Trump siger, at han vil ramme Danmark og 7 andre lande med nye toldsatser, indtil der er en aftale om at købe Grønland. Trump sagde, at 10%-toldsatserne på otte europæiske lande ville stige til 25% den 1. juni, medmindre der opnås en aftale.
Disse toldsatser har intet at gøre med reguleringen af USA's handelsunderskud eller andre verdenshandelsforhold. Dette er økonomisk krigsførelse, og det er et direkte angreb på NATO-alliancen.
Blandt nære venner og bekendte har jeg længe argumenteret for, at "Magten har for gode præmisser", og dette knytter sig ikke kun til Trump, men en hel række af magtinstitutioner, og det er også uden for USA. Dette "mantra" har jeg talt om med udgangspunkt i, at jeg igen og igen ser, at magtfulde mennesker får lov til at sætte love, regler, normer og almindelig god moral til side for at gøre, hvad der passer dem. Institutioner eller andre magthavere, som i princippet skulle sikre, at ting blev holdt i skak og sikre at der er en balance, vælger at se bort fra den funktion for at give sig selv deres egen personlige magt mere plads i en uhellig alliance, hvor man ignorerer retfærdighed og juridiske grundlag.
Men i forhold til truslen imod Grønlands allierede, så kan dette nu komme til at stå sin prøve.
I december 2023 blev der vedtaget en lov i USA, som skal sikre, at en amerikansk præsident ikke kan trække USA ud af forsvarsalliancen NATO uden Senatets godkendelse eller en lov vedtaget af Kongressen. For øjeblikket virker både Senatet og Repræsentanternes Hus meget handlingslammede, og amerikanske medier har mistet meget af deres kritiske stemme. Denne lov er fin, men hvis Trump alligevel gør, hvad der passer ham, så er den lov ligegyldig. Der er meget lidt, der bliver skubbet tilbage fra de andre magtinstitutioner.
Et bedre eksempel er dog disse toldsatser. De tidligere amerikanske præsidenter har kun i meget begrænset udstrækning kunnet indføre toldsatser på egen hånd og har sædvanligvis i efterkant fået dem godkendt af Kongressen. Men Trump havde sin befrielsesdag, hvor han bare gjorde, hvad der passede ham, og den amerikanske Kongres har ikke gjort stort for at stoppe ham.
Men slaget om Trumps toldsatser skal snart afgøres i USAs højesteret. Her er ingen afgørelse endnu, men den er lige på trapperne. Når dommen kommer, bliver det klart, om præsidenten har haft retten på sin side, når over 100 milliarder dollar i toldindtægter er blevet krævet ind. Jeg har hørt flere nordiske bankøkonomer vurdere, at det mest sandsynlige er, at disse toldsatser bliver kendt ugyldige i den amerikanske højestret. Bettingmarkedet i USA har længe regnet det som mest sandsynligt, at sagsøgerne får medhold i retssagen imod Trump. Polymarket giver kun præsidenten 25-30 procent chance for sejr i retssagen.
Hvis Trump taber, vil der komme krav fra virksomheder om tilbagebetaling, og dette kommer til at gøre ondt på de føderale myndigheders budget. Men det betyder også, at Trump mister et våben, han godt har kunnet lide at bruge uden for økonomiske sammenhænge som Grønland. Men hvis han ikke mister dette våben, og den amerikanske højesteret afsiger dom til hans fordel, så vil jeg gentage, at "magten har for gode præmisser", fordi det ikke er i overensstemmelse med jura eller den magt, som både den amerikanske præsident og den amerikanske højesteret er tiltænkt at have. Dette vil være endnu et ligkistesøm i den amerikanske forfatnings oprindelige hensigt og vil være et skridt imod det, som har begrebsnavnet "Unitary Executive Theory". Det er en teori som særligt højesteretsdommer Brett Kavanaugh har fremmet som synspunkt, helt siden han arbejdede for Bush-administrationen. Dette er en teori om præsidentiel magt. Den unitære udøvende magt-teori postulerer, at den amerikanske præsident har den fulde myndighed over hele den udøvende magt, der stammer fra artikel II i forfatningen, som giver dem beføjelse til at dirigere, tilsidesætte og afskedige enhver udøvende embedsmand uden indblanding fra Kongressen eller domstole. Dette synspunkt bestrides ofte for potentielt at underminere kontrolmekanismerne, selvom Højesteret har set varierende fortolkninger, der i de senere år har bevæget sig i retning af stærkere præsidentiel kontrol. Siden Trump II-administrationen er kommet til magten, har denne teori gået endnu videre, fordi den også gør indhug på Kongressens magt. Det er eksempelvis sådan, at Højesteret har lavet en dom, som sikrer, at den siddende præsident er immun overfor stort set alle love og regler i USA. Dette kan jeg ikke se står beskrevet i den amerikanske forfatning, og jeg kan derfor ikke se, hvordan den amerikanske højesteret har fundet grundlag for den dom.
Men hele toldtarif-sagen bliver i mine øjne en prøve på Trumps magt og hvor langt den amerikanske højesteret vil gå i sammenhæng med ekspansion af den unitære udøvende magt-teori. Hvis tarifferne står, kommer vi til at leve i en verden, hvor magt er vigtigere end regler. Hvis højesteret afsiger en dom imod præsidentens magt til udstrakt mulighed for at sætte toldtariffer, så vil det sende et signal om, at der trods alt er grænser for præsidentens magt.
Disse toldsatser har intet at gøre med reguleringen af USA's handelsunderskud eller andre verdenshandelsforhold. Dette er økonomisk krigsførelse, og det er et direkte angreb på NATO-alliancen.
Blandt nære venner og bekendte har jeg længe argumenteret for, at "Magten har for gode præmisser", og dette knytter sig ikke kun til Trump, men en hel række af magtinstitutioner, og det er også uden for USA. Dette "mantra" har jeg talt om med udgangspunkt i, at jeg igen og igen ser, at magtfulde mennesker får lov til at sætte love, regler, normer og almindelig god moral til side for at gøre, hvad der passer dem. Institutioner eller andre magthavere, som i princippet skulle sikre, at ting blev holdt i skak og sikre at der er en balance, vælger at se bort fra den funktion for at give sig selv deres egen personlige magt mere plads i en uhellig alliance, hvor man ignorerer retfærdighed og juridiske grundlag.
Men i forhold til truslen imod Grønlands allierede, så kan dette nu komme til at stå sin prøve.
I december 2023 blev der vedtaget en lov i USA, som skal sikre, at en amerikansk præsident ikke kan trække USA ud af forsvarsalliancen NATO uden Senatets godkendelse eller en lov vedtaget af Kongressen. For øjeblikket virker både Senatet og Repræsentanternes Hus meget handlingslammede, og amerikanske medier har mistet meget af deres kritiske stemme. Denne lov er fin, men hvis Trump alligevel gør, hvad der passer ham, så er den lov ligegyldig. Der er meget lidt, der bliver skubbet tilbage fra de andre magtinstitutioner.
Et bedre eksempel er dog disse toldsatser. De tidligere amerikanske præsidenter har kun i meget begrænset udstrækning kunnet indføre toldsatser på egen hånd og har sædvanligvis i efterkant fået dem godkendt af Kongressen. Men Trump havde sin befrielsesdag, hvor han bare gjorde, hvad der passede ham, og den amerikanske Kongres har ikke gjort stort for at stoppe ham.
Men slaget om Trumps toldsatser skal snart afgøres i USAs højesteret. Her er ingen afgørelse endnu, men den er lige på trapperne. Når dommen kommer, bliver det klart, om præsidenten har haft retten på sin side, når over 100 milliarder dollar i toldindtægter er blevet krævet ind. Jeg har hørt flere nordiske bankøkonomer vurdere, at det mest sandsynlige er, at disse toldsatser bliver kendt ugyldige i den amerikanske højestret. Bettingmarkedet i USA har længe regnet det som mest sandsynligt, at sagsøgerne får medhold i retssagen imod Trump. Polymarket giver kun præsidenten 25-30 procent chance for sejr i retssagen.
Hvis Trump taber, vil der komme krav fra virksomheder om tilbagebetaling, og dette kommer til at gøre ondt på de føderale myndigheders budget. Men det betyder også, at Trump mister et våben, han godt har kunnet lide at bruge uden for økonomiske sammenhænge som Grønland. Men hvis han ikke mister dette våben, og den amerikanske højesteret afsiger dom til hans fordel, så vil jeg gentage, at "magten har for gode præmisser", fordi det ikke er i overensstemmelse med jura eller den magt, som både den amerikanske præsident og den amerikanske højesteret er tiltænkt at have. Dette vil være endnu et ligkistesøm i den amerikanske forfatnings oprindelige hensigt og vil være et skridt imod det, som har begrebsnavnet "Unitary Executive Theory". Det er en teori som særligt højesteretsdommer Brett Kavanaugh har fremmet som synspunkt, helt siden han arbejdede for Bush-administrationen. Dette er en teori om præsidentiel magt. Den unitære udøvende magt-teori postulerer, at den amerikanske præsident har den fulde myndighed over hele den udøvende magt, der stammer fra artikel II i forfatningen, som giver dem beføjelse til at dirigere, tilsidesætte og afskedige enhver udøvende embedsmand uden indblanding fra Kongressen eller domstole. Dette synspunkt bestrides ofte for potentielt at underminere kontrolmekanismerne, selvom Højesteret har set varierende fortolkninger, der i de senere år har bevæget sig i retning af stærkere præsidentiel kontrol. Siden Trump II-administrationen er kommet til magten, har denne teori gået endnu videre, fordi den også gør indhug på Kongressens magt. Det er eksempelvis sådan, at Højesteret har lavet en dom, som sikrer, at den siddende præsident er immun overfor stort set alle love og regler i USA. Dette kan jeg ikke se står beskrevet i den amerikanske forfatning, og jeg kan derfor ikke se, hvordan den amerikanske højesteret har fundet grundlag for den dom.
Men hele toldtarif-sagen bliver i mine øjne en prøve på Trumps magt og hvor langt den amerikanske højesteret vil gå i sammenhæng med ekspansion af den unitære udøvende magt-teori. Hvis tarifferne står, kommer vi til at leve i en verden, hvor magt er vigtigere end regler. Hvis højesteret afsiger en dom imod præsidentens magt til udstrakt mulighed for at sætte toldtariffer, så vil det sende et signal om, at der trods alt er grænser for præsidentens magt.
18/1 2026 13:21 TeamGarlic 8
130745 Spændende læsning på en søndag, EliotSpitzer!
Gode indsigter i emner, du tydeligvis har viden om. Dejligt!
Bliver spændende med toldsatserne. Vi lever i en tid, hvor mangt og meget bliver kastet op i luften uden, at vi aner, hvordan noget lander. Vi kan begynde for efterfølgeren til Trump ligesom med Putin.
Jeg så Peter Hegseths tale om Department of War og hvordan man sk***** på alle regler for at "beskytte" den frie verden = US, som slet ikke er noget land i mine øjne mere - tværtom. Vi pøbelen er kun til for magthaveren om vi bor i USA, Rusland, Kina, Danmark og andre steder. God søndag!
Gode indsigter i emner, du tydeligvis har viden om. Dejligt!
Bliver spændende med toldsatserne. Vi lever i en tid, hvor mangt og meget bliver kastet op i luften uden, at vi aner, hvordan noget lander. Vi kan begynde for efterfølgeren til Trump ligesom med Putin.
Jeg så Peter Hegseths tale om Department of War og hvordan man sk***** på alle regler for at "beskytte" den frie verden = US, som slet ikke er noget land i mine øjne mere - tværtom. Vi pøbelen er kun til for magthaveren om vi bor i USA, Rusland, Kina, Danmark og andre steder. God søndag!
Tak ES! - Lige på sømmet og med tyngde og viden! - Igennem efteråret har vi jo her på NOVO chatten - af naturlige grunde - haft forholdet (eller kampen, kunne man fristes til at sige) mellem de tydelige autokratiske tendenser i USA og den base af føderale institutioner, lovgivning og fælles spilleregler, som enhvert samfund er/bør være funderet i, diskuteret... Og faktisk er der selv i denne NOVO chat meget delte meninger om omfanget og konsekvenser af denne tendens. Sikkert er det selvfølgelig, at det er meget svært at navigere i det for interessenter - f.eks firmaer som NOVO, der vil handle med USA som marked. -For markedet er vel netop Trumps handelsvare? Og hans "undskyldning" for at bryde alle love og regler og forarme institutionerne, til de ikke mere har mulighed for at fungere efter de retningslinier, de er tænkt til? Så når NOVO ikke "må" føre budkrig mod Pfiser om Metsera, fordi konkurrencestyrelsen meddeler, at det er konkurenceforvridende og vil få konsekvenser for Metsera, tænker i hvert fald jeg, at der bagom denne udmelding ligger en "ført hånd" fra en magtfuld præsident, der måske er blevet "tippet" af Pfiser. Og eksemplerne er jo talrige fra fyringer og dårlige arbejdsvilkår i FDA til indblanding i FED. Håber virkelig du har ret i, at sagen om toldsatserne bliver vendepunktet for USA: Selvom sagen jo vist blev udsat og sparket "ned af vejen" for et par dage siden? - Fornemmer du også, at der er et slags oprør igang i kongressen og senatet? For ikke at tale om det koporlige, der pt. udspiller sig i USA`s store byer i protest af ICE...
18/1 2026 22:47 EliotSpitzer 2130750 Jeg skal svar dig ordentligt når jeg har mere tid. Men i udgangspunktet er jeg desværre fortsat pessimistisk.
19/1 2026 01:27 EliotSpitzer 4130751 Alberto - Jeg lovet dig et svar tidligere. Jeg ved ikke hvor jeg skal ende eller begynde.
Du spurgte "Fornemmer du også, at der er et slags oprør igang i kongressen og senatet? For ikke at tale om det koporlige, der pt. udspiller sig i USA`s store byer i protest af ICE...".
Ja, jeg ser en del oprøske stemmer. Men jeg ser kun nogle enkelt aktører i Kongressen og Senatet som røre på sig men de er ikke nogen samlet bevægelse. Et godt eksempel er Thomas Massie, som jo ført an i sammenhæng med Epstein sagen men jeg ser ikke ham som en samlende figur. Mange stiftet sikkert bekendtskab med Lisa Murkowski fordi hun nu var i Danmark. Hun har hyppigt været i periferien af republikanerne men hun har aldrig lykkedes at lave en samling af dem på midten. Og sådan kan jeg fortsætte.
USA er blevet et land baseret på en politiske og økonomiske elite baseret på en meget narccisitisk kultur. Hvem skal tage et opgør med den kultur?
Lad mig i øvrigt citere en gamle videnskablig artikel af den norsk psykiater Ulrik Fredrik Malt. Han skrev i en konklusion
[Hans] personlighet passer best med narsissistisk personlighetsforstyrrelse: grandios selvfølelse, opptatthet av fantasier om ubegrenset makt og suksess; forestillinger om å være ufeilbarlig; et enormt behov for å bli dyrket (og vanvittig raseri ved å bli motsagt); hensynsløs utnyttelse av andre; manglende empati og i perioder arrogant oppførsel.
Så kan i tænke over hvem beskrivelsen passer på og hvem som Ulrik Fredrik Malt faktisk skrev artiklen om.
Nu omtalt du ICE og derfor så har jeg valgt en video fra her til aften som kan givet et indtryk af "State of the Union" i USA når det kommer til hvad der sker rundt ICE:
Jeg har svært ved at se noget positivt når jeg ser en video som denne og jeg kan ikke få øje på nogen leder i USA, som skal ryddet op i situationen. Der er 3 år mere med den siddende præsident og han er begyndt at tale om at når man har valgt en præsident så er der ingen grund til at have et midtvejsvalg til at forstyrre ham.
I nedenstående Reuter's artikel står der:
"MANAGING MIDTERM EXPECTATIONS
The president expressed frustration that his Republican Party could lose control of the U.S. House of Representatives or the Senate in this year's midterm elections, citing historical trends that have seen the party in power lose seats in the second year of a presidency.
"It's some deep psychological thing, but when you win the presidency, you don't win the midterms," Trump said. He boasted that he had accomplished so much that "when you think of it, we shouldn't even have an election."
Bemærk det er ikke "Klassekampen" fra Norge der skriver dette men Reuters. Så, nej, jeg er ikke optimistisk.
https://www.reuters.com/world/us/five-takeaways-reuters-interview-president-trump-2026-01-15/
Du spurgte "Fornemmer du også, at der er et slags oprør igang i kongressen og senatet? For ikke at tale om det koporlige, der pt. udspiller sig i USA`s store byer i protest af ICE...".
Ja, jeg ser en del oprøske stemmer. Men jeg ser kun nogle enkelt aktører i Kongressen og Senatet som røre på sig men de er ikke nogen samlet bevægelse. Et godt eksempel er Thomas Massie, som jo ført an i sammenhæng med Epstein sagen men jeg ser ikke ham som en samlende figur. Mange stiftet sikkert bekendtskab med Lisa Murkowski fordi hun nu var i Danmark. Hun har hyppigt været i periferien af republikanerne men hun har aldrig lykkedes at lave en samling af dem på midten. Og sådan kan jeg fortsætte.
USA er blevet et land baseret på en politiske og økonomiske elite baseret på en meget narccisitisk kultur. Hvem skal tage et opgør med den kultur?
Lad mig i øvrigt citere en gamle videnskablig artikel af den norsk psykiater Ulrik Fredrik Malt. Han skrev i en konklusion
[Hans] personlighet passer best med narsissistisk personlighetsforstyrrelse: grandios selvfølelse, opptatthet av fantasier om ubegrenset makt og suksess; forestillinger om å være ufeilbarlig; et enormt behov for å bli dyrket (og vanvittig raseri ved å bli motsagt); hensynsløs utnyttelse av andre; manglende empati og i perioder arrogant oppførsel.
Så kan i tænke over hvem beskrivelsen passer på og hvem som Ulrik Fredrik Malt faktisk skrev artiklen om.
Nu omtalt du ICE og derfor så har jeg valgt en video fra her til aften som kan givet et indtryk af "State of the Union" i USA når det kommer til hvad der sker rundt ICE:
Jeg har svært ved at se noget positivt når jeg ser en video som denne og jeg kan ikke få øje på nogen leder i USA, som skal ryddet op i situationen. Der er 3 år mere med den siddende præsident og han er begyndt at tale om at når man har valgt en præsident så er der ingen grund til at have et midtvejsvalg til at forstyrre ham.
I nedenstående Reuter's artikel står der:
"MANAGING MIDTERM EXPECTATIONS
The president expressed frustration that his Republican Party could lose control of the U.S. House of Representatives or the Senate in this year's midterm elections, citing historical trends that have seen the party in power lose seats in the second year of a presidency.
"It's some deep psychological thing, but when you win the presidency, you don't win the midterms," Trump said. He boasted that he had accomplished so much that "when you think of it, we shouldn't even have an election."
Bemærk det er ikke "Klassekampen" fra Norge der skriver dette men Reuters. Så, nej, jeg er ikke optimistisk.
https://www.reuters.com/world/us/five-takeaways-reuters-interview-president-trump-2026-01-15/
18/1 2026 19:32 EliotSpitzer 4130749 Her er Treasury Secretary Scott Bessent i Meet the Press (en af verdens ældste nyhedsudsendelser) og som den tror partisoldat han er så holder han sig ikke tilbake for at forsætte præsidentens farlige retorik. Det ligner jo nærmeste som når man hørt fra Moskva under den kolde krig. Nul selvstændige tænkning.
19/1 2026 09:36 StockBull 0130759 Slip de gamle kæder og tænk fremad!
Hvad hvis vi lavede en stærk frihandelszone mellem USA, Danmark og Grønland og samtidig lod USA overtage ejerskabet af Grønland?
Med massive amerikanske investeringer, ressourcer og en solid sikkerhedsgaranti kunne det blive en reel win-win-win for alle tre lande + Nato:
1. Økonomisk boom og fremtidssikring for Grønland
2. Strategisk og militær gevinst for USA/Nato i Arktis
3. Økonomisk lettelse for Danmark (farvel til milliardtilskuddet!)
Politikerne i DK og EU har fuldstændig skyklapper på, de ser ikke mulighederne men kun truslerne og går nationalistisk amok.
Tiden er inde til at tænke stort!
Jeg har boet +5 år på Grønland og ønsker kun det allerbedste for dette herlige folk.
De skal slippes fri fra de danske kæder og bloktilskuddet.
Det er ikke ægte frihed at være låst fast til Danmark for evigt.
Grønland har et enormt potentiale, især nu hvor verden vender blikket mod Arktis men afhængigheden af danske penge holder det tilbage.
Hvad hvis vi lavede en stærk frihandelszone mellem USA, Danmark og Grønland og samtidig lod USA overtage ejerskabet af Grønland?
Med massive amerikanske investeringer, ressourcer og en solid sikkerhedsgaranti kunne det blive en reel win-win-win for alle tre lande + Nato:
1. Økonomisk boom og fremtidssikring for Grønland
2. Strategisk og militær gevinst for USA/Nato i Arktis
3. Økonomisk lettelse for Danmark (farvel til milliardtilskuddet!)
Politikerne i DK og EU har fuldstændig skyklapper på, de ser ikke mulighederne men kun truslerne og går nationalistisk amok.
Tiden er inde til at tænke stort!
Jeg har boet +5 år på Grønland og ønsker kun det allerbedste for dette herlige folk.
De skal slippes fri fra de danske kæder og bloktilskuddet.
Det er ikke ægte frihed at være låst fast til Danmark for evigt.
Grønland har et enormt potentiale, især nu hvor verden vender blikket mod Arktis men afhængigheden af danske penge holder det tilbage.
19/1 2026 09:49 B.Andersen 4130762 Stockbull, Du glemmer, at USA allerede har størstedelen af de muligheder for at udvikle Grønland uden at få ejerskabet.
19/1 2026 10:20 StockBull 0130764 USA burde komme med et respektfuldt, detaljeret tilbud uden pres, måske via en "free association"-model (som Palau), og lade grønlænderne stemme frit. Det kunne ændre dynamikken.
Et konkret, detaljeret og lukrativt tilbud fra USA, uden trusler eller pres, kunne potentielt flytte mening blandt grønlænderne, især hvis det garanterede jobs, infrastruktur, velfærd på nuværende niveau (eller bedre) og en reel vej til økonomisk frihed uden bloktilskuddet. Det er gennem arbejde og selvstændig vækst, man opnår ægte frihed og det kunne appellere til mange, der er pragmatiske om uafhængighed.
Et konkret, detaljeret og lukrativt tilbud fra USA, uden trusler eller pres, kunne potentielt flytte mening blandt grønlænderne, især hvis det garanterede jobs, infrastruktur, velfærd på nuværende niveau (eller bedre) og en reel vej til økonomisk frihed uden bloktilskuddet. Det er gennem arbejde og selvstændig vækst, man opnår ægte frihed og det kunne appellere til mange, der er pragmatiske om uafhængighed.
Det handler jo om processen og hvordan den angribes. Trumps ageren er med voldsom mangel på respekt, hvorfor Grønland og Danmark stiller sig på hælene, men reelt set havde det da været positivt for alle parter, hvis USA så en investeringscase i Grønland. Med det sagt har USA historisk set heller ikke været for gode ved sine kolonier, Alaska og det gamle dansk vestindiske øer trives ikke ligefrem.
19/1 2026 11:35 StockBull 0130769 Udsendelsen af soldater fra flere europæiske NATO-lande (som Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland, Storbritannien m.fl.) til Grønland midt i januar 2026 som del af den dansk-ledede øvelse Operation Arctic Endurance var som at hælde benzin på bålet.
Det eskalerede situationen dramatisk, og Trumps reaktion var fuldstændig forudsigelig for enhver, der har fulgt hans stil siden 2018-2019.
Jeg siger ikke, at man skal fedte for Trump, men at hælde mere benzin på bålet er dumt og kontraproduktivt.
Man bør i stedet gå i dialog, holde tonen rolig og prøve at finde ud af, hvad USA maksimalt vil tilbyde, måske en stærk fri associeringsaftale som Palau-modellen, massive investeringer, jobgaranti og sikkerhed uden at miste suverænitet. Når alle kortene ligger på bordet, kan grønlænderne jo bare sige nej eller holde en folkeafstemning, hvis det bliver relevant.
Eksperter og kommentatorer (f.eks. i The Guardian og analyser fra Royal Danish Defence College) peger på, at sådan symbolsk "muskelvisning" kun giver Trump undskyldning til at eskalere og det splitter NATO yderligere og gør reel dialog sværere. En mere subtil, fløjlshandsket tilgang (private samtaler, smiger om USA's rolle i Arktis, fokus på fælles interesser) har historisk virket bedre med ham.
Nu er vi i en farlig spiral:
EU holder nødmøder, markederne reagerer negativt, og Rusland/Kina nyder godt af splittelsen. Det kunne måske have været undgået med mere diplomati fra starten.
Det eskalerede situationen dramatisk, og Trumps reaktion var fuldstændig forudsigelig for enhver, der har fulgt hans stil siden 2018-2019.
Jeg siger ikke, at man skal fedte for Trump, men at hælde mere benzin på bålet er dumt og kontraproduktivt.
Man bør i stedet gå i dialog, holde tonen rolig og prøve at finde ud af, hvad USA maksimalt vil tilbyde, måske en stærk fri associeringsaftale som Palau-modellen, massive investeringer, jobgaranti og sikkerhed uden at miste suverænitet. Når alle kortene ligger på bordet, kan grønlænderne jo bare sige nej eller holde en folkeafstemning, hvis det bliver relevant.
Eksperter og kommentatorer (f.eks. i The Guardian og analyser fra Royal Danish Defence College) peger på, at sådan symbolsk "muskelvisning" kun giver Trump undskyldning til at eskalere og det splitter NATO yderligere og gør reel dialog sværere. En mere subtil, fløjlshandsket tilgang (private samtaler, smiger om USA's rolle i Arktis, fokus på fælles interesser) har historisk virket bedre med ham.
Nu er vi i en farlig spiral:
EU holder nødmøder, markederne reagerer negativt, og Rusland/Kina nyder godt af splittelsen. Det kunne måske have været undgået med mere diplomati fra starten.
19/1 2026 11:43 TOPspiller 5130771 Hvordan kan det være en provokation at gør hvad Trump siger der mangler! USA gider ikke stå for sikkerheden (siger Miller og Trump) og derfor må de andre NATO lande stå for den. Ja det kan da være en provokation, at Trumps narrativ ikke holder. Men det er jo kun for fjolser det er en provokation.
Det må du snakke med professoren om. Men han fik jo ret. Disse kilder viser, at deploymenten (Operation Arctic Endurance) ses som en balanceret handling for at modgå Trumps trusler, men med risiko for at blive tolket som en provokation - hvilket er, hvad der skete med hans toldtrusler.
https://euperspectives.eu/2026/01/arctic-endurance-demonstrates-europes-resolve/
https://www.channelnewsasia.com/world/greenland-europe-troops-trump-denmark-5861241
https://euperspectives.eu/2026/01/arctic-endurance-demonstrates-europes-resolve/
https://www.channelnewsasia.com/world/greenland-europe-troops-trump-denmark-5861241
19/1 2026 12:19 TOPspiller 1130774 Ja selvfølge vil Trump se det som en provokation at hans narrativ ikke holder. Alle der modsiger ham får en over nakken.... Nu skriver han jo det har været et problem i 20 år... Men hvorfor har han og USA så ikke gjort noget?!?!? Han kan jo være sur på sig selv at han ikke gjorde noget i hans første 4 år... Men realiteten er at ingen har gjort noget- I fældesskab kan man så finde en løsning, men det er Trump nok ikke med på - for han vil have Grønland.
Hvis han var så forhippet på at købe Grøndland, så kan han da bare strate nogle forhandlinger (bag lukket døre), men det gider han jo ikke.
Hvis han var så forhippet på at købe Grøndland, så kan han da bare strate nogle forhandlinger (bag lukket døre), men det gider han jo ikke.
19/1 2026 11:37 TOPspiller 3130770 Hvordan skulle man kunne indgå en aftale med USA/Trump når den om en dag eller 2 kunne blive tilsidesat fordi Trump igen får en ny ide.
Dette er det kaos som Trumps (og Musk) har skabt og du støtter op om alt hvad der komme fra dem. Det har vi set igen og igen.
Dette er det kaos som Trumps (og Musk) har skabt og du støtter op om alt hvad der komme fra dem. Det har vi set igen og igen.
19/1 2026 12:05 StockBull 0130773 Nu misinformerer du igen. Jeg støtter ikke Trump. Ja, jeg investerer i Tesla - det er to forskellige ting. Du må lære at holde skæg og snot hver for sig.
Jeg siger ikke, at man skal fedte for Trump, men at de danske politikere + EU håndterer ham forkert.
Jeg mener, jeg har ret i det: Den hårde konfrontation har kun gjort tingene værre, og det gavner kun Rusland og Kina, der nyder godt af splittelsen.
Jeg siger ikke, at man skal fedte for Trump, men at de danske politikere + EU håndterer ham forkert.
Jeg mener, jeg har ret i det: Den hårde konfrontation har kun gjort tingene værre, og det gavner kun Rusland og Kina, der nyder godt af splittelsen.
19/1 2026 13:07 B.Andersen 3130775 I USA's nye nationale sikkerhedsstrategi fra december er Grønland ikke nævnt med et eneste ord. Det er alene Trump og de sponsorerende tech-oligarker som har en våd drøm om at overtage øen.
Det nok kun den halve sandhed men ja der er rapporter taler om en "konstellation" af Silicon Valley-milliardærer og deres fonde, der har pumpet hundreder af millioner (KoBold alene nærmer sig $1 mia. i funding) ind i Grønland-projekter siden 2019. Nogle kilder nævner overlap med "Magnificent Seven"-tech-giganter (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia, Tesla), men det er mere indirekte via investorer.
Traditionel mineraludforskning er dyr, risikabel og tidskrævende (ofte "wildcat drilling" med høj fejlrate).
AI ændrer spillet dramatisk:
KoBold Metals (med backing fra Altman, Gates, Bezos mv.) bruger machine learning til at analysere enorme datasæt: Geologiske surveys, satellitbilleder, historiske boringer og geofysik.
AI-modeller forudsiger undergrundsstrukturer med kirurgisk præcision - reducerer behovet for unødvendig boring, minimerer miljøpåvirkning og sænker omkostninger markant.
I Grønlands ekstreme klima (permafrost, is, vejr) hjælper AI med at navigere udfordringer, forudsige risici og optimere boring - noget, der var umuligt før.
Resultat: Hurtigere opdagelser af high-probability deposits (f.eks. germanium/gallium til AI-chips), som er kritisk, da Kina dominerer 70-90% af markedet og har indført eksportrestriktioner i 2025.
Det er en rekursiv loop: AI finder mineraler, der skal bruges til at bygge mere AI - og det gør Grønland til et strategisk hotspot.
Overordnet set er USA's interesse i Grønland primært drevet af en national sikkerhedsstrategi for at forhindre, at Kina og Rusland får for meget fodfæste i Arktis, især når det gælder kritiske råstoffer (rare earth elements, germanium, gallium osv.), nye skibsruter og militær tilstedeværelse.
Så det er ikke kun "våde drømme" - det er seriøse penge og tech, der allerede er i spil, og det kunne løfte Grønland til et højere niveau med nye jobs, infrastruktur og økonomisk udvikling, hvis det sker på en respektfuld måde med lokal indflydelse og miljøhensyn.Derfor bør man sætte sig til forhandlingsbordet og droppe al den ævl om, at "Grønland ikke er til salg". Grønlænderne har jo selv forsøgt at indgå aftaler med kinesiske investorer (f.eks. via Shenghe Resources' ejerandel i Kvanefjeld-projektet siden 2016, hvor de er næststørste aktionær, selvom projektet er stoppet siden 2021 pga. uran-forbud). Det viser, at de er åbne for udenlandske investeringer, hvis de ser økonomisk gevinst - så de er principielt "til salg" på markedet for partnerskaber og kapital.
Se bare på Laos (Thailands naboland): Kina har gennem Belt and Road Initiative pumpet milliarder ind i infrastruktur som højhastighedstog og vandkraft, men det har ført til en alvorlig gældskrise (offentlig gæld over 100% af BNP i 2023-2025, med Kina som hovedkreditor). Laos har måttet udskyde betalinger gentagne gange, og Kina har taget over kontrollen med dele af energinettet som del af gældsforhandlinger - hvilket har givet Beijing betydelig økonomisk og geopolitisk indflydelse. Hvis lignende kinesiske investeringer får frit spil på Grønland (uden stærke vestlige alternativer), risikerer grønlænderne ikke at blive specielt rige på lang sigt - de kunne ende i en lignende afhængighed, hvor gevinsterne primært går til udenlandske kreditorer, og suveræniteten bliver udvandet.
Derfor er det smart at forhandle med USA (og EU/NATO) nu: Få et konkret tilbud på bordet med massive investeringer, jobskabelse og sikkerhedsgaranti - måske via en Palau-lignende fri associeringsmodel - før kinesisk pres vokser. Det kunne give reel frihed gennem arbejde og udvikling, uden at falde i samme fælde som Laos.
Med "fuld skrue" på Tanbreez-lignende projekt kunne USA have første produktion inden 2028 (ca. 2–3 år fra nu). For et helt nyt stort mine: 5–10+ år. Det er ikke som at bore olie – det er en massiv, kompleks operation i verdens hårdeste miljø. Det ville løfte Grønland med jobs og penge, men det kræver tålmodighed, selv for supermagten USA.
Med den nuværende dansk/europæiske tilgang risikerer man bare at sidde fast i afhængighed af bloktilskuddet, mens andre (USA eller Kina) tager føringen.
Danmark og EU får ikke gang i en skid på Grønland, det kommer til at gå op i bureaukrati og ingenting. Danmark har lovet 1,6 mia. DKK (ca. 253 mio. USD) til infrastruktur og sundhed fra 2026–2029 (inkl. ny regional landingsbane og deep-water port), men det er småpenge sammenlignet med de milliarder, der kræves for minedrift.
EU har udpeget projekter som Amitsoq (grafit) som "Strategic Project" under Critical Raw Materials Act (2025), og der er partnerskabsaftaler siden 2023–2024 for adgang til 25 af 34 kritiske råstoffer – men i praksis er der ingen reel kommerciel udvinding i gang, kun studier og lobby.
Grønlandske ministre (som Naaja Nathanielsen) har gentagne gange klaget over manglende finansiering og langsom europæisk respons, mens bureaukrati, miljøkrav og mangel på koordinering bremser alt.
Flere projekter er droppet eller forsinket i årevis pga. dette – det er symbolpolitik, ikke reel udvikling.Det ville løfte Grønland med tusindvis af jobs, indtægter og fremtidssikring, hvis det sker respektfuldt og med lokal kontrol – men det kræver tålmodighed, selv for supermagten USA.
Der skal handlekraftige firmaer som Magnificent 7 (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia, Tesla) eller lignende tech-giganter til – med deres AI-drevne udforskning (som KoBold Metals, backed af Gates, Bezos, Altman), massive kapital og evne til at skalere hurtigt – for at få reel fart på minedrift og infrastruktur.
En forhandlingshandelsaftale som den Palau-lignende model (fri association med sikkerhedsgaranti, investeringer og jobskabelse) er bare én mulighed; pointen er at få konkrete, hurtige aftaler på bordet med vestlige partnere.
De må se at komme i omdrejninger og lulle sig ud af tornerosesøvnen inden det hele falder til jorden, og kineserne/Russerne løber med alle gevinsterne.
Ingen troede på, at Putin ville invadere Ukraine, men se hvor vi er i dag: En fuldskala krig, der har ændret hele den geopolitiske verden siden 2022.
I Arktis ser vi lignende mønstre – Rusland har bygget nye baser og isbrydere, Kina kalder sig "near-Arctic state" via Polar Silk Road, og har tidligere forsøgt indflydelse via investeringer (f.eks. Shenghe Resources som næststørste aktionær i Kvanefjeld siden 2016, selvom projektet er stoppet pga. uran-forbud).
Hvis vesten (EU/Danmark/USA) fortsætter med bureaukrati og symbolpolitik, risikerer vi at vågne op til en ny realitet, hvor Kina/Rusland kontrollerer nøgleressourcerne til AI, grøn tech og forsvar – mens Grønland bliver fanget i gældsafhængighed som Laos (med kinesisk Belt and Road-finansiering, der har ført til gældskrise og tab af kontrol).
Traditionel mineraludforskning er dyr, risikabel og tidskrævende (ofte "wildcat drilling" med høj fejlrate).
AI ændrer spillet dramatisk:
KoBold Metals (med backing fra Altman, Gates, Bezos mv.) bruger machine learning til at analysere enorme datasæt: Geologiske surveys, satellitbilleder, historiske boringer og geofysik.
AI-modeller forudsiger undergrundsstrukturer med kirurgisk præcision - reducerer behovet for unødvendig boring, minimerer miljøpåvirkning og sænker omkostninger markant.
I Grønlands ekstreme klima (permafrost, is, vejr) hjælper AI med at navigere udfordringer, forudsige risici og optimere boring - noget, der var umuligt før.
Resultat: Hurtigere opdagelser af high-probability deposits (f.eks. germanium/gallium til AI-chips), som er kritisk, da Kina dominerer 70-90% af markedet og har indført eksportrestriktioner i 2025.
Det er en rekursiv loop: AI finder mineraler, der skal bruges til at bygge mere AI - og det gør Grønland til et strategisk hotspot.
Overordnet set er USA's interesse i Grønland primært drevet af en national sikkerhedsstrategi for at forhindre, at Kina og Rusland får for meget fodfæste i Arktis, især når det gælder kritiske råstoffer (rare earth elements, germanium, gallium osv.), nye skibsruter og militær tilstedeværelse.
Så det er ikke kun "våde drømme" - det er seriøse penge og tech, der allerede er i spil, og det kunne løfte Grønland til et højere niveau med nye jobs, infrastruktur og økonomisk udvikling, hvis det sker på en respektfuld måde med lokal indflydelse og miljøhensyn.Derfor bør man sætte sig til forhandlingsbordet og droppe al den ævl om, at "Grønland ikke er til salg". Grønlænderne har jo selv forsøgt at indgå aftaler med kinesiske investorer (f.eks. via Shenghe Resources' ejerandel i Kvanefjeld-projektet siden 2016, hvor de er næststørste aktionær, selvom projektet er stoppet siden 2021 pga. uran-forbud). Det viser, at de er åbne for udenlandske investeringer, hvis de ser økonomisk gevinst - så de er principielt "til salg" på markedet for partnerskaber og kapital.
Se bare på Laos (Thailands naboland): Kina har gennem Belt and Road Initiative pumpet milliarder ind i infrastruktur som højhastighedstog og vandkraft, men det har ført til en alvorlig gældskrise (offentlig gæld over 100% af BNP i 2023-2025, med Kina som hovedkreditor). Laos har måttet udskyde betalinger gentagne gange, og Kina har taget over kontrollen med dele af energinettet som del af gældsforhandlinger - hvilket har givet Beijing betydelig økonomisk og geopolitisk indflydelse. Hvis lignende kinesiske investeringer får frit spil på Grønland (uden stærke vestlige alternativer), risikerer grønlænderne ikke at blive specielt rige på lang sigt - de kunne ende i en lignende afhængighed, hvor gevinsterne primært går til udenlandske kreditorer, og suveræniteten bliver udvandet.
Derfor er det smart at forhandle med USA (og EU/NATO) nu: Få et konkret tilbud på bordet med massive investeringer, jobskabelse og sikkerhedsgaranti - måske via en Palau-lignende fri associeringsmodel - før kinesisk pres vokser. Det kunne give reel frihed gennem arbejde og udvikling, uden at falde i samme fælde som Laos.
Med "fuld skrue" på Tanbreez-lignende projekt kunne USA have første produktion inden 2028 (ca. 2–3 år fra nu). For et helt nyt stort mine: 5–10+ år. Det er ikke som at bore olie – det er en massiv, kompleks operation i verdens hårdeste miljø. Det ville løfte Grønland med jobs og penge, men det kræver tålmodighed, selv for supermagten USA.
Med den nuværende dansk/europæiske tilgang risikerer man bare at sidde fast i afhængighed af bloktilskuddet, mens andre (USA eller Kina) tager føringen.
Danmark og EU får ikke gang i en skid på Grønland, det kommer til at gå op i bureaukrati og ingenting. Danmark har lovet 1,6 mia. DKK (ca. 253 mio. USD) til infrastruktur og sundhed fra 2026–2029 (inkl. ny regional landingsbane og deep-water port), men det er småpenge sammenlignet med de milliarder, der kræves for minedrift.
EU har udpeget projekter som Amitsoq (grafit) som "Strategic Project" under Critical Raw Materials Act (2025), og der er partnerskabsaftaler siden 2023–2024 for adgang til 25 af 34 kritiske råstoffer – men i praksis er der ingen reel kommerciel udvinding i gang, kun studier og lobby.
Grønlandske ministre (som Naaja Nathanielsen) har gentagne gange klaget over manglende finansiering og langsom europæisk respons, mens bureaukrati, miljøkrav og mangel på koordinering bremser alt.
Flere projekter er droppet eller forsinket i årevis pga. dette – det er symbolpolitik, ikke reel udvikling.Det ville løfte Grønland med tusindvis af jobs, indtægter og fremtidssikring, hvis det sker respektfuldt og med lokal kontrol – men det kræver tålmodighed, selv for supermagten USA.
Der skal handlekraftige firmaer som Magnificent 7 (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia, Tesla) eller lignende tech-giganter til – med deres AI-drevne udforskning (som KoBold Metals, backed af Gates, Bezos, Altman), massive kapital og evne til at skalere hurtigt – for at få reel fart på minedrift og infrastruktur.
En forhandlingshandelsaftale som den Palau-lignende model (fri association med sikkerhedsgaranti, investeringer og jobskabelse) er bare én mulighed; pointen er at få konkrete, hurtige aftaler på bordet med vestlige partnere.
De må se at komme i omdrejninger og lulle sig ud af tornerosesøvnen inden det hele falder til jorden, og kineserne/Russerne løber med alle gevinsterne.
Ingen troede på, at Putin ville invadere Ukraine, men se hvor vi er i dag: En fuldskala krig, der har ændret hele den geopolitiske verden siden 2022.
I Arktis ser vi lignende mønstre – Rusland har bygget nye baser og isbrydere, Kina kalder sig "near-Arctic state" via Polar Silk Road, og har tidligere forsøgt indflydelse via investeringer (f.eks. Shenghe Resources som næststørste aktionær i Kvanefjeld siden 2016, selvom projektet er stoppet pga. uran-forbud).
Hvis vesten (EU/Danmark/USA) fortsætter med bureaukrati og symbolpolitik, risikerer vi at vågne op til en ny realitet, hvor Kina/Rusland kontrollerer nøgleressourcerne til AI, grøn tech og forsvar – mens Grønland bliver fanget i gældsafhængighed som Laos (med kinesisk Belt and Road-finansiering, der har ført til gældskrise og tab af kontrol).
19/1 2026 14:20 TOPspiller 3130778 USA og Trump har haft et år til at forhandle, men har ikke gjort noget. Det hele startede så i sidste uge men Lars Lykkes besøg. Så på Danmarks foranledning er "forhandlingerne" startet, men Trump har næsten ødelangt forhandlingerne før de er startet....
Hvor glad vil Danmark og EU være for at USA og Trump for adgang til disse rigdomme... Måske EU har brug for dem selv (hvis USA bliver mere utilreglig).
Hvor glad vil Danmark og EU være for at USA og Trump for adgang til disse rigdomme... Måske EU har brug for dem selv (hvis USA bliver mere utilreglig).
19/1 2026 14:40 StockBull 0130779 Man kan jo også sige, at Danmark og EU har haft de sidste 20 år (siden selvstyreloven i 2009 gav Grønland kontrol over råstofferne) til at starte reel minedrift op - men de er ikke rigtig kommet i gang. Der er kun to små aktive miner i hele Grønland (guld og feldspar/anorthosite), og ingen kommerciel udvinding af rare earths eller andre kritiske mineraler trods løfter om partnerskaber (f.eks. EU's MoU fra 2023 og Critical Raw Materials Act fra 2024, der har udpeget projekter som Amitsoq som "Strategic Project" i 2025).
Det meste er gået op i bureaukrati, miljøkrav (som uran-forbuddet i 2021, der stoppede Kvanefjeld), manglende finansiering og symbolpolitik - mens eksperter og grønlandske ministre (som Naaja Nathanielsen) gentagne gange har efterlyst reel kapital og hurtigere handling.Nu er der et reelt tilbud på bordet fra USA (via investeringer, EXIM-lån som det $120 mio. til Tanbreez, og bred interesse fra tech-giganter og administrationen) - og så skal man da ikke vende ryggen til dem, der kommer med en formodentlig stor pose penge, massive investeringer i infrastruktur og jobskabelse.
Det kunne give den økonomiske løft, Grønland har brug for til at reducere afhængigheden af det danske bloktilskud (ca. 4-4.5 mia. DKK årligt), hvis det sker respektfuldt og med lokal indflydelse.
Det handler om at være pragmatisk: Vent ikke på, at EU/Danmark pludselig får gang i noget stort - tag imod de partnere, der faktisk vil investere nu, før andre (som Kina eller Rusland) fylder tomrummet
Det meste er gået op i bureaukrati, miljøkrav (som uran-forbuddet i 2021, der stoppede Kvanefjeld), manglende finansiering og symbolpolitik - mens eksperter og grønlandske ministre (som Naaja Nathanielsen) gentagne gange har efterlyst reel kapital og hurtigere handling.Nu er der et reelt tilbud på bordet fra USA (via investeringer, EXIM-lån som det $120 mio. til Tanbreez, og bred interesse fra tech-giganter og administrationen) - og så skal man da ikke vende ryggen til dem, der kommer med en formodentlig stor pose penge, massive investeringer i infrastruktur og jobskabelse.
Det kunne give den økonomiske løft, Grønland har brug for til at reducere afhængigheden af det danske bloktilskud (ca. 4-4.5 mia. DKK årligt), hvis det sker respektfuldt og med lokal indflydelse.
Det handler om at være pragmatisk: Vent ikke på, at EU/Danmark pludselig får gang i noget stort - tag imod de partnere, der faktisk vil investere nu, før andre (som Kina eller Rusland) fylder tomrummet
19/1 2026 14:49 TOPspiller 1130780 hvis det sker respektfuldt.... Der har du så en af de største problemer.. Det har bestemt ikke være respektfuldt!
19/1 2026 15:30 StockBull 0130781 Jeg tror ikke, Putin og Xi ved, hvad respekt egentlig er - deres tilgang er ofte magt og indflydelse uden hensyn til lokal selvbestemmelse. Trump er en klovn i mange øjne, men på Fox News (og rapporteret bredt via Reuters i januar 2026) har de diskuteret interne overvejelser i Trump-administrationen om lump sum-betalinger på $10.000 til $100.000 pr. grønlænder (ca. 70.000-700.000 DKK) for at opmuntre til løsrivelse fra Danmark og eventuel tilslutning til USA. Det højeste tal ($100.000 pr. person) ville koste omkring $5-6 mia. totalt for de ca. 57.000 indbyggere - og det er, hvad jeg ville kalde et godt tilbud økonomisk set.
Tror stort set alle lande i Afrika (eller andre udviklingsregioner med lignende ressourcer) ville tage imod et sådant tilbud med det samme - især hvis det samtidig inkluderede et amerikansk pas (fri bevægelighed, arbejde i USA) og jobgaranti (via investeringer i minedrift, infrastruktur og tech-projekter). Det kunne ses som en form for pragmatisk og økonomisk respektfuld håndsrækning - i hvert fald bedre end tomme løfter eller pres fra stormagter som Rusland/Kina.
At blive ved med at gentage "Grønland er ikke til salg" er en direkte afvisning af dialog - og det lukker døren for at få det samlede tilbud på bordet. Hvorfor ikke kræve alle detaljerne frem (betalinger, pas, jobs, sikkerhedsgaranti, autonomi-niveau, miljøkrav mv.) og så lade grønlænderne beslutte via en folkeafstemning? Det ville være ægte selvbestemmelse i stedet for nationalistisk blokering.
Tror stort set alle lande i Afrika (eller andre udviklingsregioner med lignende ressourcer) ville tage imod et sådant tilbud med det samme - især hvis det samtidig inkluderede et amerikansk pas (fri bevægelighed, arbejde i USA) og jobgaranti (via investeringer i minedrift, infrastruktur og tech-projekter). Det kunne ses som en form for pragmatisk og økonomisk respektfuld håndsrækning - i hvert fald bedre end tomme løfter eller pres fra stormagter som Rusland/Kina.
At blive ved med at gentage "Grønland er ikke til salg" er en direkte afvisning af dialog - og det lukker døren for at få det samlede tilbud på bordet. Hvorfor ikke kræve alle detaljerne frem (betalinger, pas, jobs, sikkerhedsgaranti, autonomi-niveau, miljøkrav mv.) og så lade grønlænderne beslutte via en folkeafstemning? Det ville være ægte selvbestemmelse i stedet for nationalistisk blokering.
19/1 2026 15:51 TOPspiller 1130782 Du skriver: Jeg tror ikke, Putin og Xi ved, hvad respekt egentlig er - deres tilgang er ofte magt og indflydelse uden hensyn til lokal selvbestemmelse... Samme kan man sige om Trump.
Det er sjovt at du lige nævner "Fox News".. Hvis der er et medie der er farvet og forvider virkeligheden så er det "Fox News". De er 100 pct "fake news" og understøtter kun Trumps narrativ. De har lært at de bedste - Russerne.
Jeg er da sikker på at Danmark/Grønland var villige til at have en snak (bag lukket døre) om hvad der er af muligheder. Det var også hvad der var begyndt på og en af betingelerne var at der ikke skulle forhandles i åben offentlighed.... Men der er jo hvad Trump gør.
Hvis de nu kom med noget konkret til dem de skulle forhandle med - Så kunne man finde ud af om der var noget at kommme efter eller ej.
Penge til Grønlændere og noget til Danmark og hvad de ellers kan finde ud af.
Men Trump kan jo ikke finde ud af det - det er srøgeligt... Og tør Europa nu at overdrage/sælge noget til USA det er jo spørgsmålet... Måske er det bedre at have kontrol over det selv, når USA er som det nu engang er blevet.
Det er sjovt at du lige nævner "Fox News".. Hvis der er et medie der er farvet og forvider virkeligheden så er det "Fox News". De er 100 pct "fake news" og understøtter kun Trumps narrativ. De har lært at de bedste - Russerne.
Jeg er da sikker på at Danmark/Grønland var villige til at have en snak (bag lukket døre) om hvad der er af muligheder. Det var også hvad der var begyndt på og en af betingelerne var at der ikke skulle forhandles i åben offentlighed.... Men der er jo hvad Trump gør.
Hvis de nu kom med noget konkret til dem de skulle forhandle med - Så kunne man finde ud af om der var noget at kommme efter eller ej.
Penge til Grønlændere og noget til Danmark og hvad de ellers kan finde ud af.
Men Trump kan jo ikke finde ud af det - det er srøgeligt... Og tør Europa nu at overdrage/sælge noget til USA det er jo spørgsmålet... Måske er det bedre at have kontrol over det selv, når USA er som det nu engang er blevet.
20/1 2026 04:03 StockBull 0130787 Alle medier er farvede, inklusive de danske, bare i modsat retning af Fox News. Medier verden over har bias, ofte påvirket af ejerskab, finansiering eller kulturel kontekst. De danske public service-medier som DR og TV2 er statsfinansierede (via licens og skattekroner), hvilket nogle kritikere ser som en risiko for topstyring eller venstreorienteret bias.
Ca. 37-38% af amerikanerne siger, de stoler på Fox News som nyhedskilde (ifølge Pew Research fra marts 2025), mens 42% siger de ikke stoler på det - det er højere blandt republikanere (56% stoler på det), men lavere samlet set.
Vi kunne godt bruge noget a la Fox News i Danmark som kompensation for DR og TV2 - et mere direkte, opinionsdrevet medie, der giver plads til højreorienterede eller anti-establishment-stemmer. Det kunne balancere det offentlige mediebillede og mindske følelsen af statsstyret ensretning. Nok derfor +90% af danskerne er anti Trump.
Jeg ønsker det bedste for Grønland men tror bare ikke på, at de nogensinde bliver 100% selvstændige i nær fremtid (eller fjern) (økonomisk afhængighed af bloktilskuddet på ca. 4-4.5 mia. DKK årligt, lille befolkning, ekstreme omkostninger til infrastruktur).
I min optik er et samarbejde med USA bedst for grønlænderne og verdensfreden:
Det kunne give massive investeringer, jobs (via minedrift og tech), sikkerhedsgaranti mod Rusland/Kina og reel økonomisk frihed gennem arbejde - i stedet for evig subsidie-afhængighed.
Et partnerskab (f.eks. fri association som Palau) kunne være win-win uden at miste al suverænitet.
Vi må se, hvad det ender med, men jeg er bange for, at EU/DK politikerne fokuserer mere på Trumps retorik end på de potentielle fordele, man evt. kunne opnå ved at sætte sig ned til forhandlingsbordet i stedet for at køre i samme mudderkastnings-spor som Trump. Der skal skiftes vejbane – og den italienske premierminister Giorgia Meloni er inde på noget af det rigtige.
Det er præcis den type fløjlshandsker-diplomati, jeg taler om:
Meloni kritiserer hård retorik, men holder døren åben for forhandlinger, fokuserer på fælles sikkerhedsinteresser (Arktis, mod Kina/Rusland) og undgår mudderkastning, der kun splitter NATO yderligere.
Meloni viser, at man kan være kritisk uden at lukke for dialog – og det kunne måske inspirere Danmark/EU til at skifte gear fra konfrontation til konkrete forhandlinger om investeringer, partnerskab og økonomisk gevinst for Grønland.Simpelthen:
Træk i nødbremsen og inviter USA direkte til forhandlinger om Grønlands fremtid her og nu – og stop det ævl med at fokusere på, at "Grønland ikke er til salg".
Det kan man bringe op senere, når alle kortene ligger på bordet. Lad os se, hvad USA reelt kan tilbyde:
En samlet pakke med massive investeringer (infrastruktur, minedrift, jobs), sikkerhedsgaranti, mulig autonomi-model (som Palau), økonomisk kompensation og måske endda personlige incitamenter som nævnt på Fox News ($10.000–$100.000 pr. person + pas og jobgaranti).
Meloni har selv demonstreret modellen: Hun har kaldt Trumps toldtrusler (op til 25% på import fra de involverede lande) for en "mistake" (fejl) og "error", talt direkte med ham i telefon (bekræftet i flere interviews 9.–18. januar 2026), understreget, at militær handling mod Grønland ville være katastrofalt for NATO, men samtidig anerkendt USA's legitime bekymringer om kinesisk/russisk indflydelse i Arktis.
Hun opfordrer til stærkere NATO-tilstedeværelse i regionen som løsning – og nogle rapporter (f.eks. Bloomberg) peger på, at hun tilbyder sig som mediator mellem Europa og Trump for at finde en pragmatisk vej frem uden eskalation.
Det er præcis det, der mangler nu: Skift fra mudderkastning (protester, nødmøder, gengældelsestold-trusler) til reel dialog.
Danmark og EU kunne invitere USA til et møde (via NATO-kanaler eller direkte) for at få detaljerne på bordet – uden at forpligte sig til noget på forhånd. Det ville vise handlekraft, respektere grønlændernes selvbestemmelse og potentielt sikre bedre vilkår end ventetid og bureaukrati.
Ca. 37-38% af amerikanerne siger, de stoler på Fox News som nyhedskilde (ifølge Pew Research fra marts 2025), mens 42% siger de ikke stoler på det - det er højere blandt republikanere (56% stoler på det), men lavere samlet set.
Vi kunne godt bruge noget a la Fox News i Danmark som kompensation for DR og TV2 - et mere direkte, opinionsdrevet medie, der giver plads til højreorienterede eller anti-establishment-stemmer. Det kunne balancere det offentlige mediebillede og mindske følelsen af statsstyret ensretning. Nok derfor +90% af danskerne er anti Trump.
Jeg ønsker det bedste for Grønland men tror bare ikke på, at de nogensinde bliver 100% selvstændige i nær fremtid (eller fjern) (økonomisk afhængighed af bloktilskuddet på ca. 4-4.5 mia. DKK årligt, lille befolkning, ekstreme omkostninger til infrastruktur).
I min optik er et samarbejde med USA bedst for grønlænderne og verdensfreden:
Det kunne give massive investeringer, jobs (via minedrift og tech), sikkerhedsgaranti mod Rusland/Kina og reel økonomisk frihed gennem arbejde - i stedet for evig subsidie-afhængighed.
Et partnerskab (f.eks. fri association som Palau) kunne være win-win uden at miste al suverænitet.
Vi må se, hvad det ender med, men jeg er bange for, at EU/DK politikerne fokuserer mere på Trumps retorik end på de potentielle fordele, man evt. kunne opnå ved at sætte sig ned til forhandlingsbordet i stedet for at køre i samme mudderkastnings-spor som Trump. Der skal skiftes vejbane – og den italienske premierminister Giorgia Meloni er inde på noget af det rigtige.
Det er præcis den type fløjlshandsker-diplomati, jeg taler om:
Meloni kritiserer hård retorik, men holder døren åben for forhandlinger, fokuserer på fælles sikkerhedsinteresser (Arktis, mod Kina/Rusland) og undgår mudderkastning, der kun splitter NATO yderligere.
Meloni viser, at man kan være kritisk uden at lukke for dialog – og det kunne måske inspirere Danmark/EU til at skifte gear fra konfrontation til konkrete forhandlinger om investeringer, partnerskab og økonomisk gevinst for Grønland.Simpelthen:
Træk i nødbremsen og inviter USA direkte til forhandlinger om Grønlands fremtid her og nu – og stop det ævl med at fokusere på, at "Grønland ikke er til salg".
Det kan man bringe op senere, når alle kortene ligger på bordet. Lad os se, hvad USA reelt kan tilbyde:
En samlet pakke med massive investeringer (infrastruktur, minedrift, jobs), sikkerhedsgaranti, mulig autonomi-model (som Palau), økonomisk kompensation og måske endda personlige incitamenter som nævnt på Fox News ($10.000–$100.000 pr. person + pas og jobgaranti).
Meloni har selv demonstreret modellen: Hun har kaldt Trumps toldtrusler (op til 25% på import fra de involverede lande) for en "mistake" (fejl) og "error", talt direkte med ham i telefon (bekræftet i flere interviews 9.–18. januar 2026), understreget, at militær handling mod Grønland ville være katastrofalt for NATO, men samtidig anerkendt USA's legitime bekymringer om kinesisk/russisk indflydelse i Arktis.
Hun opfordrer til stærkere NATO-tilstedeværelse i regionen som løsning – og nogle rapporter (f.eks. Bloomberg) peger på, at hun tilbyder sig som mediator mellem Europa og Trump for at finde en pragmatisk vej frem uden eskalation.
Det er præcis det, der mangler nu: Skift fra mudderkastning (protester, nødmøder, gengældelsestold-trusler) til reel dialog.
Danmark og EU kunne invitere USA til et møde (via NATO-kanaler eller direkte) for at få detaljerne på bordet – uden at forpligte sig til noget på forhånd. Det ville vise handlekraft, respektere grønlændernes selvbestemmelse og potentielt sikre bedre vilkår end ventetid og bureaukrati.
20/1 2026 10:28 TOPspiller 1130795 Du er så farvet af Fox New (Trump og Musk). Alt det du siger om Meloni - er hvad Danmark gør. De prøver på dialog. De pøver at beskytte Arktis med flere folk deroppe og øvelser. USA var inviteret med gad ikke.
Danmark anerkendt også USA's legitime bekymringer om kinesisk/russisk indflydelse i Arktis. Og vil meget gerne snakke i NATO-regi om hvad der skal gøres. Danmark har altid hold døren åben for forhandling.
Den eneste der ønsker konfrontation er Trump (USA) og de bliver ved med at eskalere isted for at komme til de forhandlinger han er inviteret til.
Det er også mærkeligt at det er Danmark der skal invitere til forhandlinger, når det er USA der geren vil købe og Danmark ikke er vilde med at sælge.
Du/Trump vender tingene om på en mystisk måde, så der ikke er nogle sammehænge i tingene. Jeg håber folk kan se det for det er 100 pct det samme med Musk og Tesla!
Danmark anerkendt også USA's legitime bekymringer om kinesisk/russisk indflydelse i Arktis. Og vil meget gerne snakke i NATO-regi om hvad der skal gøres. Danmark har altid hold døren åben for forhandling.
Den eneste der ønsker konfrontation er Trump (USA) og de bliver ved med at eskalere isted for at komme til de forhandlinger han er inviteret til.
Det er også mærkeligt at det er Danmark der skal invitere til forhandlinger, når det er USA der geren vil købe og Danmark ikke er vilde med at sælge.
Du/Trump vender tingene om på en mystisk måde, så der ikke er nogle sammehænge i tingene. Jeg håber folk kan se det for det er 100 pct det samme med Musk og Tesla!
Det virker, som om du og mange andre er farvet af DR og TV2. (ikke alle)
Jeg holder mig neutral, ser både TV2 og Fox News, og er bestemt ikke Trump-tilhænger. (synes dog han gør det overordnet bedre end sleepy Joe hvis man zoomer lidt ud)
Zoom ud, som jeg har sagt før, nu zoomer du igen ind på detaljer og misser det store billede, som jeg har forsøgt at uddybe i detaljer.
Intet er vendt på hovedet.
Meget af min analyse bygger på min brede viden om Grønland:
Jeg har boet der i +5 år og læst/ejet over 50 bøger om landet. Det giver mig grundlag for en fornuftig vurdering og konkrete forslag til næste skridt.
Jeg kommer med konkrete løsningsforslag.
De fleste fokuserer 100 % på Trumps retorik og overvejer slet ikke, at der kunne være reelle fordele ved en Grønland-deal.
Hvis man kun har set TV2 og DR hele livet, bliver man per automatik forudindtaget.
Jeg har boet i +20 lande de sidste 35 år, læser Bangkok Post dagligt og henter information fra mange forskellige kilder.
Håber det kommer til at gå Grønland godt.
Som jeg allerede har beskrevet i detaljer, er min vurdering, at USA kan udvikle Grønland meget hurtigere end EU.
De vil Grønland, virkelig. EU og Danmark har ikke formået at flytte en eneste brik de sidste 20 år, mens Asien har oplevet vild udvikling i samme periode:
Massive investeringer, infrastruktur-boom, økonomisk vækst og teknologisk spring.
Det er den type fremdrift, jeg ønsker for grønlænderne et virkelig herligt folk, som jeg kender masser af.
Så nej, jeg vender intet på hovedet (det i hvert fald ikke hensigten) og er ikke farvet det mindste. Min vurdering er grundigt gennemtænkt og baseret på stor viden og ikke kun omkring Grønland men også udviklingen i masser af andre lande.
Derfor håber jeg, at man snart skifter gear fra retorik og blokering til konkrete forhandlinger, for grønlændernes skyld. De kan altid kræve en folkeafstemning, hvis forhandlingerne kører af sporet.Jeg mener også, at det var dumt at afvise USA's ønske om at deltage i hundeslædekapløbet (Sirius-patruljens årlige kapløb eller lignende events). Det var en lille, symbolsk gestus, der kunne have åbnet døren for dialog og vist vilje til samarbejde på et lavt niveau – uden at forpligte sig til noget stort. I stedet valgte man konfrontation, og det har kun gjort tingene mere låste.Nu handler det om at komme videre: Invitér til bordet, få detaljerne frem, og lad grønlænderne beslutte. Det er deres fremtid – ikke politikernes prestige.Håber det hele ender godt for det herlige folk
Jeg holder mig neutral, ser både TV2 og Fox News, og er bestemt ikke Trump-tilhænger. (synes dog han gør det overordnet bedre end sleepy Joe hvis man zoomer lidt ud)
Zoom ud, som jeg har sagt før, nu zoomer du igen ind på detaljer og misser det store billede, som jeg har forsøgt at uddybe i detaljer.
Intet er vendt på hovedet.
Meget af min analyse bygger på min brede viden om Grønland:
Jeg har boet der i +5 år og læst/ejet over 50 bøger om landet. Det giver mig grundlag for en fornuftig vurdering og konkrete forslag til næste skridt.
Jeg kommer med konkrete løsningsforslag.
De fleste fokuserer 100 % på Trumps retorik og overvejer slet ikke, at der kunne være reelle fordele ved en Grønland-deal.
Hvis man kun har set TV2 og DR hele livet, bliver man per automatik forudindtaget.
Jeg har boet i +20 lande de sidste 35 år, læser Bangkok Post dagligt og henter information fra mange forskellige kilder.
Håber det kommer til at gå Grønland godt.
Som jeg allerede har beskrevet i detaljer, er min vurdering, at USA kan udvikle Grønland meget hurtigere end EU.
De vil Grønland, virkelig. EU og Danmark har ikke formået at flytte en eneste brik de sidste 20 år, mens Asien har oplevet vild udvikling i samme periode:
Massive investeringer, infrastruktur-boom, økonomisk vækst og teknologisk spring.
Det er den type fremdrift, jeg ønsker for grønlænderne et virkelig herligt folk, som jeg kender masser af.
Så nej, jeg vender intet på hovedet (det i hvert fald ikke hensigten) og er ikke farvet det mindste. Min vurdering er grundigt gennemtænkt og baseret på stor viden og ikke kun omkring Grønland men også udviklingen i masser af andre lande.
Derfor håber jeg, at man snart skifter gear fra retorik og blokering til konkrete forhandlinger, for grønlændernes skyld. De kan altid kræve en folkeafstemning, hvis forhandlingerne kører af sporet.Jeg mener også, at det var dumt at afvise USA's ønske om at deltage i hundeslædekapløbet (Sirius-patruljens årlige kapløb eller lignende events). Det var en lille, symbolsk gestus, der kunne have åbnet døren for dialog og vist vilje til samarbejde på et lavt niveau – uden at forpligte sig til noget stort. I stedet valgte man konfrontation, og det har kun gjort tingene mere låste.Nu handler det om at komme videre: Invitér til bordet, få detaljerne frem, og lad grønlænderne beslutte. Det er deres fremtid – ikke politikernes prestige.Håber det hele ender godt for det herlige folk
20/1 2026 11:47 TOPspiller 1130799 Jeg tror simplethen ikke der nogle der ikke geren vil "sælge" Grøndland, hvis det bliver gjort på en ordenlig måde, men problemer er at det gør det ikke. Lad os sige at alle Grønlændere får 500.000 Dollars per snude. Danmark får 200.000-300.000 Dollars pr snude og USA igen begynder at støtte Ukraine og lægger stor press på Rusland isted for at please dem hele tiden. (ovenstående er bare et eksempel), men så tror jeg da der kunne snakkes om det. Om det bliver til et ja eller et nej må en afsteming så afgøre, når man er kommet frem til noget fornuftigt.
Men USA må jo komme på banen istedet for at true med det ene eller det andet.
Ovenstående er kun omring 6000 mia DKK. Igenting for sådan en stort land og vigtigt land. Jeg mener enda at USA snakked om en pris ca 2-3 gange så højt.
Men USA må jo komme på banen istedet for at true med det ene eller det andet.
Ovenstående er kun omring 6000 mia DKK. Igenting for sådan en stort land og vigtigt land. Jeg mener enda at USA snakked om en pris ca 2-3 gange så højt.
Enig i de tal, du kommer med. Jeg mener, at 1 billion USD er en rimelig pris + jobgaranti. At "sælge Grønland" lyder bare for brutalt. Grønlænderne skal selvfølgelig have fulde rettigheder på lige fod med eventuelle amerikanere, der flytter dertil. Hvis industrien boomer, skal de naturligvis prioriteres til jobs og lignende.
Reelt set kunne alle grønlændere blive millionærer (i danske kr) i deres eget land - bare med en ny førerhund. Den danske hund udskiftes med en amerikansk hund.
Reelt set kunne alle grønlændere blive millionærer (i danske kr) i deres eget land - bare med en ny førerhund. Den danske hund udskiftes med en amerikansk hund.
Baseret på rygter og lækager:
https://x.com/_MAGA_NEWS_/status/2013654657281724438?s=20
https://www.nbcnews.com/politics/white-house/buying-greenland-cost-much-700-billion-rcna253921
Jeg tror, at en folkeafstemning i Danmark ville blive vedtaget med et stort flertal, hvis det handlede om at modtage 1 billion USD (ca. 6.400 mia. kr.).
Money talks.
En rimelig fordeling kunne baseres på, hvor meget folk har bidraget via skat gennem livet.
For eksempel kunne pensionister, der har betalt skat i +50 år, modtage 50 gange mere end en 20-årig, der måske kun har betalt skat i ét år.
Se Grønland som en investering, vi alle har betalt til gennem hele livet via skatten. Nu skal skattepengene simpelthen returneres – med renter.
Eller staten kunne bruge pengene til at bygge 5 stjernede all-inklusive alderdomshjem til danskerne i Syd-Spanien - masser af mulighedder.
https://x.com/_MAGA_NEWS_/status/2013654657281724438?s=20
https://www.nbcnews.com/politics/white-house/buying-greenland-cost-much-700-billion-rcna253921
Jeg tror, at en folkeafstemning i Danmark ville blive vedtaget med et stort flertal, hvis det handlede om at modtage 1 billion USD (ca. 6.400 mia. kr.).
Money talks.
En rimelig fordeling kunne baseres på, hvor meget folk har bidraget via skat gennem livet.
For eksempel kunne pensionister, der har betalt skat i +50 år, modtage 50 gange mere end en 20-årig, der måske kun har betalt skat i ét år.
Se Grønland som en investering, vi alle har betalt til gennem hele livet via skatten. Nu skal skattepengene simpelthen returneres – med renter.
Eller staten kunne bruge pengene til at bygge 5 stjernede all-inklusive alderdomshjem til danskerne i Syd-Spanien - masser af mulighedder.
21/1 2026 09:33 TOPspiller 0130807 Det helt store spørgsmål bliver om Trumps/USAs nuværende ageren gør en "handel" umuligt. Europa ser nok også Grønland som strategisk vigtig i NATO-regi - enten i nuværende form eller i en moderniseret form.
Herudover kan man ikke give pengene til forbrugerne - disse beløb skal administreres af regeringen/regeringerne. Eller vil vi jo se kæmpe inflation. Kun relativ små beløb kan frigives.
Herudover kan man ikke give pengene til forbrugerne - disse beløb skal administreres af regeringen/regeringerne. Eller vil vi jo se kæmpe inflation. Kun relativ små beløb kan frigives.
22/1 2026 02:29 StockBull 0130812 Rammeaftalen er nu på plads og den går, præcis som forudset, lidt udenom Danmark.
USA glider stille og roligt ind med en permanent fod i Grønland:
Varig tilstedeværelse, kontrol over nøgleområder fra starten. Inden for 10 år har de sandsynligvis fuld reel kontrol uden at Danmark får refunderet en eneste krone af de milliarder, vi har investeret i øen.
Det hele peger på en klassisk face-saving-aftale:
USA får Grønland i praksis, mens EU-bureaukraterne kan pakke det ind som en sejr for deres "modstand" og tage det med hjem som bevis på, at de opnåede noget.
Har hele tiden sagt, at der er under 1 % risiko for krig mellem DK/EU og USA selvom medierne konstant hamrer på det scenarie i breaking news sensations overskrifter.
Realistisk set: Med f.eks. 10+ baser og 15.000 amerikanske tropper er øen under 100 % amerikansk kontrol, uanset traktat-ordlyden.
Så i realiteten fuld kontrol og de sparer de ca. 700 milliarder USD, som tidligere er blevet nævnt som et muligt direkte købstilbud.
Den nuværende "framework"-aftale giver USA strategisk adgang uden at betale den fulde pris.
Tværtimod vil de sikkert kræve adgang til mineraler/miner som betaling for den militære tilstedeværelse.
På papiret ejer Grønland øen, men i realiteten er USA i fuld kontrol – præcis som Kina udnytter Laos gennem gæld og økonomisk indflydelse, som jeg tidligere har beskrevet.
USA glider stille og roligt ind med en permanent fod i Grønland:
Varig tilstedeværelse, kontrol over nøgleområder fra starten. Inden for 10 år har de sandsynligvis fuld reel kontrol uden at Danmark får refunderet en eneste krone af de milliarder, vi har investeret i øen.
Det hele peger på en klassisk face-saving-aftale:
USA får Grønland i praksis, mens EU-bureaukraterne kan pakke det ind som en sejr for deres "modstand" og tage det med hjem som bevis på, at de opnåede noget.
Har hele tiden sagt, at der er under 1 % risiko for krig mellem DK/EU og USA selvom medierne konstant hamrer på det scenarie i breaking news sensations overskrifter.
Realistisk set: Med f.eks. 10+ baser og 15.000 amerikanske tropper er øen under 100 % amerikansk kontrol, uanset traktat-ordlyden.
Så i realiteten fuld kontrol og de sparer de ca. 700 milliarder USD, som tidligere er blevet nævnt som et muligt direkte købstilbud.
Den nuværende "framework"-aftale giver USA strategisk adgang uden at betale den fulde pris.
Tværtimod vil de sikkert kræve adgang til mineraler/miner som betaling for den militære tilstedeværelse.
På papiret ejer Grønland øen, men i realiteten er USA i fuld kontrol – præcis som Kina udnytter Laos gennem gæld og økonomisk indflydelse, som jeg tidligere har beskrevet.
22/1 2026 07:04 StockBull 0130813 Her er en opsummeret top 15-liste over de mest fremtrædende børsnoterede firmae i forbindelse med Golden Dome missilforsvarssystemet og bredere forsvars-/aerospace-sektoren (baseret aktuelle analyser fra januar 2026, inkl. Morgan Stanley, UBS, Motley Fool, Seeking Alpha, Yahoo Finance m.fl.).
20/1 2026 10:35 TOPspiller 1130797 Og her er den besked som den person du forsvare sendte til Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, :
-------
Trump kobler Grønland til Nobels fredspris
I et brev rettet til Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, kobler USA's præsident, Donald Trump, spørgsmålet om Grønland sammen med uddelingen af Nobels fredspris.
- Kære Jonas: Da dit land har besluttet ikke at give mig Nobels fredspris for at have stoppet otte krige PLUS, føler jeg mig ikke længere forpligtet til udelukkende at tænke på fred, selvom det altid vil være det vigtigste, men jeg kan nu tænke på, hvad der er godt og rigtigt for USA, skriver han ifølge det norske medie VG og fortsætter:
- Danmark kan ikke beskytte det land mod Rusland eller Kina, og hvorfor har de overhovedet "ejendomsret"? Der findes ingen skriftlige dokumenter, det er kun, fordi en båd landede der for hundreder af år siden, men vi havde også både, der landede der. Jeg har gjort mere for NATO end nogen anden siden grundlæggelsen, og nu bør NATO gøre noget for USA. Verden er ikke sikker, medmindre vi har fuldstændig og total kontrol over Grønland. Tak! Præsident DJT.
-----
Man kan jo ikke arbejde med sådan en person!
-------
Trump kobler Grønland til Nobels fredspris
I et brev rettet til Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, kobler USA's præsident, Donald Trump, spørgsmålet om Grønland sammen med uddelingen af Nobels fredspris.
- Kære Jonas: Da dit land har besluttet ikke at give mig Nobels fredspris for at have stoppet otte krige PLUS, føler jeg mig ikke længere forpligtet til udelukkende at tænke på fred, selvom det altid vil være det vigtigste, men jeg kan nu tænke på, hvad der er godt og rigtigt for USA, skriver han ifølge det norske medie VG og fortsætter:
- Danmark kan ikke beskytte det land mod Rusland eller Kina, og hvorfor har de overhovedet "ejendomsret"? Der findes ingen skriftlige dokumenter, det er kun, fordi en båd landede der for hundreder af år siden, men vi havde også både, der landede der. Jeg har gjort mere for NATO end nogen anden siden grundlæggelsen, og nu bør NATO gøre noget for USA. Verden er ikke sikker, medmindre vi har fuldstændig og total kontrol over Grønland. Tak! Præsident DJT.
-----
Man kan jo ikke arbejde med sådan en person!
19/1 2026 11:26 ProInvestorNEWS 6130767 Lovligheden af Trumps told kan blive opklaret i denne uge
19/1 10:07
Skæbnen for toldpolitikken under USA's præsident, Donald Trump, kan blive afgjort i denne uge, hvor sagen kan komme for Højesteret i USA.
Behandlingen af toldpolitikken er dog indtil videre blevet udsat to gange, og flere udsættelser kan ske. Højesteret mødes enten tirsdag eller onsdag i denne uge.
Præsident Donald Trump har gjort sin handelspolitik med told på varer fra udlandet til en af sine signaturpolitikker. Tolden er indført under en lov fra 1977, der giver præsidenten særlige beføjelser ved "usædvanlige eller ekstraordinære trusler (...) mod den nationale sikkerhed, udenrigspolitikken eller USA's økonomi".
Højesteret skal afgøre, om det er gyldig hjemmel for toldpolitikken. Netop told ligger mange på sinde mandag, efter at præsident Donald Trump lørdag varslede told på 10 pct. rettet mod de lande, der har udsendt tropper til Grønland. Tolden træder i kraft 1. februar og bliver forhøjet til 25 pct. fra 1. juni.
Sagen tager dog udgangspunkt i præsidentens told mod Canada, Mexico og Kina, der blev indført i februar 2025, og senere Donald Trumps toldsatser indført 2. april mod en lang række lande. Argumenterne for tolden mod Canada, Mexico og Kina var, at de tre lande ikke gjorde nok for at inddæmme indsmuglingen af fentanyl til USA.
Imens var argumentet for tolden 2. april - også kendt som "liberation day" - at den skulle gøre op med USA's store handelsunderskud med landets samhandelspartnere.
Det er ifølge USA's finansminister, Scott Bessent, usandsynligt, at Højesteret skulle dømme imod præsidenten.
- Jeg mener, at det er meget usandsynligt, at Højesteret underkender en præsidents signaturpolitik, siger finansministeren til NBC.
- De underkendte ikke Obamacare - jeg tror ikke, at Højesteret ønsker at skabe kaos.
Sagen har tidligere været for to mindre domstole, der begge fandt toldsatserne ulovlige.
Højesteret i USA har et konservativt flertal på 6-3.
FOR DYRT AT OMSTØDE
I sidste uge argumenterede præsident Donald Trump også imod en underkendelse af hans toldpolitik. Det vil ifølge præsidenten blive for bekosteligt for USA.
- De faktiske tal, som vi skal betale tilbage, hvis Højesteret af den ene eller anden grund dømmer mod USA i toldsagen, vil være mange hundrede milliarder dollar, og det inkluderer ikke "tilbagebetalinger", som lande og selskaber vil kræve for investeringer, de har haft ved at bygge fabrikker og udstyr for at undgå at betale told, skrev Donald Trump 12. januar i et opslag på Truth Social.
Når investeringerne lægges sammen med udgifter til told, vil det ifølge præsidenten løbe op i over 1000 mia. dollar.
- Enhver, der siger, at det kan løses hurtigt og nemt, vil lave et falsk, unøjagtigt og fuldstændig misforstået svar til dette meget store og komplekse spørgsmål. Det er måske slet ikke muligt, men hvis det var, ville det tage mange år at regne ud, hvilket tal vi taler om, og hvem, hvornår og hvor der skal betales.
- Hvis Højesteret dømmer imod USA på denne nationalsikkerheds-"bonanza", er vi på den (oprindeligt "we're screwed", red.), afslutter præsidenten sit opslag.
Tal fra det amerikanske finansministerium viser ifølge Yahoo! Finance, at der i 2025 blev indkasseret lige over 264 mia. dollar fra told i USA. Til sammenligning løb toldindtægterne i 2024 op i 79 mia. dollar.
MEN HVEM BETALER?
Præsidenten bemærker i sit opslag, at det vil være svært at vide, hvor en eventuel tilbagebetaling skal sendes til, hvis Højesteret dømmer imod dekretet.
Selv om det afgjort lyder som et administrationsmareridt, kommer en del af forvirringen også fra, at Donald Trump flere gange fejlagtigt har hævdet, at told på importerede varer betales af eksportøren.
Ved et vælgermøde i 2024 sagde præsidenten blandt andet ifølge CNN, at han "kommer til at pålægge told på andre lande (...) og det har ikke noget at gøre med skat hos os. Det er en skat på andre lande".
Det er imidlertid ikke korrekt. Tolden betales af importøren af de pågældende varer. De større omkostninger forbundet med told sendes i de fleste tilfælde videre til slutbrugeren - i det her tilfælde de amerikanske forbrugere.
.\˙ MarketWire
19/1 10:07
Skæbnen for toldpolitikken under USA's præsident, Donald Trump, kan blive afgjort i denne uge, hvor sagen kan komme for Højesteret i USA.
Behandlingen af toldpolitikken er dog indtil videre blevet udsat to gange, og flere udsættelser kan ske. Højesteret mødes enten tirsdag eller onsdag i denne uge.
Præsident Donald Trump har gjort sin handelspolitik med told på varer fra udlandet til en af sine signaturpolitikker. Tolden er indført under en lov fra 1977, der giver præsidenten særlige beføjelser ved "usædvanlige eller ekstraordinære trusler (...) mod den nationale sikkerhed, udenrigspolitikken eller USA's økonomi".
Højesteret skal afgøre, om det er gyldig hjemmel for toldpolitikken. Netop told ligger mange på sinde mandag, efter at præsident Donald Trump lørdag varslede told på 10 pct. rettet mod de lande, der har udsendt tropper til Grønland. Tolden træder i kraft 1. februar og bliver forhøjet til 25 pct. fra 1. juni.
Sagen tager dog udgangspunkt i præsidentens told mod Canada, Mexico og Kina, der blev indført i februar 2025, og senere Donald Trumps toldsatser indført 2. april mod en lang række lande. Argumenterne for tolden mod Canada, Mexico og Kina var, at de tre lande ikke gjorde nok for at inddæmme indsmuglingen af fentanyl til USA.
Imens var argumentet for tolden 2. april - også kendt som "liberation day" - at den skulle gøre op med USA's store handelsunderskud med landets samhandelspartnere.
Det er ifølge USA's finansminister, Scott Bessent, usandsynligt, at Højesteret skulle dømme imod præsidenten.
- Jeg mener, at det er meget usandsynligt, at Højesteret underkender en præsidents signaturpolitik, siger finansministeren til NBC.
- De underkendte ikke Obamacare - jeg tror ikke, at Højesteret ønsker at skabe kaos.
Sagen har tidligere været for to mindre domstole, der begge fandt toldsatserne ulovlige.
Højesteret i USA har et konservativt flertal på 6-3.
FOR DYRT AT OMSTØDE
I sidste uge argumenterede præsident Donald Trump også imod en underkendelse af hans toldpolitik. Det vil ifølge præsidenten blive for bekosteligt for USA.
- De faktiske tal, som vi skal betale tilbage, hvis Højesteret af den ene eller anden grund dømmer mod USA i toldsagen, vil være mange hundrede milliarder dollar, og det inkluderer ikke "tilbagebetalinger", som lande og selskaber vil kræve for investeringer, de har haft ved at bygge fabrikker og udstyr for at undgå at betale told, skrev Donald Trump 12. januar i et opslag på Truth Social.
Når investeringerne lægges sammen med udgifter til told, vil det ifølge præsidenten løbe op i over 1000 mia. dollar.
- Enhver, der siger, at det kan løses hurtigt og nemt, vil lave et falsk, unøjagtigt og fuldstændig misforstået svar til dette meget store og komplekse spørgsmål. Det er måske slet ikke muligt, men hvis det var, ville det tage mange år at regne ud, hvilket tal vi taler om, og hvem, hvornår og hvor der skal betales.
- Hvis Højesteret dømmer imod USA på denne nationalsikkerheds-"bonanza", er vi på den (oprindeligt "we're screwed", red.), afslutter præsidenten sit opslag.
Tal fra det amerikanske finansministerium viser ifølge Yahoo! Finance, at der i 2025 blev indkasseret lige over 264 mia. dollar fra told i USA. Til sammenligning løb toldindtægterne i 2024 op i 79 mia. dollar.
MEN HVEM BETALER?
Præsidenten bemærker i sit opslag, at det vil være svært at vide, hvor en eventuel tilbagebetaling skal sendes til, hvis Højesteret dømmer imod dekretet.
Selv om det afgjort lyder som et administrationsmareridt, kommer en del af forvirringen også fra, at Donald Trump flere gange fejlagtigt har hævdet, at told på importerede varer betales af eksportøren.
Ved et vælgermøde i 2024 sagde præsidenten blandt andet ifølge CNN, at han "kommer til at pålægge told på andre lande (...) og det har ikke noget at gøre med skat hos os. Det er en skat på andre lande".
Det er imidlertid ikke korrekt. Tolden betales af importøren af de pågældende varer. De større omkostninger forbundet med told sendes i de fleste tilfælde videre til slutbrugeren - i det her tilfælde de amerikanske forbrugere.
.\˙ MarketWire
Tillad mig at oversætte Trumps argumentation / afpresning til højesteret:
"Mine ulovligheder kan blive så dyre, hvis I dømmer dem ulovlige - at I er nødt til at dømme dem lovlige.
(I øvrigt er det mig, der har udpeget flere af Jer - og I er vel loyale...?!)"
Jeg (Doodha) tror, det viser sig, at USA alligevel ER et retssamfund - og at Højesteret dømmer Trumps told-dekreter for ulovlige.
Det bliver den sande "liberation day".
"Mine ulovligheder kan blive så dyre, hvis I dømmer dem ulovlige - at I er nødt til at dømme dem lovlige.
(I øvrigt er det mig, der har udpeget flere af Jer - og I er vel loyale...?!)"
Jeg (Doodha) tror, det viser sig, at USA alligevel ER et retssamfund - og at Højesteret dømmer Trumps told-dekreter for ulovlige.
Det bliver den sande "liberation day".
20/1 2026 08:11 ProInvestorNEWS 1130792 Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.
- Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.
Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.
Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.
Trump skal onsdag holde tale ved World Economic Forum og deltager ved topmødet for første gang, siden han deltog under sin første præsidentperiode i 2020.
World Economic Forum har ifølge CNBC oplyst, at Trump kommer til at rejse med den største delegation nogensinde.
USA's præsident skriver tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at han har haft en "meget god" telefonsamtale med Natos generalsekretær, Mark Rutte.
- Som jeg meget klart gav udtryk for over for alle, er Grønland afgørende for den nationale og globale sikkerhed. Der kan ikke være nogen vej tilbage - det er alle enige om, skriver Trump.
Lørdag lød det fra USA's præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.
Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.
Danmark og syv andre lande - Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige og Finland - har udsendt en udtalelse, hvori de bakker op om Danmark og Grønlands suverænitet.
Også EU har meddelt, at det bakker op om Danmark og Grønland.
Trump har efterfølgende ikke afvist, at han vil bruge militær magt mod Grønland.
/ritzau/
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.
- Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.
Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.
Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.
Trump skal onsdag holde tale ved World Economic Forum og deltager ved topmødet for første gang, siden han deltog under sin første præsidentperiode i 2020.
World Economic Forum har ifølge CNBC oplyst, at Trump kommer til at rejse med den største delegation nogensinde.
USA's præsident skriver tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at han har haft en "meget god" telefonsamtale med Natos generalsekretær, Mark Rutte.
- Som jeg meget klart gav udtryk for over for alle, er Grønland afgørende for den nationale og globale sikkerhed. Der kan ikke være nogen vej tilbage - det er alle enige om, skriver Trump.
Lørdag lød det fra USA's præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.
Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.
Danmark og syv andre lande - Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige og Finland - har udsendt en udtalelse, hvori de bakker op om Danmark og Grønlands suverænitet.
Også EU har meddelt, at det bakker op om Danmark og Grønland.
Trump har efterfølgende ikke afvist, at han vil bruge militær magt mod Grønland.
/ritzau/
20/1 2026 12:00 Helge Larsen/PI-redaktør 0130800 USA's Bessent opfordrer EU til at holde handelsaftale: Grønland-reaktion er "hysteri"
20/1 10:01
USA's allierede i EU bør overholde handelsaftalen mellem parterne, lyder opfordringen fra USA's finansminister, Scott Bessent, ifølge Bloomberg News.
Kommentaren kommer, efter at der i EU mandag blev drøftet mulig gengæld på truslen fra USA's præsident, Donald Trump, om højere told på varer fra en række europæiske lande.
En anden mulighed fra EU's side er et udsalg af unionens beholdning af amerikanske statspapirer. Det frarådes dog også af finansministeren.
- Jeg har tillid til, at lederne ikke vil eskalere, og at det vil løse sig på en måde, så det ender et godt sted, siger Scott Bessent ved en pressekonference i Davos, hvor World Economic Forum i denne uge holder sit årsmøde.
Striden omhandler fortsat USA's ønske om at overtage Grønland. Et ønske, som er blevet mødt af "hysteri" fra omverdenen på linje med reaktionen efter 2. april, hvor USA offentliggjorde sin nye toldpolitik - i hvert fald hvis man spørger Scott Bessent.
- Det er den samme slags hysteri, som vi så 2. april, siger han ifølge Bloomberg News.
- Der var panik. Og det, jeg opfordrer alle til, er, at læne sig tilbage, tage en dyb indånding og lade tingene udspille sig.
Om et udsalg af amerikanske statsobligationer lyder kommentaren fra finansministeren, at "det modsiger enhver form for logik", og at han "ikke kunne være kraftigere uenig med" en sådan løsning.
Præsident Donald Trump varslede lørdag, at Danmark sammen med en række andre europæiske lande fra 1. februar vil blive pålagt yderligere 10 pct. told, og at toldsatsen vil stige til 25 pct. fra 1. juni, hvis ikke USA har overtaget ejerskabet af Grønland.
Det fik blandt andet Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til tirsdag at anbefale brugen af EU's "anti coercion instrument"-lovgivning - den såkaldte "handelsbazooka", der blandt andet blokerer for amerikanske selskabers deltagelse i europæiske udbud.
Den nye told, der omhandler sagen om Grønland, adskiller sig ifølge Scott Bessent fra den handelsaftale, som EU-landene og USA indgik sidste år. Derfor bør EU overholde sin aftale, lyder argumentet.
.\˙ MarketWire
20/1 10:01
USA's allierede i EU bør overholde handelsaftalen mellem parterne, lyder opfordringen fra USA's finansminister, Scott Bessent, ifølge Bloomberg News.
Kommentaren kommer, efter at der i EU mandag blev drøftet mulig gengæld på truslen fra USA's præsident, Donald Trump, om højere told på varer fra en række europæiske lande.
En anden mulighed fra EU's side er et udsalg af unionens beholdning af amerikanske statspapirer. Det frarådes dog også af finansministeren.
- Jeg har tillid til, at lederne ikke vil eskalere, og at det vil løse sig på en måde, så det ender et godt sted, siger Scott Bessent ved en pressekonference i Davos, hvor World Economic Forum i denne uge holder sit årsmøde.
Striden omhandler fortsat USA's ønske om at overtage Grønland. Et ønske, som er blevet mødt af "hysteri" fra omverdenen på linje med reaktionen efter 2. april, hvor USA offentliggjorde sin nye toldpolitik - i hvert fald hvis man spørger Scott Bessent.
- Det er den samme slags hysteri, som vi så 2. april, siger han ifølge Bloomberg News.
- Der var panik. Og det, jeg opfordrer alle til, er, at læne sig tilbage, tage en dyb indånding og lade tingene udspille sig.
Om et udsalg af amerikanske statsobligationer lyder kommentaren fra finansministeren, at "det modsiger enhver form for logik", og at han "ikke kunne være kraftigere uenig med" en sådan løsning.
Præsident Donald Trump varslede lørdag, at Danmark sammen med en række andre europæiske lande fra 1. februar vil blive pålagt yderligere 10 pct. told, og at toldsatsen vil stige til 25 pct. fra 1. juni, hvis ikke USA har overtaget ejerskabet af Grønland.
Det fik blandt andet Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til tirsdag at anbefale brugen af EU's "anti coercion instrument"-lovgivning - den såkaldte "handelsbazooka", der blandt andet blokerer for amerikanske selskabers deltagelse i europæiske udbud.
Den nye told, der omhandler sagen om Grønland, adskiller sig ifølge Scott Bessent fra den handelsaftale, som EU-landene og USA indgik sidste år. Derfor bør EU overholde sin aftale, lyder argumentet.
.\˙ MarketWire
22/1 2026 08:48 EliotSpitzer 3130818 Grønland og Danmark kan ånde lettet op. Trump har i hver tilfælde for nu opgivet sit krav om både ejerskab af Grønland og opgivet den særlig straf-tolden for de allierede som valgt at deltag i den arktiske NATO-øvelse på Grønland. Det er abolut en sejrer for Grønland og Danmark. Det at stå op for sig selv og vise villighed til at gå hele vejen har gjort indtryk på den store "bølle i skolegården".
Når det er sagt så tager jeg det ikke helt roligt før end den 11. airborn i Alaska er demobiliseret. Den enhed blev officielt mobilseret/aktiveret med henblik på at tage til Minnesota for at slås med demonstranter men de har trænet på at indtage lufthavne. Det tvivler jeg på at anti-ICE demonstraterne besætter. Den 11. airborn er den eneste styrke i det amerikanske militær som træner i og har fuldt udstyr til arktisk krigførsel (husk eksempelvis smøremidler osv. kan fryser når de skal opererer på temperaturer under minus 15 (arktisk forhold)). Det ville have været langt mere oplagt at mobilisere airborn enheder fra New York som træner i amerikanske vintervejrer i USA (0 til minus 15 grader). Men nu hvor det hele er deeskaleret tør jeg godt skrive om dette fordi det virker som om umiddelbare som om faren er drevet over..
Når det er sagt så tager jeg det ikke helt roligt før end den 11. airborn i Alaska er demobiliseret. Den enhed blev officielt mobilseret/aktiveret med henblik på at tage til Minnesota for at slås med demonstranter men de har trænet på at indtage lufthavne. Det tvivler jeg på at anti-ICE demonstraterne besætter. Den 11. airborn er den eneste styrke i det amerikanske militær som træner i og har fuldt udstyr til arktisk krigførsel (husk eksempelvis smøremidler osv. kan fryser når de skal opererer på temperaturer under minus 15 (arktisk forhold)). Det ville have været langt mere oplagt at mobilisere airborn enheder fra New York som træner i amerikanske vintervejrer i USA (0 til minus 15 grader). Men nu hvor det hele er deeskaleret tør jeg godt skrive om dette fordi det virker som om umiddelbare som om faren er drevet over..
I dag er det den 29 Jan - Jeg har altså i mere end en uge IKKE set dette fantastisk spændende indlæg- det er en fejl at jeg ikke har læst det før. Tak for en usædvanlig skarp analyse Og for et usandsynligt skarpt synspunkt .
