Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Netcompany: Forøget marginmål er et godt tegn


131781 ProInvestorNEWS 27/3 2026 08:56
5
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Netcompany opjusterede i går sine forventninger til 2026. Det giver en forventet og fortjent kursstigning

Opjusteringen skyldes en forventning om højere indtjeningsmargin (EBITDA)
Den forventede vækst i omsætningen fastholdes
Normen er at en højere margin og ultimativt en højere indtjening, bliver drevet af stigende omsætning, som betyder en bedre kapacitetsudnyttelse.
Det er ikke tilfældet her.
Netcompany høster deres egne AI fordele og har skarpt fokus på effektiviseringer og kapacitetsudnyttelse.
De seneste måneder har investorerne generelt sendt software aktier ned på frygt for at AI giver mindre arbejde og presset indtjening til selskaberne
Her og nu sender Netcomany et andet signal.


5 % kurslettelse
Investorerne vil allerhelst have forøgede vækstforventninger, som slår igennem med en bedre kapacitetsudnyttelse; stigende margin og bundlinje. Når det er sagt, er stigende margin absolut også positivt. Især med de seneste måneders kursudvikling in mente. Mon ikke investorerne veksler meddelelsen til en 5 % stigning +/-?



27/3 2026 08:58 ProInvestorNEWS 2131782



Netcompany opjusterer forventningerne til hele årets indtjeningsmargin

27/3 06:34

Yderligere effektiviseringer i forretningen og løbende integration af kunstig intelligens har fået Netcompany til at tro på en bedring af sin indtjening i hele året.

It-selskabet venter nu en justeret EBITDA-margin eksklusive Netcompany Banking Services (NBS) mellem 17 og 20 pct. mod tidligere ventet 16-19 pct.

Inklusive NBS ventes der nu en justeret EBITDA-margin mellem 16 og 19 pct. mod tidligere ventet 15-18 pct.

- Som en førende europæisk leverandør af komplekse it-løsninger i regulerede miljøer inden for både den offentlige og den private sektor stræber vi konstant efter at blive bedre til det, vi gør, siger André Rogaczewski, der er administrerende direktør hos Netcompany, i en meddelelse.

- De seneste års løbende investeringer i platforme og produkter med indbygget kunstig intelligens samt i en ansvarlig metodik til implementering af kunstig intelligens har positioneret Netcompany som en europæisk førende aktør inden for levering og/eller modernisering af yderst komplekse systemer af høj kvalitet - til tiden, inden for budgettet og med reduceret risiko, fortsætter han.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT