Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank: Det ventede stærke regnskab


130984 ProInvestorNEWS 5/2 2026 08:42
3
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

2025 var et fremragende år for Jyske Bank og aktionærerne.

Jyske Bank slutter som forventet af i meget flot stil
Indtjeningen per aktie blev på 85,5, svarende til den seneste opjustering
Jyske Bank har styr på kunderne med få/små tab
Jyske Bank har styr på omkostningerne
Jyske Bank har styr på investorerne og blik for investorerne:−)

Lidt lavere 2026 indtjening
2026 bliver formentlig lidt ringere end 2025. Det skyldes ikke ekstraordinære negative faktorer, men formentlig, at 2025 har været ekstraordinær god og haft betydelig medvind. Der guides for en indtjening på 71-85, som i midpunktet på 78 er ca. 10 % under 2025. 25 DKK per aktie i udbytte og 3 mia. i aktietilbagekøb er historisk højt

Aktien er stukket af sammen med andre banker. Aktien afspejler de ekstremt gode tider. 2026 byder på meget mere normale forhold. Det vil investorerne og JB også mærke. Aktien er prisfastsat til en varig 11-12 % ROE, hvilket set i et historisk perspektiv er meget højt



5/2 2026 08:45 ProInvestorNEWS 1130985



Jyske Bank bekræfter regnskab og lancerer aktietilbagekøb

5/2 07:20

Jyske Bank bekræfter i grove træk det regnskab, som banken kom med den 14. januar, hvor der også var en opjustering med til aktionærerne, i det endelige regnskab torsdag morgen.

Også overskuddet på 1422 mio. kr. i fjerde kvartal flugter godt med den foreløbige opgørelse, der lød på et resultat efter skat på 1422 mio. kr.

Det fremgår af bankens regnskab for fjerde kvartal.

Jyske Bank forventer i 2026 et overskud efter skat på 4,3-5,1 mia. kr., mens overskuddet per aktie ventes at ligge i intervallet 71-85 kr.

Til sammenligning landede banken i 2025 et overskud på 5,414 mia. kr. og et overskud per aktie på 85,50 kr.

- Udviklingen afspejler øget forretningsomfang og kundetilgang i prioriterede segmenter, fokuseret omkostningsstyring samt gunstige finansielle markeder og en solid kreditkvalitet, udtaler administrerende direktør Lars Mørch i forbindelse med regnskabet.

Jyske Bank lancerer desuden et nyt tilbagekøbsprogram i forbindelse med regnskabet. Aktietilbagekøbsprogrammet er på 3,0 mia. kr. og løber fra den 5. februar til senest 29. januar 2027.

Oveni vil banken udbetale 25 kr. i udbytte for 2025.

- På baggrund af det positive resultat for 2025 indstiller bestyrelsen Jyske Banks hidtil højeste udbytte per aktie og igangsætter det hidtil største aktietilbagekøbsprogram, siger bankdirektør Lars Mørch.

Det forrige aktietilbagekøb på 2,25 mia. kr. udløb den 30. januar. Og sidste år var udbyttet per aktie 24 kr.

Bankens politik er fra og med 2024 at tilstræbe et årligt udbytte i niveauet 30 pct. af aktionærernes resultat, og at det årlige udbytte ville blive suppleret af aktietilbagekøb

.\˙ MarketWire



5/2 2026 15:06 Helge Larsen/PI-redaktør 0131005



Der har været megen snak om lavere renter og bankernes indtjening - men umiddelbart ser det ud til, at bankerne fortsat ligger lunt i svinget også på posten nettorentegebyrer.

Jeg tror, at der er nogle analytikere, der har talt om, at det renteniveau, vi er landet på nu, det er et rigtig godt scenarie for bankerne, siger Lars Mørch, der er topchef i Jyske Bank, til MarketWire.

For på den ene side har vi stadig har mulighed for at have en indtjening på nettorenteindtægterne - ikke så meget, som vi havde i 2023, men jo betydeligt mere, end vi havde i 2021 og 2022, selvom den er lidt lavere, end den var i 2024 og 2023, siger han.

Lars Mørch påpeger, at der til gengæld har været gang i hushandel, som jo blandt andet også er betinget af, at renterne er lidt lavere.

Og det gør jo, at vi finansierer flere ejendomme. Og det gør så også, at vi får nogle gebyrindtægter. Det er klart. Oveni hjælper det her renteniveau en god del til, at vi ikke rigtig får nogen kredittab, fordi der ikke er meget høje renter for kunderne at betale, siger Jyske Banks førstemand og fortsætter:

Derfor er udviklingen med faldende renter ikke blevet helt så hård, som det var forventet mange steder.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT