Jeg blev inspireret til at dele denne podcast efter debatten her på ProInvestor om "Elon Musk og SpaceX flyver ud i aktierummet".
Diskussionen om SpaceX, Elon Musk, AI, satellitter, geopolitik og de enorme kapitalinteresser omkring de nye amerikanske megaselskaber fik mig til at tænke på denne samtale med Anne Applebaum for et par uger siden.
For måske skal vi investorer begynde at forholde os endu mere til:
Hvad sker der med markederne, hvis økonomisk magt, politisk magt og teknologisk magt i stigende grad smelter sammen?
-------
Hvis du har 2 timer i pinsen, så lyt til denne stærke samtale fra "The Diary of a CEO" med Pulitzer Prize-vinderen Anne Applebaum.
Det er historisk perspektiv og ikke dommedagsretorik.
Se fortegnelsen over indholdet - eller læs transskriptionen, hvis du foretrækker det.
Anne Applebaum er Pulitzer Prize-vindende historiker, journalist på The Atlantic og en af de mest markante stemmer internationalt om demokrati, propaganda og autoritære regimer. I mere end 10 år har hun advaret om, at vestlige demokratier - især USA - ikke er immune over for de samme mekanismer, som historisk har undermineret demokratier i bl.a. Rusland & Østeuropa.
Hendes måske mest ubehagelige pointe er, at USA ikke nødvendigvis er på vej mod klassiske diktaturer - men mod en moderne version af det, man har set i Rusland og Ungarn:
Et system hvor valg stadig findes, men hvor institutioner, medier, domstole og magtbalancer gradvist svækkes indefra.
Og ifølge hende sker det langt hurtigere, end de fleste forestiller sig.
Det bliver ekstra interessant set med danske og nordiske briller, fordi hun faktisk bruger Danmark & Grønland som eksempel på, hvor dramatisk relationerne mellem USA & Europa er ved at ændre sig. Hun beskriver, hvordan europæiske lande nu åbent diskuterer scenarier, som for få år siden ville have været utænkelige - herunder sikkerhedspolitik uden fuld tillid til USA.
Samtidig peger hun på de nordiske lande som nogle af verdens mest stabile og velfungerende demokratier - med høj tillid, lav korruption og stærke institutioner - og stiller spørgsmålet, hvorfor så mange samfund alligevel bevæger sig væk fra netop den model.
For os som investorer er pointen måske endnu vigtigere:
Hvis USA bevæger sig i retning af mere politisk styret kapitalisme, voksende oligark-strukturer og tættere forbindelser mellem statsmagt og udvalgte virksomheder, så kommer det til at påvirke markederne globalt - og gør det allerede.
Ikke kun inden for forsvar, energi og tech, men i hele den måde kapital, regulering og geopolitik smelter sammen på.
Jeg har fulgt hendes arbejder de seneste 10 år og uanset om man er enig med hende politisk eller ej, er det en af de mest tankevækkende samtaler jeg længe har hørt om magt, demokrati, propaganda, teknologi og vores tid.
Særligt interessant er hendes beskrivelse af de fem klassiske tegn på demokratisk forfald - og hvorfor historien ofte gentager sig, mens samtidens mennesker overser signalerne.
Lidt mere om Anne Applebaum
--------------------------------------------
For jer der følger amerikanske forhold og amerikansk politik tæt, er I sikkert ofte stødt på Anne Applebaum.
Hun begyndte for alvor offentligt at advare om Trumps autoritære tendenser under valgkampen i 2015-2016, dvs. for ca. 10 år siden.
Allerede dengang pegede hun på flere ting, som hun mente lignede mønstre fra autoritære systemer, hun havde studeret i Østeuropa og Rusland:
- angreb på medier og journalister
- mistænkeliggørelse af valg
- persondyrkelse
- fascination af "stærke ledere"
- pres mod institutioner
- opdeling af befolkningen i "rigtige" og "forkerte" borgere
- loyalitet over for lederen frem for loven
Efter Trumps første præcident periode - og især efter stormen på Kongressen 6/1 2021, efter han tabte valget i 2020 - blev hendes advarsler langt skarpere.
Hun beskriver faktisk i podcasten, at noget ændrede sig efter 6/1 : Mange traditionelle republikanere forlod Trump, men samtidig blev han omgivet af folk, som aktivt ønskede at ændre det demokratiske system indefra.
Det er også derfor, hun i dag ikke kun taler om "Trump som person", men om et bredere autoritært projekt omkring MAGA-bevægelsen, tech-eliter, nationalistiske grupper og institutionel magtkontrol.
Og hvad de fleste ikke ved, så er hun gift med den polske udenrigsminister, som hun blev gift med for snart 35 år siden, da han var journalist.
Diskussionen om SpaceX, Elon Musk, AI, satellitter, geopolitik og de enorme kapitalinteresser omkring de nye amerikanske megaselskaber fik mig til at tænke på denne samtale med Anne Applebaum for et par uger siden.
For måske skal vi investorer begynde at forholde os endu mere til:
Hvad sker der med markederne, hvis økonomisk magt, politisk magt og teknologisk magt i stigende grad smelter sammen?
-------
Hvis du har 2 timer i pinsen, så lyt til denne stærke samtale fra "The Diary of a CEO" med Pulitzer Prize-vinderen Anne Applebaum.
Det er historisk perspektiv og ikke dommedagsretorik.
Se fortegnelsen over indholdet - eller læs transskriptionen, hvis du foretrækker det.
Anne Applebaum er Pulitzer Prize-vindende historiker, journalist på The Atlantic og en af de mest markante stemmer internationalt om demokrati, propaganda og autoritære regimer. I mere end 10 år har hun advaret om, at vestlige demokratier - især USA - ikke er immune over for de samme mekanismer, som historisk har undermineret demokratier i bl.a. Rusland & Østeuropa.
Hendes måske mest ubehagelige pointe er, at USA ikke nødvendigvis er på vej mod klassiske diktaturer - men mod en moderne version af det, man har set i Rusland og Ungarn:
Et system hvor valg stadig findes, men hvor institutioner, medier, domstole og magtbalancer gradvist svækkes indefra.
Og ifølge hende sker det langt hurtigere, end de fleste forestiller sig.
Det bliver ekstra interessant set med danske og nordiske briller, fordi hun faktisk bruger Danmark & Grønland som eksempel på, hvor dramatisk relationerne mellem USA & Europa er ved at ændre sig. Hun beskriver, hvordan europæiske lande nu åbent diskuterer scenarier, som for få år siden ville have været utænkelige - herunder sikkerhedspolitik uden fuld tillid til USA.
Samtidig peger hun på de nordiske lande som nogle af verdens mest stabile og velfungerende demokratier - med høj tillid, lav korruption og stærke institutioner - og stiller spørgsmålet, hvorfor så mange samfund alligevel bevæger sig væk fra netop den model.
For os som investorer er pointen måske endnu vigtigere:
Hvis USA bevæger sig i retning af mere politisk styret kapitalisme, voksende oligark-strukturer og tættere forbindelser mellem statsmagt og udvalgte virksomheder, så kommer det til at påvirke markederne globalt - og gør det allerede.
Ikke kun inden for forsvar, energi og tech, men i hele den måde kapital, regulering og geopolitik smelter sammen på.
Jeg har fulgt hendes arbejder de seneste 10 år og uanset om man er enig med hende politisk eller ej, er det en af de mest tankevækkende samtaler jeg længe har hørt om magt, demokrati, propaganda, teknologi og vores tid.
Særligt interessant er hendes beskrivelse af de fem klassiske tegn på demokratisk forfald - og hvorfor historien ofte gentager sig, mens samtidens mennesker overser signalerne.
Lidt mere om Anne Applebaum
--------------------------------------------
For jer der følger amerikanske forhold og amerikansk politik tæt, er I sikkert ofte stødt på Anne Applebaum.
Hun begyndte for alvor offentligt at advare om Trumps autoritære tendenser under valgkampen i 2015-2016, dvs. for ca. 10 år siden.
Allerede dengang pegede hun på flere ting, som hun mente lignede mønstre fra autoritære systemer, hun havde studeret i Østeuropa og Rusland:
- angreb på medier og journalister
- mistænkeliggørelse af valg
- persondyrkelse
- fascination af "stærke ledere"
- pres mod institutioner
- opdeling af befolkningen i "rigtige" og "forkerte" borgere
- loyalitet over for lederen frem for loven
Efter Trumps første præcident periode - og især efter stormen på Kongressen 6/1 2021, efter han tabte valget i 2020 - blev hendes advarsler langt skarpere.
Hun beskriver faktisk i podcasten, at noget ændrede sig efter 6/1 : Mange traditionelle republikanere forlod Trump, men samtidig blev han omgivet af folk, som aktivt ønskede at ændre det demokratiske system indefra.
Det er også derfor, hun i dag ikke kun taler om "Trump som person", men om et bredere autoritært projekt omkring MAGA-bevægelsen, tech-eliter, nationalistiske grupper og institutionel magtkontrol.
Og hvad de fleste ikke ved, så er hun gift med den polske udenrigsminister, som hun blev gift med for snart 35 år siden, da han var journalist.
Hun er skarp historiker, men har kaldt Trump autoritær siden 2015, længe før de fleste. Alligevel har hun ikke formået at overbevise det amerikanske folk, som to gange har valgt Trump på demokratisk vis.
Hendes vinkel er konsekvent: alt bliver til "oligarki og demokratisk forfald".
Ja, magtkoncentration hos tech-giganter er reel. Den har eksisteret i årevis hos Google, Meta, Apple, Microsoft, Amazon m.m ofte med tætte bånd til tidligere administrationer. Før det var det olieselskaberne, der fik massive subsidier gennem de sidste 100 år, primært støttet af demokraterne. MAG7 får ingen subsidier i samme grad, bortset fra lidt til EV en kort overgang.
Desuden: Det er NASA, der modtager massiv statsstøtte via skatteyderne, ikke SpaceX. SpaceX tjener penge gennem kommercielle kontrakter med NASA og andre. Takket være SpaceX’ innovative tilgang kan NASA muligvis nedlægges eller kraftigt nedskaleres om få år. Skatteyderne burde klappe i hænderne over, hvad Musk og SpaceX har opnået.
Nu sker det også med SpaceX og andre, men med fokus på raketter, Starlink og amerikansk konkurrenceevne i stedet for censur og woke-agenda, som under Biden risikerede at køre USA’s økonomi yderligere af sporet.
Men glem ikke konteksten:
Vi står i starten af AI-revolutionen og et teknologisk kapløb mellem USA og Kina - verdens to førende magter.
Der er reelt intet alternativ. Ingen ønsker at stoppe udviklingen og gå back to stone age.
EU burde bruge USA og Kina som role models og selv komme i gang i stedet for kun at bekymre sig.
Ingen tvinger nogen til at investere i SpaceX.
Ingen tvinger nogen til at elske Trump.
Sund skepsis over for magtkoncentration: Ja.
Automatisk "demokratiet er ved at dø"-narrativ: Nej.
Lyt til begge sider. Inklusiv dem, der faktisk leverer resultater.
Det er de resultatrige firmaer, der er sjove at investere i.
Hendes vinkel er konsekvent: alt bliver til "oligarki og demokratisk forfald".
Ja, magtkoncentration hos tech-giganter er reel. Den har eksisteret i årevis hos Google, Meta, Apple, Microsoft, Amazon m.m ofte med tætte bånd til tidligere administrationer. Før det var det olieselskaberne, der fik massive subsidier gennem de sidste 100 år, primært støttet af demokraterne. MAG7 får ingen subsidier i samme grad, bortset fra lidt til EV en kort overgang.
Desuden: Det er NASA, der modtager massiv statsstøtte via skatteyderne, ikke SpaceX. SpaceX tjener penge gennem kommercielle kontrakter med NASA og andre. Takket være SpaceX’ innovative tilgang kan NASA muligvis nedlægges eller kraftigt nedskaleres om få år. Skatteyderne burde klappe i hænderne over, hvad Musk og SpaceX har opnået.
Nu sker det også med SpaceX og andre, men med fokus på raketter, Starlink og amerikansk konkurrenceevne i stedet for censur og woke-agenda, som under Biden risikerede at køre USA’s økonomi yderligere af sporet.
Men glem ikke konteksten:
Vi står i starten af AI-revolutionen og et teknologisk kapløb mellem USA og Kina - verdens to førende magter.
Der er reelt intet alternativ. Ingen ønsker at stoppe udviklingen og gå back to stone age.
EU burde bruge USA og Kina som role models og selv komme i gang i stedet for kun at bekymre sig.
Ingen tvinger nogen til at investere i SpaceX.
Ingen tvinger nogen til at elske Trump.
Sund skepsis over for magtkoncentration: Ja.
Automatisk "demokratiet er ved at dø"-narrativ: Nej.
Lyt til begge sider. Inklusiv dem, der faktisk leverer resultater.
Det er de resultatrige firmaer, der er sjove at investere i.
Den fossile omstilling går alt for langsomt.
Vi behøver ikke kun at erstatte olien, vi kan droppe hele den fossile forsyningskæde:
pipelines, boreplatforme, tankskibe, fossile lastbiler, seismiske skibe, raffinaderier m.m.
Alt det kan nedskaleres kraftigt, når vi får solar energi i rummet.
En tønde olie = 159 liter ≈ 1.700 kWh.
I en benzinbil bliver kun 25-30 % til faktisk kørsel.
Resten er spildvarme. Med elbil + solar skal vi kun bruge ca. 1/3 af energien.
Samme gælder for energien i stikkontakterne (varmepumper, el-motorer osv.).
Primary Energy Fallacy.
Teslas og SpaceX-planen er genial:
Flyt energie-tunge aktiviteter som datacentre og crypto-mining ud i rummet → kæmpe fossil nedgang på Jorden.
Ja, raketterne brænder lidt raketbrændstof af – men det er peanuts sammenlignet med de massive besparelser og klimafordele på kloden.
Som bonus:
Oliepriserne styrtdykker mod 40 dollar, finansieringen af Ruslands krig mod Ukraine tørrer ind, og vi slipper for at lande som Iran holder verden som gidsler via Hormuz-strædet.
(Solar i rummet bliver stadig billigere.)
Fossilindustrien og deres lobbyister er ikke bange uden grund.
De forstår præcis, hvor stort et teknologisk og klimamæssigt spring Elon Musk & co. er i gang med.
Mange kritikere fatter det stadig ikke.
De venstreorienterede klimatosser burde være de største Tesla- og SpaceX-fans på hele kloden.
https://x.com/EVCurveFuturist/status/2058118236990771648/photo/1
Andre store fordele ved solar i rummet:
24/7 baseload-strøm, ingen nat, ingen vejr, ingen sæsoner. Panelerne får sol konstant (op til 99% af tiden). Det giver 4-8 gange mere energi pr. panel end på jorden.
Stærkere sollys — ingen atmosfære der blokerer eller spreder lyset → højere intensitet.
Minimalt pladsforbrug på jorden, modtager-antennen (rectenna) er gennemsigtig og kan bruges til landbrug eller kombineres med jord-solar samtidig.
Fleksibel levering, kan sende strøm trådløst (mikrobølger/laser) til hvor som helst på kloden, inkl. fjerne områder eller under katastrofer. Virker som en kæmpe international forbindelse i rummet.
Mindre ressourceforbrug, færre mineraler og batterier nødvendige, fordi det er stabilt strøm uden kæmpe lagring.
Geopolitisk frihed, mindre afhængighed af olie/gas-lande, fragtskibe og sårbare forsyningskæder.
Ekstra bonus for AI/datacentre, i rummet får du gratis sol + vakuum-køling (ingen vandforbrug, ingen varmeproblemer på jorden).
Raketterne bruger lidt brændstof i starten, men det er peanuts i forhold til den massive fossil-nedgang det giver på lang sigt.
Kombinationen er nøglen:
Solar på jorden → super billig når solen skinner (dagtid, godt vejr).
Atomkraft → stabil, sikker baseload døgnet rundt (især nye små modulære reaktorer).
Solar i rummet → ekstra firm, dispatchable ren baseload der kan fylde hullerne og skalere globalt.
Sammen giver det det bedste af alle verdener:
lav pris, høj pålidelighed, minimal CO₂ og mindre pres på nettet og mineraler.
Det er præcis den slags system Elon Musk & co. peger på – en fuld elektrificering hvor vi udnytter effektiviteten maksimalt.
Det hele kan lyde for godt til at være sandt.
Men det gjorde det også for 120 år siden, da folk så de første flyvemaskiner.
Forskellen er, at den teknologiske udvikling i dag kører på steroider ×100 eller mere.
Tempoet er vanvittigt meget hurtigere og derfor er værdisætningen på Tesla og SpaceX også halv-høj lige nu – men når man regner på potentialet, er det faktisk meget billigt.
Det er meget mere sikkert at investere i dag end at skulle have spottet vinderne for 120 år siden. Dengang vandt Ford ud af tusindvis af bilfabrikker. I dag med autonome biler er det kun Tesla tilbage i USA. SpaceX har allerede overhalet alle – det er nærmest en no-brainer.
Vi behøver ikke kun at erstatte olien, vi kan droppe hele den fossile forsyningskæde:
pipelines, boreplatforme, tankskibe, fossile lastbiler, seismiske skibe, raffinaderier m.m.
Alt det kan nedskaleres kraftigt, når vi får solar energi i rummet.
En tønde olie = 159 liter ≈ 1.700 kWh.
I en benzinbil bliver kun 25-30 % til faktisk kørsel.
Resten er spildvarme. Med elbil + solar skal vi kun bruge ca. 1/3 af energien.
Samme gælder for energien i stikkontakterne (varmepumper, el-motorer osv.).
Primary Energy Fallacy.
Teslas og SpaceX-planen er genial:
Flyt energie-tunge aktiviteter som datacentre og crypto-mining ud i rummet → kæmpe fossil nedgang på Jorden.
Ja, raketterne brænder lidt raketbrændstof af – men det er peanuts sammenlignet med de massive besparelser og klimafordele på kloden.
Som bonus:
Oliepriserne styrtdykker mod 40 dollar, finansieringen af Ruslands krig mod Ukraine tørrer ind, og vi slipper for at lande som Iran holder verden som gidsler via Hormuz-strædet.
(Solar i rummet bliver stadig billigere.)
Fossilindustrien og deres lobbyister er ikke bange uden grund.
De forstår præcis, hvor stort et teknologisk og klimamæssigt spring Elon Musk & co. er i gang med.
Mange kritikere fatter det stadig ikke.
De venstreorienterede klimatosser burde være de største Tesla- og SpaceX-fans på hele kloden.
https://x.com/EVCurveFuturist/status/2058118236990771648/photo/1
Andre store fordele ved solar i rummet:
24/7 baseload-strøm, ingen nat, ingen vejr, ingen sæsoner. Panelerne får sol konstant (op til 99% af tiden). Det giver 4-8 gange mere energi pr. panel end på jorden.
Stærkere sollys — ingen atmosfære der blokerer eller spreder lyset → højere intensitet.
Minimalt pladsforbrug på jorden, modtager-antennen (rectenna) er gennemsigtig og kan bruges til landbrug eller kombineres med jord-solar samtidig.
Fleksibel levering, kan sende strøm trådløst (mikrobølger/laser) til hvor som helst på kloden, inkl. fjerne områder eller under katastrofer. Virker som en kæmpe international forbindelse i rummet.
Mindre ressourceforbrug, færre mineraler og batterier nødvendige, fordi det er stabilt strøm uden kæmpe lagring.
Geopolitisk frihed, mindre afhængighed af olie/gas-lande, fragtskibe og sårbare forsyningskæder.
Ekstra bonus for AI/datacentre, i rummet får du gratis sol + vakuum-køling (ingen vandforbrug, ingen varmeproblemer på jorden).
Raketterne bruger lidt brændstof i starten, men det er peanuts i forhold til den massive fossil-nedgang det giver på lang sigt.
Kombinationen er nøglen:
Solar på jorden → super billig når solen skinner (dagtid, godt vejr).
Atomkraft → stabil, sikker baseload døgnet rundt (især nye små modulære reaktorer).
Solar i rummet → ekstra firm, dispatchable ren baseload der kan fylde hullerne og skalere globalt.
Sammen giver det det bedste af alle verdener:
lav pris, høj pålidelighed, minimal CO₂ og mindre pres på nettet og mineraler.
Det er præcis den slags system Elon Musk & co. peger på – en fuld elektrificering hvor vi udnytter effektiviteten maksimalt.
Det hele kan lyde for godt til at være sandt.
Men det gjorde det også for 120 år siden, da folk så de første flyvemaskiner.
Forskellen er, at den teknologiske udvikling i dag kører på steroider ×100 eller mere.
Tempoet er vanvittigt meget hurtigere og derfor er værdisætningen på Tesla og SpaceX også halv-høj lige nu – men når man regner på potentialet, er det faktisk meget billigt.
Det er meget mere sikkert at investere i dag end at skulle have spottet vinderne for 120 år siden. Dengang vandt Ford ud af tusindvis af bilfabrikker. I dag med autonome biler er det kun Tesla tilbage i USA. SpaceX har allerede overhalet alle – det er nærmest en no-brainer.
Cupcake Jeg har en masse holdninger til atomvaaben i Danmark, sekularisme og uddannelse i USA og mange andre ting, men jeg noejes med at dele kvantitative fakta.
163 dage til midtvejsvalg.
Knap halvdelen af S&P500 omsaetningen stammer fra udlandet.
Knap halvdelen af gaelden i USA sidder udlandet paa.
Gaelden er 122% af BNP.
Knap 6% udgoer det aarlige budget-underskud af BNP; nu og her ved beskaeftigelse og ikke under en recession.
Alle tre af de store kreditvurderings-bureauer har nedgraderet USA fra AAA; S&P i 2011, Fitch i 2023 og Moody's i 2025.
Kanp 20% udgoer rentebetalinger af skatte-indtaegter; mere end forsvars-budgettet for foerste gang i hstorien.
Den 10-aarige rente er paa vej mod 5%.
Spread mellem 10y og 2y bond er en halv procent point og paa vej ned.
Cirka det dobbelte er aktiemarkedet vaerd ift BNP.
Knap 3 maaneder har krigen mod Iran varet.
Men ellers gaar det udmaerket.
163 dage til midtvejsvalg.
Knap halvdelen af S&P500 omsaetningen stammer fra udlandet.
Knap halvdelen af gaelden i USA sidder udlandet paa.
Gaelden er 122% af BNP.
Knap 6% udgoer det aarlige budget-underskud af BNP; nu og her ved beskaeftigelse og ikke under en recession.
Alle tre af de store kreditvurderings-bureauer har nedgraderet USA fra AAA; S&P i 2011, Fitch i 2023 og Moody's i 2025.
Kanp 20% udgoer rentebetalinger af skatte-indtaegter; mere end forsvars-budgettet for foerste gang i hstorien.
Den 10-aarige rente er paa vej mod 5%.
Spread mellem 10y og 2y bond er en halv procent point og paa vej ned.
Cirka det dobbelte er aktiemarkedet vaerd ift BNP.
Knap 3 maaneder har krigen mod Iran varet.
Men ellers gaar det udmaerket.
As its firms look overseas, China overtakes US to become top foreign investor in Germany
https://www.scmp.com/economy/china-economy/article/3354505/its-firms-look-overseas-china-overtakes-us-become-top-foreign-investor-germany
https://www.scmp.com/economy/china-economy/article/3354505/its-firms-look-overseas-china-overtakes-us-become-top-foreign-investor-germany
Bekymringerne er legitime, USA's gæld, underskud og renter er reelle strukturelle problemer, som begge partier har bidraget til i årevis.
Men lad os nuancere lidt:
Gæld 122% af BNP, renter > forsvarsbudget, nedgraderinger fra alle tre bureauer: Ja, det er alvorligt. 122% af BNP lyder vildt, men Japan ligger på over 250% og fungerer stadig. USA har verdens reservevaluta - det giver en unik buffer, som ingen andre lande har.
Flere EU-lande har både højere gæld og er langt bagud i AI-kapløbet. USA er klart teknologisk førende og det har mega stor betydning. Mange overser denne betydning.
Budgetunderskud på 6% ved fuld beskæftigelse er uforsvarligt, enig. Men det er ikke nyt; det har været strukturelt højt gennem både Demokrater og Republikanere.
Aktiemarkedet ~2x BNP er højt, men det er drevet af reel indtjeningsvækst fra tech og AI. USA er klart førende på AI, og derfor handles amerikanske aktier til en premium. Sådan er det bare. Kinesiske aktier handles væsentligt lavere, men ingen har tillid til Kina.
At knap halvdelen af S&P500-omsætningen kommer fra udlandet er positivt, det viser, at globale investorer og rige foretrækker amerikanske aktier frem for europæiske eller asiatiske.
Alle tre kreditbureauer har nedgraderet – korrekt. Men USA betaler stadig historisk lave renter relativt set, fordi dollaren er sikker havn og stigende. Jeg forventer usd stiger endnu mere fremadrettet. +7kr hvis Scott Bessents plan bære frugt - læs drejebogen.
Ca. 20% af skatteindtægter går til renter, ja, det er højt. Men det skyldes også, at Fed holdt renter kunstigt lave i 15 år. Nu normaliseres det med Scott Bessents 3-3-3-plan.
Samtidig:
Krigshandlingerne mod Iran har varet godt 2,8 måneder (start 28. februar), hvoraf over halvdelen har bestået af ceasefire og blokade uden egentlig krig. Konflikten ser ud til at være ved at slutte, og Hormuz-strædet forventes at genåbne snarest – præcis som markedet allerede priser ind.
Normalisering er i vente, og det tegner til positive Q2-regnskaber, som vil understøtte den positive udvikling fremad.
Læs drejebogen igen: Scott Bessents 3-3-3 plan (3% vækst, 3% underskud af BNP, +3 mio. tønder olie/dag) adresserer netop problemerne direkte: højere vækst + energi-uafhængighed skal stabilisere gælden relativt til BNP. Chips hjem til USA - er i fuld gang. (inden Kina overtager Taiwan)
USA har verdens reservevaluta, rekordhøj energiproduktion, og står midt i AI-revolutionen, hvor amerikanske firmaer dominerer. Det er ikke "ellers går det udmærket" - det er et land med store udfordringer OG store fordele.
Jeg ser faktisk EUs udfordringer som endnu større. Jeg er ærligt talt bange for EUs fremtid, hvis de fortsætter med høje skatter, tung regulering og manglende teknologisk ambition.
Problemerne løses ikke med mere regulering og højere skatter. De løses med vækst.
Derfor: Overvægt USA.
Ikke fordi alt er perfekt - men fordi de løber hurtigst.
Hvad er din strategi? Overvægt Europa, eller bare cash?
Hvad er din konkrete løsning på gælden, kun nedskæringer og mere skat eller også vækst og energi?
Men lad os nuancere lidt:
Gæld 122% af BNP, renter > forsvarsbudget, nedgraderinger fra alle tre bureauer: Ja, det er alvorligt. 122% af BNP lyder vildt, men Japan ligger på over 250% og fungerer stadig. USA har verdens reservevaluta - det giver en unik buffer, som ingen andre lande har.
Flere EU-lande har både højere gæld og er langt bagud i AI-kapløbet. USA er klart teknologisk førende og det har mega stor betydning. Mange overser denne betydning.
Budgetunderskud på 6% ved fuld beskæftigelse er uforsvarligt, enig. Men det er ikke nyt; det har været strukturelt højt gennem både Demokrater og Republikanere.
Aktiemarkedet ~2x BNP er højt, men det er drevet af reel indtjeningsvækst fra tech og AI. USA er klart førende på AI, og derfor handles amerikanske aktier til en premium. Sådan er det bare. Kinesiske aktier handles væsentligt lavere, men ingen har tillid til Kina.
At knap halvdelen af S&P500-omsætningen kommer fra udlandet er positivt, det viser, at globale investorer og rige foretrækker amerikanske aktier frem for europæiske eller asiatiske.
Alle tre kreditbureauer har nedgraderet – korrekt. Men USA betaler stadig historisk lave renter relativt set, fordi dollaren er sikker havn og stigende. Jeg forventer usd stiger endnu mere fremadrettet. +7kr hvis Scott Bessents plan bære frugt - læs drejebogen.
Ca. 20% af skatteindtægter går til renter, ja, det er højt. Men det skyldes også, at Fed holdt renter kunstigt lave i 15 år. Nu normaliseres det med Scott Bessents 3-3-3-plan.
Samtidig:
Krigshandlingerne mod Iran har varet godt 2,8 måneder (start 28. februar), hvoraf over halvdelen har bestået af ceasefire og blokade uden egentlig krig. Konflikten ser ud til at være ved at slutte, og Hormuz-strædet forventes at genåbne snarest – præcis som markedet allerede priser ind.
Normalisering er i vente, og det tegner til positive Q2-regnskaber, som vil understøtte den positive udvikling fremad.
Læs drejebogen igen: Scott Bessents 3-3-3 plan (3% vækst, 3% underskud af BNP, +3 mio. tønder olie/dag) adresserer netop problemerne direkte: højere vækst + energi-uafhængighed skal stabilisere gælden relativt til BNP. Chips hjem til USA - er i fuld gang. (inden Kina overtager Taiwan)
USA har verdens reservevaluta, rekordhøj energiproduktion, og står midt i AI-revolutionen, hvor amerikanske firmaer dominerer. Det er ikke "ellers går det udmærket" - det er et land med store udfordringer OG store fordele.
Jeg ser faktisk EUs udfordringer som endnu større. Jeg er ærligt talt bange for EUs fremtid, hvis de fortsætter med høje skatter, tung regulering og manglende teknologisk ambition.
Problemerne løses ikke med mere regulering og højere skatter. De løses med vækst.
Derfor: Overvægt USA.
Ikke fordi alt er perfekt - men fordi de løber hurtigst.
Hvad er din strategi? Overvægt Europa, eller bare cash?
Hvad er din konkrete løsning på gælden, kun nedskæringer og mere skat eller også vækst og energi?
> Hvad er din strategi? Overvægt Europa, eller bare cash?
Europa vægter relativt mere i mine porteføljer end i verdens-indekset, men vægter mindre end USA målt i kroner og ører. Jeg vælger primært virksomheder og ikke lande. Jeg undgår dog Kina. USA har mange af de bedste virksomheder i verden. Jeg har blandt andet handlet nedenstående US-aktier i 2026. Jeg har mindre end 10% i kontanter.
NVDA, GOOG, MSFT, V, ISRG, SPGI, PGR, NVR, ADBE, INTU, TDG
Jeg allokerer hver måned i omegnen af 50% af mine midler i en af mine porteføljer til Adobe. Jeg føler, at den er misforstået, ligesom Google var det, dengang folk snakkede om truslen fra SearchGPT.
> Hvad er din konkrete løsning på gælden, kun nedskæringer og mere skat eller også vækst og energi?
Højere skatter er i hvert fald en del af løsningen for at øge skatteprovenuet. DOGE har vist foretaget alle nedskæringer man kan, men jeg ville dog ikke klatte skatteborgernes penge væk på gaver til J6-terroristerne og balsale. Kejser Nero byggede i øvrigt også datidens balsal, mens Rom brændte. Med tæt på 20% af skatteprovenuet til rente-betalinger, så er man tæt på at nå et punkt, hvor det bliver svært at få skibet på ret kurs. Jeg tror, at der går mange år og mange præsidenter, før USA opnår en AAA rating som eksempelvis Danmark igen.
Europa vægter relativt mere i mine porteføljer end i verdens-indekset, men vægter mindre end USA målt i kroner og ører. Jeg vælger primært virksomheder og ikke lande. Jeg undgår dog Kina. USA har mange af de bedste virksomheder i verden. Jeg har blandt andet handlet nedenstående US-aktier i 2026. Jeg har mindre end 10% i kontanter.
NVDA, GOOG, MSFT, V, ISRG, SPGI, PGR, NVR, ADBE, INTU, TDG
Jeg allokerer hver måned i omegnen af 50% af mine midler i en af mine porteføljer til Adobe. Jeg føler, at den er misforstået, ligesom Google var det, dengang folk snakkede om truslen fra SearchGPT.
> Hvad er din konkrete løsning på gælden, kun nedskæringer og mere skat eller også vækst og energi?
Højere skatter er i hvert fald en del af løsningen for at øge skatteprovenuet. DOGE har vist foretaget alle nedskæringer man kan, men jeg ville dog ikke klatte skatteborgernes penge væk på gaver til J6-terroristerne og balsale. Kejser Nero byggede i øvrigt også datidens balsal, mens Rom brændte. Med tæt på 20% af skatteprovenuet til rente-betalinger, så er man tæt på at nå et punkt, hvor det bliver svært at få skibet på ret kurs. Jeg tror, at der går mange år og mange præsidenter, før USA opnår en AAA rating som eksempelvis Danmark igen.
OK, godt at se du er med på US vinderne. Jeg trimmede mine positioner lidt i Fredags og ligger p.t med disse. Vedhæftet også liste over dem jeg har swing-trded i år. Stort set profit på alle mine swing-trade handler i år samlet set.
Trump virker ligeglad med udfaldet af midtvejsvalget.
Han styrer i høj grad gennem executive orders og omgår dermed Kongressen og de fleste andre checks and balances, hvilket gør de 163 dage til valget mindre relevante for ham.
Republikanerne følger en veldefineret fireårsplan – den såkaldte ’3-3-3’-drejebog og hvis den holder, regner de med at blive genvalgt.
Jeg vurdere samtidig massiv opbakning fra alle MAG-10-firmaerne samt fra hele den delegation, der var med Trump i Kina til mødet med Xi Jinping.
På samme måde har EU deres 5-årsplan (Strategic Agenda 2024-2029. lanen er god som strategisk ramme, den peger de rigtige steder (AI, robotics, space, teknologisk suverænitet).
Men men men udførelsen er for langsom, underfinansieret og for reguleringstung sammenlignet med USA’s dynamik og Kinas massive statsstøtte. Grøn tech, ser dog lovende ud for EU - specielt solar.
Han styrer i høj grad gennem executive orders og omgår dermed Kongressen og de fleste andre checks and balances, hvilket gør de 163 dage til valget mindre relevante for ham.
Republikanerne følger en veldefineret fireårsplan – den såkaldte ’3-3-3’-drejebog og hvis den holder, regner de med at blive genvalgt.
Jeg vurdere samtidig massiv opbakning fra alle MAG-10-firmaerne samt fra hele den delegation, der var med Trump i Kina til mødet med Xi Jinping.
På samme måde har EU deres 5-årsplan (Strategic Agenda 2024-2029. lanen er god som strategisk ramme, den peger de rigtige steder (AI, robotics, space, teknologisk suverænitet).
Men men men udførelsen er for langsom, underfinansieret og for reguleringstung sammenlignet med USA’s dynamik og Kinas massive statsstøtte. Grøn tech, ser dog lovende ud for EU - specielt solar.
Teknologisk dominans immuniserer ikke et system mod institutionel svækkelse.
Spørgsmålet er måske, hvor længe markeder kan fortsætte med at performe stærkt, hvis institutioner, gældsdynamik og magtbalance gradvist svækkes samtidig.
Spørgsmålet er måske, hvor længe markeder kan fortsætte med at performe stærkt, hvis institutioner, gældsdynamik og magtbalance gradvist svækkes samtidig.
Teknologisk dominans immuniserer ikke mod institutionel svækkelse - det er korrekt.
Historisk set har teknologisk og økonomisk dominans bidraget til at styrke samfund og øge levestandarder.
Eksempler inkluderer det britiske imperium, den amerikanske efterkrigstid og nutidens USA.
En central udfordring opstår, når dominans fører til lavere arbejdsindsats og prioritering af fritid frem for produktivitet.
Sammenligning af arbejdskultur:
I store dele af EU ligger den gennemsnitlige arbejdsuge på ca. 36 timer med 5-6 ugers ferie plus helligdage.
I USA er den typiske ferieret 2 uger, og arbejdsugen er længere.
Tilsvarende høj arbejdsindsats ses i Kina, Japan og Sydkorea.
Asien har de seneste år overgået Europa på flere økonomiske nøgletal.
Asiatiske lande betragter ofte USA som rollemodel for innovation og vækst, mens EU's syn på USA er mere kritisk.
Presset mod lavere produktivitet fra woke-bevægelser og krav om kortere arbejdstid og mere fritid kan udgøre en risiko.
Højere personskatter og større offentlig sektor er ikke den mest effektive løsning ifølge mange økonomer.
Flere personer i arbejde kombineret med lavere selskabsskatter anses derimod for en stærkere drivkraft for vækst.
Da selskabsskatter i sidste ende lægges oven i prisen på varer og tjenester, vil en sænkning af firmaskatter typisk resultere i lavere priser på fødevarer og forbrugsvarer for forbrugerne.
Samtidig ser Scott Bessents 3-3-3-plan (3% vækst, 3% underskud, +3 mio. tønder olie/dag) ud til at kunne understøtte fortsat høj vækst.
Med den hurtige udvikling inden for robotteknologi og AI kan det blive muligt at reducere arbejdstiden for mennesker i USA på sigt, uden at gå på kompromis med produktiviteten.
Når tidligere dominerende magter reducerer arbejdsindsats og innovation over længere tid, svækkes deres relative position.
Historien viser, at det er vanskeligt at vende denne udvikling, når højere fritid og levestandard først er blevet norm.
Teknologisk føring giver en betydelig fordel, men den er ikke permanent, hvis produktivitet og arbejdsindsats falder.
USA opretholder fortsat en højere arbejds- og innovationskultur end de fleste EU-lande.
Afslutningsvis:
I min optik er det EU, der har de største strukturelle udfordringer, ikke USA eller Asien.
Det virker ofte, som om mange i Danmark og EU anser den europæiske model for at være den ideelle og at USA burde kopiere den.
Jeg ser det modsatte:
USA og Asien inklusiv Kina har i dag den mest dynamiske tilgang, mens Europa risikerer at sakke yderligere bagud, hvis den nuværende kurs fortsætter.
Historisk set har teknologisk og økonomisk dominans bidraget til at styrke samfund og øge levestandarder.
Eksempler inkluderer det britiske imperium, den amerikanske efterkrigstid og nutidens USA.
En central udfordring opstår, når dominans fører til lavere arbejdsindsats og prioritering af fritid frem for produktivitet.
Sammenligning af arbejdskultur:
I store dele af EU ligger den gennemsnitlige arbejdsuge på ca. 36 timer med 5-6 ugers ferie plus helligdage.
I USA er den typiske ferieret 2 uger, og arbejdsugen er længere.
Tilsvarende høj arbejdsindsats ses i Kina, Japan og Sydkorea.
Asien har de seneste år overgået Europa på flere økonomiske nøgletal.
Asiatiske lande betragter ofte USA som rollemodel for innovation og vækst, mens EU's syn på USA er mere kritisk.
Presset mod lavere produktivitet fra woke-bevægelser og krav om kortere arbejdstid og mere fritid kan udgøre en risiko.
Højere personskatter og større offentlig sektor er ikke den mest effektive løsning ifølge mange økonomer.
Flere personer i arbejde kombineret med lavere selskabsskatter anses derimod for en stærkere drivkraft for vækst.
Da selskabsskatter i sidste ende lægges oven i prisen på varer og tjenester, vil en sænkning af firmaskatter typisk resultere i lavere priser på fødevarer og forbrugsvarer for forbrugerne.
Samtidig ser Scott Bessents 3-3-3-plan (3% vækst, 3% underskud, +3 mio. tønder olie/dag) ud til at kunne understøtte fortsat høj vækst.
Med den hurtige udvikling inden for robotteknologi og AI kan det blive muligt at reducere arbejdstiden for mennesker i USA på sigt, uden at gå på kompromis med produktiviteten.
Når tidligere dominerende magter reducerer arbejdsindsats og innovation over længere tid, svækkes deres relative position.
Historien viser, at det er vanskeligt at vende denne udvikling, når højere fritid og levestandard først er blevet norm.
Teknologisk føring giver en betydelig fordel, men den er ikke permanent, hvis produktivitet og arbejdsindsats falder.
USA opretholder fortsat en højere arbejds- og innovationskultur end de fleste EU-lande.
Afslutningsvis:
I min optik er det EU, der har de største strukturelle udfordringer, ikke USA eller Asien.
Det virker ofte, som om mange i Danmark og EU anser den europæiske model for at være den ideelle og at USA burde kopiere den.
Jeg ser det modsatte:
USA og Asien inklusiv Kina har i dag den mest dynamiske tilgang, mens Europa risikerer at sakke yderligere bagud, hvis den nuværende kurs fortsætter.
Anbefaling af AJ Investment Research (@alojoh)
Jeg vil endnu en gang varmt anbefale AJ Investment Research som en af de skarpeste og mest pålidelige analytikere på X-platformen.
Med et imponerende track record gennem mere end 20 år (uden et eneste negativt år siden 2004) leverer AJ dybdegående, uafhængig research med fokus på store tech- og AI-virksomheder.
Han rammer ofte plet med sine analyser, både hvad angår købs- og salgsmuligheder, baseret på egenudviklede earnings-modeller, valuation corridors og sentiment-analyse. Hans tilgang er disciplineret, fundamental og langt fra hype og kortsigtet støj.
Praktisk info:
Abonnement foregår via hans Ghost-platform:
aj-investment-research.ghost.io
Du får adgang til detaljerede rapporter, valuation dashboard, earnings updates og eksklusiv indsigt.
Der findes også en privat "Hardcore"-konto (@alojohhardcore) med ekstra alerts og diskussioner for abonnenter.
Månedlig pris:
Tjek den aktuelle pris direkte på siden (typisk et paid tier via Ghost - prisen kan variere, så besøg linket for præcise vilkår).
Hvis du er en seriøs investor, der værdsætter kvalitet frem for kvantitet, er dette et af de bedste abonnementer på markedet lige nu.
Personligt har jeg selv abonnement og betaler ca. 240 THB pr. måned (ca. 47 DKK).
Jeg mener også, at der ikke findes bedre alternativer i hele Danmark i forhold til prisen.
Nogle gange i livet må man bare se i øjnene, at der findes andre, der er dygtigere end én selv og AJ er et af de tilfælde, hvor det giver rigtig god mening at følge med.
Stærkt anbefalet!
Hvad AJ selv siger offentligt:
Han har slået markedet siden 2004 (over 20 år) uden et eneste negativt år.
Hans metode (egenudviklede earnings-modeller, valuation corridors osv.) er disciplineret og fokuseret på store tech/AI-aktier.
Han gentager jævnligt, at tilgangen har givet konsistent outperformance mod markedet (inkl. Nasdaq) over lange perioder.
Der findes ingen offentlige kilder med eksakte 5-års tal (f.eks. "X% vs. Nasdaq Y%").
Hans stærkeste argument er den lange, ubrudte track record uden down-years – hvilket er sjældent.
https://x.com/alojoh" title="https://x.com/alojoh" target="_new111">https://x.com/alojoh
Tilføjelse:
Har lige checket hans https://aj-investment-research.ghost.io/ link og ser prisen nu er 500usd.
Mit abonnement til 240 THB/måned (~47 DKK) — det er sandsynligvis et lavere/intro-tier eller en ældre pris. Har været medlem siden 2024
Prøv at check pris via:
https://x.com/alojoh" title="https://x.com/alojoh" target="_new111">https://x.com/alojoh
Jeg vil endnu en gang varmt anbefale AJ Investment Research som en af de skarpeste og mest pålidelige analytikere på X-platformen.
Med et imponerende track record gennem mere end 20 år (uden et eneste negativt år siden 2004) leverer AJ dybdegående, uafhængig research med fokus på store tech- og AI-virksomheder.
Han rammer ofte plet med sine analyser, både hvad angår købs- og salgsmuligheder, baseret på egenudviklede earnings-modeller, valuation corridors og sentiment-analyse. Hans tilgang er disciplineret, fundamental og langt fra hype og kortsigtet støj.
Praktisk info:
Abonnement foregår via hans Ghost-platform:
aj-investment-research.ghost.io
Du får adgang til detaljerede rapporter, valuation dashboard, earnings updates og eksklusiv indsigt.
Der findes også en privat "Hardcore"-konto (@alojohhardcore) med ekstra alerts og diskussioner for abonnenter.
Månedlig pris:
Tjek den aktuelle pris direkte på siden (typisk et paid tier via Ghost - prisen kan variere, så besøg linket for præcise vilkår).
Hvis du er en seriøs investor, der værdsætter kvalitet frem for kvantitet, er dette et af de bedste abonnementer på markedet lige nu.
Personligt har jeg selv abonnement og betaler ca. 240 THB pr. måned (ca. 47 DKK).
Jeg mener også, at der ikke findes bedre alternativer i hele Danmark i forhold til prisen.
Nogle gange i livet må man bare se i øjnene, at der findes andre, der er dygtigere end én selv og AJ er et af de tilfælde, hvor det giver rigtig god mening at følge med.
Stærkt anbefalet!
Hvad AJ selv siger offentligt:
Han har slået markedet siden 2004 (over 20 år) uden et eneste negativt år.
Hans metode (egenudviklede earnings-modeller, valuation corridors osv.) er disciplineret og fokuseret på store tech/AI-aktier.
Han gentager jævnligt, at tilgangen har givet konsistent outperformance mod markedet (inkl. Nasdaq) over lange perioder.
Der findes ingen offentlige kilder med eksakte 5-års tal (f.eks. "X% vs. Nasdaq Y%").
Hans stærkeste argument er den lange, ubrudte track record uden down-years – hvilket er sjældent.
https://x.com/alojoh" title="https://x.com/alojoh" target="_new111">https://x.com/alojoh
Tilføjelse:
Har lige checket hans https://aj-investment-research.ghost.io/ link og ser prisen nu er 500usd.
Mit abonnement til 240 THB/måned (~47 DKK) — det er sandsynligvis et lavere/intro-tier eller en ældre pris. Har været medlem siden 2024
Prøv at check pris via:
https://x.com/alojoh" title="https://x.com/alojoh" target="_new111">https://x.com/alojoh
Ser sådan ud via X . Kan ikke finde priser for danmark - så check selv his det har interesse. Jeg har adgang til rapporterne via x men kan ikke downloade dem. Det hvad man får for de ca. 47kr når man bor i Thailand.
"Bond Investors Are Panicking. They May Be Right."
Prof G Markets og The Prof G Pod
Lige blevet uploadet, men optaget for nogle dage siden....
Scott Galloway & Ed Elson break down why bond yields are spiking - and why stock investors should take note. Then they dig into the SpaceX IPO filing and explain why the valuation is completely overblown. Finally, they discuss James Murdoch's deal to acquire parts of Vox Media, and what it means for Prof G Media.
Lige blevet uploadet, men optaget for nogle dage siden
Prof G Markets og The Prof G Pod
Lige blevet uploadet, men optaget for nogle dage siden....
Scott Galloway & Ed Elson break down why bond yields are spiking - and why stock investors should take note. Then they dig into the SpaceX IPO filing and explain why the valuation is completely overblown. Finally, they discuss James Murdoch's deal to acquire parts of Vox Media, and what it means for Prof G Media.
Lige blevet uploadet, men optaget for nogle dage siden
Cupcake, jeg har jo allerede svaret dig et par gange på det her.
Jeg er godt klar over, at du synes SpaceX er ren hype og overvurderet, det har du været meget tydelig omkring, dog uden seriøse begrundelser.
Enig i aktien kan falde efter IPO - det helt normalt som jeg også tidligere har highlightet. Facebook, Googla m.m faldt også efter deres IPOs men ligger i dag markant højere - Meta er ca. 16-18x højere siden IPO, og Alphabet er over 60x højere."
Jeg er uenig, og jeg har også forklaret hvorfor:
Starlink er i reel vækst, de har teknologisk førertrøje på reusable raketter, og de har allerede milliardkontrakter fra NASA/DoD.
Mange tunge og erfarne professionelle investorer har investeret i SpaceX og mange af dem har været med fra starten, hvor risikoen var meget større.
SpaceX var faktisk tæt på at gå konkurs efter de første tre Falcon 1-raketter eksploderede. Alligevel har folk som Ron Baron (Baron Capital) og andre store spillere bakket Elon op helt frem til i dag.
Ingen tvinger nogen til at købe. Jeg forsøger bare at være så transparent og objektiv som muligt og highlighte, hvad jeg ser som en mulig langsigtet winner. Der var også masser af kritikere og eksperter, der høvlede Facebook og Google ved deres IPO’er – de fleste fik ikke ret. Vi får se om 5-10 år, hvem der havde ret.
Det er ikke kun Elon-hype.
Jeg highlightede for øvrigt Dell den 13. maj i bl.a. Tesla-tråden og den er steget ca. 30 % siden det tip. Mit fokus er på potentielle vindere og ikke på taberne. Jeg bruger ikke tid på at snakke eller skrive om taber-aktier.
Men det er åbenbart ikke noget, vi bliver enige om. Derfor foreslår jeg, at vi dropper det her emne. Du synes det er skidt, jeg synes det er interessant.
Ingen af os ændrer den andens mening ved at gentage det samme.
Jeg bruger min tid her på ProInvestor på at diskutere de selskaber, jeg selv overvejer at investere i ikke på at overbevise andre om, hvad de ikke skal købe.
Det sparer tid for os begge.Hvis du har konkrete tal eller nye vinkler, er jeg med. Ellers tror jeg vi er færdige med det her.
Ellers tror jeg vi er færdige med det her.
PS:
Du refererer til Ed Elson (den unge co-host). Han er midt i 20’erne og har ingen praktisk erfaring som porteføljeforvalter, trader eller investment banker. Hans viden kommer primært fra research og arbejde for Galloway.
Scott Galloway har mere erfaring som entrepreneur (har solgt virksomheder for hundredvis af millioner), men han er primært professor, forfatter og kommentator, ikke en traditionel investor.
Masser af professorer og eksperter tog også fejl, da de første flyvemaskiner dukkede op i starten af 1900-tallet.
Historien er fuld af fattige eksperter, der undervurderede teknologiske skift.
Jeg er godt klar over, at du synes SpaceX er ren hype og overvurderet, det har du været meget tydelig omkring, dog uden seriøse begrundelser.
Enig i aktien kan falde efter IPO - det helt normalt som jeg også tidligere har highlightet. Facebook, Googla m.m faldt også efter deres IPOs men ligger i dag markant højere - Meta er ca. 16-18x højere siden IPO, og Alphabet er over 60x højere."
Jeg er uenig, og jeg har også forklaret hvorfor:
Starlink er i reel vækst, de har teknologisk førertrøje på reusable raketter, og de har allerede milliardkontrakter fra NASA/DoD.
Mange tunge og erfarne professionelle investorer har investeret i SpaceX og mange af dem har været med fra starten, hvor risikoen var meget større.
SpaceX var faktisk tæt på at gå konkurs efter de første tre Falcon 1-raketter eksploderede. Alligevel har folk som Ron Baron (Baron Capital) og andre store spillere bakket Elon op helt frem til i dag.
Ingen tvinger nogen til at købe. Jeg forsøger bare at være så transparent og objektiv som muligt og highlighte, hvad jeg ser som en mulig langsigtet winner. Der var også masser af kritikere og eksperter, der høvlede Facebook og Google ved deres IPO’er – de fleste fik ikke ret. Vi får se om 5-10 år, hvem der havde ret.
Det er ikke kun Elon-hype.
Jeg highlightede for øvrigt Dell den 13. maj i bl.a. Tesla-tråden og den er steget ca. 30 % siden det tip. Mit fokus er på potentielle vindere og ikke på taberne. Jeg bruger ikke tid på at snakke eller skrive om taber-aktier.
Men det er åbenbart ikke noget, vi bliver enige om. Derfor foreslår jeg, at vi dropper det her emne. Du synes det er skidt, jeg synes det er interessant.
Ingen af os ændrer den andens mening ved at gentage det samme.
Jeg bruger min tid her på ProInvestor på at diskutere de selskaber, jeg selv overvejer at investere i ikke på at overbevise andre om, hvad de ikke skal købe.
Det sparer tid for os begge.Hvis du har konkrete tal eller nye vinkler, er jeg med. Ellers tror jeg vi er færdige med det her.
Ellers tror jeg vi er færdige med det her.
PS:
Du refererer til Ed Elson (den unge co-host). Han er midt i 20’erne og har ingen praktisk erfaring som porteføljeforvalter, trader eller investment banker. Hans viden kommer primært fra research og arbejde for Galloway.
Scott Galloway har mere erfaring som entrepreneur (har solgt virksomheder for hundredvis af millioner), men han er primært professor, forfatter og kommentator, ikke en traditionel investor.
Masser af professorer og eksperter tog også fejl, da de første flyvemaskiner dukkede op i starten af 1900-tallet.
Historien er fuld af fattige eksperter, der undervurderede teknologiske skift.
Futurist Brian Wang fra NextBigFuture er værd at følge, hvis du vil have god og dybdegående information om SpaceX.
https://x.com/nextbigfuture
Han er stærkt investeret i både Tesla og SpaceX og ved derfor rigtig meget om begge selskaber.
Man skal dog passe på med at lytte for meget til de mange tvivlsomme YouTubere, der er dybt anti-Elon Musk.
De fleste (hvis ikke alle) aner tilsyneladende nada om investering og bedømmer Tesla og SpaceX udelukkende ud fra Elon Musks seneste kontroverser, herunder den omdiskuterede "Hitler-hilsen.
De fleste af disse kritikere skraber kun overfladisk ved Tesla og SpaceX. Samtidig hylder de ofte Warren Buffett som et stort forbillede og et godt menneske. På overfladen passer det også godt, Buffett virker som en rar hyggeonkel, mens Musk er den helt modsatte type.
Men dykker man bare lidt dybere ned under overfladen, vender billedet fuldstændig.
Warren Buffett er en kold og hensynsløs investor, der med stor succes har investeret massivt i fossilindustrien, en sektor, der er medskyldig i millioner af dødsfald årligt gennem luftforurening og klimarelaterede konsekvenser. Berkshire Hathaway har blandt andet store poster i Occidental Petroleum og Chevron, og gennem BNSF Railway transporterer de enorme mængder kul.
Derudover ejer de energiselskaber som MidAmerican Energy med flere kulfyrede kraftværker.
Han har også længe haft store investeringer i selskaber som Coca-Cola, der bidrager til fedmeepidemien og type 2-diabetes på global skala, samt banker som Bank of America, der historisk har været involveret i tvivlsomme praksisser.
Andre kritikpunkter inkluderer investeringer i medicinalfirmaer som Teva Pharmaceuticals, der har været involveret i opioid-krisen.
Elon Musk er derimod under overfladen drevet af en klar mission om at accelerere menneskehedens overgang til bæredygtig energi.
Han investerer ikke bare i elbiler, solenergi og batterier – han arbejder på at gøre dem så billige og gode, at de erstatter fossile brændstoffer.
Dertil kommer hans arbejde med at gøre menneskeheden til en multiplanetar art, reducere risikoen for udryddelse og udvikle neurale interfaces, der kan hjælpe mennesker med lammelser.
Kort sagt: Buffett investerer i dræber- og sygdomsfremmende industrier, mens Musk bruger sin kapital og sit talent på at bygge teknologier, der potentielt kan redde millioner af liv og sikre civilisationens langsigtede overlevelse.
Whats not to like
Dyk ned under overfladen og væk fra sensationoverskrifterne på sociale medier, der giver et mega skævt billede af Tesla, SpaceX og Elon Musk.
De fleste af dem ser kun det overfladiske drama og overser det, der faktisk betyder noget for fremtiden.
https://x.com/nextbigfuture
Han er stærkt investeret i både Tesla og SpaceX og ved derfor rigtig meget om begge selskaber.
Man skal dog passe på med at lytte for meget til de mange tvivlsomme YouTubere, der er dybt anti-Elon Musk.
De fleste (hvis ikke alle) aner tilsyneladende nada om investering og bedømmer Tesla og SpaceX udelukkende ud fra Elon Musks seneste kontroverser, herunder den omdiskuterede "Hitler-hilsen.
De fleste af disse kritikere skraber kun overfladisk ved Tesla og SpaceX. Samtidig hylder de ofte Warren Buffett som et stort forbillede og et godt menneske. På overfladen passer det også godt, Buffett virker som en rar hyggeonkel, mens Musk er den helt modsatte type.
Men dykker man bare lidt dybere ned under overfladen, vender billedet fuldstændig.
Warren Buffett er en kold og hensynsløs investor, der med stor succes har investeret massivt i fossilindustrien, en sektor, der er medskyldig i millioner af dødsfald årligt gennem luftforurening og klimarelaterede konsekvenser. Berkshire Hathaway har blandt andet store poster i Occidental Petroleum og Chevron, og gennem BNSF Railway transporterer de enorme mængder kul.
Derudover ejer de energiselskaber som MidAmerican Energy med flere kulfyrede kraftværker.
Han har også længe haft store investeringer i selskaber som Coca-Cola, der bidrager til fedmeepidemien og type 2-diabetes på global skala, samt banker som Bank of America, der historisk har været involveret i tvivlsomme praksisser.
Andre kritikpunkter inkluderer investeringer i medicinalfirmaer som Teva Pharmaceuticals, der har været involveret i opioid-krisen.
Elon Musk er derimod under overfladen drevet af en klar mission om at accelerere menneskehedens overgang til bæredygtig energi.
Han investerer ikke bare i elbiler, solenergi og batterier – han arbejder på at gøre dem så billige og gode, at de erstatter fossile brændstoffer.
Dertil kommer hans arbejde med at gøre menneskeheden til en multiplanetar art, reducere risikoen for udryddelse og udvikle neurale interfaces, der kan hjælpe mennesker med lammelser.
Kort sagt: Buffett investerer i dræber- og sygdomsfremmende industrier, mens Musk bruger sin kapital og sit talent på at bygge teknologier, der potentielt kan redde millioner af liv og sikre civilisationens langsigtede overlevelse.
Whats not to like
Dyk ned under overfladen og væk fra sensationoverskrifterne på sociale medier, der giver et mega skævt billede af Tesla, SpaceX og Elon Musk.
De fleste af dem ser kun det overfladiske drama og overser det, der faktisk betyder noget for fremtiden.
StockBull - Jeg tror måske, du læser mine opslag lidt for meget som direkte svar til dig.
Jeg deler primært links, podcasts og perspektiver som vidensdeling og inspiration til refleksion - ikke nødvendigvis som invitation til længere en-til-en-debatter hver gang.
Scott Galloway-videoen om obligationsmarkedet og SpaceX var fx tænkt som et supplement til de oprindelige indlæg om gæld, renter og SpaceX-værdiansættelse - ikke som et personligt svar til dig.
Og "It's all hope and hype" var i øvrigt bare et citat fra afslutningen af Scott-videoen - ikke min egen formulering og heller ikke rettet til dig
Og... !!! Jeg læser i øvrigt dine bidrag med interesse, StockBull, også selv om vi tydeligvis har "lidt" forskellige perspektiver.
Måske er noget af det mest interessante netop spørgsmålet om, hvorvidt fremtidens vindere bliver de samfund, der maksimerer innovation og tempo?
Eller bliver de samfund, der bedst formår at bevare institutionel stabilitet og tillid samtidig.
Og ja, historien viser jo , at markeder godt kan performe stærkt i lange perioder under stigende politisk spænding.
Hi Cupcake og tak - jeg læser også dine indlæg med interesse, selvom vi ser forskelligt på nogle ting.
Du har ret i, at det store spørgsmål er, om fremtidens vindere bliver de samfund, der satser mest på innovation og tempo, eller dem der prioriterer stabilitet og tillid.
Spændende debat.
Lad os holde den gode tone fremover - det er meget bedre.
En ting er investering, og noget andet er hvordan verden kommer til at se ud i fremtiden.
Begge emner er spændende, men jeg bruger mest krudt på investering og profitable aktier.
Jeg følger med i det politiske, fordi det påvirker markederne, men det er ikke mit primære debat-område her.
Personligt tror jeg meget på Elon Musks vision om, at robotteknologi og AI vil skabe markant større velstand for alle.
Priserne på de fleste ting vil falde dramatisk, og folk vil få frihed til selv at vælge, om de vil arbejde 70 timer om ugen for andre og tjene mere, eller nøjes med 20 timer og lade robotterne klare det meste.
Man kan sikkert i nærmeste fremtid købe lab-grown / celle-dyrkede fødevarer (ikke kun gulerødder, men alt fra kød til grøntsager) for ingenting – produceret i bioreaktorer uden jord eller traditionelt landbrug. Man vil endda kunne fjerne fedt, sukker og andre skadelige stoffer, så maden bliver både billig og sund – til stor irritation for Big Pharma og bl.a. Novo Nordisk – eller grave i haven selv og producere økologiske gulerødder, mens robotaxien kører penge hjem. (spændende investeringsområde lab-grown / celle-dyrkede fødevarer) vi går måske til en fremtid med mad som bekæper sygdomme i stedet for idags fødevarer der skaber sygdomme. Det er den rigtige "fremtids-teknologi", Elon Musk og andre ofte taler om.
Levestandarden løftes for de fleste, men forskellene vil stadig eksistere afhængig af, hvor meget man vælger at yde.
De næste par måneder vil jeg trappe lidt ned her på ProInvestor.
Jeg har trimmet porteføljen yderligere og følger "sell in May and stay away" igen i år.
Mange aktier ser overkøbte ud for mig, især NDX/QQQ, der lå i nye ATH i går. Jeg har solgt og tager en puster indtil Q2-regnskaberne for alvor begynder at komme midt i juli.
P.t. er jeg ca. 40 % i lav-risiko (US VTIP, danske korte obligationer, guld og kontanter) og 60 % i aktier + bitcoin.
Jo mere markedet stiger, jo mere trimmer jeg og holder low-risk delen på 40-50 %.
StockBull
Du har ret i, at det store spørgsmål er, om fremtidens vindere bliver de samfund, der satser mest på innovation og tempo, eller dem der prioriterer stabilitet og tillid.
Spændende debat.
Lad os holde den gode tone fremover - det er meget bedre.
En ting er investering, og noget andet er hvordan verden kommer til at se ud i fremtiden.
Begge emner er spændende, men jeg bruger mest krudt på investering og profitable aktier.
Jeg følger med i det politiske, fordi det påvirker markederne, men det er ikke mit primære debat-område her.
Personligt tror jeg meget på Elon Musks vision om, at robotteknologi og AI vil skabe markant større velstand for alle.
Priserne på de fleste ting vil falde dramatisk, og folk vil få frihed til selv at vælge, om de vil arbejde 70 timer om ugen for andre og tjene mere, eller nøjes med 20 timer og lade robotterne klare det meste.
Man kan sikkert i nærmeste fremtid købe lab-grown / celle-dyrkede fødevarer (ikke kun gulerødder, men alt fra kød til grøntsager) for ingenting – produceret i bioreaktorer uden jord eller traditionelt landbrug. Man vil endda kunne fjerne fedt, sukker og andre skadelige stoffer, så maden bliver både billig og sund – til stor irritation for Big Pharma og bl.a. Novo Nordisk – eller grave i haven selv og producere økologiske gulerødder, mens robotaxien kører penge hjem. (spændende investeringsområde lab-grown / celle-dyrkede fødevarer) vi går måske til en fremtid med mad som bekæper sygdomme i stedet for idags fødevarer der skaber sygdomme. Det er den rigtige "fremtids-teknologi", Elon Musk og andre ofte taler om.
Levestandarden løftes for de fleste, men forskellene vil stadig eksistere afhængig af, hvor meget man vælger at yde.
De næste par måneder vil jeg trappe lidt ned her på ProInvestor.
Jeg har trimmet porteføljen yderligere og følger "sell in May and stay away" igen i år.
Mange aktier ser overkøbte ud for mig, især NDX/QQQ, der lå i nye ATH i går. Jeg har solgt og tager en puster indtil Q2-regnskaberne for alvor begynder at komme midt i juli.
P.t. er jeg ca. 40 % i lav-risiko (US VTIP, danske korte obligationer, guld og kontanter) og 60 % i aktier + bitcoin.
Jo mere markedet stiger, jo mere trimmer jeg og holder low-risk delen på 40-50 %.
StockBull
"Observer NDX/QQQ nøje.
Kort sigt:
Risiko for retracement i juni, hvor geopolitiske faktorer - særligt situationen omkring Iran - kan blive afgørende.
Lang sigt:
Prisen forventes at indhente det akkumulerede efterslæb siden 2022 og teste den øverste trendlinje, sandsynligvis i Q3 2026 eller lidt derefter.
De røde trendkanaler viser en klar langsigtet optrend.
Prisen ligger aktuelt midt i kanalen, men har potentiale til at fortsætte mod den øverste linje, hvis momentum holder.
RSI (øverst) bevæger sig i et relativt neutralt-lette overkøbt område, hvilket understøtter ideen om mulig korrektion inden næste ben op.
Kort sigt:
Risiko for retracement i juni, hvor geopolitiske faktorer - særligt situationen omkring Iran - kan blive afgørende.
Lang sigt:
Prisen forventes at indhente det akkumulerede efterslæb siden 2022 og teste den øverste trendlinje, sandsynligvis i Q3 2026 eller lidt derefter.
De røde trendkanaler viser en klar langsigtet optrend.
Prisen ligger aktuelt midt i kanalen, men har potentiale til at fortsætte mod den øverste linje, hvis momentum holder.
RSI (øverst) bevæger sig i et relativt neutralt-lette overkøbt område, hvilket understøtter ideen om mulig korrektion inden næste ben op.
29/5 2026 03:43 StockBull 0
132531 Gode stigninger igen igår. Nasdaq er sådan set ikke for højt, det følger linjen tilbage fra slut 2022
Man synes bare det er steget meget fordi det lå stille i 5 måneder og faldt så ca 15 %. Det er mere krigen i Iran og de høje oliepriser som p.t er problemet.
Man synes bare det er steget meget fordi det lå stille i 5 måneder og faldt så ca 15 %. Det er mere krigen i Iran og de høje oliepriser som p.t er problemet.
