Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Vi er på vej ud af april og ind i maj. Det bliver formentlig måned 3 med høje energipriser, og det presser økonomien og forbrugerne. Investorerne vælger aktier uden "energitillæg"
Ingen kortsigtet fredsløsning
Der blev ikke noget møde i weekenden i Islamabad. Donald Trump forlængede i sidste uge våbenhvilen med 3-5 dage. Den tid er udløbet uden at der er 1)fundet en løsning 2)aftalt nye konkrete forhandlinger 3)der har været en deeskalering.
Energipriser bider (sig fast)
De høje energipriser kan have bidt sig fast. I hvert fald i den henseende, at prisstigninger, drevet af høje energipriser, bliver sendt videre til virksomheder og forbrugerne. Det er i hvert fald det akutelle, som, indrømmet, kan ændre sig meget hurtigt. Hvis energipriserne meget hurtigt falder, kan det ændre billedet for investorerne i den forstand, at de er meget forventningsstyrede. Samtidig ændrer det ikke/næppe udsigterne for økonomien. På denne side af sommerferien er sandsynligheden for at skaden, kortsigtet ikke allerede er sket, og de stigende priser får en større betydning, desværre lille og aftagende.
Centralbanker venter
Kommer centralbankerne i USA og i Europa til at reagere både på høje energipriser og stigende inflation? Det deler aktuelt vandende. Prisstigningerne er anderledes end under "inflationskrisen" i 2021-2023, hvor 10 års pengepolitisk stimulans kulminerede med Covid-nedlukningen og den efterfølgende åbning, fik priserne til at stige dramatisk. Det kan få ECB til at "se tiden an" og være Federal Reserve til at være afventende.
Federal Reserve beslutning i limbo
Jerome Powell vil formentlig ikke røre pengepolitikken på vej ud. Samtidig vil presset på den kommende Marsh for at sænke renterne være stort fra den amerikanske administration. På kort sigt - 3 måneder, vil det være stik imod pengepolitisk logik, at der overhovedet kan blive tale om at sænke USA renterne, med mindre vi korsigtet får en fredsløsning; oliepriserne falder til 60-70 USD/tønde, og Iran får mulighed for at producere til max kapacitet, som sammen med åbning af Hormuz strædet skal oversvømme markedet med olie.
Investorerne vælger uden "energitillæg"
Investorerne reagerer sædvanen tro opportunistisk. De ignorerer ikke de stigende oliepriser, men opfatter det ikke som en ny nyhed. I stedet strømmer alle ind i chipaktierne, som har en begrænset energirisiko, alt i alt. Tilsat en ekstremt god kortsigtet aktiemomentum
Figur 1: Prisudviklingen, Brent, 2026
Kilde: Nordnet
Vi er på vej ud af april og ind i maj. Det bliver formentlig måned 3 med høje energipriser, og det presser økonomien og forbrugerne. Investorerne vælger aktier uden "energitillæg"
Ingen kortsigtet fredsløsning
Der blev ikke noget møde i weekenden i Islamabad. Donald Trump forlængede i sidste uge våbenhvilen med 3-5 dage. Den tid er udløbet uden at der er 1)fundet en løsning 2)aftalt nye konkrete forhandlinger 3)der har været en deeskalering.
Energipriser bider (sig fast)
De høje energipriser kan have bidt sig fast. I hvert fald i den henseende, at prisstigninger, drevet af høje energipriser, bliver sendt videre til virksomheder og forbrugerne. Det er i hvert fald det akutelle, som, indrømmet, kan ændre sig meget hurtigt. Hvis energipriserne meget hurtigt falder, kan det ændre billedet for investorerne i den forstand, at de er meget forventningsstyrede. Samtidig ændrer det ikke/næppe udsigterne for økonomien. På denne side af sommerferien er sandsynligheden for at skaden, kortsigtet ikke allerede er sket, og de stigende priser får en større betydning, desværre lille og aftagende.
Centralbanker venter
Kommer centralbankerne i USA og i Europa til at reagere både på høje energipriser og stigende inflation? Det deler aktuelt vandende. Prisstigningerne er anderledes end under "inflationskrisen" i 2021-2023, hvor 10 års pengepolitisk stimulans kulminerede med Covid-nedlukningen og den efterfølgende åbning, fik priserne til at stige dramatisk. Det kan få ECB til at "se tiden an" og være Federal Reserve til at være afventende.
Federal Reserve beslutning i limbo
Jerome Powell vil formentlig ikke røre pengepolitikken på vej ud. Samtidig vil presset på den kommende Marsh for at sænke renterne være stort fra den amerikanske administration. På kort sigt - 3 måneder, vil det være stik imod pengepolitisk logik, at der overhovedet kan blive tale om at sænke USA renterne, med mindre vi korsigtet får en fredsløsning; oliepriserne falder til 60-70 USD/tønde, og Iran får mulighed for at producere til max kapacitet, som sammen med åbning af Hormuz strædet skal oversvømme markedet med olie.
Investorerne vælger uden "energitillæg"
Investorerne reagerer sædvanen tro opportunistisk. De ignorerer ikke de stigende oliepriser, men opfatter det ikke som en ny nyhed. I stedet strømmer alle ind i chipaktierne, som har en begrænset energirisiko, alt i alt. Tilsat en ekstremt god kortsigtet aktiemomentum
Figur 1: Prisudviklingen, Brent, 2026
Kilde: Nordnet
27/4 2026 06:53 ProInvestorNEWS 2
132087 Figur 2: Udviklingen i Ishares Semoconductor Sector index, 1 måned
Kilde: Nordnet
Kilde: Nordnet
