Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Våbenhvilen i 2 uger får oliepriserne til at styrtdykke og aktierne til at stige markant. Alt er ikke løst, men investorerne håber på den "gode" løsning
USA og Iran har, i det mindste kortvarigt indstillet deres kamphandlinger
For en periode på 2 uger, skal Hormuz strædet åbnes, mens der bliver arbejdet på en langsigtet løsning
Iran kræver på sin side i en 10 punkts plan en varig ikke angrebsløsning med tilhørende krigserstatning mod at de forpligter sig til ikke at have atomvåben
Det vil være urealistisk at forestille sig krigserstatning, men USA er også nødt til at give "noget".
Passagen i Hormuzstrædet skal genåbnes
Det tager dog noget mere end blot 2 uger for at sejladsen kan normaliseres.
Investorerne drager et lettelsens suk og sender aktierne op med 3-4 %
Oliepriserne falder med ca. 10 %. I USA er der stigninger på ca. 3 % i futures formarkedet.
I Asien stiger aktierne mere end det. Det skyldes ikke mindst, at iransk olie netop bliver solgt til Kina/Indien og Asien er afhængig af olieimport. Her er der tale om både en lettelse i form af prisfald, men også stigende sandsynlighed for at man ikke løber tør for olie.
I Europa vil kursstigningerne formentlig ligge på lidt mere end i USA.
En stigning på 3-5 % på indeksnivau vil være naturligt og forventeligt
Det bliver en af de bedste dage længe for de danske aktier. Investorerne vil nyde dagen i dag som om den langsigtet kan skabe mindre uro. Hvad der derefter kommer vil tiden vise.
Carpe Diem!
Våbenhvilen i 2 uger får oliepriserne til at styrtdykke og aktierne til at stige markant. Alt er ikke løst, men investorerne håber på den "gode" løsning
USA og Iran har, i det mindste kortvarigt indstillet deres kamphandlinger
For en periode på 2 uger, skal Hormuz strædet åbnes, mens der bliver arbejdet på en langsigtet løsning
Iran kræver på sin side i en 10 punkts plan en varig ikke angrebsløsning med tilhørende krigserstatning mod at de forpligter sig til ikke at have atomvåben
Det vil være urealistisk at forestille sig krigserstatning, men USA er også nødt til at give "noget".
Passagen i Hormuzstrædet skal genåbnes
Det tager dog noget mere end blot 2 uger for at sejladsen kan normaliseres.
Investorerne drager et lettelsens suk og sender aktierne op med 3-4 %
Oliepriserne falder med ca. 10 %. I USA er der stigninger på ca. 3 % i futures formarkedet.
I Asien stiger aktierne mere end det. Det skyldes ikke mindst, at iransk olie netop bliver solgt til Kina/Indien og Asien er afhængig af olieimport. Her er der tale om både en lettelse i form af prisfald, men også stigende sandsynlighed for at man ikke løber tør for olie.
I Europa vil kursstigningerne formentlig ligge på lidt mere end i USA.
En stigning på 3-5 % på indeksnivau vil være naturligt og forventeligt
Det bliver en af de bedste dage længe for de danske aktier. Investorerne vil nyde dagen i dag som om den langsigtet kan skabe mindre uro. Hvad der derefter kommer vil tiden vise.
Carpe Diem!
8/4 2026 07:36 ProInvestorNEWS 2
131894 Chefstrateg forudser festdag især for europæiske aktier - men klø til energiaktier
8/4 07:14
Våbenhvilen mellem USA og Iran vil føre til en festdag på aktiemarkedet, hvor særligt de europæiske aktier ventes at blive sendt i vejret, mens energiaktierne omvendt står til klø.
Sådan lyder vurderingen fra Frank Øland, der er chefstrateg hos Danske Bank.
- Det er især de cykliske aktier og vækstaktierne, som kommer til at stige massivt i dag. Industriaktierne mfl. kommer til at stige på en kombination af lavere energipriser, lavere renter og forbedrede vækstudsigter. Det kan også blive en rigtig god dag for europæiske banker, da ECB nu kan droppe de frygtede renteforhøjelser. Til gengæld står energiaktierne til at få nogle klø, noterer Frank Øland.
Chefstrategen peger her på futures for de europæiske aktier, der ventes at åbne med en stigning omkring 5 pct., mens futures for de tre ledende amerikanske aktieindeks stiger med omkring det halve.
- Den markante markedsreaktion afspejler en klar forventning om, at de to ugers våbenhvile munder ud i en mere permanent fredsaftale og at Hormuz-strædet forbliver åbent. Der er dog stadig usikkerhed om, hvad der sker efter våbenhvilens udløb. Der kan forventes et yderligere løft til aktierne, når - eller rettere hvis - der indgås en permanent fredsaftale, som sikrer at Hormuz-strædet forbliver åbent, fortsætter chefstrategen.
Handlen med rentefutures peger dog fortsat på, at Den Europæiske Centralbank, ECB, med omkring 66 pct. sandsynlighed vil løfte renten på det kommende møde den 30. april. Tirsdag eftermiddag var forventningen omkring 63 pct.
For året indregner markedet fortsat tre rentenedsættelser på hver 25 basispoint.
.\˙ MarketWire
8/4 07:14
Våbenhvilen mellem USA og Iran vil føre til en festdag på aktiemarkedet, hvor særligt de europæiske aktier ventes at blive sendt i vejret, mens energiaktierne omvendt står til klø.
Sådan lyder vurderingen fra Frank Øland, der er chefstrateg hos Danske Bank.
- Det er især de cykliske aktier og vækstaktierne, som kommer til at stige massivt i dag. Industriaktierne mfl. kommer til at stige på en kombination af lavere energipriser, lavere renter og forbedrede vækstudsigter. Det kan også blive en rigtig god dag for europæiske banker, da ECB nu kan droppe de frygtede renteforhøjelser. Til gengæld står energiaktierne til at få nogle klø, noterer Frank Øland.
Chefstrategen peger her på futures for de europæiske aktier, der ventes at åbne med en stigning omkring 5 pct., mens futures for de tre ledende amerikanske aktieindeks stiger med omkring det halve.
- Den markante markedsreaktion afspejler en klar forventning om, at de to ugers våbenhvile munder ud i en mere permanent fredsaftale og at Hormuz-strædet forbliver åbent. Der er dog stadig usikkerhed om, hvad der sker efter våbenhvilens udløb. Der kan forventes et yderligere løft til aktierne, når - eller rettere hvis - der indgås en permanent fredsaftale, som sikrer at Hormuz-strædet forbliver åbent, fortsætter chefstrategen.
Handlen med rentefutures peger dog fortsat på, at Den Europæiske Centralbank, ECB, med omkring 66 pct. sandsynlighed vil løfte renten på det kommende møde den 30. april. Tirsdag eftermiddag var forventningen omkring 63 pct.
For året indregner markedet fortsat tre rentenedsættelser på hver 25 basispoint.
.\˙ MarketWire
8/4 2026 12:22 EliotSpitzer 3131895 Først og fremmest er det meget positivt for det iranske folk. Ingen befolkning fortjener krig, og en våbenhvile er derfor gode nyheder. Det ser ud til, at kamphandlingerne i Iran er stoppet. Israel og Libanon fortsætter dog deres krigsførelse, selvom Iran har meddelt, at våbenhvilen også gælder dette område. Jeg tror ikke, Israel er tilfreds med det, der skete i går aftes, og det kan hurtigt føre til, at konflikten blusser op igen.
Det er stadig uklart, hvordan vejen frem ser ud. Pakistans premierminister og Trump har begge sagt, at Irans 10 punkts fredsplan bør være udgangspunktet for forhandlingerne. Det er et forslag, som Teheran fremlagde i starten af april 2026 for at skabe en permanent afslutning på krigen mellem Iran, USA og Israel - ikke kun en midlertidig våbenhvile. Planen er blevet formidlet via Pakistan og omtalt af både iranske myndigheder og internationale medier.
Nedenfor er en kort oversigt over de 10 hovedelementer, baseret på offentlige udtalelser fra Iran og gengivelser i internationale medier.
Irans 10 punkts fredsplan (hovedindhold)
• Garanti mod nye angreb på Iran
USA og Israel skal give bindende sikkerhedsgarantier for, at Iran ikke angribes igen.
• Permanent afslutning på krigen
Iran afviser midlertidige våbenhviler og kræver en varig løsning.
• Ophør af israelske angreb i regionen
Især mod Libanon og iransk støttede grupper.
• Total ophævelse af amerikanske sanktioner
Både primære og sekundære sanktioner mod Iran skal fjernes.
• Anerkendelse af Irans regionale sikkerhedsinteresser
Angreb på Irans allierede i regionen skal ophøre.
• Genåbning af Hormuzstrædet
Iran vil genåbne det strategisk vigtige stræde for international skibstrafik.
• Afgift på skibstrafik gennem Hormuz
Ca. 2 mio. USD pr. skib, som passerer gennem strædet.
• Indtægtsdeling med Oman
Afgiftsindtægterne foreslås delt mellem Iran og Oman.
• Sikre passage protokoller
Klare og formelle regler for sikker sejlads gennem Hormuz under iransk koordinering.
• Midlerne anvendes til genopbygning
Indtægter fra skibstrafikken skal bruges til genopbygning af krigsskadet infrastruktur - ikke til krigsskadeerstatninger.
USA's præsident Donald Trump har kaldt planen et "betydeligt skridt", men samtidig "ikke tilstrækkelig". Det antyder, at dette ikke er en egentlig fredsaftale, og jeg synes, de fleste punkter ligger langt fra det, USA har signaleret, de vil opnå.
Iran præsenterer planen som et kravkatalog for fred, hvor sanktioner og sikkerhedsgarantier er helt centrale elementer.
Genåbning af Hormuzstrædet er helt centralt, men der er fortsat stor usikkerhed omkring situationen. Det Norske Rederiforbund har udsendt en pressemeddelelse om den uafklarede situation.
Selvom der er aftalt en to ugers våbenhvile mellem USA og Iran, vurderer Det Norske Rederiforbund, at situationen i Hormuzstrædet stadig er "uklar og uforudsigelig".
"Det er stadig ikke afklaret, under hvilke betingelser en sikker transit eventuelt kan finde sted," siger administrerende direktør Knut Arild Hareide i en pressemeddelelse. Han understreger, at rederierne ikke vil genoptage transit gennem Hormuzstrædet, før der er reel sikkerhed for tryg sejlads. "Løfter om 'sikker passage' ændrer ikke det faktum, at situationen stadig er vanskelig og fastlåst, og langt fra løst," siger Hareide.
Det er stadig uklart, hvordan vejen frem ser ud. Pakistans premierminister og Trump har begge sagt, at Irans 10 punkts fredsplan bør være udgangspunktet for forhandlingerne. Det er et forslag, som Teheran fremlagde i starten af april 2026 for at skabe en permanent afslutning på krigen mellem Iran, USA og Israel - ikke kun en midlertidig våbenhvile. Planen er blevet formidlet via Pakistan og omtalt af både iranske myndigheder og internationale medier.
Nedenfor er en kort oversigt over de 10 hovedelementer, baseret på offentlige udtalelser fra Iran og gengivelser i internationale medier.
Irans 10 punkts fredsplan (hovedindhold)
• Garanti mod nye angreb på Iran
USA og Israel skal give bindende sikkerhedsgarantier for, at Iran ikke angribes igen.
• Permanent afslutning på krigen
Iran afviser midlertidige våbenhviler og kræver en varig løsning.
• Ophør af israelske angreb i regionen
Især mod Libanon og iransk støttede grupper.
• Total ophævelse af amerikanske sanktioner
Både primære og sekundære sanktioner mod Iran skal fjernes.
• Anerkendelse af Irans regionale sikkerhedsinteresser
Angreb på Irans allierede i regionen skal ophøre.
• Genåbning af Hormuzstrædet
Iran vil genåbne det strategisk vigtige stræde for international skibstrafik.
• Afgift på skibstrafik gennem Hormuz
Ca. 2 mio. USD pr. skib, som passerer gennem strædet.
• Indtægtsdeling med Oman
Afgiftsindtægterne foreslås delt mellem Iran og Oman.
• Sikre passage protokoller
Klare og formelle regler for sikker sejlads gennem Hormuz under iransk koordinering.
• Midlerne anvendes til genopbygning
Indtægter fra skibstrafikken skal bruges til genopbygning af krigsskadet infrastruktur - ikke til krigsskadeerstatninger.
USA's præsident Donald Trump har kaldt planen et "betydeligt skridt", men samtidig "ikke tilstrækkelig". Det antyder, at dette ikke er en egentlig fredsaftale, og jeg synes, de fleste punkter ligger langt fra det, USA har signaleret, de vil opnå.
Iran præsenterer planen som et kravkatalog for fred, hvor sanktioner og sikkerhedsgarantier er helt centrale elementer.
Genåbning af Hormuzstrædet er helt centralt, men der er fortsat stor usikkerhed omkring situationen. Det Norske Rederiforbund har udsendt en pressemeddelelse om den uafklarede situation.
Selvom der er aftalt en to ugers våbenhvile mellem USA og Iran, vurderer Det Norske Rederiforbund, at situationen i Hormuzstrædet stadig er "uklar og uforudsigelig".
"Det er stadig ikke afklaret, under hvilke betingelser en sikker transit eventuelt kan finde sted," siger administrerende direktør Knut Arild Hareide i en pressemeddelelse. Han understreger, at rederierne ikke vil genoptage transit gennem Hormuzstrædet, før der er reel sikkerhed for tryg sejlads. "Løfter om 'sikker passage' ændrer ikke det faktum, at situationen stadig er vanskelig og fastlåst, og langt fra løst," siger Hareide.
8/4 2026 14:30 EliotSpitzer 4131896 Jeg har skrevet tidligere herinde at jeg ikke længere forholder mig til hvad der blive sagt fra den amerikanske administration men jeg vil se på handlinger. Markedet stiller sig tilsyneldande tilfreds med hvad administrationen siger.
Husk at ti-punktsplanen som er udgangspunkte for forhandlinger har følgende krav:
• Anerkendelse af Irans regionale sikkerhedsinteresser
Angreb på Irans allierede i regionen skal ophøre.
• Ophør af israelske angreb i regionen
Især mod Libanon og iransk støttede grupper.
Her er lidt fra News Feed fra de sidste timer:
10:27 - Angrebene fortsætter i Libanon
Den libanesiske hær advarer fordrevne mod at vende hjem til de sydlige dele af landet, hvor Israel stadig gennemfører angreb.
- I lyset af udviklingen i regionen og meldinger om en våbenhvile, opfordrer vi indbyggere til at vente med at vende tilbage til landsbyer og byer i syd og til at undgå at nærme sig områder, hvor israelske besættelsesstyrker har rykket frem, oplyser hæren.
Israel har tydeligt meldt ud, at de mener våbenhvilen indgået med USA og Iran ikke omfatter Libanon og konflikten med Hizbollah.
Den israelske hær (IDF) beordrede onsdag morgen indbyggere i Tyr i Sydlibanon til straks at forlade deres hjem i forventning om et angreb.
11:35 - Meldinger om eksplosioner på iranske øer
Der rapporteres om nye eksplosioner på to iranske øer i Den Persiske Golf tidligt onsdag eftermiddag, ifølge det iranske nyhedsbureau.
Meldingerne kommer mindre end et halvt døgn efter, at USA, Israel og Iran meddelte, at de var blevet enige om en to uger lang våbenhvile.
Det iranske nyhedsbureau Mehr skriver, at der har været eksplosioner på et raffinaderi på øen Lavan, men årsagen til eksplosionen er ikke kendt. Der er også rapporteret om eksplosioner på øen Sirri, ifølge Mehr.
Iran vil svare på enhver aggression, lyder det videre i nyhedsmeddelelsen.
12:19 - Kuwait og Emiraterne rapporterer om iranske angreb
Både Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater rapporterer om luftangreb fra Iran, på trods af våbenhvilen, som blev annonceret af USA natten til onsdag.
Emiraternes forsvarsministerium meddeler, at deres luftforsvarssystemer skyder mod indkommende iranske raketter og droner.
Samtidig siger Kuwait, at deres luftforsvarssystem er aktiveret mod en bølge af iranske droner, som er blevet affyret siden onsdag morgen. Nogle af dronerne havde olie- og energianlæg som mål, ifølge Kuwaits militær.
Angrebene har ført til omfattende ødelæggelser på infrastrukturen, ifølge Kuwait.
13:27 - Israel har gennemført nye angreb mod Beirut
Det israelske militær (IDF) bekræfter, at de har udført omfattende luftangreb mod Libanons hovedstad Beirut onsdag eftermiddag.
IDF oplyser, at angrebene har været rettet mod militær infrastruktur og kommandocentre tilhørende Hizbollah, skriver Reuters.
Også libanesiske medier rapporterer om flere angreb mod Beirut.
Tidligere onsdag har Israel også gennemført flere angreb mod det sydlige Libanon, blandt andet mod byen Tyr, hvor beboere blev beordret til at forlade deres hjem.
14:13 - Israels forsvarschef: Israel vil fortsætte angreb mod Hizbollah
Onsdag eftermiddag siger Israels forsvarschef Eyal Zamir, at Israel vil fortsætte med at angribe Hizbollah, skriver Reuters.
Husk at ti-punktsplanen som er udgangspunkte for forhandlinger har følgende krav:
• Anerkendelse af Irans regionale sikkerhedsinteresser
Angreb på Irans allierede i regionen skal ophøre.
• Ophør af israelske angreb i regionen
Især mod Libanon og iransk støttede grupper.
Her er lidt fra News Feed fra de sidste timer:
10:27 - Angrebene fortsætter i Libanon
Den libanesiske hær advarer fordrevne mod at vende hjem til de sydlige dele af landet, hvor Israel stadig gennemfører angreb.
- I lyset af udviklingen i regionen og meldinger om en våbenhvile, opfordrer vi indbyggere til at vente med at vende tilbage til landsbyer og byer i syd og til at undgå at nærme sig områder, hvor israelske besættelsesstyrker har rykket frem, oplyser hæren.
Israel har tydeligt meldt ud, at de mener våbenhvilen indgået med USA og Iran ikke omfatter Libanon og konflikten med Hizbollah.
Den israelske hær (IDF) beordrede onsdag morgen indbyggere i Tyr i Sydlibanon til straks at forlade deres hjem i forventning om et angreb.
11:35 - Meldinger om eksplosioner på iranske øer
Der rapporteres om nye eksplosioner på to iranske øer i Den Persiske Golf tidligt onsdag eftermiddag, ifølge det iranske nyhedsbureau.
Meldingerne kommer mindre end et halvt døgn efter, at USA, Israel og Iran meddelte, at de var blevet enige om en to uger lang våbenhvile.
Det iranske nyhedsbureau Mehr skriver, at der har været eksplosioner på et raffinaderi på øen Lavan, men årsagen til eksplosionen er ikke kendt. Der er også rapporteret om eksplosioner på øen Sirri, ifølge Mehr.
Iran vil svare på enhver aggression, lyder det videre i nyhedsmeddelelsen.
12:19 - Kuwait og Emiraterne rapporterer om iranske angreb
Både Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater rapporterer om luftangreb fra Iran, på trods af våbenhvilen, som blev annonceret af USA natten til onsdag.
Emiraternes forsvarsministerium meddeler, at deres luftforsvarssystemer skyder mod indkommende iranske raketter og droner.
Samtidig siger Kuwait, at deres luftforsvarssystem er aktiveret mod en bølge af iranske droner, som er blevet affyret siden onsdag morgen. Nogle af dronerne havde olie- og energianlæg som mål, ifølge Kuwaits militær.
Angrebene har ført til omfattende ødelæggelser på infrastrukturen, ifølge Kuwait.
13:27 - Israel har gennemført nye angreb mod Beirut
Det israelske militær (IDF) bekræfter, at de har udført omfattende luftangreb mod Libanons hovedstad Beirut onsdag eftermiddag.
IDF oplyser, at angrebene har været rettet mod militær infrastruktur og kommandocentre tilhørende Hizbollah, skriver Reuters.
Også libanesiske medier rapporterer om flere angreb mod Beirut.
Tidligere onsdag har Israel også gennemført flere angreb mod det sydlige Libanon, blandt andet mod byen Tyr, hvor beboere blev beordret til at forlade deres hjem.
14:13 - Israels forsvarschef: Israel vil fortsætte angreb mod Hizbollah
Onsdag eftermiddag siger Israels forsvarschef Eyal Zamir, at Israel vil fortsætte med at angribe Hizbollah, skriver Reuters.
9/4 2026 11:30 StockBull 0131899 Krigen startede vel reelt set i 1979 da Iran skiftede fra at være en allieret med både USA og Israel (under shahen) til at blive en erklæret fjende af begge. Der har været proxy-krig gennem Iran allierede militser lige siden.
Iran har i 47 år arbejdet aktivt på at ødelægge Israel (gennem proxies og trusler om at "slette Israel fra landkortet"), støttet terror og jagtet atomvåben, der ville ændre hele magtbalancen i Mellemøsten.
USA og Israel ser den nuværende krig som en mulighed for at afslutte den 47-årige konflikt, der startede med den iranske revolution i 1979.
Iran er idag mindre civiliseret i den forstand, at individuel frihed, personlige rettigheder, ytringsfrihed, ligestilling og sekulær kultur er blevet kraftigt rullet tilbage. Det er gået fra et autoritært, men moderniserende monarki (med store uligheder) til et ideologisk teokrati, der prioriterer sharia, anti-vestlighed og regional magt over menneskers daglige frihed.
https://www.facebook.com/share/p/14dmeQWuUHd/
19. århundrede (1801–1900)Ca. 20–40 millioner døde i krige og relaterede dødsfald.
De største bidrag kom fra:Taiping-oprøret i Kina (1850–1864): 20–70 millioner (det mest dødelige i århundredet).
Napoleonskrigene, amerikanske borgerkrig, koloniale krige i Afrika og Asien, osv.
Relativt til verdens befolkning (som var meget mindre dengang) var det stadig meget alvorligt, men ikke nær så højt som i 1900-tallet.
20. århundrede (1901–2000)Ca. 100–230 millioner døde (de fleste estimater ligger mellem 150–200 millioner).
Dette er klart det dødeligste århundrede i menneskehedens historie.
De helt store bidrag:2. Verdenskrig: 70–85 millioner
1. Verdenskrig: 15–22 millioner
Kommunistiske regimers massedrab, hungersnød og borgerkrige (Stalin, Mao, Khmer Rouge osv.): titusinder af millioner
Andre store krige: Koreakrigen, Vietnamkrigen, Congo-krigene, osv.
Ca. 3/4 af alle krigsdødsfald siden 1800 skete kun i de to verdenskrige.
21. århundrede (2001–2026, altså ca. 25 år)Ca. 3–6 millioner døde i væbnede konflikter indtil nu (2026).
De største konflikter:Syrien (2011–): ~500.000–600.000
Sydsudan (2013–): ~400.000
Yemen: ~200.000–400.000
Ukraine (2022–): ~100.000–500.000 (afhængig af kilde og om man inkluderer indirekte dødsfald)
Afghanistan, Irak, Sudan, Etiopien (Tigray), osv.
Selv med de værste år (f.eks. 2022–2025) ligger det årlige tal typisk på 50.000–300.000 døde – meget lavere end toppene i 1900-tallet.
Iran har i 47 år arbejdet aktivt på at ødelægge Israel (gennem proxies og trusler om at "slette Israel fra landkortet"), støttet terror og jagtet atomvåben, der ville ændre hele magtbalancen i Mellemøsten.
USA og Israel ser den nuværende krig som en mulighed for at afslutte den 47-årige konflikt, der startede med den iranske revolution i 1979.
Iran er idag mindre civiliseret i den forstand, at individuel frihed, personlige rettigheder, ytringsfrihed, ligestilling og sekulær kultur er blevet kraftigt rullet tilbage. Det er gået fra et autoritært, men moderniserende monarki (med store uligheder) til et ideologisk teokrati, der prioriterer sharia, anti-vestlighed og regional magt over menneskers daglige frihed.
https://www.facebook.com/share/p/14dmeQWuUHd/
19. århundrede (1801–1900)Ca. 20–40 millioner døde i krige og relaterede dødsfald.
De største bidrag kom fra:Taiping-oprøret i Kina (1850–1864): 20–70 millioner (det mest dødelige i århundredet).
Napoleonskrigene, amerikanske borgerkrig, koloniale krige i Afrika og Asien, osv.
Relativt til verdens befolkning (som var meget mindre dengang) var det stadig meget alvorligt, men ikke nær så højt som i 1900-tallet.
20. århundrede (1901–2000)Ca. 100–230 millioner døde (de fleste estimater ligger mellem 150–200 millioner).
Dette er klart det dødeligste århundrede i menneskehedens historie.
De helt store bidrag:2. Verdenskrig: 70–85 millioner
1. Verdenskrig: 15–22 millioner
Kommunistiske regimers massedrab, hungersnød og borgerkrige (Stalin, Mao, Khmer Rouge osv.): titusinder af millioner
Andre store krige: Koreakrigen, Vietnamkrigen, Congo-krigene, osv.
Ca. 3/4 af alle krigsdødsfald siden 1800 skete kun i de to verdenskrige.
21. århundrede (2001–2026, altså ca. 25 år)Ca. 3–6 millioner døde i væbnede konflikter indtil nu (2026).
De største konflikter:Syrien (2011–): ~500.000–600.000
Sydsudan (2013–): ~400.000
Yemen: ~200.000–400.000
Ukraine (2022–): ~100.000–500.000 (afhængig af kilde og om man inkluderer indirekte dødsfald)
Afghanistan, Irak, Sudan, Etiopien (Tigray), osv.
Selv med de værste år (f.eks. 2022–2025) ligger det årlige tal typisk på 50.000–300.000 døde – meget lavere end toppene i 1900-tallet.
9/4 2026 13:36 EliotSpitzer 4131900 StockBull, Hvis du gerne vil tage det perspektiv, som nogle historiker kalder "de store linjer" så tror jeg faktisk at du må gå yderligere et skridt tilbage for at forstå baggrunden for hvad der skete i 1979/80 og hvad der også præger almindelige iranernes tænkning i dag. Iraner har et stykke historie som er meget nationsdefinernede for dem men som vi i Vesten har tendens til at glemme.
Mistillid til vesten blev skabt tidligere i Irans historie og det kapitel falder tilbage på os selv i Vesren.
Kuppet mod Mohammad Mossadegh i 1953 var et afgørende vendepunkt i Irans historie. Mossadegh var premierminister og ønskede, at Iran selv skulle kontrollere sine naturressourcer, især olie. I 1951 nationaliserede han landets olieindustri, som tidligere var domineret af det britiske selskab Anglo-Iranian Oil Company. Det førte til stor utilfredshed i Storbritannien, der mistede vigtige økonomiske interesser.
Storbritannien begyndte derfor at arbejde på at få Mossadegh fjernet fra magten og fik senere støtte fra USA. I konteksten af den kolde krig frygtede amerikanerne, at Iran kunne bevæge sig tættere på Sovjetunionen. Sammen planlagde de en hemmelig operation kaldet Operation Ajax, som havde til formål at vælte Mossadegh.
I august 1953 blev planen sat i værk. Amerikanske og britiske efterretningstjenester brugte propaganda, bestikkelse og organiserede uroligheder for at svække regeringen. Efter et første mislykket forsøg lykkedes det den 19. august at gennemføre kuppet. Mossadegh blev væltet og arresteret, og der udbrød voldelige sammenstød i hovedstaden Teheran, hvor flere hundrede mennesker mistede livet.
Efter kuppet blev shahen, Mohammad Reza Pahlavi, genindsat og fik langt større magt. Iran udviklede sig herefter til et autoritært styre med støtte fra USA. Mossadegh blev først fængslet og derefter holdt i husarrest resten af sit liv.
Kuppet har siden fået stor historisk betydning, fordi det ofte bliver set som et eksempel på vestlig indblanding i Mellemøsten. Mange historikere mener også, at begivenhederne i 1953 bidrog til den utilfredshed, der senere førte til Den iranske revolution i 1979.
Mistillid til vesten blev skabt tidligere i Irans historie og det kapitel falder tilbage på os selv i Vesren.
Kuppet mod Mohammad Mossadegh i 1953 var et afgørende vendepunkt i Irans historie. Mossadegh var premierminister og ønskede, at Iran selv skulle kontrollere sine naturressourcer, især olie. I 1951 nationaliserede han landets olieindustri, som tidligere var domineret af det britiske selskab Anglo-Iranian Oil Company. Det førte til stor utilfredshed i Storbritannien, der mistede vigtige økonomiske interesser.
Storbritannien begyndte derfor at arbejde på at få Mossadegh fjernet fra magten og fik senere støtte fra USA. I konteksten af den kolde krig frygtede amerikanerne, at Iran kunne bevæge sig tættere på Sovjetunionen. Sammen planlagde de en hemmelig operation kaldet Operation Ajax, som havde til formål at vælte Mossadegh.
I august 1953 blev planen sat i værk. Amerikanske og britiske efterretningstjenester brugte propaganda, bestikkelse og organiserede uroligheder for at svække regeringen. Efter et første mislykket forsøg lykkedes det den 19. august at gennemføre kuppet. Mossadegh blev væltet og arresteret, og der udbrød voldelige sammenstød i hovedstaden Teheran, hvor flere hundrede mennesker mistede livet.
Efter kuppet blev shahen, Mohammad Reza Pahlavi, genindsat og fik langt større magt. Iran udviklede sig herefter til et autoritært styre med støtte fra USA. Mossadegh blev først fængslet og derefter holdt i husarrest resten af sit liv.
Kuppet har siden fået stor historisk betydning, fordi det ofte bliver set som et eksempel på vestlig indblanding i Mellemøsten. Mange historikere mener også, at begivenhederne i 1953 bidrog til den utilfredshed, der senere førte til Den iranske revolution i 1979.
Og hvis man vil lidt længere tilbage kan man sige at mistilliden allerede blev skabt da England og Rusland invaderede de neutrale Iran i 1940erne.
Du har fuldstændig ret i at tage de store historiske linjer - og 1953-kuppet mod Mohammad Mossadegh (Operation Ajax) er et af de mest afgørende vendepunkter i moderne iransk historie. Det er et kapitel, som mange iranere ser som starten på den dybe mistillid til Vesten, og som stadig præger både kollektiv hukommelse og politisk retorik i dag.
På den anden side: Det iranske regime har i 47 år brugt denne historiske mistillid som undskyldning for egen undertrykkelse, korruption og aggressiv udenrigspolitik.
Mistilliden er reel, men regimet har også aktivt næret den for at legitimere sig selv. I "de store linjer" er 1953 et klassisk eksempel på, hvordan kortsigtet magtpolitik kan skabe generationers fjendskab. Det forklarer meget af, hvorfor 1979-revolutionen blev så anti-vestlig, og hvorfor selv almindelige iranere i dag ofte blander national stolthed med dyb skepsis over for udenlandsk indblanding - uanset om det kommer fra USA, Israel eller andre.
70-80 % vil gerne af med regimet
Iran startede den ideologiske og proxy-baserede fjendtlighed lige efter revolutionen i 1979. Det nye regime gjorde "død over Israel" (og "den lille Satan") til officiel statsdoktrin. De oprettede og finansierede Hezbollah allerede i 1982, og siden har de pumpet milliarder i våben, træning og penge til grupper, der angriber Israel fra Libanon, Gaza, Yemen og Syrien. Det har været en bevidst strategi: at bekæmpe Israel uden at risikere direkte krig på iransk jord.
Uden Irans proxy-netværk og dets atom- og missilprogram (som Israel ser som eksistentiel trussel) ville Israel ikke have brugt ressourcer på at ramme iranske mål. Israel har historisk ikke angrebet lande, der ikke truer Israel - hverken før eller efter 1979. Før revolutionen var Iran og Israel faktisk venner (under shahen).
Proxy-krigen er den primære drivkraft bag Israels langvarige kampagne mod Iran. Uden den ville der ikke være nogen "shadow war" i samme skala.
På den anden side: Det iranske regime har i 47 år brugt denne historiske mistillid som undskyldning for egen undertrykkelse, korruption og aggressiv udenrigspolitik.
Mistilliden er reel, men regimet har også aktivt næret den for at legitimere sig selv. I "de store linjer" er 1953 et klassisk eksempel på, hvordan kortsigtet magtpolitik kan skabe generationers fjendskab. Det forklarer meget af, hvorfor 1979-revolutionen blev så anti-vestlig, og hvorfor selv almindelige iranere i dag ofte blander national stolthed med dyb skepsis over for udenlandsk indblanding - uanset om det kommer fra USA, Israel eller andre.
70-80 % vil gerne af med regimet
Iran startede den ideologiske og proxy-baserede fjendtlighed lige efter revolutionen i 1979. Det nye regime gjorde "død over Israel" (og "den lille Satan") til officiel statsdoktrin. De oprettede og finansierede Hezbollah allerede i 1982, og siden har de pumpet milliarder i våben, træning og penge til grupper, der angriber Israel fra Libanon, Gaza, Yemen og Syrien. Det har været en bevidst strategi: at bekæmpe Israel uden at risikere direkte krig på iransk jord.
Uden Irans proxy-netværk og dets atom- og missilprogram (som Israel ser som eksistentiel trussel) ville Israel ikke have brugt ressourcer på at ramme iranske mål. Israel har historisk ikke angrebet lande, der ikke truer Israel - hverken før eller efter 1979. Før revolutionen var Iran og Israel faktisk venner (under shahen).
Proxy-krigen er den primære drivkraft bag Israels langvarige kampagne mod Iran. Uden den ville der ikke være nogen "shadow war" i samme skala.
9/4 2026 16:52 EliotSpitzer 4131905 Det som gik galt i 1979-80 var vel at revolutionen imod shahen, Reza Pahlavi, blev kuppet af Ayatollah Khomein. Der var samarbejde mellem mange utilfredse grupperingen i samfundet men Khomein var en ræv, som havde ventet på dette længde og fik udmanøvreret alle de andre.
10/4 2026 11:15 StockBull 0131913 Du har ret i, at revolutionen i 1979 startede bredt som en folkelig bevægelse mod shahens autoritære styre, korruption og vestlige indflydelse. Mange forskellige grupper, liberale, venstreorienterede, nationalister, religiøse og kommunister, gik sammen mod shahen. Khomeini var ekstremt dygtig til at udnytte situationen og udmanøvrere de andre fraktioner efter revolutionens sejr. Det endte med at blive et teokratisk kup oven på en folkelig revolution - en klassisk historie, vi har set flere gange i historien.
Men mit tidligere punkt om dødstal i krige er faktisk et rigtig godt og vigtigt perspektiv:
Det 21. århundrede har indtil videre været markant mindre dødeligt end både det 19. og især det 20. århundrede, når man ser på absolutte tal og endnu mere hvis man ser på dødsfald pr. indbygger i verden.
Selv med Ukraine, Syrien, Yemen, Gaza og nu denne Iran-konflikt ligger vi stadig på et langt lavere niveau end toppene i 1900-tallet.
Problemet er, at medierne i dag er ekstremt effektive til at piske stemningen op døgnet rundt. Enhver eksplosion, raket eller drone bliver vist i realtid med dramatisk musik, eksperter der taler om "verdenskrig" og "apokalypse", og sociale medier der forstærker det hele.
Havde vi haft samme 24/7 nyhedscyklus, klik-optimerede overskrifter og algoritmer i 1914-1918 eller 1939-1945, havde folk formentlig også været meget mere hysteriske dengang.
Det er ikke sådan, at der ikke er alvorlige konflikter nu for det er det.
Men det relative fredsniveau (sammenlignet med tidligere århundreder) bliver ofte glemt, fordi nyhedsstrømmen hele tiden fodrer os med de værste billeder fra de få steder, hvor der er krig.
Samtidig er det jo præcis det, der gør det farligt:
Når medier og politikere konstant pisker en krigsstemning op, bliver det sværere at holde hovedet koldt og finde veje til reel de-eskalering, som f.eks. den våbenhvile vi ser nu, selvom den tydeligvis er skrøbelig.
Jeg håber på et frit Iran men det bliver nok ikke helt nemt.
Ja, du har ret. Der er et kæmpe gab mellem det, der bliver sagt om våbenhvilen, og hvad der rent faktisk sker på jorden. Israel fortsætter angrebene i Libanon, nye eksplosioner på iranske øer, og både Kuwait og Emiraterne melder om iranske angreb, alt sammen kort tid efter våbenhvilen blev annonceret.
Samtidig slår det mig, hvor meget fokus der er på, at det hele bare skal slutte hurtigt, så markedet kan få ro.
Det virker som om mange er mere bekymrede for deres aktier, olieprisen og investeringerne end for, om det iranske folk får en reel chance for at slippe fri af regimet.
Alt andet lige vil markedet på den lange bane være bedre tjent med et frit Iran end med at regimet fortsætter i samme stil 50 år mere, som jeg ser det hele.
Derudover er de høje oliepriser jo positvt for klimaet og en hurtigere omstilling til solar-energi men det jo nok ikke i de baner Trump tænker.
Men mit tidligere punkt om dødstal i krige er faktisk et rigtig godt og vigtigt perspektiv:
Det 21. århundrede har indtil videre været markant mindre dødeligt end både det 19. og især det 20. århundrede, når man ser på absolutte tal og endnu mere hvis man ser på dødsfald pr. indbygger i verden.
Selv med Ukraine, Syrien, Yemen, Gaza og nu denne Iran-konflikt ligger vi stadig på et langt lavere niveau end toppene i 1900-tallet.
Problemet er, at medierne i dag er ekstremt effektive til at piske stemningen op døgnet rundt. Enhver eksplosion, raket eller drone bliver vist i realtid med dramatisk musik, eksperter der taler om "verdenskrig" og "apokalypse", og sociale medier der forstærker det hele.
Havde vi haft samme 24/7 nyhedscyklus, klik-optimerede overskrifter og algoritmer i 1914-1918 eller 1939-1945, havde folk formentlig også været meget mere hysteriske dengang.
Det er ikke sådan, at der ikke er alvorlige konflikter nu for det er det.
Men det relative fredsniveau (sammenlignet med tidligere århundreder) bliver ofte glemt, fordi nyhedsstrømmen hele tiden fodrer os med de værste billeder fra de få steder, hvor der er krig.
Samtidig er det jo præcis det, der gør det farligt:
Når medier og politikere konstant pisker en krigsstemning op, bliver det sværere at holde hovedet koldt og finde veje til reel de-eskalering, som f.eks. den våbenhvile vi ser nu, selvom den tydeligvis er skrøbelig.
Jeg håber på et frit Iran men det bliver nok ikke helt nemt.
Ja, du har ret. Der er et kæmpe gab mellem det, der bliver sagt om våbenhvilen, og hvad der rent faktisk sker på jorden. Israel fortsætter angrebene i Libanon, nye eksplosioner på iranske øer, og både Kuwait og Emiraterne melder om iranske angreb, alt sammen kort tid efter våbenhvilen blev annonceret.
Samtidig slår det mig, hvor meget fokus der er på, at det hele bare skal slutte hurtigt, så markedet kan få ro.
Det virker som om mange er mere bekymrede for deres aktier, olieprisen og investeringerne end for, om det iranske folk får en reel chance for at slippe fri af regimet.
Alt andet lige vil markedet på den lange bane være bedre tjent med et frit Iran end med at regimet fortsætter i samme stil 50 år mere, som jeg ser det hele.
Derudover er de høje oliepriser jo positvt for klimaet og en hurtigere omstilling til solar-energi men det jo nok ikke i de baner Trump tænker.
Det er alligevel imponerende, hvor stærkt engagementet i "folks frihed" bliver, så snart der ligger lidt olie i nærheden - tænk bare Irak, Venezuela og nu Iran.
Man får næsten indtryk af, at humanisme og energipriser bevæger sig hånd i hånd.
Men ja, det er nok helt tilfældigt, at interessen for demokrati og menneskerettigheder topper netop dér, hvor verdens energiforsyning gør det samme.
Der er jo også en række lande i både Afrika og Sydamerika, som kunne bruge lidt af den samme omsorg - eller for den sags skyld andre steder i Golfen, hvor man åbenbart er mindre bekymret for frihedsrettighederne.
Man får næsten indtryk af, at humanisme og energipriser bevæger sig hånd i hånd.
Men ja, det er nok helt tilfældigt, at interessen for demokrati og menneskerettigheder topper netop dér, hvor verdens energiforsyning gør det samme.
Der er jo også en række lande i både Afrika og Sydamerika, som kunne bruge lidt af den samme omsorg - eller for den sags skyld andre steder i Golfen, hvor man åbenbart er mindre bekymret for frihedsrettighederne.
11/4 2026 02:21 StockBull 0131925 Ja, det er et godt point. Der har været bemærkelsesværdigt lidt international fokus på den årelange konflikt i Sudan, som har kostet millioner af menneskeliv. Den synes at forblive under radaren, så længe den ikke påvirker vestlige økonomiske eller strategiske interesser. Omvendt får Gaza og Iran massiv opmærksomhed, netop fordi USA er direkte involveret i de konflikter.
11/4 2026 08:12 StockBull 0131926 Finish the job Mr. Trump: https://www.facebook.com/share/r/1GaQJdWMwL/
10/4 2026 15:21 Cupcake 0131917 Hvad laver USA igen og igen og igen i mellemøsten?
Det kan siges kort og koncis - helt uden filter - på 90 sekunder som her:
https://www.linkedin.com/posts/jamespoole2108_america-is-implicated-in-countless-war-ugcPost-7447917115279523840-hBBY/
Det kan siges kort og koncis - helt uden filter - på 90 sekunder som her:
https://www.linkedin.com/posts/jamespoole2108_america-is-implicated-in-countless-war-ugcPost-7447917115279523840-hBBY/
10/4 2026 16:01 Cupcake 0131919 President Donald Trump said the federal government shouldn't pay for services like Medicaid, Medicare or daycare because "we're fighting wars."
"It's not possible for us to take care of daycare, Medicaid, Medicare, all these individual things. They can do it on a state basis," Trump said during a private Easter luncheon at the White House on Wednesday (1 April).
"It's not possible for us to take care of daycare, Medicaid, Medicare, all these individual things. They can do it on a state basis," Trump said during a private Easter luncheon at the White House on Wednesday (1 April).
11/4 2026 08:30 StockBull 0131927 det lyder helt klart ultra left-wing (eller mere præcist: tankefællesskab med den radikale pro-Palæstina-venstrefløj, ofte med stærke antisemitisk/konspiratoriske undertoner).
USA har været involveret i mange konflikter siden 1776 (som de fleste stormagter har), men "utallige war crimes for Israel" er en grov overdrivelse. Støtten til Israel er primært defensiv/allieret støtte mod eksistentielle trusler fra Iran, Hamas, Hezbollah osv., ikke USA der dikterer israelske krigsforbrydelser.Venstrefløjen har i årevis brugt denne type retorik til at frame Israel som "apartheid-stat" og USA som imperiel marionet, mens de ignorerer eller undskylder islamistisk terror og autoritære regimer. Det er ikke "kritik af Israel" - det er ensidig dæmonisering.Kort sagt: Ja, det er klassisk ultra-progressiv/anti-zionistisk aktivisme pakket ind som "human rights" og "moralsk kompas". Ikke særlig nuanceret eller faktabaserede analyse. Mere følelser + aktivisme.
Og hvorfor fokuserer hun ikke på Sudan, hvor hundredtusindvis (op til 400.000 ifølge amerikanske kilder) er blevet slået ihjel siden borgerkrigen brød ud i april 2023 - og det oven i købet i en af de værste humanitære kriser i verden lige nu med over 11 millioner internt fordrevne og verdens største hungersnød?
Eller hvorfor siger hun ikke et ord om Omar Hassan al-Bashir, Sudans tidligere diktator, der har været efterlyst af ICC siden 2009 for genocide, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Darfur - og som har stået bag massakrer i over 30 år?
Arabiske Janjaweed-militser, massevoldtægter, landsbyer brændt af, etniske udrensninger... alt sammen uden at USA eller Vesten har "udført krigsforbrydelser for en fremmed magt".
Ingen massive campus-protester, ingen "From the river to the sea"-råb, ingen boykot-kampagner, ingen daglige LinkedIn-posts om "Western complicity". Hvorfor mon det?
Fordi der ikke er nogen jødisk stat at skyde skylden på? Fordi det er sorte muslimer, der slår andre sorte muslimer ihjel i en intern magtkamp mellem to generaler (SAF vs RSF)?
Fordi det ikke passer ind i det simple narrativ om "hvid/vestlig/amerikansk/israelsk imperialisme"?
Det er klassisk selektiv indignation.
Når det passer til ideologien, er det pludselig "the biggest threat to humanity". Når det ikke gør, bliver det ignoreret - selvom omfanget er langt større end Gaza i både døde og fordrevne."
USA har været involveret i mange konflikter siden 1776 (som de fleste stormagter har), men "utallige war crimes for Israel" er en grov overdrivelse. Støtten til Israel er primært defensiv/allieret støtte mod eksistentielle trusler fra Iran, Hamas, Hezbollah osv., ikke USA der dikterer israelske krigsforbrydelser.Venstrefløjen har i årevis brugt denne type retorik til at frame Israel som "apartheid-stat" og USA som imperiel marionet, mens de ignorerer eller undskylder islamistisk terror og autoritære regimer. Det er ikke "kritik af Israel" - det er ensidig dæmonisering.Kort sagt: Ja, det er klassisk ultra-progressiv/anti-zionistisk aktivisme pakket ind som "human rights" og "moralsk kompas". Ikke særlig nuanceret eller faktabaserede analyse. Mere følelser + aktivisme.
Og hvorfor fokuserer hun ikke på Sudan, hvor hundredtusindvis (op til 400.000 ifølge amerikanske kilder) er blevet slået ihjel siden borgerkrigen brød ud i april 2023 - og det oven i købet i en af de værste humanitære kriser i verden lige nu med over 11 millioner internt fordrevne og verdens største hungersnød?
Eller hvorfor siger hun ikke et ord om Omar Hassan al-Bashir, Sudans tidligere diktator, der har været efterlyst af ICC siden 2009 for genocide, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Darfur - og som har stået bag massakrer i over 30 år?
Arabiske Janjaweed-militser, massevoldtægter, landsbyer brændt af, etniske udrensninger... alt sammen uden at USA eller Vesten har "udført krigsforbrydelser for en fremmed magt".
Ingen massive campus-protester, ingen "From the river to the sea"-råb, ingen boykot-kampagner, ingen daglige LinkedIn-posts om "Western complicity". Hvorfor mon det?
Fordi der ikke er nogen jødisk stat at skyde skylden på? Fordi det er sorte muslimer, der slår andre sorte muslimer ihjel i en intern magtkamp mellem to generaler (SAF vs RSF)?
Fordi det ikke passer ind i det simple narrativ om "hvid/vestlig/amerikansk/israelsk imperialisme"?
Det er klassisk selektiv indignation.
Når det passer til ideologien, er det pludselig "the biggest threat to humanity". Når det ikke gør, bliver det ignoreret - selvom omfanget er langt større end Gaza i både døde og fordrevne."
Og man kan jo altid tilføje, at der også ligger en våbenindustri bag, som i høj grad bliver finansieret ad den vej.
Det er ofte dem med de største pengepunge og de bedste lobbyister ($$$), der har mest at skulle have sagt - ikke nødvendigvis til fordel for verdens befolkninger.
Og så er der også det mere kyniske aspekt: at dem, der er bedst til at presse, smøre eller blackmaile sig til indflydelse - og som ikke har de store skrupler med at overtræde menneskerettigheder eller begå krigsforbrydelser - ofte også er dem, der får fjernet deres modstandere undervejs.
Men et eller andet sted må man jo stoppe op og spørge sig selv: hvad er det for en verden, vi vil leve i?
Er det fx rimeligt, at Cuba sanktioneres til destruktion - ja, pga. hvad egentlig? Fordi man er kritisk over for styreformen? Lidt ligesom med Iran?
For hvis det er kriteriet, er der jo mange andre lande, man også burde sanktionere. Men det gør man ikke.
Man taler med to tunger - og deler og hersker.
Det er ofte dem med de største pengepunge og de bedste lobbyister ($$$), der har mest at skulle have sagt - ikke nødvendigvis til fordel for verdens befolkninger.
Og så er der også det mere kyniske aspekt: at dem, der er bedst til at presse, smøre eller blackmaile sig til indflydelse - og som ikke har de store skrupler med at overtræde menneskerettigheder eller begå krigsforbrydelser - ofte også er dem, der får fjernet deres modstandere undervejs.
Men et eller andet sted må man jo stoppe op og spørge sig selv: hvad er det for en verden, vi vil leve i?
Er det fx rimeligt, at Cuba sanktioneres til destruktion - ja, pga. hvad egentlig? Fordi man er kritisk over for styreformen? Lidt ligesom med Iran?
For hvis det er kriteriet, er der jo mange andre lande, man også burde sanktionere. Men det gør man ikke.
Man taler med to tunger - og deler og hersker.
11/4 2026 08:50 StockBull 0131928 Du nævner våbenindustrien, lobbyister og "dem med de største pengepunge". Det er en klassisk venstrefløjsforklaring, men lad os kigge på fakta i stedet for konspiration.
USA giver Israel ca. 3-4 milliarder dollar om året i militær støtte - det er ikke en blankocheck til krigsforbrydelser, men primært for at opretholde Israels "qualitative military edge" mod trusler fra Iran, Hezbollah, Hamas osv.
Størstedelen af de penge går tilbage til amerikanske våbenproducenter (Lockheed, Boeing, RTX osv.). Det er altså i høj grad amerikansk industri, der tjener på det - ikke en mystisk "foreign country" der styrer USA.
Sammenlign med lobby-pengene: AIPAC og pro-israelske grupper bruger betydeligt mindre end Saudi-Arabien, Qatar, Kina eller den amerikanske våbenindustri selv.
Den største lobby i Washington er ikke Israel - det er Big Pharma, forsikringsselskaber, Realtors og Chamber of Commerce.
At reducere USAs udenrigspolitik til "jødiske lobbyister med pengepunge" er en gammel trope, der ignorerer geopolitik.
Du nævner det "kyniske aspekt" med at presse, smøre og overtræde menneskerettigheder.
Fair nok - magt er kynisk. Men hvorfor er indignationen så ekstremt selektiv?
Sudan: Hundredetusindvis (op til 400.000 ifølge amerikanske kilder) er døde siden 2023 i en brutal borgerkrig mellem to generaler. Verden største hungersnød, 11+ millioner fordrevne, massevoldtægter, etniske udrensninger. Ingen store LinkedIn-kampagner, ingen "From the river to the sea", ingen boykot. Hvorfor? Fordi der ikke er nogen jødisk stat at skyde skylden på.
Cuba: Sanktioneret siden 1962, fordi det er et kommunistisk diktatur, der nationaliserede amerikansk ejendom uden kompensation, undertrykker oppositionen, fængsler journalister og dissidenter, og i årtier støttede guerillaer og terror rundt om i verden.
Det handler ikke kun om "kritik af styreformen" - det handler om et regime, der aktivt har arbejdet imod amerikanske interesser og menneskerettigheder i 60+ år. Sanktionerne har ikke væltet regimet (det er sandt), men de er et værktøj for at begrænse et fjendtligt styre.
Og ja, mange lande overtræder menneskerettigheder - men Cuba er ikke bare "kritisk over for styreformen", det er et diktatur uden fri valg, ytringsfrihed eller uafhængig presse.
Iran: Sanktioneret primært pga. atomprogram, ballistiske missiler og massiv støtte til terrorgrupper (Hamas, Hezbollah, Houthis, Islamisk Jihad). Det er ikke "fordi de er kritiske over for Vesten" - det er fordi de aktivt truer naboer, sender droner og raketter mod civile, og råber "Død over Amerika" og "Død over Israel" som officiel politik.
Man taler ikke med "to tunger".
Kriteriet er ikke kun menneskerettigheder (så ville Saudi-Arabien og Kina også være totalt isoleret).
Det er en blanding af strategiske interesser, trusselsniveau og adfærd. Israel er en demokratisk allieret i en fjendtlig region - Cuba og Iran er autoritære regimer, der aktivt støtter anti-vestlige aktører.
Til sidst dit spørgsmål: "Hvad er det for en verden, vi vil leve i?
"En verden, hvor man konsekvent fordømmer ALLE krigsforbrydelser - inklusive Hamas' massakre 7. oktober, Hezbollahs raketter, Irans proxy-krige og Sudans folkedrab - og ikke kun dem, hvor jøder eller USA kan gøres til skurken. En verden med nuancer i stedet for "USA + Israel = ondskab, resten er ofre".
Hvis man virkelig vil have fred og menneskerettigheder, så start med at fordømme dem, der bruger civile som menneskelige skjolde og starter krige - ikke kun dem, der forsvarer sig.
Hvis målet virkelig er "Stop krigene inden civile dør", hvorfor er der så næsten total tavshed om de langvarige konflikter og regimer, der har kostet hundredetusindvis af civile livet gennem årtier?
Iran: 47 år med det islamiske regime siden 1979. Tusindvis henrettet i 80'erne alene, fortsat masseundertrykkelse af kvinder, homoseksuelle, mindretal, journalister og demonstranter. Regimet støtter aktivt terrorgrupper som Hamas, Hezbollah og Houthis og truer naboer med raketter og droner. Ingen store LinkedIn-kampagner eller campus-protester her.
Sudan: Over 30 år med Omar al-Bashir (ICC-efterlyst for genocide, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Darfur), og nu den brutale borgerkrig siden 2023, hvor op til 400.000 mennesker er døde, 11 millioner er fordrevet og der er verdens største hungersnød. Ingen daglige posts om "Western complicity", ingen boykot.
Cuba: +50 år med et kommunistisk diktatur, der undertrykker ytringsfrihed, fængsler dissidenter og har nationaliseret udenlandsk ejendom uden kompensation.
Disse regimer har stået for langvarig undertrykkelse og død blandt civile - uden at USA har "udført krigsforbrydelser for en fremmed magt".
Alligevel får de næsten ingen opmærksomhed fra den samme side, der råber højt om Israel og USA hver dag.
USA giver Israel ca. 3-4 milliarder dollar om året i militær støtte - det er ikke en blankocheck til krigsforbrydelser, men primært for at opretholde Israels "qualitative military edge" mod trusler fra Iran, Hezbollah, Hamas osv.
Størstedelen af de penge går tilbage til amerikanske våbenproducenter (Lockheed, Boeing, RTX osv.). Det er altså i høj grad amerikansk industri, der tjener på det - ikke en mystisk "foreign country" der styrer USA.
Sammenlign med lobby-pengene: AIPAC og pro-israelske grupper bruger betydeligt mindre end Saudi-Arabien, Qatar, Kina eller den amerikanske våbenindustri selv.
Den største lobby i Washington er ikke Israel - det er Big Pharma, forsikringsselskaber, Realtors og Chamber of Commerce.
At reducere USAs udenrigspolitik til "jødiske lobbyister med pengepunge" er en gammel trope, der ignorerer geopolitik.
Du nævner det "kyniske aspekt" med at presse, smøre og overtræde menneskerettigheder.
Fair nok - magt er kynisk. Men hvorfor er indignationen så ekstremt selektiv?
Sudan: Hundredetusindvis (op til 400.000 ifølge amerikanske kilder) er døde siden 2023 i en brutal borgerkrig mellem to generaler. Verden største hungersnød, 11+ millioner fordrevne, massevoldtægter, etniske udrensninger. Ingen store LinkedIn-kampagner, ingen "From the river to the sea", ingen boykot. Hvorfor? Fordi der ikke er nogen jødisk stat at skyde skylden på.
Cuba: Sanktioneret siden 1962, fordi det er et kommunistisk diktatur, der nationaliserede amerikansk ejendom uden kompensation, undertrykker oppositionen, fængsler journalister og dissidenter, og i årtier støttede guerillaer og terror rundt om i verden.
Det handler ikke kun om "kritik af styreformen" - det handler om et regime, der aktivt har arbejdet imod amerikanske interesser og menneskerettigheder i 60+ år. Sanktionerne har ikke væltet regimet (det er sandt), men de er et værktøj for at begrænse et fjendtligt styre.
Og ja, mange lande overtræder menneskerettigheder - men Cuba er ikke bare "kritisk over for styreformen", det er et diktatur uden fri valg, ytringsfrihed eller uafhængig presse.
Iran: Sanktioneret primært pga. atomprogram, ballistiske missiler og massiv støtte til terrorgrupper (Hamas, Hezbollah, Houthis, Islamisk Jihad). Det er ikke "fordi de er kritiske over for Vesten" - det er fordi de aktivt truer naboer, sender droner og raketter mod civile, og råber "Død over Amerika" og "Død over Israel" som officiel politik.
Man taler ikke med "to tunger".
Kriteriet er ikke kun menneskerettigheder (så ville Saudi-Arabien og Kina også være totalt isoleret).
Det er en blanding af strategiske interesser, trusselsniveau og adfærd. Israel er en demokratisk allieret i en fjendtlig region - Cuba og Iran er autoritære regimer, der aktivt støtter anti-vestlige aktører.
Til sidst dit spørgsmål: "Hvad er det for en verden, vi vil leve i?
"En verden, hvor man konsekvent fordømmer ALLE krigsforbrydelser - inklusive Hamas' massakre 7. oktober, Hezbollahs raketter, Irans proxy-krige og Sudans folkedrab - og ikke kun dem, hvor jøder eller USA kan gøres til skurken. En verden med nuancer i stedet for "USA + Israel = ondskab, resten er ofre".
Hvis man virkelig vil have fred og menneskerettigheder, så start med at fordømme dem, der bruger civile som menneskelige skjolde og starter krige - ikke kun dem, der forsvarer sig.
Hvis målet virkelig er "Stop krigene inden civile dør", hvorfor er der så næsten total tavshed om de langvarige konflikter og regimer, der har kostet hundredetusindvis af civile livet gennem årtier?
Iran: 47 år med det islamiske regime siden 1979. Tusindvis henrettet i 80'erne alene, fortsat masseundertrykkelse af kvinder, homoseksuelle, mindretal, journalister og demonstranter. Regimet støtter aktivt terrorgrupper som Hamas, Hezbollah og Houthis og truer naboer med raketter og droner. Ingen store LinkedIn-kampagner eller campus-protester her.
Sudan: Over 30 år med Omar al-Bashir (ICC-efterlyst for genocide, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Darfur), og nu den brutale borgerkrig siden 2023, hvor op til 400.000 mennesker er døde, 11 millioner er fordrevet og der er verdens største hungersnød. Ingen daglige posts om "Western complicity", ingen boykot.
Cuba: +50 år med et kommunistisk diktatur, der undertrykker ytringsfrihed, fængsler dissidenter og har nationaliseret udenlandsk ejendom uden kompensation.
Disse regimer har stået for langvarig undertrykkelse og død blandt civile - uden at USA har "udført krigsforbrydelser for en fremmed magt".
Alligevel får de næsten ingen opmærksomhed fra den samme side, der råber højt om Israel og USA hver dag.
