Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Da Corona lukkede verden ned i 2020, gav det et udbudschok for container- og transportindustrien i det hele taget. Er det samme ved at ske igen?
Corona lock-down var et chok
Det er 6 år siden, at Corona lockdown på kort sigt ændrede det globale aktiemarked, den globale økonomi, men også betød 3 gyldne år for transportindustrien. Her er nogle observationer og lidt ligheder men flere forskelle som gør det mindre sandsynligt, at det får samme effekt.
På vej ind i 2020 var verden præget af lavere vækst, og virksomheder var på vej til at indstile og tilpasse sig til det. På den måde burde udviklingen ikke komme massivt bag på selskaberne, som investorerne tog udgangspunkt i.
Transportkoas gav flaskehalse
Containerne var "de forkerte steder"
Selv om efterspørgslen var mindre, reducerede transportkaos tilgængelighed af komponenterne udbuddet mere end efterspørgslen faldt.
Det var ikke kun containerrater, men også prisen på luftfragt, som steg markant
For ikke kun men ikke mindst A.P. Møller-Mærsk varede de gode ratetider 3 år fra 2020-2022.
Aktiemarkedet fik sig den "normale" mavepuster med korrektioner på 3 uger, som rensede luften på en brøkdel af den tid, som den globale økonomi led under nedlukningen.
18 måneder inde i krisen fik verden i kølvandet på Corona nedlukning en pengepolitisk krise. Den pengepolitiske stimulans, som havde varet næsten uafbrudt siden finanskrisen i 2008 til 2020, fik ekstra gas i 2020 (pga Corona nedlukningen) og frem for at afbøde de vækstmæssige konsekvenser af en global nedlukning.
Det umønntede sig en markant og forsinket inflationseffekt, som verden først fik nogenlunde styr på 2,5 år senere.
En langvarig krig har store og dyre effekter
Krigen i Iran har, hvis den varer i en længere periode, potentialet til at ødelægge ganske meget:
Oliepriser omkring 100 USD/tønde, hvis det viser sig varigt, er et reelt udbudschok, som vil få konsekvenser for forbrugere, økonomier, vækst, inflation og renteudviklingen.
Hvor stor effekten er, afhænger af længden af perioden med høje priser.
Næsten al Iransk olie går til Asien med langt hovedparten til Kina og mindre til andre lande, som eksempelvis Indien. Det skyldes ikke mindst sanktioner.
På kort sigt slår priseffekten fulgt igennem (der er ingen eller få adfærdsændringer). Priseffekten slår også igennem bl.a. I USA og andre lande med større selvforsyningsgrad. Priser følger verdensmarkedet også selv om enkelte lande producerer den olie de selv skal bruge. Priseffekten for forbrugerne er der under alle omstændigheder.
På længere sigt, vil stigende priser, i givet fald de vil være vedvarende, blive overvæltet bredere i færdigvarepriser.
Hvis Hormuzstrædet og andre vandveje ikke kan blive forceret, vil det være en oliepris + udbudseffekt for transportselskaber.
Hvis Hormuzstrædet bliver lukket, vil det også - måske lidt overraskende, påføre Iran en meget stor økonomisk byrde. Olie er deres vigtigste eksportkilde og en lukning af strædet, vil også betyde, at Iran ikke kan eksportere.
En del af den fragt, som ikke kan transorteret på skib kan/vil gå via luften, men der er en grænse for hvor meget luftfragt kan håndtere.
Donald Trump har og er en x-faktor
I 2020 blev Joe Biden valgt til at tage over efter Donald Trump. Det gør en større forskel, at Donald Trump er "tilbage".
Der er midtsvejsvalg i 2026, og den valgkamp går igang i løbet af få måneder.
Hvis amerikanerne bliver mødt af høje benzinpriser, vil det være mindre sandsynligt, at republikanerne får flertallet i begge kamre. Det vil politisere den amerikanske indenrigspolitik i et omfang, som Donald Trump næppe synes er befordrende.
Hvad og hvornår der sker noget afhænger af hvornår Donald Trump spiser en TACO - altså hvornår hans rådgivere eller markedsstørrelser (oliepriser, renter, inflationsforventninger, risikosignaler, aktiekurser) får ham til at "erklære" sejr og sige, at han har vundet, og nu er han videre.
Donald Trump tænker ikke så meget på det man kender fra badminton som 3. bolden. Først er der den første tanke - serven - ideen. Så følger returneringen, 2. Bolden, modparten, Irans reaktion. Hvad der sker videre afhænger af 3. Bolden. Serverens ønske om at forsøge at dominere bolden og kampen. I mange situaitoner får man indtrykket af, at Donald Trump ikke har eller har haft fokus på 3. Eller efterfølgende bolde, men regner med at lave et "serve-es". (lex Venezuela, Grønland, Canada, Kina, andre lande med toldsatspres).
Spiser Donald Trump en TACO og/eller er Iran mere presset end indrømmet?
Vi er i krigens 3. uge. Den har allerede varet ganske (for) længe set i et finansielt og olieprisperspektiv. Oliepriserne er stadig meget høje og risikoen er, at det får en effekt for økonomien. I USA bliver FEDs muligheder for at sænke renterne færre, sværere, mindre på kort sigt. Det er mindre sandsynligt, at det sker på denne side af Jeroms Powells regeringsperiode, som slutter i maj. Det er udover "flugt til sikre havne" formentlig også noget af det som har styrket USD.
Det er tid til et Pivot. Kommer det og den allerede i denne uge?
Da Corona lukkede verden ned i 2020, gav det et udbudschok for container- og transportindustrien i det hele taget. Er det samme ved at ske igen?
Corona lock-down var et chok
Det er 6 år siden, at Corona lockdown på kort sigt ændrede det globale aktiemarked, den globale økonomi, men også betød 3 gyldne år for transportindustrien. Her er nogle observationer og lidt ligheder men flere forskelle som gør det mindre sandsynligt, at det får samme effekt.
På vej ind i 2020 var verden præget af lavere vækst, og virksomheder var på vej til at indstile og tilpasse sig til det. På den måde burde udviklingen ikke komme massivt bag på selskaberne, som investorerne tog udgangspunkt i.
Transportkoas gav flaskehalse
Containerne var "de forkerte steder"
Selv om efterspørgslen var mindre, reducerede transportkaos tilgængelighed af komponenterne udbuddet mere end efterspørgslen faldt.
Det var ikke kun containerrater, men også prisen på luftfragt, som steg markant
For ikke kun men ikke mindst A.P. Møller-Mærsk varede de gode ratetider 3 år fra 2020-2022.
Aktiemarkedet fik sig den "normale" mavepuster med korrektioner på 3 uger, som rensede luften på en brøkdel af den tid, som den globale økonomi led under nedlukningen.
18 måneder inde i krisen fik verden i kølvandet på Corona nedlukning en pengepolitisk krise. Den pengepolitiske stimulans, som havde varet næsten uafbrudt siden finanskrisen i 2008 til 2020, fik ekstra gas i 2020 (pga Corona nedlukningen) og frem for at afbøde de vækstmæssige konsekvenser af en global nedlukning.
Det umønntede sig en markant og forsinket inflationseffekt, som verden først fik nogenlunde styr på 2,5 år senere.
En langvarig krig har store og dyre effekter
Krigen i Iran har, hvis den varer i en længere periode, potentialet til at ødelægge ganske meget:
Oliepriser omkring 100 USD/tønde, hvis det viser sig varigt, er et reelt udbudschok, som vil få konsekvenser for forbrugere, økonomier, vækst, inflation og renteudviklingen.
Hvor stor effekten er, afhænger af længden af perioden med høje priser.
Næsten al Iransk olie går til Asien med langt hovedparten til Kina og mindre til andre lande, som eksempelvis Indien. Det skyldes ikke mindst sanktioner.
På kort sigt slår priseffekten fulgt igennem (der er ingen eller få adfærdsændringer). Priseffekten slår også igennem bl.a. I USA og andre lande med større selvforsyningsgrad. Priser følger verdensmarkedet også selv om enkelte lande producerer den olie de selv skal bruge. Priseffekten for forbrugerne er der under alle omstændigheder.
På længere sigt, vil stigende priser, i givet fald de vil være vedvarende, blive overvæltet bredere i færdigvarepriser.
Hvis Hormuzstrædet og andre vandveje ikke kan blive forceret, vil det være en oliepris + udbudseffekt for transportselskaber.
Hvis Hormuzstrædet bliver lukket, vil det også - måske lidt overraskende, påføre Iran en meget stor økonomisk byrde. Olie er deres vigtigste eksportkilde og en lukning af strædet, vil også betyde, at Iran ikke kan eksportere.
En del af den fragt, som ikke kan transorteret på skib kan/vil gå via luften, men der er en grænse for hvor meget luftfragt kan håndtere.
Donald Trump har og er en x-faktor
I 2020 blev Joe Biden valgt til at tage over efter Donald Trump. Det gør en større forskel, at Donald Trump er "tilbage".
Der er midtsvejsvalg i 2026, og den valgkamp går igang i løbet af få måneder.
Hvis amerikanerne bliver mødt af høje benzinpriser, vil det være mindre sandsynligt, at republikanerne får flertallet i begge kamre. Det vil politisere den amerikanske indenrigspolitik i et omfang, som Donald Trump næppe synes er befordrende.
Hvad og hvornår der sker noget afhænger af hvornår Donald Trump spiser en TACO - altså hvornår hans rådgivere eller markedsstørrelser (oliepriser, renter, inflationsforventninger, risikosignaler, aktiekurser) får ham til at "erklære" sejr og sige, at han har vundet, og nu er han videre.
Donald Trump tænker ikke så meget på det man kender fra badminton som 3. bolden. Først er der den første tanke - serven - ideen. Så følger returneringen, 2. Bolden, modparten, Irans reaktion. Hvad der sker videre afhænger af 3. Bolden. Serverens ønske om at forsøge at dominere bolden og kampen. I mange situaitoner får man indtrykket af, at Donald Trump ikke har eller har haft fokus på 3. Eller efterfølgende bolde, men regner med at lave et "serve-es". (lex Venezuela, Grønland, Canada, Kina, andre lande med toldsatspres).
Spiser Donald Trump en TACO og/eller er Iran mere presset end indrømmet?
Vi er i krigens 3. uge. Den har allerede varet ganske (for) længe set i et finansielt og olieprisperspektiv. Oliepriserne er stadig meget høje og risikoen er, at det får en effekt for økonomien. I USA bliver FEDs muligheder for at sænke renterne færre, sværere, mindre på kort sigt. Det er mindre sandsynligt, at det sker på denne side af Jeroms Powells regeringsperiode, som slutter i maj. Det er udover "flugt til sikre havne" formentlig også noget af det som har styrket USD.
Det er tid til et Pivot. Kommer det og den allerede i denne uge?
17/3 2026 01:07 EliotSpitzer 1
131618 "Der er ingen politisk reaktion, der kan stoppe denne stigning i råolien," siger Jeff Currie fra Carlyle.
Onsdag besluttede Det Internationale Energiagentur at frigive 400 millioner tønder fra nødlageret - den største enkeltfrigivelse nogensinde - mens regeringer forsøger at begrænse et prisstød drevet af Mellemøstkrigen.
https://youtube.com/shorts/Qvev7I9CzxU?si=LIAkw8PxnFZDQKP9
Onsdag besluttede Det Internationale Energiagentur at frigive 400 millioner tønder fra nødlageret - den største enkeltfrigivelse nogensinde - mens regeringer forsøger at begrænse et prisstød drevet af Mellemøstkrigen.
https://youtube.com/shorts/Qvev7I9CzxU?si=LIAkw8PxnFZDQKP9
