Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
USA angreb i Iran har fået olieprisen til at stige. Om få måneder kan det billede se noget anderledes ud. Det handler om kort vs lang sigt
USAs angreb på Iran har fået oliepriserne til at stige markant, som det fremgår af figur 1
Stigningen kommer fra et "relativt lavt niveau"
Oliepriserne har været faldende de seneste år
De skyldes, at 1)USA producerer mere (verdens største olieproducent), 2)Lavere global vækst og 3)At Donald Trump har forsøgt via relationer til centrale lande i Mellemøsten, at få den geopolitiske risikopræmie til at falde.
Det er den risikopræmie, som har fået olieprisen til at stige de seneste dage. Risikoen for at forsyningsvejene bl.a. igennem Hormuz stræde bliver lukkede
På kort sigt giver krig i Mellemøsten forhøjede priser
Der mangler ikke olie i verden. Stigende priser er altså udtryk for en spekulationspræmie.
Nogen køber fordi de tror der kommer et "major event".
OPEC har meddelt, at de vil øge produktionen i næste måned med ca. 200.000 tønder
Kort sigt
På kort sigt er der fokus på Iran som en risikofaktor. Det er helt naturligt. Iran "kontrollerer" Hormuzstræde, som er et vigtigt transitsted for olie. Iran er en meget stor olieproducent og de har meget store naturgasreserver. Iran er dog også i bad standing på grund af deres atomprogram. Det betyder, at iran pruducerer meget mindre olie og gas end de kan. Både på grund af embargo, men også fordi de ikke har den fornødne kapital til at investere i at producere mere.
Lang sigt
USA har en interesse i demokrati i Iran. Men de har også en interesse i at Iran kan producere langt mere olie og gas end de gør i dag af hensyn til lavere priser. Vi ved ikke hvor længe krigen i Iran varer, og hvad det ender med. Hvis der ikke kommer et regimeskifte og/eller en atomaftale med Iran uden atomvåben, kan olieprisen forblive højere.
Iran kan producere mere og forsyne verden til lavere priser
Hvis der kommer en aftale, vil Iran på få år blive en meget stor olieproducent. Det giver flere indtægter, og også lavere oliepriser. Hvis Iran får demokrati, er Mellemøsten som geopolitisk gidseltager ikke 100 % historie, men den del af verden kan se meget anderledes ud
Figur 1: Udviklingen i Brent Crude, 1 år
Kilde: Nordnet
USA angreb i Iran har fået olieprisen til at stige. Om få måneder kan det billede se noget anderledes ud. Det handler om kort vs lang sigt
USAs angreb på Iran har fået oliepriserne til at stige markant, som det fremgår af figur 1
Stigningen kommer fra et "relativt lavt niveau"
Oliepriserne har været faldende de seneste år
De skyldes, at 1)USA producerer mere (verdens største olieproducent), 2)Lavere global vækst og 3)At Donald Trump har forsøgt via relationer til centrale lande i Mellemøsten, at få den geopolitiske risikopræmie til at falde.
Det er den risikopræmie, som har fået olieprisen til at stige de seneste dage. Risikoen for at forsyningsvejene bl.a. igennem Hormuz stræde bliver lukkede
På kort sigt giver krig i Mellemøsten forhøjede priser
Der mangler ikke olie i verden. Stigende priser er altså udtryk for en spekulationspræmie.
Nogen køber fordi de tror der kommer et "major event".
OPEC har meddelt, at de vil øge produktionen i næste måned med ca. 200.000 tønder
Kort sigt
På kort sigt er der fokus på Iran som en risikofaktor. Det er helt naturligt. Iran "kontrollerer" Hormuzstræde, som er et vigtigt transitsted for olie. Iran er en meget stor olieproducent og de har meget store naturgasreserver. Iran er dog også i bad standing på grund af deres atomprogram. Det betyder, at iran pruducerer meget mindre olie og gas end de kan. Både på grund af embargo, men også fordi de ikke har den fornødne kapital til at investere i at producere mere.
Lang sigt
USA har en interesse i demokrati i Iran. Men de har også en interesse i at Iran kan producere langt mere olie og gas end de gør i dag af hensyn til lavere priser. Vi ved ikke hvor længe krigen i Iran varer, og hvad det ender med. Hvis der ikke kommer et regimeskifte og/eller en atomaftale med Iran uden atomvåben, kan olieprisen forblive højere.
Iran kan producere mere og forsyne verden til lavere priser
Hvis der kommer en aftale, vil Iran på få år blive en meget stor olieproducent. Det giver flere indtægter, og også lavere oliepriser. Hvis Iran får demokrati, er Mellemøsten som geopolitisk gidseltager ikke 100 % historie, men den del af verden kan se meget anderledes ud
Figur 1: Udviklingen i Brent Crude, 1 år
Kilde: Nordnet
3/3 2026 10:23 ProInvestorNEWS 0
131397 Naturgasprisen fortsætter sin himmeflugt: Steget mere end 70 pct. siden fredag
3/3 08:56
De europæiske naturgaspriser stiger voldsomt for anden dag på grund af usikkerhed om, hvor længe eksporten fra verdens største LNG-eksportanlæg i Qatar vil blive stoppet, og hvilken indvirkning det vil have på de globale energiforsyninger.
Futuren for den europæiske naturgas stiger med 24,6 pct. til 55,47 euro per megawatt-time.
Dermed prisen steget mere end 70 pct. siden fredag - en volatilitet, der ikke er set siden energikrisen i kølvandet af Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
Prisen på naturgas er drevet i vejret, da lande i Asien kæmper for at sikre alternativer, efter at Qatar mandag meddelte, at produktionen af flydende naturgas, LNG, stoppes på grund af angreb på blandt andet verdens største eksportfacilitet for LNG.
Selv om det meste flydende naturgas, der sendes fra Mellemøsten, bliver købt af asiatiske lande, vil enhver forstyrrelse øge konkurrencen om alternative forsyninger, hvilket vil presse priserne på verdensplan, herunder i Europa, i vejret.
Europa er særligt udsat, da dets gaslagre er usædvanligt lave, og regionen er derfor nødt til at importere store mængder LNG til sommer for at genopfylde lagrene inden den næste vinter. Stoppes fragten af LNG i en måned gennem Hormuzstrædet, kan det føre til en fordobling af prisen på gas i Europa, skriver Bloomberg med henvisning til Goldman Sachs.
Herhjemme er Rockwool blandt de hårdest ramte af de stigende naturgaspriser, da isoleringskoncernen har en meget energikrævende produktion.
Det førte mandag til et dyk på 5,5 pct. til 198 kr. for Rockwool-aktien.
.\˙ MarketWire
3/3 08:56
De europæiske naturgaspriser stiger voldsomt for anden dag på grund af usikkerhed om, hvor længe eksporten fra verdens største LNG-eksportanlæg i Qatar vil blive stoppet, og hvilken indvirkning det vil have på de globale energiforsyninger.
Futuren for den europæiske naturgas stiger med 24,6 pct. til 55,47 euro per megawatt-time.
Dermed prisen steget mere end 70 pct. siden fredag - en volatilitet, der ikke er set siden energikrisen i kølvandet af Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
Prisen på naturgas er drevet i vejret, da lande i Asien kæmper for at sikre alternativer, efter at Qatar mandag meddelte, at produktionen af flydende naturgas, LNG, stoppes på grund af angreb på blandt andet verdens største eksportfacilitet for LNG.
Selv om det meste flydende naturgas, der sendes fra Mellemøsten, bliver købt af asiatiske lande, vil enhver forstyrrelse øge konkurrencen om alternative forsyninger, hvilket vil presse priserne på verdensplan, herunder i Europa, i vejret.
Europa er særligt udsat, da dets gaslagre er usædvanligt lave, og regionen er derfor nødt til at importere store mængder LNG til sommer for at genopfylde lagrene inden den næste vinter. Stoppes fragten af LNG i en måned gennem Hormuzstrædet, kan det føre til en fordobling af prisen på gas i Europa, skriver Bloomberg med henvisning til Goldman Sachs.
Herhjemme er Rockwool blandt de hårdest ramte af de stigende naturgaspriser, da isoleringskoncernen har en meget energikrævende produktion.
Det førte mandag til et dyk på 5,5 pct. til 198 kr. for Rockwool-aktien.
.\˙ MarketWire
3/3 2026 14:50 ProInvestorNEWS 0131399 Krigen rammer bredt på finansmarkederne - høj oliepris skaber bekymring
3/3 13:29
USA's og Israels angreb på Iran har sendt langt hovedparten af aktiemarkedet baglæns og også sendt obligationskurserne ned. Selv guld- og sølvprisen har svært ved at fastholde niveauet, og det er så som så med lommer, hvor investorerne kan undgå tab.
Det er realiteten på andendagen på børserne efter weekendens angreb, der dog har sendt olie- og gaspriserne højt til vejrs.
Til gengæld ødelægger de stigende energipriser stemningen om obligationer og aktier.
Og usikkerheden er ifølge Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, så stor, at det, investorerne er bedst tjent med, er at tage de lange briller på.
- Jeg tror i høj grad, at for rigtigt mange investorer, så er en geopolitisk usikkerhed, som den vi ser i Mellemøsten, ikke nødvendigvis noget, man skal forsøge at handle på eller time, fordi udfaldsrummene er så store.
- Jeg tror i højere grad, at man som privatinvestor skal fokusere og forholde sig til sin investeringsstrategi, og så når der bliver indbygget risikopræmier, eller vi ser markederne falde som led i de her klassiske risk-off reaktioner, forsøge at positionere sig langsigtet ved måske at samle op nogle steder, hvor tingene på et tidspunkt bliver overgjort, siger Otto Friedrichsen.
Hvor mulighederne er, er dog svært at sige.
Og kursfaldene har indtil videre ramt ret så bredt.
EUROPA HÅRDERE RAMT END USA
De europæiske markeder falder dog relativt mere end de amerikanske, der endda formåede at slutte i små plusser mandag.
Tirsdag dykker de amerikanske futures dog med 2,2 pct. målt på Nasdaq-indekset og 1,7 pct. målt på det brede S&P 500-indeks.
I Europa falder det tyske DAX-indeks med 3,8 pct., det franske og britiske indeks bakker med henholdsvis 3,1 pct. og 2,7 pct., og det hjemlige C25-indeks mister 2,7 pct. efter et minus på 0,3 pct. mandag.
Guldprisen er faldet et par pct. de seneste par dage, og den tiårige danske statsobligation er faldet til kurs 96,55 tirsdag middag fra 97,68 i fredags. Renterne bevæger sig modsat kursen på statsobligationer, så det svarer til en rentestigning på 14 basispoint til 2,66 pct.
Olieprisen er til gengæld steget 15 pct. de seneste to dage til 83,90 dollar per tønde af den europæiske referenceolie, Brent. Og naturgasprisen er tordnet i vejret med 84 pct. af frygt for, at Iran formår at lukke ned for skibstrafikken gennem Hormuzstrædet, hvor en stor del af verdens olieproduktion skal passere.
Samtidig skyldes de stigende renter og europæiske aktiers relativt sløje præstationer ifølge Otto Friedrichsen i høj grad inflationskomponenten - eller risikoen for, at de højere energipriser slår igennem i tiltagende inflation. Eksempelvis har de markante prisstigninger på naturgas også indflydelse på elprisen.
- I Europa fylder energidelen meget, specielt i forhold til naturgas og råolie, så det har en naturlig kobling til europæisk økonomi.
- Men aktiesammensætningen i Europa er også anderledes sammenlignet med i USA, hvor det i væsentlig grad var teknologiindekset, som var understøttende for udviklingen mandag, siger Otto Friedrichsen.
Han peger desuden på, at energiselskaberne fylder mere i USA end i Europa, der i højere grad er præget af industri og finans.
- Og bankerne er nede med 4 pct., når vi ser på Stoxx 600, så det er jo et af de områder, der er med til at fastholde Europa på de niveauer, vi ser i øjeblikket, siger Otto Friedrichsen.
At også bankerne falder skyldes sektorens cykliske natur, som afspejler den økonomi, som bankkunderne befinder sig i.
- Så i en situation, hvor inflationsforventningerne tikker op, og forventningerne til centralbankerne over tid vil kunne ændre sig, der vil det også over tid have effekt på den omkringliggende økonomi. Og det rammer de konjunkturfølsomme sektorer og også banksektoren, siger Otto Friedrichsen.
Han mener, at man lidt populært sagt kan se de stigende energipriser - hvis de bider sig fast - som en form for ekstraskat på forbrugerne og dermed også økonomien.
- Så jeg tror altså, at overskriften er, at man som investor forhåbentlig har en langsigtet fokuseret strategi.
- Og i forhold til de muligheder, der måtte opstå her, hvor markederne forholder sig til en geopolitisk risiko, der er ekstremt svær at kvantificere, og hvor olieprisen i høj grad er termometeret på situationen i Mellemøsten, der vil der komme reaktioner, hvor man på langt sigt også vil kunne finde rigtig attraktiv værdi. Men det er det dilemma, som mange sidder med i øjeblikket, siger Otto Friedrichsen.
I valutamarkedet har de gængse sikre havne - den amerikanske dollar og schweizerfrancen - begge været på vinderkurs over for euro siden weekenden.
.\˙ MarketWire
3/3 13:29
USA's og Israels angreb på Iran har sendt langt hovedparten af aktiemarkedet baglæns og også sendt obligationskurserne ned. Selv guld- og sølvprisen har svært ved at fastholde niveauet, og det er så som så med lommer, hvor investorerne kan undgå tab.
Det er realiteten på andendagen på børserne efter weekendens angreb, der dog har sendt olie- og gaspriserne højt til vejrs.
Til gengæld ødelægger de stigende energipriser stemningen om obligationer og aktier.
Og usikkerheden er ifølge Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, så stor, at det, investorerne er bedst tjent med, er at tage de lange briller på.
- Jeg tror i høj grad, at for rigtigt mange investorer, så er en geopolitisk usikkerhed, som den vi ser i Mellemøsten, ikke nødvendigvis noget, man skal forsøge at handle på eller time, fordi udfaldsrummene er så store.
- Jeg tror i højere grad, at man som privatinvestor skal fokusere og forholde sig til sin investeringsstrategi, og så når der bliver indbygget risikopræmier, eller vi ser markederne falde som led i de her klassiske risk-off reaktioner, forsøge at positionere sig langsigtet ved måske at samle op nogle steder, hvor tingene på et tidspunkt bliver overgjort, siger Otto Friedrichsen.
Hvor mulighederne er, er dog svært at sige.
Og kursfaldene har indtil videre ramt ret så bredt.
EUROPA HÅRDERE RAMT END USA
De europæiske markeder falder dog relativt mere end de amerikanske, der endda formåede at slutte i små plusser mandag.
Tirsdag dykker de amerikanske futures dog med 2,2 pct. målt på Nasdaq-indekset og 1,7 pct. målt på det brede S&P 500-indeks.
I Europa falder det tyske DAX-indeks med 3,8 pct., det franske og britiske indeks bakker med henholdsvis 3,1 pct. og 2,7 pct., og det hjemlige C25-indeks mister 2,7 pct. efter et minus på 0,3 pct. mandag.
Guldprisen er faldet et par pct. de seneste par dage, og den tiårige danske statsobligation er faldet til kurs 96,55 tirsdag middag fra 97,68 i fredags. Renterne bevæger sig modsat kursen på statsobligationer, så det svarer til en rentestigning på 14 basispoint til 2,66 pct.
Olieprisen er til gengæld steget 15 pct. de seneste to dage til 83,90 dollar per tønde af den europæiske referenceolie, Brent. Og naturgasprisen er tordnet i vejret med 84 pct. af frygt for, at Iran formår at lukke ned for skibstrafikken gennem Hormuzstrædet, hvor en stor del af verdens olieproduktion skal passere.
Samtidig skyldes de stigende renter og europæiske aktiers relativt sløje præstationer ifølge Otto Friedrichsen i høj grad inflationskomponenten - eller risikoen for, at de højere energipriser slår igennem i tiltagende inflation. Eksempelvis har de markante prisstigninger på naturgas også indflydelse på elprisen.
- I Europa fylder energidelen meget, specielt i forhold til naturgas og råolie, så det har en naturlig kobling til europæisk økonomi.
- Men aktiesammensætningen i Europa er også anderledes sammenlignet med i USA, hvor det i væsentlig grad var teknologiindekset, som var understøttende for udviklingen mandag, siger Otto Friedrichsen.
Han peger desuden på, at energiselskaberne fylder mere i USA end i Europa, der i højere grad er præget af industri og finans.
- Og bankerne er nede med 4 pct., når vi ser på Stoxx 600, så det er jo et af de områder, der er med til at fastholde Europa på de niveauer, vi ser i øjeblikket, siger Otto Friedrichsen.
At også bankerne falder skyldes sektorens cykliske natur, som afspejler den økonomi, som bankkunderne befinder sig i.
- Så i en situation, hvor inflationsforventningerne tikker op, og forventningerne til centralbankerne over tid vil kunne ændre sig, der vil det også over tid have effekt på den omkringliggende økonomi. Og det rammer de konjunkturfølsomme sektorer og også banksektoren, siger Otto Friedrichsen.
Han mener, at man lidt populært sagt kan se de stigende energipriser - hvis de bider sig fast - som en form for ekstraskat på forbrugerne og dermed også økonomien.
- Så jeg tror altså, at overskriften er, at man som investor forhåbentlig har en langsigtet fokuseret strategi.
- Og i forhold til de muligheder, der måtte opstå her, hvor markederne forholder sig til en geopolitisk risiko, der er ekstremt svær at kvantificere, og hvor olieprisen i høj grad er termometeret på situationen i Mellemøsten, der vil der komme reaktioner, hvor man på langt sigt også vil kunne finde rigtig attraktiv værdi. Men det er det dilemma, som mange sidder med i øjeblikket, siger Otto Friedrichsen.
I valutamarkedet har de gængse sikre havne - den amerikanske dollar og schweizerfrancen - begge været på vinderkurs over for euro siden weekenden.
.\˙ MarketWire
3/3 2026 17:38 ProInvestorNEWS 1131402 Olieprisen rammer ny top - meldinger om at Irak skruer ned for oliehanerne
3/3 15:50
Prisen på den amerikanske referenceolie, WTi, har tirsdag eftermiddag ramt en ny top, efter at Irak har skruet ned for sin olieproduktion på grund af begrænset adgang til olietankere som følge af krigen.
Det rapporterer Bloomberg.
Beslutningen viser, hvordan flaskehalse reducerer udbuddet af olie.
Ifølge Bloomberg har Irak reduceret produktionen fra oliefeltet West Qurna 2 med 450.000 tønder om dagen.
Desuden er det i færd med at lukke ned for produktion i feltet Rumaila, da lagrene er fyldt.
Bloomberg skriver desuden, at Irak kan få behov for at reducere produktionen med 3 mio. tønder om dagen, hvis situationen fortsætter.
En tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, koster tirsdag eftermiddag 77,37 dollar - 8,6 pct. mere end mandag. Siden USA's og Israels angreb på Iran blev indledt i weekenden, er prisen steget 15 pct. og har ramt det højeste niveau siden januar sidste år.
Den europæiske referenceolie, Brent, stiger med 8,2 pct. til 84,10 dollar. Også her er prisen steget over 15 pct. denne uge.
.\˙ MarketWire
3/3 15:50
Prisen på den amerikanske referenceolie, WTi, har tirsdag eftermiddag ramt en ny top, efter at Irak har skruet ned for sin olieproduktion på grund af begrænset adgang til olietankere som følge af krigen.
Det rapporterer Bloomberg.
Beslutningen viser, hvordan flaskehalse reducerer udbuddet af olie.
Ifølge Bloomberg har Irak reduceret produktionen fra oliefeltet West Qurna 2 med 450.000 tønder om dagen.
Desuden er det i færd med at lukke ned for produktion i feltet Rumaila, da lagrene er fyldt.
Bloomberg skriver desuden, at Irak kan få behov for at reducere produktionen med 3 mio. tønder om dagen, hvis situationen fortsætter.
En tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, koster tirsdag eftermiddag 77,37 dollar - 8,6 pct. mere end mandag. Siden USA's og Israels angreb på Iran blev indledt i weekenden, er prisen steget 15 pct. og har ramt det højeste niveau siden januar sidste år.
Den europæiske referenceolie, Brent, stiger med 8,2 pct. til 84,10 dollar. Også her er prisen steget over 15 pct. denne uge.
.\˙ MarketWire
3/3 2026 17:50 oneofakind 0131403 Better late than sorry. Jeg har afviklet mine olierelaterede inv. og udnytte muligheden for, gradvist at gå ind i mining. ;:)
