Jeg har adskillige gange, både i chatten og i debatten her på ProInvestor, redegjort for, at jeg har omlagt så meget som muligt af mine investeringer fra aktier til obligationer. Den primære begrundelse for denne defensive tilpasning er den ustabilitet, som jeg vurderer, at Trump II-administrationen har skabt og det er både indenrigspolitisk i USA, geostrategisk og økonomisk. Efter min opfattelse har de aggressive toldtariffer ført verden i retning af øget merkantilisme, mens de omfattende amerikanske skattelettelser uden tilstrækkelig finansiering og den offensive amerikanske udenrigspolitik med betydelige militære konsekvenser samt afledte effekter har bidraget til større global ustabilitet. Derudover har den uforudsigelige udvikling i konflikten mellem USA, Iran og Israel samt dens påvirkning på flere råvaremarkeder efter min vurdering yderligere understreget behovet for forsigtighed. Samlet set mener jeg, at disse forhold har øget risikoen for markante negative udsving på de finansielle markeder, hvilket har motiveret min beslutning om at prioritere mere stabile investeringer.
Jeg må dog erkende, at jeg muligvis har været for bekymret i min vurdering af situationen. Ser man på IMF's seneste vækstprognose, fremgår det, at den globale BNP-vækst for 2026 er blevet nedjusteret til 3,1 %, hvilket er et fald fra 3,3 % i januar 2026. IMF påpeger desuden, at væksten uden krigen ville være blevet opjusteret til cirka 3,4 %. Samlet set indikerer dette, at min bekymring for udviklingen sandsynligvis har været overvurderet. Men det skal dog siges at IMF er begyndt at tale om at de er bekymeret samlet set, hvilket også er nævnt i videoen nedenfor.
Jeg må dog erkende, at jeg på trods IMF's seneste prognose fortsat er relativt pessimistisk. Efter min vurdering bliver forstyrrelserne på råvaremarkederne undervurderet, og så betydelige ændringer er vanskelige for økonomiske modeller at håndtere og forudsige. Indtil videre har jeg imidlertid taget fejl, idet markedet har oplevet mindre udsving frem og tilbage, men den overordnede tendens har været stigende. Jeg har fortsat opnået en acceptabel forrentning ved at investere i obligationer, da prisen for risiko er blevet tydeligere i dette marked, men jeg må konstatere, at jeg ville have haft en højere afkast, hvis jeg var forblevet i aktier.
Nu kan det se ud som selvreffærdiggørelse med det næste jeg skriver her men i det mindste så glæder det mig at andre som jeg har respkt for også har tænkt nogle af de samme tanker. I videoen "Trump's in full on panic mode as economy set to implodes!" fra "The Rest Is Politics US" taler Stephanie Ruhle og
Anthony Scaramucci om denne dekobling mellem udviklingen i øknomien og udviklingen i kapitalmarkederne.
Anthony Scaramucci er en amerikansk finansmand og politisk kommentator. Han opbyggede sin karriere i Goldman Sachs, hvor han fra 1989 til 1996 arbejdede inden for investeringsbankvirksomhed, aktier og private wealth management. Efterfølgende grundlagde han Oscar Capital Management og etablerede i 2005 investeringsselskabet SkyBridge Capital. I juli 2017 blev han udnævnt til kommunikationsdirektør i Det Hvide Hus, men hans ansættelse blev kortvarig efter en række kontroverser, og han blev afskediget efter blot ti dage. Siden har Scaramucci markeret sig som en åben kritiker af Donald Trump og har offentligt støttet Joe Biden og Kamala Harris ved præsidentvalgene i henholdsvis 2020 og 2024.
Stephanie Ruhle Hubbard er en amerikansk journalist og erhvervskommentator. Hun er i dag Senior Business Correspondent og vært for The 11th Hour with Stephanie Ruhle på MSNBC. Tidligere har hun haft ledende roller hos Bloomberg, hvor hun blandt andet var managing editor og nyhedsvært på Bloomberg Television, editor-at-large for Bloomberg News samt vært for Stephanie Ruhle Reports. Inden hun skiftede til journalistikken, havde Ruhle en omfattende karriere i finanssektoren, hvor hun arbejdede i 14 år. Hun begyndte sin karriere hos Credit Suisse i 1997 og blev senere vice president samt den mest indtjenende sælger af kreditderivater i USA. I 2003 skiftede hun til Deutsche Bank, hvor hun arbejdede med hedgefonde og afsluttede sin karriere som managing director. Under sin tid i Deutsche Bank grundlagde hun Global Market Women's Network med fokus på at styrke kvinders adgang til lederstillinger.
Jeg syntes derfor at disse to kommentator har en reelle baggrund til at vurdere både det økonomiske og det politisk perspektiv her.
I videoen nedenfor er deres gennemgang af hvad der sker lige nu og den kommentar til hvorfor der er en dekobling mellem marked og så hvad der sker i økonimien mere samlet set.
Min argumentation er at denne dekobling kan kun holde et vis stykke tid. Der er også nogle "tyngdelove" i økonomien og får eller siden vil disse indhente hvad der sker ud i virksomhederne. Her er noget "lag-time" mellem hvad der sker konkret i verden og til det dukker op i financiel rapportring.
Jeg vurderer således, at disse to kommentatorer besidder en solid og relevant baggrund til at analysere både de økonomiske og politiske aspekter af situationen.
Nedenfor følger deres analyse af den aktuelle udvikling samt deres kommentarer til årsagerne bag den observerede dekobling mellem kapitalmarkederne og den bredere økonomiske udvikling.
Min argumentation er, at denne dekobling kun kan opretholdes i en begrænset periode. Økonomien er underlagt visse fundamentale "tyngdelove", og før eller siden vil disse love få indflydelse på virksomhedernes udvikling. Der eksisterer en forsinkelse mellem de faktiske begivenheder i verden og det tidspunkt, hvor de afspejles i den finansielle rapportering.
NB. Det skal bemærkes, at jeg har valgt at genindtræde på markedet med en lang position i Zealand Pharma, da jeg vurderede, at aktien havde oplevet et uforholdsmæssigt stort kursfald. Endvidere er der væsentlige nyheder på vej for selskabet, hvilket yderligere har underbygget min beslutning. Jeg har således handlet pragmatisk i denne situation. Det skal dog også bemærkes, at hovedparten af min samlede portefølje fortsat er placeret i obligationer.
Jeg må dog erkende, at jeg muligvis har været for bekymret i min vurdering af situationen. Ser man på IMF's seneste vækstprognose, fremgår det, at den globale BNP-vækst for 2026 er blevet nedjusteret til 3,1 %, hvilket er et fald fra 3,3 % i januar 2026. IMF påpeger desuden, at væksten uden krigen ville være blevet opjusteret til cirka 3,4 %. Samlet set indikerer dette, at min bekymring for udviklingen sandsynligvis har været overvurderet. Men det skal dog siges at IMF er begyndt at tale om at de er bekymeret samlet set, hvilket også er nævnt i videoen nedenfor.
Jeg må dog erkende, at jeg på trods IMF's seneste prognose fortsat er relativt pessimistisk. Efter min vurdering bliver forstyrrelserne på råvaremarkederne undervurderet, og så betydelige ændringer er vanskelige for økonomiske modeller at håndtere og forudsige. Indtil videre har jeg imidlertid taget fejl, idet markedet har oplevet mindre udsving frem og tilbage, men den overordnede tendens har været stigende. Jeg har fortsat opnået en acceptabel forrentning ved at investere i obligationer, da prisen for risiko er blevet tydeligere i dette marked, men jeg må konstatere, at jeg ville have haft en højere afkast, hvis jeg var forblevet i aktier.
Nu kan det se ud som selvreffærdiggørelse med det næste jeg skriver her men i det mindste så glæder det mig at andre som jeg har respkt for også har tænkt nogle af de samme tanker. I videoen "Trump's in full on panic mode as economy set to implodes!" fra "The Rest Is Politics US" taler Stephanie Ruhle og
Anthony Scaramucci om denne dekobling mellem udviklingen i øknomien og udviklingen i kapitalmarkederne.
Anthony Scaramucci er en amerikansk finansmand og politisk kommentator. Han opbyggede sin karriere i Goldman Sachs, hvor han fra 1989 til 1996 arbejdede inden for investeringsbankvirksomhed, aktier og private wealth management. Efterfølgende grundlagde han Oscar Capital Management og etablerede i 2005 investeringsselskabet SkyBridge Capital. I juli 2017 blev han udnævnt til kommunikationsdirektør i Det Hvide Hus, men hans ansættelse blev kortvarig efter en række kontroverser, og han blev afskediget efter blot ti dage. Siden har Scaramucci markeret sig som en åben kritiker af Donald Trump og har offentligt støttet Joe Biden og Kamala Harris ved præsidentvalgene i henholdsvis 2020 og 2024.
Stephanie Ruhle Hubbard er en amerikansk journalist og erhvervskommentator. Hun er i dag Senior Business Correspondent og vært for The 11th Hour with Stephanie Ruhle på MSNBC. Tidligere har hun haft ledende roller hos Bloomberg, hvor hun blandt andet var managing editor og nyhedsvært på Bloomberg Television, editor-at-large for Bloomberg News samt vært for Stephanie Ruhle Reports. Inden hun skiftede til journalistikken, havde Ruhle en omfattende karriere i finanssektoren, hvor hun arbejdede i 14 år. Hun begyndte sin karriere hos Credit Suisse i 1997 og blev senere vice president samt den mest indtjenende sælger af kreditderivater i USA. I 2003 skiftede hun til Deutsche Bank, hvor hun arbejdede med hedgefonde og afsluttede sin karriere som managing director. Under sin tid i Deutsche Bank grundlagde hun Global Market Women's Network med fokus på at styrke kvinders adgang til lederstillinger.
Jeg syntes derfor at disse to kommentator har en reelle baggrund til at vurdere både det økonomiske og det politisk perspektiv her.
I videoen nedenfor er deres gennemgang af hvad der sker lige nu og den kommentar til hvorfor der er en dekobling mellem marked og så hvad der sker i økonimien mere samlet set.
Min argumentation er at denne dekobling kan kun holde et vis stykke tid. Der er også nogle "tyngdelove" i økonomien og får eller siden vil disse indhente hvad der sker ud i virksomhederne. Her er noget "lag-time" mellem hvad der sker konkret i verden og til det dukker op i financiel rapportring.
Jeg vurderer således, at disse to kommentatorer besidder en solid og relevant baggrund til at analysere både de økonomiske og politiske aspekter af situationen.
Nedenfor følger deres analyse af den aktuelle udvikling samt deres kommentarer til årsagerne bag den observerede dekobling mellem kapitalmarkederne og den bredere økonomiske udvikling.
Min argumentation er, at denne dekobling kun kan opretholdes i en begrænset periode. Økonomien er underlagt visse fundamentale "tyngdelove", og før eller siden vil disse love få indflydelse på virksomhedernes udvikling. Der eksisterer en forsinkelse mellem de faktiske begivenheder i verden og det tidspunkt, hvor de afspejles i den finansielle rapportering.
NB. Det skal bemærkes, at jeg har valgt at genindtræde på markedet med en lang position i Zealand Pharma, da jeg vurderede, at aktien havde oplevet et uforholdsmæssigt stort kursfald. Endvidere er der væsentlige nyheder på vej for selskabet, hvilket yderligere har underbygget min beslutning. Jeg har således handlet pragmatisk i denne situation. Det skal dog også bemærkes, at hovedparten af min samlede portefølje fortsat er placeret i obligationer.
Apropos aktier vs obligationer, så deler Jesper Rangvid sine indsigter i dagens blog "When bonds stop protecting your portfolio: lessons from recent market crashes". https://blog.rangvid.com/2026/04/19/when-bonds-stop-protecting-your-portfolio-lessons-from-recent-market-crashes/
De fleste private investorer i Danmark kan få en del af inflationsbeskyttelsen via globale aktier (især value- og energisektoren), råvare-ETFer eller inflationsindekserede obligationer (f.eks. TIPS via internationale ETF'er eller danske realrenteobligationer, hvis tilgængelige).
Men det kræver ofte lidt mere aktiv styring end den gamle passive 60/40-model.
Benytter selv TIPS og råvare-ETFer + nogle korte danske realrenteobligationer med udløb 28 og 29 (bedre end kontanter) + guldmønter 1oz. + bitcoin.
Bitcoin er ingen pålidelig inflation-hedge som sådan. Men allokering er vigtig. De fleste seriøse rådgivere (også dem der er positive på BTC) anbefaler kun 1-5 % af porteføljen i Bitcoin for de fleste privatpersoner. Tidshorisont +4 år er minimum – gerne 7-10 år
Bitcoin har haft 4-årige halveringscyklusser, men markedet er modent nu. Volatiliteten falder langsomt, men det er stadig ikke et "sikkerhedsnet" som obligationer var det tidligere.
Undgå at købe på toppen (RSI over 70) → God disciplin. RSI over 70 signalerer ofte overkøbt og øget risiko for korrektion.
Køb gerne når RSI under 30 → Det har historisk været bedre entry-points i mange cyklusser.
Dette er en klassisk momentum- og mean-reversion tilgang til en spekulativ aktivklasse. Den kan fungere godt, hvis du har jernvilje til at holde igennem store fald og ikke paniksælger.
Men det kræver ofte lidt mere aktiv styring end den gamle passive 60/40-model.
Benytter selv TIPS og råvare-ETFer + nogle korte danske realrenteobligationer med udløb 28 og 29 (bedre end kontanter) + guldmønter 1oz. + bitcoin.
Bitcoin er ingen pålidelig inflation-hedge som sådan. Men allokering er vigtig. De fleste seriøse rådgivere (også dem der er positive på BTC) anbefaler kun 1-5 % af porteføljen i Bitcoin for de fleste privatpersoner. Tidshorisont +4 år er minimum – gerne 7-10 år
Bitcoin har haft 4-årige halveringscyklusser, men markedet er modent nu. Volatiliteten falder langsomt, men det er stadig ikke et "sikkerhedsnet" som obligationer var det tidligere.
Undgå at købe på toppen (RSI over 70) → God disciplin. RSI over 70 signalerer ofte overkøbt og øget risiko for korrektion.
Køb gerne når RSI under 30 → Det har historisk været bedre entry-points i mange cyklusser.
Dette er en klassisk momentum- og mean-reversion tilgang til en spekulativ aktivklasse. Den kan fungere godt, hvis du har jernvilje til at holde igennem store fald og ikke paniksælger.
132027 Jeg kan se artiklen beskriver
"The dot.com crash.
The financial crisis.
The Covid crisis.
The inflation flareup.
The Iran War.
Bonds offered diversification in the first three crises but failed to do so in the last two."
Lad os nu se om ikke den nuværende krise, hvis den udvikler sig yderligere ender i den først gruppe, hvor der var omvendt korrelation. Der var også "lag-time" for de tidligere energi kriser.
"The dot.com crash.
The financial crisis.
The Covid crisis.
The inflation flareup.
The Iran War.
Bonds offered diversification in the first three crises but failed to do so in the last two."
Lad os nu se om ikke den nuværende krise, hvis den udvikler sig yderligere ender i den først gruppe, hvor der var omvendt korrelation. Der var også "lag-time" for de tidligere energi kriser.
https://x.com/TomLeeTracker/status/2046330379389292893?s=20&fbclid=IwY2xjawRTwDpleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeOyOxw5Wgz9bhpIluqyDt-tM5A9I2_7bPusdIZfTT0JyGBG_4wHBmMkV0CKA_aem_IYW4Lt74fCSo-zIcyy8sZA#:~:text=TOM%20LEE%20SAYS%20THE%20NEXT%2018%2D24%20MONTHS%20COULD%20BE%20THE%20BEST%20OF%20OUR%20LIVES
Tom Lee: De næste 18-24 måneder kan blive de bedste i vores levetid.
Min strategi: ca. 60 % aktier, 10 % råvarer og 30 % obligationer/kontanter – kombineret med swing & day trading.
Tager det et kvartal ad gangen og justerer efter markedet / krigene / Trump.
Stærke hænder er vigtige nu. Retail-investorer er massivt pessimistiske = købssignal.
Hold øje med Trump, han vil sandsynligvis positionere sig som fredsskaber i de kommende uger. Danske medier (TV2 News og aviser) er ofte flere timer bagud. Brug hellere X, CNBC og andre amerikanske kilder for real-time news.
USA har hundredvis af journalister i Washington, New York og globale hubs. De har korrespondenter og real-time teams.
Danske medier har typisk 1-2 personer, der dækker hele USA eller Mellemøsten. De oversætter ofte fra engelske kilder og venter på bekræftelse fra flere sider, før de publicerer.
Som jeg ser det har man en klar edge som investor ved at følge amerikanske medier (som CNBC, Bloomberg, X, Reuters osv.) frem for primært danske medier.
Praktisk tip:
Brug X, især nøglekonti som @realDonaldTrump
, CNBC | 19,1 / +0,6%
, @Bloomberg
, @zerohedge
+ CNBC live eller app.
Sæt alerts op på vigtige emner (Trump, Hormuz, olie, dine aktier).
Tjek altid flere kilder – selv US-medier kan have bias eller hype.
Ha en ekstra skærm kun med news eller mega skærm med screen split f.eks 4-6 vinduer.
Tom Lee: De næste 18-24 måneder kan blive de bedste i vores levetid.
Min strategi: ca. 60 % aktier, 10 % råvarer og 30 % obligationer/kontanter – kombineret med swing & day trading.
Tager det et kvartal ad gangen og justerer efter markedet / krigene / Trump.
Stærke hænder er vigtige nu. Retail-investorer er massivt pessimistiske = købssignal.
Hold øje med Trump, han vil sandsynligvis positionere sig som fredsskaber i de kommende uger. Danske medier (TV2 News og aviser) er ofte flere timer bagud. Brug hellere X, CNBC og andre amerikanske kilder for real-time news.
USA har hundredvis af journalister i Washington, New York og globale hubs. De har korrespondenter og real-time teams.
Danske medier har typisk 1-2 personer, der dækker hele USA eller Mellemøsten. De oversætter ofte fra engelske kilder og venter på bekræftelse fra flere sider, før de publicerer.
Som jeg ser det har man en klar edge som investor ved at følge amerikanske medier (som CNBC, Bloomberg, X, Reuters osv.) frem for primært danske medier.
Praktisk tip:
Brug X, især nøglekonti som @realDonaldTrump
, CNBC | 19,1 / +0,6%
, @Bloomberg
, @zerohedge
+ CNBC live eller app.
Sæt alerts op på vigtige emner (Trump, Hormuz, olie, dine aktier).
Tjek altid flere kilder – selv US-medier kan have bias eller hype.
Ha en ekstra skærm kun med news eller mega skærm med screen split f.eks 4-6 vinduer.
132298 Solgt DXYZ - ren hype nu og high risk... XOVR ok hvis man vil med på SpaceX som jeg ser det.
Som ventet forlænger Trump våbenhvilen og spiller bolden over på Irans banehalvdel. Jeg tror, at hele aftalen kan være på plads inden udgangen af maj uden større yderligere eskalation.
132297 Derudover vil Kevin Warsh bruge "trimmed mean" PCE - en inflationmåling der giver lavere tal end den officielle.
Det åbner for hurtigere rentenedsættelser → højere inflation → realværdien af USAs kæmpe gæld spises op over 20-30 år.
Klassisk financial repression. Smart for staten men dyrt for opsparere.
I et miljø med lavere renter + vedvarende inflation over 2 % (financial repression) er det typisk dårligt at sidde i: Kontanter → taber købekraft år efter år.
Almindelige obligationer (især lange stats- og virksomhedsobligationer) → lave eller negative realrenter.
Min strategi:
Minimum: Bredt diversificeret aktieeksponering (f.eks. global index + S&P500/Nasdaq).
Bedre: Tilføj real assets som ejendomme, jord, skov, infrastruktur, råvarer eller guld/sølv/bitcoin som ekstra inflation-hedge.
Lidt obligationer til stabilitet, men korte duration eller inflation-linked (TIPS-lignende).
De mest populære og tilgængelige infrastruktur (via ETF'er)
PAVE – Global X U.S. Infrastructure Development ETF
Fokus på amerikansk byggeboom, materialer, engineering og data center-relateret infra. Har klaret sig stærkt de seneste år (ofte 15-20%+ årligt).
IFRA – iShares U.S. Infrastructure ETF
Bred amerikansk dækning (utilities, transport, byggeri). Lavere volatilitet.
IGF – iShares Global Infrastructure ETF
Globalt: lufthavne, veje, pipelines, forsyning. Mere stabil, men lavere vækst end PAVE.
BIPV så som Ennogie
Disse er lette at købe via de fleste danske platforme (Saxo, Nordnet osv.).
Real assets som ejendomme: f.eks sommerhus eller lejlighed som udlejes til turister.
Det åbner for hurtigere rentenedsættelser → højere inflation → realværdien af USAs kæmpe gæld spises op over 20-30 år.
Klassisk financial repression. Smart for staten men dyrt for opsparere.
I et miljø med lavere renter + vedvarende inflation over 2 % (financial repression) er det typisk dårligt at sidde i: Kontanter → taber købekraft år efter år.
Almindelige obligationer (især lange stats- og virksomhedsobligationer) → lave eller negative realrenter.
Min strategi:
Minimum: Bredt diversificeret aktieeksponering (f.eks. global index + S&P500/Nasdaq).
Bedre: Tilføj real assets som ejendomme, jord, skov, infrastruktur, råvarer eller guld/sølv/bitcoin som ekstra inflation-hedge.
Lidt obligationer til stabilitet, men korte duration eller inflation-linked (TIPS-lignende).
De mest populære og tilgængelige infrastruktur (via ETF'er)
PAVE – Global X U.S. Infrastructure Development ETF
Fokus på amerikansk byggeboom, materialer, engineering og data center-relateret infra. Har klaret sig stærkt de seneste år (ofte 15-20%+ årligt).
IFRA – iShares U.S. Infrastructure ETF
Bred amerikansk dækning (utilities, transport, byggeri). Lavere volatilitet.
IGF – iShares Global Infrastructure ETF
Globalt: lufthavne, veje, pipelines, forsyning. Mere stabil, men lavere vækst end PAVE.
BIPV så som Ennogie

Disse er lette at købe via de fleste danske platforme (Saxo, Nordnet osv.).
Real assets som ejendomme: f.eks sommerhus eller lejlighed som udlejes til turister.
Tak for endnu et godt indlæg fra din hånd, EliotSpitzer.
Med mit aktiesalg i fredags er jeg nu selv > 50% kontant.
Det handler ikke om, at jeg nødvendigvis forventer et markant fald her og nu, men om at jeg i den nuværende situation hellere vil prioritere sikkerhed frem for at jagte det sidste afkast.
Den geopolitiske situation er mere uforudsigelig end normalt. Flere samtidige spændinger gør det sværere at vurdere, om markedet i tilstrækkelig grad afspejler de underliggende risici.
Jeg oplever, at informationsbilledet er mere usammenhængende end tidligere, hvilket gør det sværere at navigere i. Samtidig kan der være en vis usikkerhed om, hvor hurtigt - og hvor præcist - økonomiske nøgletal fanger de faktiske bevægelser i økonomien.
Derudover tænker jeg, at man som investor også bør være opmærksom på, at mange institutioner naturligt har en interesse i at kommunikere på en måde, der understøtter stabilitet og undgår unødig uro i markederne.
- Det betyder ikke nødvendigvis, at data er forkerte, men det kan påvirke, hvordan risici formidles (og vægtes).
I forlængelse heraf ser jeg også politiske "initiativer" og "reformforslag" - herunder en hel del elementer fra Project 2025 - som en kilde til øget usikkerhed omkring institutionelle rammer, regluering og den økonomiske retning i USA. Uanset politisk ståsted kan sådanne ændringer have betydning for markedernes risikovurdering.
Sammenlagt oplever jeg en lavere grad af tillid til mit beslutningsgrundlag end normalt. I den situation foretrækker jeg at reducere eksponeringen ved at gå kontant - og derved bevare fleksibilitet, frem for at være fuldt investeret.
Jeg er ikke nødvendigvis uenig i, at markedet kan fortsætte op på kort sigt, men jeg er mindre overbevist om, at risikoen er korrekt prissat. Hvis det viser sig, at jeg tager fejl, og markedet fortsætter op, må jeg acceptere et lavere afkast. Omvendt giver det mig mulighed for at handle mere offensivt, hvis vi får større udsving.
For mig handler det i sidste ende om "better safe than sorry" i et miljø, hvor usikkerheden - både geopolitisk, politisk og informationsmæssigt - virker højere end normalt.
Det skal dog ikke afholde mig fra lidt daytrading - og jeg har da også samlet lidt op igen i dag.
Jeg er mindre end 5% kontant. Jeg kan ikke forudsige markedet, så jeg er bare fuldt investeret. Hvis jeg ikke kunne finde noget at købe, så ville jeg måske have flere kontanter. Men jeg kan godt finde ting at købe.
I et af mine depoter fylder Adobe snart halvdelen. Jeg håber den får et dødsstød under kurs 200, så jeg kan købe endnu billigere med de sidste kontanter, og de kan få fjernet flere aktier med deres tilbagekøb på 25 milliarder dollar. Den nuværende markedsværdi er 100 milliarder dollar. Jeg tror måske folk som Buffett springer Adobe over, fordi de synes, at den er for svær at forudsige. Michael Burry har også købt Adobe.
Jeg synes forresten ikke, at danske aktier er specielt dyre. Jeg synes Coloplast er ret attraktiv, selv om omsætningen sandsynligvis ikke kommer til at vokse tocifret hverken de næste fem, ti eller tyve år.
I et af mine depoter fylder Adobe snart halvdelen. Jeg håber den får et dødsstød under kurs 200, så jeg kan købe endnu billigere med de sidste kontanter, og de kan få fjernet flere aktier med deres tilbagekøb på 25 milliarder dollar. Den nuværende markedsværdi er 100 milliarder dollar. Jeg tror måske folk som Buffett springer Adobe over, fordi de synes, at den er for svær at forudsige. Michael Burry har også købt Adobe.
Jeg synes forresten ikke, at danske aktier er specielt dyre. Jeg synes Coloplast er ret attraktiv, selv om omsætningen sandsynligvis ikke kommer til at vokse tocifret hverken de næste fem, ti eller tyve år.



