Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA højesteret - Kun kongressen kan indføre toldsatser


131235 ProInvestorNEWS 20/2 2026 18:03
2
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet


Højesteret underkender Trump
Kun Kongressen kan indføre told
Trump har tidligere kaldt det en katastrofe hvis tolden ville blive underkendt
Det sker nu
Nu er det op til Trump hvad næste skridt skal være
Uanset bliver toldsatserne jo betalt ultimativt af den amerikanske forbruger


Privatforbrugsaktier som Nike op
Også danske Pandora sendes op
Det er helt naturligt
Pandora afsætter ⅓ af sine varer i USA
Investorerne har været nervøse for konsekvenserne af stigende sølvpriser og om det var muligt at overvælte disse på forbrugerne.


Næste skridt: Kommer det fra Kongressen eller Donald Trump



20/2 2026 18:03 ProInvestorNEWS 4131236



Trumps told underkendes af USA's Højesteret

20/2 16:37

Den amerikanske Højesteret har fredag eftermiddag underkendt præsident Donald Trumps toldsatser mod omverdenen.

I sin kendelse skriver Højesteret, at lovpakken International Emergency Economic Powers Act (IEEPA), som Donald Trump har brugt som hjemmel til sine toldsatser, ikke giver præsidenten autoritet til at indføre told.

Overdommer i Højesteret, John Roberts, henviser i en erklæring til, at den amerikanske forfatning placerer ansvaret for blandt andet told på Kongressen i USA - ikke præsidenten.

Dertil bemærker flere dommere, heriblandt overdommeren, at IEEPA aldrig før har været brugt som argument for at indføre nogen som helst form for told.

Tolden er underkendt med et flertal på 6-3. Imod underkendelsen var Clarence Thomas og Samuel Alito samt Brett Kavanaugh, der i en kommentar bemærker, at toldrefusionen "sandsynligvis vil blive noget rod".

Donald Trump indførte i april 2025 sin omfattende toldpolitik mod omverdenen. Her blev en grundtold på 10 pct. mod alle lande indført, mens en lang række lande fik pålagt en bestemt toldsats baseret på den indbyrdes handelsbalance mellem landene.

Siden har USA forhandlet sig frem til særaftaler med forskellige lande, heriblandt Storbritannien.

Derudover har blandt andet medicinalvirksomheder som Novo Nordisk indgået aftaler med Trump-administrationen, der blandt andet har sikret toldfrihed i tre år. Dertil har flere lande investeret i produktion i USA for at undgå told.

AKTIER I VEJRET

Underkendelsen tages positivt imod på aktiemarkederne. Et mismodigt C25-indeks er efter dommen gået i plus med 0,5 pct. til 1812,09.

I USA stiger de toneangivende indeks, der før var på retur, efter kendelsen med 0,4-0,5 pct.

Imens svækkes den amerikanske dollar over for blandt andet euro. Umiddelbart efter kendelsen går der 1,1798 dollar på en euro mod 1,1755 dollar før.

VIL BLIVE NOGET ROD

Sagen om præsident Trumps told, Learning Resources, Inc. v. Trump, har i længere tid skullet for Højesteret i USA, men er ad flere omgange blevet udskudt.

Fredag er sagen langt om længe blevet behandlet i Højesteret. Her har højesteretsdommerne fundet, at ordlyden i IEEPA om, at USA's præsident ved "usædvanlige eller ekstraordinære trusler (...) mod den nationale sikkerhed, udenrigspolitikken eller USA's økonomi" kan indføre told på varer fra andre lande, ikke er gyldig hjemmel.

Tidligere har Donald Trump - uafhængigt af lovligheden - argumenteret, at det vil blive for dyrt for USA at omstøde toldpolitikken. Samme konstatering gør Brett Kavanaugh fredag.

- De faktiske tal, som vi skal betale tilbage, hvis Højesteret af den ene eller anden grund dømmer mod USA i toldsagen, vil være mange hundrede milliarder dollar, og det inkluderer ikke "tilbagebetalinger", som lande og selskaber vil kræve for investeringer, de har haft ved at bygge fabrikker og udstyr for at undgå at betale told, skrev Donald Trump 12. januar i et opslag på Truth Social.

- Hvis Højesteret dømmer imod USA på denne nationalsikkerheds-"bonanza", er vi på den (oprindeligt "we're screwed", red.), afslutter præsidenten sit opslag.

.\˙ MarketWire



20/2 2026 18:17 oneofakind 6131237



Så er det tid til Popcorn og Cola, og måske havde Lau S. en pointe i at dollar står til fald? Som defensiv langsigtet invester er det tid til at finde en af de gode flasker frem, og måske optø en Oksemørbrad til i morgen



20/2 2026 18:31 doodha 6131238



Så kan jeg jo passende genbruge mit seneste indlæg fra d. 19/1-26. Jeg skrev nedenstående:


Tillad mig at oversætte Trumps argumentation / afpresning til højesteret:
"Mine ulovligheder kan blive så dyre, hvis I dømmer dem ulovlige - at I er nødt til at dømme dem lovlige.
(I øvrigt er det mig, der har udpeget flere af Jer - og I er vel loyale...?!)"


Jeg (Doodha) tror, det viser sig, at USA alligevel ER et retssamfund - og at Højesteret dømmer Trumps told-dekreter for ulovlige.

Det bliver den sande "liberation day".



20/2 2026 19:13 oneofakind 3131241



Med store bevægelser på markederne! Altid godt for de kortsigtede, hvis de har positionerne ret, men de langsigtede håber jeg ikke er for stort inv. i US aktier. Jeg har Anavex, som en lille kupon og desværre en del i Pfizer, grundet nøgletal og pipeline, men det kan blive dyrt..



21/2 2026 11:03 gentogen 5131245



Trump vil naturligvis bare overgå til andre ulovligheder og bombe Iran lidt i mellemtiden



21/2 2026 19:30 oneofakind 1131250



Seneste øgning af told fra 10 til 15 er desværre endnu et eks. på, at the "The big beautiful bill" mangler financiering, samt at han som sædvanlig øger trusler indtil han når hvad han ønsker... Japan og andre, der har State fonds. Har magten til at vælte hans korthus..Jeg fastholder, at alt der er dollar relateret eller ikke kurssikret nok vil opleve mindre indtjening end forventet! FLS og NKT har allerede begyndt at korrigere. Den gode nyhed er, at dette er kortvarigt, og sunde virksomheder med gode nøgletal i sidste ende med at være vinderne! NOTE, Jeg beholder fortsat Anavex og Pfizer.. Og hvis dollar går under 6 er der mange jeg er lun på! God aften!



24/2 2026 08:18 ProInvestorNEWS 0131282



Donald Trumps toldafgift på 10 pct. træder i kraft - varsler 15 pct.

24/2 06:54

Den amerikanske præsident Donald Trumps told på 10 pct. er fra natten til tirsdag amerikansk tid trådt i kraft, med ikke de 15 pct., der blev annonceret i weekenden, efter Trumps nederlag i USA's højesteret.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra det amerikanske toldvæsen.

Donald Trump underskrev fredag i sidste uge, kun få timer efter afgørelsen i højesteret, en bekendtgørelse, der godkender en importtold på 10 pct. Efterfølgende truede han med at hæve satsen til 15 pct., men han har ikke officielt udstedt et direktiv om at hæve satsen inden midnat Washington D.C.-tid

Det Hvide Hus signalerer dog, at Donald Trump fortsat er fast besluttet på at indføre en global told på 15 pct.

- Der arbejdes på det, og det kommer senere, udtaler en embedsmand uden at komme nærmere en officiel tidsplan, skriver Financial Times.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT