væk).
P.t. er der virkelig meget mediestøj, som skal filtreres fra. Medierne skaber ofte overdreven frygt (og hype), fra boble-alarmklokker om AI-crash til geopolitiske panikker og daglige "breaking news" om volatilitet.
Det påvirker investeringsmuligheder negativt, fordi det leder til impulsive beslutninger baseret på kortvarig panik eller eufori i stedet for fundamentale trends.
Som investor er det essentielt at tune ud fra det daglige larm og fokusere på earnings, produktivitet og langsigtede mønstre, ellers risikerer man at sælge lavt af frygt eller købe højt af FOMO.
Grønland, Arktis-ressourcer, handelskrige? Det er bare små brikker i det store geopolitiske skakspil om den nye verdensorden, hvor teknologisk overherredømme, især inden for AI, afgør, hvem der vinder det 21. århundrede.
Jeg er personligt overbevist om, at vi befinder os midt i den største asset melt-up i nyere tid: en voldsom, næsten euforisk opdrift i aktivpriser, særligt drevet af AI-hype og tech-sektoren. Det buldrer opad, men historien viser, at sådanne faser ofte kulminerer i et alvorligt kollaps, der rammer bredt og dybt.
De mange brudte sammenhænge, aktiemarkeder der løber fra hinanden, mens den reale økonomi halter, er ikke tilfældige. Der er klare advarselssignaler. For alle, der er asset-light (uden væsentlige aktiver, opsparing eller ejendomme), bliver det særligt brutalt på mellemlang sigt. De fleste vil mærke det.
Her er det realistiske billede lige nu (januar 2026):
1. BNP-væksten i USA har overrasket massivt positivt - Q3 2025 kom ind på 4.3 %, og Atlanta Fed's GDPNow-model peger nu på 5.3 % annualiseret for Q4 2025 (opdateret 14. januar). Men de fleste prognoser (bl.a. Goldman Sachs på ca. 2.6 % for hele 2026, over konsensus på ~2 %) ser en afmatning i 2026. Alligevel: i nogle scenarier kan AI-drevet produktivitet holde væksten højere og længere end de fleste "realister" tør tro på i dag. Jeg tænker stadig, at Nasdaq kan stige yderligere 30-50 % inden et reelt krak, boblen kan holde længere, end skeptikerne tror.
2. Den underliggende reelle økonomi (produktion, detailhandel, almindelige jobs) halter allerede bagud i forhold til finansmarkederne. Forbrugsvæksten aftager, og arbejdsmarkedet køler ned, det er den klassiske kløft mellem Wall Street og Main Street.
3. Uligheden fortsætter med at vokse - top 1 % ejer nu omkring 31 % af den samlede formue (ifølge Federal Reserve's seneste data), og analytikere taler om de første trillionærer inden for 5-10 år.
Tendensen accelererer:
-De store tech-koncerner bliver gigantiske monopoler
-De ultra-rige høster det meste af gevinsterne fra AI og tech
-Almindelige lønmodtagere (i USA og Danmark) kæmper med stigende leveomkostninger og svagere reallønsudvikling. Staten administrere de fleste af borgerne penge.
Arbejdsløsheden er steget til 4.4 % i december 2025 (BLS-rapport 9. januar 2026) - stadig lavt historisk, men på vej op mod 4.5 %+ i 2026 ifølge de fleste prognoser. Robotter og AI vil erstatte mere human arbejdskraft. Måske vi ser indførelse af en slags grundindkomst (finansieret af robotterne eller staten) midlertidigt i forbindelse med omskoling af arbejdsstyrken. Vi har ikke set så høje niveauer i en periode med officielt vækst siden før pandemien - og det kan blive værre.
Jeg forventer, at de fleste af disse dynamikker forstærkes i løbet af de kommende 18-36 måneder.
Boblen kan holde længere end skeptikerne tror, men risikoen for korrektion (eller værre) stiger, især hvis AI-investeringerne driver inflation op og tvinger centralbanker til at stramme igen.
De fleste økonomer ser deflationære effekter dominere på længere sigt (post-2030), mens 2026-2027 kan blive "AI's inflation year" ifølge flere analyser - men får de ret? Teknologien er jo grundlæggende deflationær på supply-siden, selvom capex-bommen skaber kortvarigt pres nu.
Ingen ved præcist, hvad der sker på 5-10 års sigt. Men mønstrene er tydelige: den nuværende arbejdsløshed er sandsynligvis blandt de laveste niveauer, vi ser i kommende årtier. Elon Musk siger dog, at det bliver frivilligt i fremtiden, om folk vil arbejde - med AI og robotter skaber vi overflod, hvor arbejde bliver som sport eller hobby, og "universal high income" gør penge irrelevant.
Spændende tider vi går imøde...
Selv holder jeg en klassisk 60/40-portefølje + real estate og jord/skov – ingen gæld. Køber altid kontant og forhandler altid større indkøb meget omhyggeligt for at opnå en forbedret deal. For mig giver det ikke mening f.eks. at være all-in i aktier og samtidig ligge med store huslån. Meget kan gå galt, og det kommer ofte i serie – f.eks. aktiekrak, miste hus og ende i gældsfælde og til sidst skrider hustruen og børnene.
Min startegi giver ro i maven, mens jeg følger med i kaosset (og filtrerer mediestøjen væk).
P.t. er der virkelig meget mediestøj, som skal filtreres fra. Medierne skaber ofte overdreven frygt (og hype), fra boble-alarmklokker om AI-crash til geopolitiske panikker og daglige "breaking news" om volatilitet.
Det påvirker investeringsmuligheder negativt, fordi det leder til impulsive beslutninger baseret på kortvarig panik eller eufori i stedet for fundamentale trends.
Som investor er det essentielt at tune ud fra det daglige larm og fokusere på earnings, produktivitet og langsigtede mønstre, ellers risikerer man at sælge lavt af frygt eller købe højt af FOMO.
