Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Oliepriserne stiger 1,7 % fra morgenstunden
Udviklingen følger efter at priserne er faldet de seneste dage
Investorerne havde sat næsen op efter, at USA og Iran skulle indgå en fred, som handler om genåbning af Hormuz Strædet, frigivelse af indefrosne iranske midler, en aftale om atomprogrammet og det allerede berigede uran, m.v.
Indtil i går aftes, var forventningerne at der kunne komme en form for en "fred", hvor de fleste punkter kunne blive afklæret og de sidste skulle "skydes til hjørnespark" inklusive en hensigtserklæring om at få dem løst indenfor en kortere periode
Her til morgen er der opstået fornyet usikkerhed, fordi USA angiveligt har beskudt iranske både.
At dømme efter udviklingen på aktiemarkedet, regner investorerne med at der kommer en fredsløsning
Samtidig er den positive forventede indledning, som vi ser i USA, bl.a. drevet af yderligere stigninger i chipaktier, som udvikler sig helt uahængig af oliepriser og geopolitik.
Ugen starter i grønt
Det bliver (formentlig) uanset, USA/Iran/Olie/geopolitik en fornuftig indledning på den forkortede aktieuge. I Asien er der større stigninger i Sydkorea (drevet af chips). De amerikanske aktier ligger til en stigning i underkanten af 1 % og også i Europa/Danmark er der udsigt en opløftende aktieindledning
Figur 1: Prisudvikling, Brent, 1 måned
Kilde: Nordnet
Oliepriserne stiger 1,7 % fra morgenstunden
Udviklingen følger efter at priserne er faldet de seneste dage
Investorerne havde sat næsen op efter, at USA og Iran skulle indgå en fred, som handler om genåbning af Hormuz Strædet, frigivelse af indefrosne iranske midler, en aftale om atomprogrammet og det allerede berigede uran, m.v.
Indtil i går aftes, var forventningerne at der kunne komme en form for en "fred", hvor de fleste punkter kunne blive afklæret og de sidste skulle "skydes til hjørnespark" inklusive en hensigtserklæring om at få dem løst indenfor en kortere periode
Her til morgen er der opstået fornyet usikkerhed, fordi USA angiveligt har beskudt iranske både.
At dømme efter udviklingen på aktiemarkedet, regner investorerne med at der kommer en fredsløsning
Samtidig er den positive forventede indledning, som vi ser i USA, bl.a. drevet af yderligere stigninger i chipaktier, som udvikler sig helt uahængig af oliepriser og geopolitik.
Ugen starter i grønt
Det bliver (formentlig) uanset, USA/Iran/Olie/geopolitik en fornuftig indledning på den forkortede aktieuge. I Asien er der større stigninger i Sydkorea (drevet af chips). De amerikanske aktier ligger til en stigning i underkanten af 1 % og også i Europa/Danmark er der udsigt en opløftende aktieindledning
Figur 1: Prisudvikling, Brent, 1 måned
Kilde: Nordnet
26/5 2026 13:47 EliotSpitzer 5
132479 Fin opsummering af situationen, som Per Hansen har udarbejdet. Per Hansen skriver: "At dømme efter udviklingen på aktiemarkedet regner investorerne med, at der kommer en fredsløsning."
Jeg mener dog, at en række af de store amerikanske investorer i høj grad er præget af ønsketænkning snarere end realiteterne for øjeblikket.
Det er værd at bemærke, at US Senator Lindsey Graham (republikaner), som ellers plejer at være en tro støtte for Trump, i denne sag er meget tydelig omkring sin utilfredshed med det, der er sluppet ud om fredsplanen med Iran.
Han har både tidligere - og særligt i denne weekend - advaret om, at en fredsaftale kan være risikabel, hvis den ikke tydeligt svækker Iran. Han fremhæver, at en aftale risikerer at styrke Iran som en dominerende magt i Mellemøsten, hvis landet fortsat er i stand til at true strategiske områder som Hormuzstrædet og central olieinfrastruktur. Samtidig har han understreget, at det vil være et "nightmare for Israel", hvis Iran står tilbage som en stærk aktør efter en aftale. Graham stiller også spørgsmålstegn ved, om Iran vil overholde en aftale i god tro, og advarer mod konsekvenserne af en forhastet våbenhvile. Overordnet frygter han derfor, at en utilstrækkelig aftale kan underminere hele formålet med den militære konflikt. Der er en del andre republikanske politiker (incl. Israel lobbyen), som er enig med Graham.
Flere republikanere har også gjort det klart, at de ikke vil acceptere en fredsplan, der indebærer, at milliarder af dollars tilbageføres til Iran - især ikke når Trump tidligere har kritiseret Obama for at frigive miollioner af dollars midler i forbindelse med sin aftale (og ja det var mia versus mio).
Det er virkeligheden, der banker på døren, og lige nu står Trump i et klassisk "pest eller kolera"-dilemma. Denne gang kan han ikke i samme grad italesætte virkeligheden, som det passer ham.
Jeg har desuden fået det indtryk fra israelske aviser, at den oprindelige plan var at eliminere Khamenei og toppen af den politiske elite i Iran for derefter at indsætte Ahmadinejad (Irans præsident 2005-2013). Det var en plan, som amerikanerne bakkede op om. Men det lykkedes ikke. I starten af krigen blev hans bolig i Teheran ramt af et amerikansk/israelsk luftangreb. Formålet var ifølge flere rapporter ikke at dræbe ham, men at fjerne de vagter, der holdt ham under kontrol, og dermed i praksis "befri" ham fra husarrest. Ahmadinejad blev dog såret, og siden har vi ikke hørt meget til ham - selvom han med stor sandsynlighed stadig er i live. Det var altså et fejlslået kup-forsøg men i mine øjne et usædvanlig amatøragtigt forsøg.
Jeg mener derfor, at der i øjeblikket er en høj grad af naivitet i spil, og at vi bevæger os mod en større krise, fordi der mangler vilje til at forholde sig realistisk til verdenssituationen.
Jeg mener dog, at en række af de store amerikanske investorer i høj grad er præget af ønsketænkning snarere end realiteterne for øjeblikket.
Det er værd at bemærke, at US Senator Lindsey Graham (republikaner), som ellers plejer at være en tro støtte for Trump, i denne sag er meget tydelig omkring sin utilfredshed med det, der er sluppet ud om fredsplanen med Iran.
Han har både tidligere - og særligt i denne weekend - advaret om, at en fredsaftale kan være risikabel, hvis den ikke tydeligt svækker Iran. Han fremhæver, at en aftale risikerer at styrke Iran som en dominerende magt i Mellemøsten, hvis landet fortsat er i stand til at true strategiske områder som Hormuzstrædet og central olieinfrastruktur. Samtidig har han understreget, at det vil være et "nightmare for Israel", hvis Iran står tilbage som en stærk aktør efter en aftale. Graham stiller også spørgsmålstegn ved, om Iran vil overholde en aftale i god tro, og advarer mod konsekvenserne af en forhastet våbenhvile. Overordnet frygter han derfor, at en utilstrækkelig aftale kan underminere hele formålet med den militære konflikt. Der er en del andre republikanske politiker (incl. Israel lobbyen), som er enig med Graham.
Flere republikanere har også gjort det klart, at de ikke vil acceptere en fredsplan, der indebærer, at milliarder af dollars tilbageføres til Iran - især ikke når Trump tidligere har kritiseret Obama for at frigive miollioner af dollars midler i forbindelse med sin aftale (og ja det var mia versus mio).
Det er virkeligheden, der banker på døren, og lige nu står Trump i et klassisk "pest eller kolera"-dilemma. Denne gang kan han ikke i samme grad italesætte virkeligheden, som det passer ham.
Jeg har desuden fået det indtryk fra israelske aviser, at den oprindelige plan var at eliminere Khamenei og toppen af den politiske elite i Iran for derefter at indsætte Ahmadinejad (Irans præsident 2005-2013). Det var en plan, som amerikanerne bakkede op om. Men det lykkedes ikke. I starten af krigen blev hans bolig i Teheran ramt af et amerikansk/israelsk luftangreb. Formålet var ifølge flere rapporter ikke at dræbe ham, men at fjerne de vagter, der holdt ham under kontrol, og dermed i praksis "befri" ham fra husarrest. Ahmadinejad blev dog såret, og siden har vi ikke hørt meget til ham - selvom han med stor sandsynlighed stadig er i live. Det var altså et fejlslået kup-forsøg men i mine øjne et usædvanlig amatøragtigt forsøg.
Jeg mener derfor, at der i øjeblikket er en høj grad af naivitet i spil, og at vi bevæger os mod en større krise, fordi der mangler vilje til at forholde sig realistisk til verdenssituationen.
26/5 2026 21:22 EliotSpitzer 2132482 Renterne på amerikanske statsobligationer er steget over hele rentekurven siden krigen mellem Iran begyndte i slutningen af februar, som det fremgår nedenfor:
1-årig statsobligation giver 3,86 %, op 38 basispunkter.
2-årig statsobligation giver 4,13 %, op 75 basispunkter.
10-årig statsobligation giver 4,56 %, op 59 basispunkter.
20-årig statsobligation giver 5,06 %, op 49 basispunkter.
30-årig statsobligation giver 5,07 %, op 43 basispunkter.
1-årig statsobligation giver 3,86 %, op 38 basispunkter.
2-årig statsobligation giver 4,13 %, op 75 basispunkter.
10-årig statsobligation giver 4,56 %, op 59 basispunkter.
20-årig statsobligation giver 5,06 %, op 49 basispunkter.
30-årig statsobligation giver 5,07 %, op 43 basispunkter.
Ja - det synes at være ønsketænkning.
Så længe israelerne fortsætter deres angreb i Libanon (og Gaza), sker der intet i SoH.
Og så længe de høgeagtige pro-israelske politikere (de såkaldte neocons = neokonservative) fortsat har alt for stor indflydelse i USA, virker situationen fastlåst.
Og når Trump nu tilmed vil gøre gulfstaternes tilslutning til Abraham Accords til en betingelse for en aftale med Iran, så er der lang vej endnu. Meget lang vej...
Så længe israelerne fortsætter deres angreb i Libanon (og Gaza), sker der intet i SoH.
Og så længe de høgeagtige pro-israelske politikere (de såkaldte neocons = neokonservative) fortsat har alt for stor indflydelse i USA, virker situationen fastlåst.
Og når Trump nu tilmed vil gøre gulfstaternes tilslutning til Abraham Accords til en betingelse for en aftale med Iran, så er der lang vej endnu. Meget lang vej...
