Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

#181: Recepttal på Wegovy-pillen viser forrygende start


130836 ProInvestorNEWS 23/1 2026 16:37
Oversigt

Der er kommet fantastiske recepttal på Wegovy-pillen. Det reagerer aktiemarkedet positivt på. Så trods en tur nedad efter Trumps udmelding om straftariffer tidligere på ugen, kan man godt konkludere, at Novo-aktien langt om længe er i optrend. Men Helge Larsen kigger også på de faldgruber, der kan dukke op i 2026.

Denne video er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier. Helge Larsen har aktier i Novo Nordisk




23/1 2026 16:46 ProInvestorNEWS 5130837



Novo Nordisk i højeste niveau siden juli efter opløftende salgstal fra USA

23/1 15:20

Efter et miserabelt 2025 er Novo Nordisk kommet flyvende ind i det nye år, hvor lanceringen af Wegovy i pilleform til fedmebehandling i USA de seneste uger har sendt aktien i vejret.

Fredag eftermiddag ligger Novo-aktien til at lukke 1,6 pct. højere i 403 kr., hvilket er det højeste niveau siden 25. juli.

Og siden årsskiftet er aktien allerede steget 23,9 pct.

Det er en kærkommen oprejsning til de aktionærer, der sidste år måtte se aktiekursen droppe 47,9 pct. til slutkursen for 2025 på 325,25 kr.

De seneste uger har investorerne holdt nøje øje med indikationer på, hvordan det er gået med lanceringen af Wegovy i pilleform i USA.

Fredag viser tal fra Symphony Health Solutions via Bloomberg, at der i sidste uge blev udskrevet i alt 20.371 recepter til nye patienter på Wegovy-pillen mod 4289 recepter i uge 2.

Lanceringen af vægttabspillen tegner dermed lovende sammenlignet med eksempelvis Eli Lillys lancering af Zepbound, der i uge 3 efter sin lancering stod på omtrent halvt så mange recepter til nye patienter.

- Det er et meget, meget opløftende datapunkt for lanceringen af Wegovy-pillen, konstaterer Søren Løntoft Hansen, analytiker i AL Sydbank, over for MarketWire.

- Det vidner om en meget, meget god start for Wegovy-pillens lancering, siger Sydbank-analytikeren.

Han peger dog også på, at det er nødvendigt for Novo at have medvind på det område for at danne lidt modvægt til en lang række modvinde i 2026.

- Her tænker jeg blandt andet på konkurrencen fra Eli Lilly og compoundere (kopier), som jo ikke er forsvundet, siger Søren Løntoft Hansen.

Han nævner desuden prispres på det amerikanske marked, og udløb af patentet på Semaglutid - det vil sige det aktive stof i sællerterne Ozempic og Wegovy - i Kina, Indien, Brasilien og Canada.

Desuden er der Trumps "big beautiful bill", der skærer i omkostningerne til den offentlige sygesikring for lavindkomstgrupper, Medicaid, og har medvirket til, at en række stater ikke længere giver Medicaid-patienter tilskud til vægttabsmidler i USA.

.\˙ MarketWire



24/1 2026 07:29 Helge Larsen/PI-redaktør 5130839



Novos pillelancering i USA undervurderes mener Berenberg

23/1 07:33

Selv om Novo Nordisk står over for en formidabel konkurrent i Eli Lilly, så virker Novo til at være kommet godt fra start med lanceringen af Wegovy-pillen, hvis salgspotentiale formentlig undervurderes af markedet, mener Berenberg.

Børshuset gentager i et notat dateret torsdag den 22. januar sin anbefaling "køb" af Novo med et kursmål på 415 kr.

- I det orale GLP-1-kapløb har Novo fordelen af tid via tidligere lancering/markedsføring og effekt i form af et større vægttab og bredere sundhedsanprisninger. Selv om Lilly er en formidabel konkurrent, ser vi potentiale for løftede (upside) konsensusestimater for Wegovy-pillen, skriver Berenberg i et notat.

Banken noterer sig, at Novo med en række partnerskaber med telesundhedsudbydere sammenholdt med et ansigtsløft til Novos eget onlineapotek Novocare, viser en klar intention om at omfavne forbrugerne i USA.

- Patienterne tilbydes nu et udvalg af piller eller injektioner til vægttab i pastelfarver. Vores kolleger i forbrugersektoren bemærker, at NovoCare-brandet nu minder om andre succesrige wellness- og selvplejemærker, skriver Berenbergs analytikere.

Når tallene(recepter)fortolkes, skal man ifølge Berenberg have for øje, at der er recepter, som ikke tælles med.

- Novo estimerer, at den volumen, der udleveres via NovoCare og telemedicinske partnere, først vil blive inkluderet senere i første kvartal, det vil sige, at det, vi ser i dag, repræsenterer et minimumsniveau, skriver Berenberg.


.˙ MarketWire



24/1 2026 10:50 bb8 4130841



Weight loss GLP-1 drugs: Next steps for Eli Lilly, Novo Nordisk, Pfizer

https://www.cnbc.com/2026/01/23/weight-loss-glp-1-drugs-next-steps-for-eli-lilly-novo-nordisk-pfizer.html

---

Betalingsvæg:
Pilletal giver Novo Nordisk medvind fra alle sider

https://finans.dk/erhverv/ECE18950398/pilletal-giver-novo-nordisk-medvind-fra-alle-sider/

---

GLP-1 receptor agonists for obesity: eligibility across 99 countries

https://www.thelancet.com/journals/landia/article/PIIS2213-8587(25)00356-0/fulltext

"In conclusion, more than one in four adults in the study population qualify for GLP-1 receptor agonists for weight management, with almost four-fifths of those eligible residing in low-income and middle-income countries. The scale of potential eligibility for GLP-1 receptor agonists, combined with their high costs, demands strategic, tailored policies and programmes to integrate GLP-1 receptor agonists in routine care that are based on clinical priority, cost-effectiveness, and health-care delivery capacity."



TRÅDOVERSIGT