Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/Iran: Eskalering eller forhandlings"pres"?


132513 ProInvestorNEWS 28/5 2026 08:03
5
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Olieprisen stiger med i underkanten af 3 %. USA/Iran forsøger at lægge gensidigt pres. Er det en eskalering eller bare "forhandligspres"?

USA er naturligt nok ikke tilfredse med at Iran vil opkræve "passagetold" i Hormuzstræde for et territorium, som de ikke ejer, men hævder at kontrollere
Konkret vil USA indføre sanktioner både mod den iranske myndighed, som angiveligt opkræver tolden
..men også de skibe og rederier som betaler disse toldpenge, vil der blive indført sanktioner imod
Hvis man alene ser på prisudviklingen på olien aktuelt, ser investorerne det/den som en risiko for at situationen både er en eskalering og at en forhandlingsløsning er et godt stykke fra at komme i mål
Samtidig kan det ikke udelukkes, at det er en del af det som vi tidligere har set, især fra USA, at man vil lægge pres på for at fremme en løsning


Højere oliepriser giver mindre aktiekursfald
Olieprisen stiger og sender aktien let ned. Det er noget af den trafik som vi, i Europa, har set i de nu snart 3 måneder, som konflikten har varet.


Figur 1: Prisudvikling, Brent, 1 uge
Kilde: https://www.nordnet.dk/markedet/indikator/oil




28/5 2026 08:38 EliotSpitzer 10132514



Per Hansen - Det du skriver virker fornuftigt, og jeg følger din argumentation. Samtidig er jeg i tvivl om, jeg helt kan være enig, fordi den argumentation forudsætter den præmis, at amerikanerne er rationelle. For øjeblikket minder det mig mere om en "muddling through"-strategi uden klart hoved eller hale. Marco Rubio ønsker et mere ordentligt og struktureret diplomatisk forhandlingsforløb, men han bliver hele tiden undermineret af Trump og Netanyahu. Kampene i det sydlige Libanon og de udvekslinger af ild ved Irans kyst skaber ikke noget godt forhandlingsklima. Iranerne får også behov for at få nogle penge i kassen til at genopbygge, og her kan "passagetold" i Hormuzstrædet være en vigtig finansieringskilde. Derfor tror jeg ikke på planerne om at ændre på dette. Der er også mange lande i verden, som har behov for, at Hormuzstrædet bliver genåbnet (med eller uden told) så hurtigt som muligt. Så forståelsen for amerikanernes gensidighed er ved at være lille. Men de amerikanske forbrugere af brændstof er også ved at have lille forståelse. Så jeg tror, der kommer et punkt, hvor amerikanerne er tvunget til at indgå en diplomatisk løsning, hvor de de facto har tabt.



28/5 2026 17:01 Cupcake 6132526



De independent medier, jeg følger, har samme udlægning. Amerikanerne har ingen kort på hånden...

Med mindre selvfølgelig, at den nuværende situation passer Trump glimrende, han lider jo ingen nød. Tværtimod.



29/5 2026 03:52 StockBull 3132532



Gode stigninger igen i går. Nasdaq Composite steg ca. 0,9 % og lukkede i ny rekord på 26.917 point.

Nasdaq 100 er ikke ekstremt overvurderet – det følger stadig den langsigtede opadgående trend fra slutningen af 2022. Det føles bare som en voldsom stigning, fordi markedet lå fladt i flere måneder ( ca. 5) og siden oplevede en korrektion på 10-15 % tidligere i 2026.

https://proinvestor.com/uploads/boards/132494_QQQ_2026_05_27_15_25_58.png

Indtjeningen (EPS) i tech-sektoren har aldrig været stærkere, og vi er stadig kun i den spæde start på det paradigmeskifte, jeg har skrevet om tidligere – drevet af AI og accelererende produktivitet.

Den primære udfordring lige nu er den geopolitiske usikkerhed fra Iran-konflikten og de høje oliepriser (Brent omkring 92-93 USD). Det skaber kortvarigt inflationstryk og volatilitet. Jeg tror ikke, at krisen vil bremse AI-revolutionen. Det tror markedet heller ikke.

Det bliver højst et midlertidigt bump. Teknologisektoren har vist sig ekstremt robust, og vi ser allerede stærke rebounds i AI-aktier.
Forhandlinger om forlænget våbenhvile og genåbning af Hormuz-strædet er i gang. Mit bud: Akut fase afsluttet inden udgangen af juni. Betydeligt lavere oliepriser om ca. 12 måneder – potentielt under 50-60 USD, hvis produktionen normaliseres. Markedet ser 9-12 mdr frem.

Og ja: Hvis efterspørgslen på olie eksploderer (uden krig og flaskehalse), er det i sig selv et positivt signal. Det indikerer kraftig global økonomisk vækst, højere aktivitet og stærkere virksomhedsindtjening på længere sigt.

Hvad tænker I? Er I bullish på tech, eller er I mere bekymrede for energipriserne?

Personligt tror jeg, udviklingen går i den rigtige retning.

Med AI og robotteknologi bliver det muligt at leve godt med en 20-30 timers arbejdsuge for mange.

Folk vil i højere grad kunne vælge deres foretrukne livsstil – nogle i økologiske landsbyer som Thy, andre i topmoderne metropoler som Shanghai.

Der bliver plads til alle i fremtiden.

Samlet set: Meget optimistisk på AI-drevet vækst. Iran er et bump – ikke et vendepunkt.



29/5 2026 08:35 EliotSpitzer 5132536



Stockbull, Du maler med en bred pensel i dit indlæg. Du går fra den akutte situation med gårsdagens stigninger til en fremtid, hvor AI og robotteknologi gør det muligt for mange at nøjes med en 20-30 timers arbejdsuge. Jeg vil forholde mig til det, der er lige nu.

Årsagen til markedets jubel i går er, at forhandlingerne mellem USA og Iran resulterede i et "Memorandum of Understanding", som forlænger våbenhvilen. Det er dog ikke en fredsaftale, og de væsentlige problemer er stadig uløste. Der pågår fortsat lavintensiv krigsførelse med trefninger spredt over konfliktzonen. Indtil nu har man kunnet trække på strategisk reserve-lager og lagre i tankskibe, men fra juni begynder manglen på udbudssiden at slå igennem. Før eller senere må markedet forholde sig til, at situationen langt fra er overstået.

At robotter og AI på sigt kan gøre mit arbejde lettere, er interessant - men det er sekundært i forhold til de problemer, der nu tårner sig op.

Jeg føler at dette er som da musiken spillet imens Titanic sank.



29/5 2026 08:59 StockBull 1132537



Tak for din kommentar og for at holde debatten skarp.

Jeg forstår din bekymring om den fortsatte usikkerhed omkring Iran. Det er en reel risiko, og markedet skal selvfølgelig forholde sig til det. Men jeg ser det stadig primært som et bump og ikke et vendepunkt og slet ikke en Titanic-situation.

På det langsigtede plan er jeg meget optimistisk. AI og robotteknologi er ikke bare hype. Vi ser allerede rekordhøj EPS i tech-sektoren, og adoptionen sker eksponentielt på tværs af brancher.

Jeg siger ikke, at vi får 20-30 timers arbejdsuge i morgen, men jeg tror tempoet bliver meget hurtigere, end de fleste forventer - også hurtigere end mange skeptikere regner med. De fleste amerikanske fuldtidsansatte i dag arbejder mere end 40 timer om ugen og ofte kun har 2 ugers ferie om året? Vi kan godt gå fra 45-timers uger til 35 timer (eller mindre) på relativt få år. Ned til 20-30 for både US og EU måske inden 2035 for mange. Tror det kan blive valgfrit. Nogle vil knokle 50 timer og andre 30 som jeg tidligere kar skrevet om så vil ikke gentage migselv.

Jeg forstår godt skepsisen. Man har hørt "dette ændrer alt" mange gange før.

Men denne gang er teknologien reel, den virker, og den skalerer hurtigt.

Derfor holder jeg fast:
Iran er en midlertidig forstyrrelse.

Det store billede drives af massiv produktivitetsvækst og større frihed til at vælge, hvordan man vil leve sit liv.

Vi ser alle forskelligt på tempoet, og det er netop det, der gør debatten interessant.

Jeg er ikke enig i, at USA har tabt krigen. Tværtimod har USA (og Israel) vundet på de fleste centrale punkter:
Irans atomprogram er alvorligt tilbagekastet, store dele af dets missil- og dronekapacitet er ødelagt, og dets økonomi er under massivt pres.
Det, vi ser nu, er et pragmatisk kompromis på nogle få områder, der er for risikable eller omkostningsfulde at kæmpe videre for – ikke et nederlag.

Det vigtigste resultat er efter min mening, at Irans proxy-krige er ved at kollapse. Hezbollah er markant svækket, Hamas er stærkt decimeret, Houthis har svært ved at agere effektivt, og de iransk-støttede militser i Irak og Syrien er langt mindre aktive. Det er en strategisk sejr, der ændrer magtbalancen i hele Mellemøsten til fordel for USA og dets allierede.

Så ikke muddling through uden hoved eller hale, det er klassisk realpolitik, hvor man tager sejren på de fleste fronter og lukker de sidste, dyre konflikter.



29/5 2026 09:41 StockBull 1132538



For få år siden lød det som sci-fi.

Nu er det virkelighed i 2026.

Et AI-firma bygger et datacenter til 10-20 mia. dollars på få måneder og lejer det ud til en rival for milliardbeløb.

1/ - SpaceX/xAI's Colossus i Memphis:
Bygget på kun 122 dage.
Over 220.000-230.000 Nvidia-GPU'er (NVDA).
Strømforbrug >300 MW.
Samlet pris: 10-20+ mia. USD.

2/ - Twist:
Hele kapaciteten er lejet ud til Anthropic (Claude) for ca. 1,25 mia. USD om måneden.

Payback-tid: Under 1 år.
Hvis total investering i Colossus 1 ligger på 12-15 mia. USD, er den tjent hjem på under 12 måneder. Normalt tager det 4-7 år at få penge tilbage på et datacenter.
Dette er bygget på kun 122 dage. Rivaler der lejer af hinanden.

Compute er det nye olie.

3/ - Årsagen:
Token-forbruget eksploderer. Goldman Sachs ser 24x vækst frem mod 2030 drevet af agenter.
Efterspørgslen overgår forsyningen - derfor stiger lejepriserne på selv gamle GPU'er.

4/ - Undervurderede aktører:
HBM-hukommelse er hjertet i AI.

SK Hynix (000660.KS):
~70% margin, udsolgt produktion, forward P/E 4-7x.

Micron (MU): 7-12x.

5/ - PS: Bitcoin-miners med strøm og haller er pludselig guld værd:
WULF • IREN • HUT • CORZ • CIFR • MARA -
Compute-mangel ændrer hele spillet.
Chips falder ikke længere i værdi - de bliver strategisk (guld) infrastruktur.

Disclaimer:
Ikke investeringsrådgivning. Høj risiko.
Gør egen research (DYOR).

Hvem vinder mest de næste 2-3 år?



TRÅDOVERSIGT