Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DSV fastholder forventninger uden at hæve synergieffekterne


132108 ProInvestorNEWS 29/4 2026 07:51
3
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

DSV leverer som forventet. De fastholder forventningerne, siger integrationen kører som den skal uden at hæve forventningerne til synergierne. Det sidste kan være let skuffende

DSV Lander et første kvartal lidt under det forventede
EBIT fsp på 4,855 er lidt under det forventede 5,016
Luft og sø skuffer, mens lagerdivisionen kommer ud lidt bedre end ventet
DSV fastholder forventningerne for 2026 om et EBIT på 23-25,5 mia.
DSV vil i 2026 høste 4 mia. i synergier ud over de 800 mio. som de allerede har opnået i 2025
I 2027 skal de resterende 4 mia+ høstes
DSV fastholder synergier for 9 mia. samlet med fuld effekt for 2027


DSV har kørt et regnskab hjem som forventet. Indtjeningen er lidt under ventede. Synergierne bliver fastholdt på 9 mia. med forventet fuld effekt for 2027. Der er ikke de store afvigelser, men det kan på marginalen blive fortolket som let skuffende, at de ikke, med det overblik de har nu, hæver forventningerne til de samlede synergier, som investorerne tænker de har forventningsstyret konservativt.

Den 12/5 afholder DSV deres kapitalmarkedsdag. Her vil investorerne spejde efter nyt om AI gevinster. Investeringcasen forbliver den indtjeningsfremgang i 2027-2028, som skal lægge ca. 9-10 mia. i EBIT oveni det nuværende niveau på 24-25 mia.




29/4 2026 08:38 ProInvestorNEWS 0132109



DSV's luft- og sødivision ramt af højere omkostningsbase i Schenker

29/4 08:02

DSV's luft- og søfragtsdivision, Air & Sea, måtte i årets første kvartal se et større end ventet fald i driftsresultatet, da divisionen var ramt af negative valutaeffekter og en højere omkostningsbase fra opkøbte Schenker.

Omsætnings- og volumental er løftet af opkøbet af den tyske speditørgigant Schenker, der er indgår i regnskabstallene fra 1. maj 2025.

Divisionen, som sørger for fragt af varer på havet og i luften, nåede i første kvartal et driftsoverskud før særlige poster, EBIT, på 2668 mio. kr., viser DSV's regnskab onsdag morgen.

Aktieanalytikere adspurgt af DSV havde på forhånd ventet et driftsoverskud på 2906 mio. kr. efter et driftsresultat i divisionen på 2949 mio. kr. i samme kvartal af 2025.

Toplinjen for luft- og søfragt steg samtidig til 36.728 mio. kr. mod ventet 35.810 mio. kr. I første kvartal 2025 landede omsætningen i divisionen på 26.108 mio. kr.

I luftfragt leverede DSV en volumenvækst på 55 pct. til 518.038 ton, hvor analytikerne havde ventet en fremgang til 545.075 ton.

Inden for luftfragt landede yielden, der er bruttoindtjeningen per fragtet ton, på 8223 kr. per ton. Her ventede analytikeren et fald til 8052 kr. per ton fra 9177 kr. per ton i samme periode året forinden.

Inden for søfragt var stigningen til 976.356 tyvefodscontainer (TEU) under den ventede stigning til 999.358 TEU.

Her faldt yielden, der er bruttoindtjeningen per fragtet tyvefodscontainer (TEU), til 3926 kr. per TEU fra 5067 kr. per TEU i samme periode sidste år. Analytikerne havde sat næsen op efter 3797 kr. per TEU.

Konverteringsraten, der forklarer hvor meget af bruttoindtjeningen, der bliver til driftsresultat før særlige poster (EBIT), faldt til 33 pct. i første kvartal sammenlignet med 46,3 pct. for samme periode sidste år.

- Faldet skyldes primært, at Schenker bidrager med en højere omkostningsbase, hvilket har påvirket forholdet. Selv om vi ser solide fremskridt i Schenker-integrationen, skaber fald i bruttofortjenesten et kortsigtet pres på konverteringsraten, skriver DSV i regnskabet.

Krigen i Mellemøsten har ifølge DSV haft en moderat økonomisk indvirkning i kvartalet og førte til en omformning af globale fragtnetværk, hvor luftfartskapaciteten blev mere begrænset.

.\˙ MarketWire



29/4 2026 08:56 ProInvestorNEWS 0132112



DSV-aktien kan blive presset af svag volumenudvikling spår analytiker

29/4 08:37

DSV kan blive presset fra start onsdag, efter at transportkæmpen har leveret et blandet regnskab for første kvartal med en svag volumenudvikling i sø- og luftfragtdivisionen.

Det vurderer senioranalytiker Mikkel Emil Jensen fra AL Sydbank over for MarketWire efter regnskabet for første kvartal 2026.

Bruttoresultatet, der ifølge senioranalytikeren ofte kan være mere retvisende end driftsresultat, er i første kvartal steget til 18,9 mia. kr., hvilket er en spids bedre end konsensus på 18,8 mia. kr., og EBITDA-indtjeningen er også på linje med forventningerne.

Samlet set skuffer DSV med driftsindtjeningen før særlige poster målt på EBIT, hvilket ifølge Mikkel Emil Jensen forklares med større end ventede afskrivninger og en svagere end ventet volumenudvikling i luft- og søfragtdivisionen, Air & Sea.

- Det positive i sø- og luftfragt er, at yielden - bruttoresultatet per fragtet enhed, overrasker positivt i både sø- og i luftfragt, udtaler senioranalytikeren, der på positivsiden også fremhæver en stærk lønsomhed i vejdivisionen, Road, samti lagerdivisionen, Contract Logistics.

Krigen i Mellemøsten har skabt kompleksitet og forsinkelser, der er til gavn for DSV's forretning, og derfor performer yielden ifølge senioranalytikeren rigtig fint.

Dagens kursudvikling for DSV-aktien spår Mikkel Emil Jensen i første omgang vil være påvirket af den svage volumenudvikling.

Kursen kan potentielt få et rygstød under telekonferencen, hvis der leveres en kommentar om, at den volumen, der er tabt særligt i marts som følge af krigen i Mellemøsten, kan man indhente igen senere på året.

.\˙ MarketWire



29/4 2026 15:26 ProInvestorNEWS 0132115



DSV's telekonference bekræfter Jyske Bank i at løft af synergimål kan være på vej

29/4 12:28

DSV's telekonference bekræfter Jyske Bank i, at synergimålene for opkøbte Schenker kan blive opjusteret i forbindelse med kapitalmarkedsdagen den 12. maj.

Det vurderer Jyske Banks senioranalytiker Haider Anjum efter DSV's telekonference i kølvandet af regnskabet for første kvartal 2026.

Transport- og logistikæmpen fastholdt i forbindelse med regnskabet målet om at nå årlige synergier på 9 mia. kr. med effekt fra 2027 fra opkøbet.

DSV er i gang med at integrere Schenker ind i forretningen i 50 lande ud af 90 lande.

- Det tager 3-6 måneder fra at man går "live" i et land med integrationsarbejdet til at synergierne begynder at materialisere sig i indtjeningen, så synergierne i Tyskland, hvor man startede op per 1. januar 2026 i Roads og 1. marts i Air & Sea, og Frankrig i 1. april, kommer først til at være mere synlige fra nu af og de kommende måneder, skriver Haider Anjum, der fortsætter:

- Det betyder jo så også, at når man forventer, at integrationen er færdig i år, og man fortsat mangler at gå "live" i en del lande, så kommer der selvfølgelig også yderligere synergieffekter i 2027, og vi er derfor fortsat komfortable med, at synergimålsætningen opjusteres på kapitalmarkedsdagen.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT