Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Det første forsøg på at lave en fredsløsning mellem USA og Iran skabte ikke et brugbart resultat. Det er nok alt i alt mindre overraskende, selv om investorerne vil være skuffede. Der er endnu "god tid" til at få lavet en aftale, men det eneste vi ved med sikkerhed er, at vi ikke med sikkerhed ved, om der kommer et fredeligt gennembrud.
Møde uden positivt resultat
USA og Iran nåede ikke på deres første møde siden våbenhvilen i tirsdags frem til en varig løsning. Det er nok trods alt mindre overraskende end skuffelsen måske antyder.
USA og Iran står hver på deres
USA står fast på, at Hormuzstrædet skal genåbnes og den frie passage skal sikres. Samtidig er det er amerikansk krav, som mange andre lande støtter op om, at Iran forpligter sig til aldrig at berige uran til atomvåben. Iran på sin side, kræver sikkerhedsgarantier, måske krigserstatninger og måske også retten til at kontrollere passagen gennem Hormuzstrædet og måske opkræve told for sejlads i farvande, som ikke tilhører dem.
Presset øges
Første fase kan ses som et fejlslagent forsøg. Men det kan også vurderes som et reelt indledende møde, hvor mægleren/værten (Pakistan) kan være med til at se, hvor der kunne være åbninger. Set på den baggrund er det næsten naturligt med de handlinger der er sket de seneste 5 uger, at der ikke kom noget slutresultat i weekenden. Reelt har USA/Iran præsenteret særstandpunkter for senere at have noget at give af
De mange mellemregninger
Der er stadig mandag morgen 8,5 dage til udløbet af den 14 dages våbenhvile, som blev annonceret sidste tirsdag. De kommende dage vil der formentlig blive skruet op for retorikken for at overbevise den anden part om, at hver side står stejlt og fast på sine særstandpunkter. Alle og især investorerne bør være godt forberedte på, at der kommer forskellige udmeldinger, og at disse vil bevæge de finansielle størrelser
Investorernes reaktion
Investorernes reaktion er den polariserede udgave af den virkelige verden. Mandag morgen er der stigende oliepriser på 7 %, udsigt til aktiekursfald på lidt under 1 % i USA og ca. 1,5 % i Europa. Det er formentlig en lidt større udvikling end man kunne forvente alene vurderet som sandsynligheden for enighed og et konstruktivt udfald, men mindre overraskende, når man tager i betragtning, at investorernes tidshorisont er stadig kortere og kortere.
Hormuz blokade skal presse Iran
Donald Trump meddelte søndag, at han vil blokere trafikken i Hormuz Strædet. Det skal på den ene side vise USAs tilstedeværelse og samtidig skal det lægge økonomisk pres på Iran. Hvis der ikke slipper skibe ind og ud, kan Iran ikke eksportere den olie, som er deres absolut vigtigste indtægtskilde.
Det sker der nu
Hvad der sker fremadrettet er det gode spørgsmål. Overordnet er der 3 forhold som investorerne holder øje med:
Holder våbenhvilen i alle 14 dage uden væsentlige brud, og er der noget at bygge videre på?
Kommer der en forlængelse af de 14 dage, hvis der er mulighed for en løsning og/eller brug for en længere periode med deeskalering?
Hvad sker der med de finansielle størrelser i de næste 8 dage
De mange mellemregninger
På kort sigt vil investorerne forsøge at afkode signaler. Er der stigende sandsynlighed for at strædet bliver genåbnet og sejladsen bliver genoptaget, vil det med det samme kunne ses og aflæses i et "betydeligt" fald i oliepriserne. Udsving i olieprisen er temperaturmåleren, som aktiekurserne vil finde sin inspiration i
Prisstigninger med betydelig effekt
Det er mere end 5 uger siden USA angreb Iran. Oliepriserne er steget markant og nåede en kort overgang 115 USD per tønde. Siden er prisen faldet lidt igen, men den ligger fortsat ca. 50 % højere end før angrebet. Uanset hvad forhandlingerne ender med, vil der gå "en del uger" og formentlig måneder, før sejladsen, forholdene og oliemarkedet igen finder sit "normale" fodfæste, hvad det så end betyder.
Asien, ikke mindst Kina og Indien køber en del mellemøstlig olie. Europa køber i et vist omfang, men uanset hvor energien kommer fra, er den blevet dyrere. USA er verdens største olieproducent, men her kan forbrugerne også mærke udfordringerne ved forbrugerpriserne.
ECB/FED: Fra rentefald til rentestigning?
For ECB og Federal Reserve bliver stigende priser og øget inflation også et tema. I USA var man ved at indstille sig på at sænke, men så længe situationen i Mellemøsten er uafklaret, er disse sænkninger urealistiske. I Europa tales der om 1-2 rentestigninger. Det lyder af noget/meget, men kan ikke helt udelukkes, hvis uroen og de høje oliepriser varer ved.
Figur 1: Prisudvikling, Brent, 2026
Kilde: Nordnet
Det første forsøg på at lave en fredsløsning mellem USA og Iran skabte ikke et brugbart resultat. Det er nok alt i alt mindre overraskende, selv om investorerne vil være skuffede. Der er endnu "god tid" til at få lavet en aftale, men det eneste vi ved med sikkerhed er, at vi ikke med sikkerhed ved, om der kommer et fredeligt gennembrud.
Møde uden positivt resultat
USA og Iran nåede ikke på deres første møde siden våbenhvilen i tirsdags frem til en varig løsning. Det er nok trods alt mindre overraskende end skuffelsen måske antyder.
USA og Iran står hver på deres
USA står fast på, at Hormuzstrædet skal genåbnes og den frie passage skal sikres. Samtidig er det er amerikansk krav, som mange andre lande støtter op om, at Iran forpligter sig til aldrig at berige uran til atomvåben. Iran på sin side, kræver sikkerhedsgarantier, måske krigserstatninger og måske også retten til at kontrollere passagen gennem Hormuzstrædet og måske opkræve told for sejlads i farvande, som ikke tilhører dem.
Presset øges
Første fase kan ses som et fejlslagent forsøg. Men det kan også vurderes som et reelt indledende møde, hvor mægleren/værten (Pakistan) kan være med til at se, hvor der kunne være åbninger. Set på den baggrund er det næsten naturligt med de handlinger der er sket de seneste 5 uger, at der ikke kom noget slutresultat i weekenden. Reelt har USA/Iran præsenteret særstandpunkter for senere at have noget at give af
De mange mellemregninger
Der er stadig mandag morgen 8,5 dage til udløbet af den 14 dages våbenhvile, som blev annonceret sidste tirsdag. De kommende dage vil der formentlig blive skruet op for retorikken for at overbevise den anden part om, at hver side står stejlt og fast på sine særstandpunkter. Alle og især investorerne bør være godt forberedte på, at der kommer forskellige udmeldinger, og at disse vil bevæge de finansielle størrelser
Investorernes reaktion
Investorernes reaktion er den polariserede udgave af den virkelige verden. Mandag morgen er der stigende oliepriser på 7 %, udsigt til aktiekursfald på lidt under 1 % i USA og ca. 1,5 % i Europa. Det er formentlig en lidt større udvikling end man kunne forvente alene vurderet som sandsynligheden for enighed og et konstruktivt udfald, men mindre overraskende, når man tager i betragtning, at investorernes tidshorisont er stadig kortere og kortere.
Hormuz blokade skal presse Iran
Donald Trump meddelte søndag, at han vil blokere trafikken i Hormuz Strædet. Det skal på den ene side vise USAs tilstedeværelse og samtidig skal det lægge økonomisk pres på Iran. Hvis der ikke slipper skibe ind og ud, kan Iran ikke eksportere den olie, som er deres absolut vigtigste indtægtskilde.
Det sker der nu
Hvad der sker fremadrettet er det gode spørgsmål. Overordnet er der 3 forhold som investorerne holder øje med:
Holder våbenhvilen i alle 14 dage uden væsentlige brud, og er der noget at bygge videre på?
Kommer der en forlængelse af de 14 dage, hvis der er mulighed for en løsning og/eller brug for en længere periode med deeskalering?
Hvad sker der med de finansielle størrelser i de næste 8 dage
De mange mellemregninger
På kort sigt vil investorerne forsøge at afkode signaler. Er der stigende sandsynlighed for at strædet bliver genåbnet og sejladsen bliver genoptaget, vil det med det samme kunne ses og aflæses i et "betydeligt" fald i oliepriserne. Udsving i olieprisen er temperaturmåleren, som aktiekurserne vil finde sin inspiration i
Prisstigninger med betydelig effekt
Det er mere end 5 uger siden USA angreb Iran. Oliepriserne er steget markant og nåede en kort overgang 115 USD per tønde. Siden er prisen faldet lidt igen, men den ligger fortsat ca. 50 % højere end før angrebet. Uanset hvad forhandlingerne ender med, vil der gå "en del uger" og formentlig måneder, før sejladsen, forholdene og oliemarkedet igen finder sit "normale" fodfæste, hvad det så end betyder.
Asien, ikke mindst Kina og Indien køber en del mellemøstlig olie. Europa køber i et vist omfang, men uanset hvor energien kommer fra, er den blevet dyrere. USA er verdens største olieproducent, men her kan forbrugerne også mærke udfordringerne ved forbrugerpriserne.
ECB/FED: Fra rentefald til rentestigning?
For ECB og Federal Reserve bliver stigende priser og øget inflation også et tema. I USA var man ved at indstille sig på at sænke, men så længe situationen i Mellemøsten er uafklaret, er disse sænkninger urealistiske. I Europa tales der om 1-2 rentestigninger. Det lyder af noget/meget, men kan ikke helt udelukkes, hvis uroen og de høje oliepriser varer ved.
Figur 1: Prisudvikling, Brent, 2026
Kilde: Nordnet
13/4 2026 06:54 ProInvestorNEWS 0
131932 USA/lukning: Store fald i futures efter afsporede fredsforhandlinger
13/4 06:32
Nerverne sad uden på tøjet hos handlerne fredag, hvor optimisme omkring chipproducenten TSMC's stærke regnskab blev punkteret af den skrøbelige våbenhvile mellem Iran og USA. Mandag morgen giver udviklingen i Mellemøsten grund til uro, efter at forhandlingerne mellem USA og Iran blev afbrudt i weekenden. Derfor sidder nerverne også uden på tøjet mandag morgen
Futures for amerikanske aktier ligger med fald på 0,8-0,9 pct. mandag morgen ved 6-tiden.
Fredag viste friske nøgletal for forbrugerpriserne og forbrugertilliden, at krigen i Iran gør ondt på amerikanerne.
Det brede S&P 500-indeks faldt 0,1 pct., og Dow Jones satte sig 0,6 pct. Det teknologitunge Nasdaq-indeks gik omvendt frem med 0,4 pct. efter TSMC's stærke regnskab og godt nyt til AI-selskabet Coreweave.
Selv om ugen blev indledt med præsident Trumps trussel om at gøre en ende på "en hel civilisation", endte de amerikanske aktier med at stige for ugen.
Lørdag mødes USA og Irans udsendte i Pakistans hovedstad, Islamabad, for at forhandle om fred. Men allerede fredag var stemningen anspændt, da USA's præsident, Donald Trump, ifølge New York Post har bragt sit militær i position, hvis forhandlingerne skulle falde sammen.
Præsidenten langede også ud efter Iran på Truth Social, hvor han blandt andet skrev, at Iran kun er i live i dag for at forhandle.
- Geopolitik er alfa og omega - de fortsætter med at dominere overskrifterne og markedet, siger seniorstrateg Tim Ghriskey fra Ingalls & Snyder til Reuters.
- Det er ikke det fundamentale (ved selskaberne, red.), som markedet fokuserer på, fortsætter han.
STÆDIG INFLATION OG DYSTER STEMNING
Amerikanerne mærker for alvor konsekvenserne af krigen i Iran, der har ført til voldsomme stigninger i oliepriserne på grund af lukningen af Hormuzstrædet.
Det sendte i inflationen op til 3,3 pct. i marts mod 2,4 pct. i februar, før krigen brød ud. Udviklingen var som ventet af økonomerne. På månedsbasis steg forbrugerpriserne 0,9 pct. - den største månedsvise stigning siden inflationskrisen i 2022.
- Når du kobler det med torsdagens kerneprisdeflator, er budskabet klart: Inflationen er stædig, og med det antages det optimistisk, at energiprisstigningerne vil være en midlertidig modvind snarere end en vedvarende rekalibrering, siger Bret Kenwell, der er investeringsanalytiker hos Etoro, til Reuters.
Prisstigningerne kommer også til udtryk gennem forbrugertillidsindekset fra University of Michigan, der i den foreløbige opgørelse for april er faldet til det laveste niveau nogensinde.
Forbrugertilliden er faldet til 47,6 fra 53,3. Det var langt værre end ventet, da økonomerne havde regnet med et fald til 51,5.
Det er netop frygten for en stædig og langvarig inflation, der spolerer det gode humør.
TSMC MED UTRÆTTELIG SALGSVÆKST
Verdens største chipproducent Taiwan Semiconductor Manufacturing, TSMC, voksede 35 pct. på toplinjen i første kvartal.
Det viser salgstal for januar, februar og marts. Det understreger samtidig, at appetitten efter chips til AI er stor - selv med en krig i Mellemøsten.
Alene i marts, hvor krigen ellers hærgede, voksede salget med 45 pct. Samlet solgte TSMC for 35,6 mia. dollar i første kvartal.
Det fulde regnskab offentliggøres 16. april.
Aktien i TSMC, der også er børsnoteret i USA, steg fredag 1,4 pct.
GODT NYT TIL COREWEAVE
Coreweave, som udlejer cloud-kapacitet til kunstig intelligens, har indgået aftale med AI-raketten Anthropic. Det vakte begejstring på Wall Street, og Coreweave blev sendt i vejret med 10,9 pct.
Aftalen, som løber over flere år, skal hjælpe Anthropic med at bygge og udrulle sine modeller til sprogmodellen Claude, lyder det fra Coreweave fredag ifølge Bloomberg News.
Og med Anthropic-aftalen i hus har Coreweave nu sikret sig flere prominente AI-navne som kunder. Udover Anthropic tæller de OpenAI, Google og Meta.
Imens fik dataanalyse- og softwarekoncernen Palantir ros fra præsident Donald Trump, hvilket løftede aktien lidt fra et fald på 5,0 pct.
Palantir har ifølge præsidenten "bevist sine stærke kapaciteter og systemer til militære operationer", og det løfter stemningen en smule.
Aktien tabte 1,9 pct.
.\˙ MarketWire
13/4 06:32
Nerverne sad uden på tøjet hos handlerne fredag, hvor optimisme omkring chipproducenten TSMC's stærke regnskab blev punkteret af den skrøbelige våbenhvile mellem Iran og USA. Mandag morgen giver udviklingen i Mellemøsten grund til uro, efter at forhandlingerne mellem USA og Iran blev afbrudt i weekenden. Derfor sidder nerverne også uden på tøjet mandag morgen
Futures for amerikanske aktier ligger med fald på 0,8-0,9 pct. mandag morgen ved 6-tiden.
Fredag viste friske nøgletal for forbrugerpriserne og forbrugertilliden, at krigen i Iran gør ondt på amerikanerne.
Det brede S&P 500-indeks faldt 0,1 pct., og Dow Jones satte sig 0,6 pct. Det teknologitunge Nasdaq-indeks gik omvendt frem med 0,4 pct. efter TSMC's stærke regnskab og godt nyt til AI-selskabet Coreweave.
Selv om ugen blev indledt med præsident Trumps trussel om at gøre en ende på "en hel civilisation", endte de amerikanske aktier med at stige for ugen.
Lørdag mødes USA og Irans udsendte i Pakistans hovedstad, Islamabad, for at forhandle om fred. Men allerede fredag var stemningen anspændt, da USA's præsident, Donald Trump, ifølge New York Post har bragt sit militær i position, hvis forhandlingerne skulle falde sammen.
Præsidenten langede også ud efter Iran på Truth Social, hvor han blandt andet skrev, at Iran kun er i live i dag for at forhandle.
- Geopolitik er alfa og omega - de fortsætter med at dominere overskrifterne og markedet, siger seniorstrateg Tim Ghriskey fra Ingalls & Snyder til Reuters.
- Det er ikke det fundamentale (ved selskaberne, red.), som markedet fokuserer på, fortsætter han.
STÆDIG INFLATION OG DYSTER STEMNING
Amerikanerne mærker for alvor konsekvenserne af krigen i Iran, der har ført til voldsomme stigninger i oliepriserne på grund af lukningen af Hormuzstrædet.
Det sendte i inflationen op til 3,3 pct. i marts mod 2,4 pct. i februar, før krigen brød ud. Udviklingen var som ventet af økonomerne. På månedsbasis steg forbrugerpriserne 0,9 pct. - den største månedsvise stigning siden inflationskrisen i 2022.
- Når du kobler det med torsdagens kerneprisdeflator, er budskabet klart: Inflationen er stædig, og med det antages det optimistisk, at energiprisstigningerne vil være en midlertidig modvind snarere end en vedvarende rekalibrering, siger Bret Kenwell, der er investeringsanalytiker hos Etoro, til Reuters.
Prisstigningerne kommer også til udtryk gennem forbrugertillidsindekset fra University of Michigan, der i den foreløbige opgørelse for april er faldet til det laveste niveau nogensinde.
Forbrugertilliden er faldet til 47,6 fra 53,3. Det var langt værre end ventet, da økonomerne havde regnet med et fald til 51,5.
Det er netop frygten for en stædig og langvarig inflation, der spolerer det gode humør.
TSMC MED UTRÆTTELIG SALGSVÆKST
Verdens største chipproducent Taiwan Semiconductor Manufacturing, TSMC, voksede 35 pct. på toplinjen i første kvartal.
Det viser salgstal for januar, februar og marts. Det understreger samtidig, at appetitten efter chips til AI er stor - selv med en krig i Mellemøsten.
Alene i marts, hvor krigen ellers hærgede, voksede salget med 45 pct. Samlet solgte TSMC for 35,6 mia. dollar i første kvartal.
Det fulde regnskab offentliggøres 16. april.
Aktien i TSMC, der også er børsnoteret i USA, steg fredag 1,4 pct.
GODT NYT TIL COREWEAVE
Coreweave, som udlejer cloud-kapacitet til kunstig intelligens, har indgået aftale med AI-raketten Anthropic. Det vakte begejstring på Wall Street, og Coreweave blev sendt i vejret med 10,9 pct.
Aftalen, som løber over flere år, skal hjælpe Anthropic med at bygge og udrulle sine modeller til sprogmodellen Claude, lyder det fra Coreweave fredag ifølge Bloomberg News.
Og med Anthropic-aftalen i hus har Coreweave nu sikret sig flere prominente AI-navne som kunder. Udover Anthropic tæller de OpenAI, Google og Meta.
Imens fik dataanalyse- og softwarekoncernen Palantir ros fra præsident Donald Trump, hvilket løftede aktien lidt fra et fald på 5,0 pct.
Palantir har ifølge præsidenten "bevist sine stærke kapaciteter og systemer til militære operationer", og det løfter stemningen en smule.
Aktien tabte 1,9 pct.
.\˙ MarketWire
13/4 2026 06:55 ProInvestorNEWS 0131933 Asien: Stigende oliepriser giver fald over en bred kam
13/4 06:33
En stigning i oliepriserne sender humøret ned på de asiatiske aktiebørser, efter at USA og Iran i weekenden afbrød deres fredsforhandlinger og den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af Hormuzstrædet med effekt fra kl. 16 mandag.
- Vi vurderer, at konfliktrisikoen vil fortsætte med at dominere, råvarepriserne vil også forblive høje i længere tid, og det vil skabe en smule inflation, siger porteføljemanager hos Aberdeen Investments Isaac Thong til Bloomberg TV.
Han ser dog fortsat positivt på aktier indenfor semiconductor-området, og andre sektorer der er drevet af udviklingen i kunstig intelligens.
Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger med en tilbagegang på 0,9 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser. Fald i aktier som koreanske Samsung, der falder 3,4 pct., tynger godt. Også den taiwanesiske chipproducent TSMC tynger med et fald på 1,3 pct.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et dyk på 1,1 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,7 pct.
Det australske ASX-200-indeks falder med 0,6 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,2 pct., mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 1,2 pct.
Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,2 og 0,1 pct.
Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 1,2 pct.
Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,1
Topix -0,7
Hongkongs Hang Seng -1,2
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex -0,2
Sydkoreas Kospi -1,2
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 -0,6
Indeksværdi klokken 06:00.
.\˙ MarketWire
13/4 06:33
En stigning i oliepriserne sender humøret ned på de asiatiske aktiebørser, efter at USA og Iran i weekenden afbrød deres fredsforhandlinger og den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af Hormuzstrædet med effekt fra kl. 16 mandag.
- Vi vurderer, at konfliktrisikoen vil fortsætte med at dominere, råvarepriserne vil også forblive høje i længere tid, og det vil skabe en smule inflation, siger porteføljemanager hos Aberdeen Investments Isaac Thong til Bloomberg TV.
Han ser dog fortsat positivt på aktier indenfor semiconductor-området, og andre sektorer der er drevet af udviklingen i kunstig intelligens.
Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger med en tilbagegang på 0,9 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser. Fald i aktier som koreanske Samsung, der falder 3,4 pct., tynger godt. Også den taiwanesiske chipproducent TSMC tynger med et fald på 1,3 pct.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et dyk på 1,1 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,7 pct.
Det australske ASX-200-indeks falder med 0,6 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,2 pct., mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 1,2 pct.
Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,2 og 0,1 pct.
Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 1,2 pct.
Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,1
Topix -0,7
Hongkongs Hang Seng -1,2
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex -0,2
Sydkoreas Kospi -1,2
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 -0,6
Indeksværdi klokken 06:00.
.\˙ MarketWire
13/4 2026 06:58 ProInvestorNEWS 0131934 USA vil blokere skibe til og fra iranske havne
13/4 06:35
USA's militær vil mandag klokken 16 dansk tid indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.
Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.
Militæret oplyser, at blokaden vil gælde samtlige skibe fra alle nationer, der anløber eller forlader iranske havne og kystområder - herunder alle iranske havne i Den Persiske Bugt og Omanbugten.
Det amerikanske militær vil dog tillade fartøjer, der ikke er på vej til eller fra Iran, at passere gennem Hormuzstrædet.
Der vil blive givet yderligere oplysninger, før blokaden træder i kraft mandag, oplyser Centcom.
USA's præsident, Donald Trump, varslede tidligere søndag, at amerikanske styrker ville blokere al skibstrafik i Hormuzstrædet.
Meldingen fra præsidenten kom efter et 21 timer langt møde mellem Iran og USA i Pakistans hovedstad, Islamabad.
Mødet endte, uden at parterne nåede frem til en aftale.
Trump mener, at der kun er en ting, der tæller i forhold til at nå en aftale med Iran. Nemlig at Iran er villig til at opgive landets atomare ambitioner.
Iran nægter dog at have ambitioner om egne atomvåben.
Irans Revolutionsgarde har siden hævdet at have fuld kontrol over Hormuzstrædet.
Hormuzstrædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.
Det er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne hav, hvilket gør strædet afgørende for eksport fra lande som Saudi-Arabien, Iran og Kuwait.
Omkring en femtedel af den olie, der forbruges i verden, sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet.
Desuden fragtes der store mængder naturgas ud fra Golfregionen til resten af verden.
Iran lukkede strædet for stort set al skibstrafik som reaktion på de luftangreb, som USA og Israel indledte mod landet 28. februar.
Det har fået energipriserne verden over til at stige.
/ritzau/
13/4 06:35
USA's militær vil mandag klokken 16 dansk tid indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.
Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.
Militæret oplyser, at blokaden vil gælde samtlige skibe fra alle nationer, der anløber eller forlader iranske havne og kystområder - herunder alle iranske havne i Den Persiske Bugt og Omanbugten.
Det amerikanske militær vil dog tillade fartøjer, der ikke er på vej til eller fra Iran, at passere gennem Hormuzstrædet.
Der vil blive givet yderligere oplysninger, før blokaden træder i kraft mandag, oplyser Centcom.
USA's præsident, Donald Trump, varslede tidligere søndag, at amerikanske styrker ville blokere al skibstrafik i Hormuzstrædet.
Meldingen fra præsidenten kom efter et 21 timer langt møde mellem Iran og USA i Pakistans hovedstad, Islamabad.
Mødet endte, uden at parterne nåede frem til en aftale.
Trump mener, at der kun er en ting, der tæller i forhold til at nå en aftale med Iran. Nemlig at Iran er villig til at opgive landets atomare ambitioner.
Iran nægter dog at have ambitioner om egne atomvåben.
Irans Revolutionsgarde har siden hævdet at have fuld kontrol over Hormuzstrædet.
Hormuzstrædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.
Det er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne hav, hvilket gør strædet afgørende for eksport fra lande som Saudi-Arabien, Iran og Kuwait.
Omkring en femtedel af den olie, der forbruges i verden, sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet.
Desuden fragtes der store mængder naturgas ud fra Golfregionen til resten af verden.
Iran lukkede strædet for stort set al skibstrafik som reaktion på de luftangreb, som USA og Israel indledte mod landet 28. februar.
Det har fået energipriserne verden over til at stige.
/ritzau/
