Hvorfor ligger ESG stadig under 4 kr? Det aner jeg faktisk ikke helt. Alt andet lige burde de høje olie- og energipriser accelerere skiftet til mere solenergi i Danmark. Og helt ærligt: Jeg kan ikke helt forstå, at folk ikke ser fordelene ved at producere deres egen elektricitet.
Forestil dig hverdagen, hvor du hele tiden vælger mellem at eje noget selv eller betale andre for at levere det:
Du kører i egen bil i stedet for at tage taxi hver dag. Ja, du skal investere 300.000-600.000 kr. i bilen upfront, men derefter sparer du masser af penge på taxature, og du har frihed og fleksibilitet.
Du ejer dit hus i stedet for at leje. Du betaler en stor sum, men slipper for at smide penge ud hver måned til en udlejer.
Du laver din egen middag i køkkenet i stedet for at bestille fra et catering-firma eller spise på restaurant hver dag. Det er billigere og ofte bedre.
Og når dit køkken eller tag er slidt op, investerer du i et nyt - fordi du alligevel skal have det.
De fleste danskere ser klart fordelene ved disse valg. De forstår, at en upfront-investering kan betale sig rigtig godt på lang sigt.
Nu til det, der er nyt:
I dag har du også mulighed for at producere din egen elektricitet hjemme - præcis som du laver din egen mad eller kører i din egen bil. Med et BIPV-solcelletag (et tag, hvor solcellerne er integreret direkte i tagbelægningen) er det ikke bare en "grøn tilføjelse". Det er en investering i det tag, du alligevel skal have engang. Sådan fungerer det i praksis. Et traditionelt nyt tag koster typisk 1.000-2.500 kr. pr. m².
Et BIPV-solcelletag koster typisk 2.000-4.000 kr. pr. m² (for et gennemsnitligt parcelhus på ca. 150 m² tagareal ligger det ofte på 270.000-450.000 kr. inkl. montering). Du betaler altså en merpris - men til gengæld får du et fuldt funktionelt, pænt tag plus en strømproducent, der i 25-30+ år leverer billig egen el.
Du undgår at betale elselskabets fulde pris med profit, skatter, afgifter og nettab oveni. Mange husejere sparer 10.000-15.000 kr. eller mere om året på elregningen, afhængig af forbrug, orientering og eventuelt batteri. Efter 8-15 års tilbagebetalingstid (ofte hurtigere, hvis taget skulle skiftes alligevel) er strømmen næsten "gratis" i mange år fremover. Det er præcis som at købe en bil: Du betaler en større sum én gang.
Derefter sparer du penge hver dag i mange år.
Du får noget, der giver dig frihed og værdi - i stedet for at blive ved med at betale til andre (taxi, elselskab).
Eller som at investere i et nyt køkken: Du vælger en bedre løsning, der både ser godt ud og sparer dig penge på lang sigt. Hvorfor tøver mange alligevel? Fordi et tag ikke skiftes hvert 5. år som en bil eller et køkken. Det sker kun, når det er nødvendigt (læk, slid, æstetik). Derfor tænker mange: "Mit tag er stadig ok - hvorfor betale merprisen nu?"
Derudover spiller æstetik, garanti på tæthed over tid og lidt lavere effektivitet (5-15 %) ind for nogle.
Men teknologien er blevet mega meget bedre, garantierne er stærkere, og prisen er faldet mega meget de seneste år. Den simple bundlinje. Hvis dit tag alligevel trænger til udskiftning inden for de næste 5-10 år, så er et BIPV-solcelletag ofte en rigtig fornuftig investering - ligesom at vælge en god bil frem for taxi, eje dit hus frem for at leje, eller lave din egen mad frem for at bestille udefra. Du betaler én gang for det tag, du alligevel skal have.
Derefter arbejder solen for dig i årtier - og du sparer penge i stedet for at sende dem til elselskabets aktionærer og statens kasser. Det er ikke en fancy gadget.
Det er at tage ejerskab over din egen boligs energi, præcis som du tager ejerskab over din bil, dit hus og din hverdag. De fleste, der har taget springet, fortryder det ikke. De nyder bare den lavere elregning og følelsen af, at taget faktisk producerer værdi i stedet for bare at ligge der.
Eget decentraliseret el-værk ligger lige til højrebenet for de fleste husejere i Danmark - vil jeg mene. Med over 1 million parcelhuse er potentialet enormt. Det handler ikke kun om at være grøn, det handler om at tage kontrol over sin egen energi og spare penge år efter år.
Kombiner gerne med:
- skift til en varmepumpe i stedet for at blive ved med det dyre oliefyr eller gasfyr.
- efterisolerer huset for at mindske varmetabet og spare på varmeregningen.
- køber energirigtige hvidevarer, selvom de er lidt dyrere i indkøb, fordi de bruger langt mindre strøm over tid.
- installerer batteri til el-lagring for at bruge egen producerede strøm, når solen ikke skinner, købe billig strøm fra nettet om natten, sælge overskudsstrøm i peak-load perioder – og endda tilslutte deres elbil (EV) til batteriet for at få dobbelt batterikapacitet og dermed mulighed for endnu mere intelligent el-handel. (Ennogie har store 64 kwh batterier til ca. 100.000kr mig bekendt) + moms og tilslutning.
Varmepumpe + elbiler:
Danskerne sparer ofte 15.000–27.000 kr. om året kombineret (ifølge Green Power Denmark).
Efterisolering og nye vinduer:
Klassiske energirenoveringer, som mange gør, når de alligevel renoverer.
Køkkenhave:
Et lavtærskel-eksempel på selvforsyning – præcis som egen el-produktion.
Elbil er en selvfølge.
Folk er villige til at lægge penge upfront i ting, der giver kontrol, frihed og lavere løbende omkostninger – præcis som BIPV gør det for el.
Derfor vurderer jeg, at BIPV går en stor fremtid i møde i det kommende årti. BIPV koster lidt mere end almindelige solceller (typisk 20-40 % merpris), men det er ikke bare solceller smækket oven på et eksisterende tegltag – det er et komplet, integreret tag, der både ser flot ud og producerer strøm. Jeg ser BIPV som BMW’en, Teslaen eller Mercedes’en blandt tagløsninger:
noget folk gerne betaler ekstra for, fordi de vil have kvalitet, æstetik og langsigtede besparelser. Almindelige PV-løsninger er perfekte for dem med strammere økonomi, der prioriterer laveste pris. Der er klart marked for begge typer – og med det voksende fokus på energieffektive og smukke boliger bliver BIPV kun mere relevant fremover.
Læs gerne mere om potentialet i Ennogie-chatten.
Globalt forventes el-forbruget at vokse markant – nogle analyser peger på en stigning på omkring 30-40 % i el-efterspørgslen frem mod 2035, drevet af elbiler, datacentre, AI, køling og elektrificering.
Samtidig ventes solenergi at være den helt store vækstdriver i det kommende årti, med en massiv udbygning af kapacitet verden over. Der er altså både et stort behov og en klar teknologisk retning – og i Danmark kan hundredtusindvis af husejere være med til at løse det ved at tage ejerskab over deres eget tag.
Jeg ejer selv aktier i Danmarks største og førende BIPV-firma Ennogie samt i verdens mest innovative energi- og AI-firma Tesla. (se Tesla og ESG chatten) - har suppleret aktier i begge firmaer i ugens løb.
Disclaimer: Dette er ikke investeringsrådgivning. Aktieinvestering involverer risiko for tab af kapital. Gør altid din egen research og overvej din personlige økonomiske situation, før du investerer.
Forestil dig hverdagen, hvor du hele tiden vælger mellem at eje noget selv eller betale andre for at levere det:
Du kører i egen bil i stedet for at tage taxi hver dag. Ja, du skal investere 300.000-600.000 kr. i bilen upfront, men derefter sparer du masser af penge på taxature, og du har frihed og fleksibilitet.
Du ejer dit hus i stedet for at leje. Du betaler en stor sum, men slipper for at smide penge ud hver måned til en udlejer.
Du laver din egen middag i køkkenet i stedet for at bestille fra et catering-firma eller spise på restaurant hver dag. Det er billigere og ofte bedre.
Og når dit køkken eller tag er slidt op, investerer du i et nyt - fordi du alligevel skal have det.
De fleste danskere ser klart fordelene ved disse valg. De forstår, at en upfront-investering kan betale sig rigtig godt på lang sigt.
Nu til det, der er nyt:
I dag har du også mulighed for at producere din egen elektricitet hjemme - præcis som du laver din egen mad eller kører i din egen bil. Med et BIPV-solcelletag (et tag, hvor solcellerne er integreret direkte i tagbelægningen) er det ikke bare en "grøn tilføjelse". Det er en investering i det tag, du alligevel skal have engang. Sådan fungerer det i praksis. Et traditionelt nyt tag koster typisk 1.000-2.500 kr. pr. m².
Et BIPV-solcelletag koster typisk 2.000-4.000 kr. pr. m² (for et gennemsnitligt parcelhus på ca. 150 m² tagareal ligger det ofte på 270.000-450.000 kr. inkl. montering). Du betaler altså en merpris - men til gengæld får du et fuldt funktionelt, pænt tag plus en strømproducent, der i 25-30+ år leverer billig egen el.
Du undgår at betale elselskabets fulde pris med profit, skatter, afgifter og nettab oveni. Mange husejere sparer 10.000-15.000 kr. eller mere om året på elregningen, afhængig af forbrug, orientering og eventuelt batteri. Efter 8-15 års tilbagebetalingstid (ofte hurtigere, hvis taget skulle skiftes alligevel) er strømmen næsten "gratis" i mange år fremover. Det er præcis som at købe en bil: Du betaler en større sum én gang.
Derefter sparer du penge hver dag i mange år.
Du får noget, der giver dig frihed og værdi - i stedet for at blive ved med at betale til andre (taxi, elselskab).
Eller som at investere i et nyt køkken: Du vælger en bedre løsning, der både ser godt ud og sparer dig penge på lang sigt. Hvorfor tøver mange alligevel? Fordi et tag ikke skiftes hvert 5. år som en bil eller et køkken. Det sker kun, når det er nødvendigt (læk, slid, æstetik). Derfor tænker mange: "Mit tag er stadig ok - hvorfor betale merprisen nu?"
Derudover spiller æstetik, garanti på tæthed over tid og lidt lavere effektivitet (5-15 %) ind for nogle.
Men teknologien er blevet mega meget bedre, garantierne er stærkere, og prisen er faldet mega meget de seneste år. Den simple bundlinje. Hvis dit tag alligevel trænger til udskiftning inden for de næste 5-10 år, så er et BIPV-solcelletag ofte en rigtig fornuftig investering - ligesom at vælge en god bil frem for taxi, eje dit hus frem for at leje, eller lave din egen mad frem for at bestille udefra. Du betaler én gang for det tag, du alligevel skal have.
Derefter arbejder solen for dig i årtier - og du sparer penge i stedet for at sende dem til elselskabets aktionærer og statens kasser. Det er ikke en fancy gadget.
Det er at tage ejerskab over din egen boligs energi, præcis som du tager ejerskab over din bil, dit hus og din hverdag. De fleste, der har taget springet, fortryder det ikke. De nyder bare den lavere elregning og følelsen af, at taget faktisk producerer værdi i stedet for bare at ligge der.
Eget decentraliseret el-værk ligger lige til højrebenet for de fleste husejere i Danmark - vil jeg mene. Med over 1 million parcelhuse er potentialet enormt. Det handler ikke kun om at være grøn, det handler om at tage kontrol over sin egen energi og spare penge år efter år.
Kombiner gerne med:
- skift til en varmepumpe i stedet for at blive ved med det dyre oliefyr eller gasfyr.
- efterisolerer huset for at mindske varmetabet og spare på varmeregningen.
- køber energirigtige hvidevarer, selvom de er lidt dyrere i indkøb, fordi de bruger langt mindre strøm over tid.
- installerer batteri til el-lagring for at bruge egen producerede strøm, når solen ikke skinner, købe billig strøm fra nettet om natten, sælge overskudsstrøm i peak-load perioder – og endda tilslutte deres elbil (EV) til batteriet for at få dobbelt batterikapacitet og dermed mulighed for endnu mere intelligent el-handel. (Ennogie har store 64 kwh batterier til ca. 100.000kr mig bekendt) + moms og tilslutning.
Varmepumpe + elbiler:
Danskerne sparer ofte 15.000–27.000 kr. om året kombineret (ifølge Green Power Denmark).
Efterisolering og nye vinduer:
Klassiske energirenoveringer, som mange gør, når de alligevel renoverer.
Køkkenhave:
Et lavtærskel-eksempel på selvforsyning – præcis som egen el-produktion.
Elbil er en selvfølge.
Folk er villige til at lægge penge upfront i ting, der giver kontrol, frihed og lavere løbende omkostninger – præcis som BIPV gør det for el.
Derfor vurderer jeg, at BIPV går en stor fremtid i møde i det kommende årti. BIPV koster lidt mere end almindelige solceller (typisk 20-40 % merpris), men det er ikke bare solceller smækket oven på et eksisterende tegltag – det er et komplet, integreret tag, der både ser flot ud og producerer strøm. Jeg ser BIPV som BMW’en, Teslaen eller Mercedes’en blandt tagløsninger:
noget folk gerne betaler ekstra for, fordi de vil have kvalitet, æstetik og langsigtede besparelser. Almindelige PV-løsninger er perfekte for dem med strammere økonomi, der prioriterer laveste pris. Der er klart marked for begge typer – og med det voksende fokus på energieffektive og smukke boliger bliver BIPV kun mere relevant fremover.
Læs gerne mere om potentialet i Ennogie-chatten.
Globalt forventes el-forbruget at vokse markant – nogle analyser peger på en stigning på omkring 30-40 % i el-efterspørgslen frem mod 2035, drevet af elbiler, datacentre, AI, køling og elektrificering.
Samtidig ventes solenergi at være den helt store vækstdriver i det kommende årti, med en massiv udbygning af kapacitet verden over. Der er altså både et stort behov og en klar teknologisk retning – og i Danmark kan hundredtusindvis af husejere være med til at løse det ved at tage ejerskab over deres eget tag.
Jeg ejer selv aktier i Danmarks største og førende BIPV-firma Ennogie samt i verdens mest innovative energi- og AI-firma Tesla. (se Tesla og ESG chatten) - har suppleret aktier i begge firmaer i ugens løb.
Disclaimer: Dette er ikke investeringsrådgivning. Aktieinvestering involverer risiko for tab af kapital. Gør altid din egen research og overvej din personlige økonomiske situation, før du investerer.
https://x.com/jackprandelli/status/2037618690250674279?s=20
Larry Fink (BlackRock CEO) giver verden to ekstreme scenarier for olien:
Det ene fører til rigelig energi og vækst - olie tilbage mod $40.
Det andet fører til global recession - olie på $150 i årevis.
Iran normaliseres + Hormuz genåbnes fuldt → iransk og regional olie flyder frit igen → prisen styrtdykker.
Iran forbliver en permanent trussel mod skibsfart, Hormuz og GCC-landene → vedvarende risikopræmie → olie over $100, tæt på $150 i flere år. $150 olie i længere tid = en massiv "regressiv skat" på hele verdensøkonomien → sandsynligvis en stark and steep global recession, som Fink selv kalder det.
Der er (ifølge Fink) ikke meget imellem de to yderpunkter.
Men virkeligheden er sjældent så binær. Lige nu (slut marts 2026) ligger Brent-olien omkring $100-110 - markant højere end før eskaleringen, fordi Hormuz-trafikken (som normalt håndterer ~20-27% af verdens søbårne olie) er stærkt forstyrret.
Mere realistisk base case:
Olieprisen lander snarere i $60-90 området på mellemlang sigt - måske $70-85 i gennemsnit for 2026, hvis der kommer en delvis de-eskalering.
Hvorfor ikke $40?
Globalt energibehov vokser stadig hurtigere end ny olieproduktion kan skaleres op (især med AI-drevne datacentre, emerging markets og transport).
For at øge produktionen markant skal der investeres massivt i nye projekter - og det driver omkostningerne og dermed prisen op. Plus: selv efter en fredsaftale tager det tid at genopbygge tillid, infrastruktur og shipping-ruter (Ras Laffan og lignende anlæg genopbygges ikke på måneder).
Hvorfor ikke $150 i årevis?
Ved så høje priser udløses hurtig efterspørgselsdestruktion + massiv acceleration af substitution:
flere EV'er, mere energieffektivitet, og især solar + storage bliver ekstremt attraktive. Høj oliepris har historisk altid boostet investeringer i alternativer.
Begge Finks scenarier er faktisk positive for solar:
Lav olie ($40-70): Billig energi driver økonomisk vækst → flere penge og politisk vilje til at investere i vedvarende energi. Solar er allerede konkurrencedygtig på LCOE i mange markeder.
Høj olie ($100-150): Direkte katalysator for energi-transitionen. Landene og virksomhederne "flytter sig så hurtigt mod solar", som Fink selv nævner. Høje fossile priser gør vedvarende energi endnu mere økonomisk overlegen.
Kort sagt:
Verden er ikke længere i 2010'ernes verden med ubegrænset billig olie. Strukturelt peger alt mod et højere "normalniveau" end før.
Solar vinder uanset om vi får det grønne eller det røde scenarie - enten via billig vækst eller via dyr fossil energi, der tvinger substitution.
Finks analyse er god til at vise yderpunkterne og risiciene.
Men det mest sandsynlige er et mellemliggende scenarie med vedvarende geopolitisk premium + voksende energibehov.
Larry Fink (BlackRock CEO) giver verden to ekstreme scenarier for olien:
Det ene fører til rigelig energi og vækst - olie tilbage mod $40.
Det andet fører til global recession - olie på $150 i årevis.
Iran normaliseres + Hormuz genåbnes fuldt → iransk og regional olie flyder frit igen → prisen styrtdykker.
Iran forbliver en permanent trussel mod skibsfart, Hormuz og GCC-landene → vedvarende risikopræmie → olie over $100, tæt på $150 i flere år. $150 olie i længere tid = en massiv "regressiv skat" på hele verdensøkonomien → sandsynligvis en stark and steep global recession, som Fink selv kalder det.
Der er (ifølge Fink) ikke meget imellem de to yderpunkter.
Men virkeligheden er sjældent så binær. Lige nu (slut marts 2026) ligger Brent-olien omkring $100-110 - markant højere end før eskaleringen, fordi Hormuz-trafikken (som normalt håndterer ~20-27% af verdens søbårne olie) er stærkt forstyrret.
Mere realistisk base case:
Olieprisen lander snarere i $60-90 området på mellemlang sigt - måske $70-85 i gennemsnit for 2026, hvis der kommer en delvis de-eskalering.
Hvorfor ikke $40?
Globalt energibehov vokser stadig hurtigere end ny olieproduktion kan skaleres op (især med AI-drevne datacentre, emerging markets og transport).
For at øge produktionen markant skal der investeres massivt i nye projekter - og det driver omkostningerne og dermed prisen op. Plus: selv efter en fredsaftale tager det tid at genopbygge tillid, infrastruktur og shipping-ruter (Ras Laffan og lignende anlæg genopbygges ikke på måneder).
Hvorfor ikke $150 i årevis?
Ved så høje priser udløses hurtig efterspørgselsdestruktion + massiv acceleration af substitution:
flere EV'er, mere energieffektivitet, og især solar + storage bliver ekstremt attraktive. Høj oliepris har historisk altid boostet investeringer i alternativer.
Begge Finks scenarier er faktisk positive for solar:
Lav olie ($40-70): Billig energi driver økonomisk vækst → flere penge og politisk vilje til at investere i vedvarende energi. Solar er allerede konkurrencedygtig på LCOE i mange markeder.
Høj olie ($100-150): Direkte katalysator for energi-transitionen. Landene og virksomhederne "flytter sig så hurtigt mod solar", som Fink selv nævner. Høje fossile priser gør vedvarende energi endnu mere økonomisk overlegen.
Kort sagt:
Verden er ikke længere i 2010'ernes verden med ubegrænset billig olie. Strukturelt peger alt mod et højere "normalniveau" end før.
Solar vinder uanset om vi får det grønne eller det røde scenarie - enten via billig vækst eller via dyr fossil energi, der tvinger substitution.
Finks analyse er god til at vise yderpunkterne og risiciene.
Men det mest sandsynlige er et mellemliggende scenarie med vedvarende geopolitisk premium + voksende energibehov.
Børsmeddelelse nr. 4 2026, Præcisering af forventningerne til 2025 og forventninger til 2026 - se link::::
https://via.ritzau.dk/ir-files/13560818/14862903/17552/B%C3%B8rsmeddelelse%20nr.%204.%202026%20Pr%C3%A6cisering%20af%20forventningerne%20til%202025%20og%20forventninger%20til%202026.pdf
Derfor vurderer jeg stadig, at Ennogie går en stor fremtid i møde i det kommende årti. Selvom Ennogie har justeret 2025-forventningerne lidt ned til 52-53 mio. kr. i omsætning (fordi en del af et større projekt er rykket til 2026), leverede selskabet et meget stærkt Q4 2025 med ca. 33 mio. kr. i omsætning og 8 mio. kr. i EBITDA - svarende til en EBITDA-margin på ca. 25 %.
Det viser, at organisationen kan skalere og levere god indtjening, når volumen er der.
For 2026 forventer Ennogie omsætning på 55-65 mio. kr. og positiv EBITDA på 1-4 mio. kr. Væksten forventes drevet af salg af den standard sorte tagløsning, de nye facade- og røde tagløsninger samt kommerciel opstart og salg af selskabets batterisystem i andet halvår af 2026.
Jeg tror desuden, at 2. halvår 2026 (H2) kan blive ekstra stærkt. Fra H2 af 2026 træder EU's reviderede bygningsdirektiv (EPBD) i kraft, som kræver, at nye offentlige og erhvervsbygninger over 250 m² skal være optimeret til solenergi. Det kan udløse større ordrer på integrerede tag- og facadeløsninger, som muligvis ikke er fuldt indregnet i den nuværende guidance. Kombineret med de nye produktlanceringer og batterisystemet giver det et solidt potentiale for acceleration.
I 2027 forventer jeg fuld skrue, hvor EU-direktivet for alvor begynder at slå igennem i Danmark og resten af EU.
Med en helt anden pipeline af produkter (standard sort tag, nye røde tagløsninger, facade-løsninger og batterisystem) er det absolut muligt at ramme over 120–130 mio. kr. i omsætning allerede i 2027.
Historisk set steg kursen til ca. 33 kr., da omsætningen i 2023 ramte 90-100 mio. kr.
Hvis Ennogie når op over 120 mio. kr. i 2027, vurderer jeg, at kursen har et solidt potentiale til at blæse betydeligt over 25 kr. igen – forudsat at de nye produkter slår igennem og markedet belønner væksten.
Fra den nuværende kurs på ca. 3,8 kr. til 26 kr. svarer det til en ca. 7-dobling (3,8 × 7 = 26,6). For den spekulative investor kan der potentielt være et x7++ afkast inden for de næste 18 måneder, hvis væksten accelererer som forventet og markedet belønner den positive udvikling.
Disclaimer: Dette er ikke investeringsrådgivning. Aktieinvestering involverer risiko for tab af kapital. Gør altid din egen research og overvej din personlige økonomiske situation, før du investerer.
https://via.ritzau.dk/ir-files/13560818/14862903/17552/B%C3%B8rsmeddelelse%20nr.%204.%202026%20Pr%C3%A6cisering%20af%20forventningerne%20til%202025%20og%20forventninger%20til%202026.pdf
Derfor vurderer jeg stadig, at Ennogie går en stor fremtid i møde i det kommende årti. Selvom Ennogie har justeret 2025-forventningerne lidt ned til 52-53 mio. kr. i omsætning (fordi en del af et større projekt er rykket til 2026), leverede selskabet et meget stærkt Q4 2025 med ca. 33 mio. kr. i omsætning og 8 mio. kr. i EBITDA - svarende til en EBITDA-margin på ca. 25 %.
Det viser, at organisationen kan skalere og levere god indtjening, når volumen er der.
For 2026 forventer Ennogie omsætning på 55-65 mio. kr. og positiv EBITDA på 1-4 mio. kr. Væksten forventes drevet af salg af den standard sorte tagløsning, de nye facade- og røde tagløsninger samt kommerciel opstart og salg af selskabets batterisystem i andet halvår af 2026.
Jeg tror desuden, at 2. halvår 2026 (H2) kan blive ekstra stærkt. Fra H2 af 2026 træder EU's reviderede bygningsdirektiv (EPBD) i kraft, som kræver, at nye offentlige og erhvervsbygninger over 250 m² skal være optimeret til solenergi. Det kan udløse større ordrer på integrerede tag- og facadeløsninger, som muligvis ikke er fuldt indregnet i den nuværende guidance. Kombineret med de nye produktlanceringer og batterisystemet giver det et solidt potentiale for acceleration.
I 2027 forventer jeg fuld skrue, hvor EU-direktivet for alvor begynder at slå igennem i Danmark og resten af EU.
Med en helt anden pipeline af produkter (standard sort tag, nye røde tagløsninger, facade-løsninger og batterisystem) er det absolut muligt at ramme over 120–130 mio. kr. i omsætning allerede i 2027.
Historisk set steg kursen til ca. 33 kr., da omsætningen i 2023 ramte 90-100 mio. kr.
Hvis Ennogie når op over 120 mio. kr. i 2027, vurderer jeg, at kursen har et solidt potentiale til at blæse betydeligt over 25 kr. igen – forudsat at de nye produkter slår igennem og markedet belønner væksten.
Fra den nuværende kurs på ca. 3,8 kr. til 26 kr. svarer det til en ca. 7-dobling (3,8 × 7 = 26,6). For den spekulative investor kan der potentielt være et x7++ afkast inden for de næste 18 måneder, hvis væksten accelererer som forventet og markedet belønner den positive udvikling.
Disclaimer: Dette er ikke investeringsrådgivning. Aktieinvestering involverer risiko for tab af kapital. Gør altid din egen research og overvej din personlige økonomiske situation, før du investerer.
Så er generalforsamlig overstået og vi fil lidt tal at lege med. 11.5 kr nye penge fra "kyndige" investorer. Her mini analyse med de informerede tal. Bull case og Blue Sky case kommer senere - efter Q1-regnskab da jeg forventer ny up-date fra ledelsen
ENNOGIE_ANALYSE_04_MAJ.pdf
ENNOGIE_ANALYSE_04_MAJ.pdf
5/5 2026 06:31 StockBull 0
132176 Inkluderet bear case i samme skema. Bull case og Blue Sky case kommer senere - efter Q1-regnskab da jeg forventer ny up-date fra ledelsenENNOGIE_BASE_and_BEAR_case_5_maj_2..
ENNOGIE_BASE_and_BEAR_case_5_maj_2..
Bull case og Blue Sky case her - vil blive opdateret efter hvert kvartals rapport i en samlet analyse som så indeholder bear, base, bull og blue sky estimater.Bull_og_Blue_sky_case_estimat_6_ma..
Bull_og_Blue_sky_case_estimat_6_ma..