60 minutes 26/5 - Det første indlæg på 15 min. er med Andrew Ross Sorkin, der inden for finansjournalistik generelt er blandt de mest indflydelsesrige og mest velkoblede journalister i USA.
Medstifter, bestyrelsesformand og CEO for BlackRock Larry Fink udtaler sig også - bl.a. om amerikanernes pensioner...
Cupcake Tusind tak for deling. Jeg plejede altid at se 60 Minutes med min far, da jeg var barn. Lesley Stahl var også vært dengang, men hun er vist også cirka to til tre hundrede år gammel.
Jeg lavede en interaktiv side med krakket i 1929 med avisforsider. Den er ikke mobil-venlig. Jeg sendte den til Sorkin, og han syntes den var cool
https://www.midgardfinance.com/1929/
Jeg har også lavet en for 2008, men jeg er ikke færdig endnu. Jeg er stadig i gang med at vælge videoer. Den er heller ikke mobil-venlig.
https://www.midgardfinance.com/2008/
Men den nuværende situation minder lidt mere om 1999. Desværre er det lidt begrænset med videoer fra dengang. Jeg har indstillet mig på, at jeg sikkert kommer til at tabe 50% på nogle aktier på et tidspunkt. Jeg er eksponeret en del mod AI i form af ASML, NVDA, SNPS, CDNS, GOOG. Jeg skrev forresten et blog-indlæg om ASML for et par uger siden:
https://www.midgardfinance.com/blog/2026/05/18/asml-ai-chip-arms-race/
Larry Fink og krypto er jeg forresten ikke så stor fan af.
Jeg lavede en interaktiv side med krakket i 1929 med avisforsider. Den er ikke mobil-venlig. Jeg sendte den til Sorkin, og han syntes den var cool
https://www.midgardfinance.com/1929/
Jeg har også lavet en for 2008, men jeg er ikke færdig endnu. Jeg er stadig i gang med at vælge videoer. Den er heller ikke mobil-venlig.
https://www.midgardfinance.com/2008/
Men den nuværende situation minder lidt mere om 1999. Desværre er det lidt begrænset med videoer fra dengang. Jeg har indstillet mig på, at jeg sikkert kommer til at tabe 50% på nogle aktier på et tidspunkt. Jeg er eksponeret en del mod AI i form af ASML, NVDA, SNPS, CDNS, GOOG. Jeg skrev forresten et blog-indlæg om ASML for et par uger siden:
https://www.midgardfinance.com/blog/2026/05/18/asml-ai-chip-arms-race/
Larry Fink og krypto er jeg forresten ikke så stor fan af.
Tak Cupcake. Meget relevant og spændende at analysere. Her dommen:
Min vurdering af dommedagssnakken om 1929:
Det er en fornuftig bekymring, ikke panik. Markederne er i øjeblikket højt værdiansatte, især tech- og AI-aktier – med et Shiller P/E-tal omkring 41-42 i maj 2026, hvilket er blandt de højeste niveauer historisk set.
Alligevel er fundamentet væsentligt stærkere end i 1929 takket være bedre regulering, stærkere banker, en mere aktiv centralbank og reel teknologisk innovation bag meget af væksten.
Risiko for korrektion:
Høj. En 10-20 % korrektion i løbet af 2026 er absolut realistisk, ikke mindst på grund af den geopolitiske usikkerhed fra Iran-konflikten (krigen i foråret 2026, fortsatte spændinger og påvirkning på energimarkederne).
Jo hurtigere en stabil løsning på Iran-situationen kommer, desto mindre bliver sandsynligheden for en dyb korrektion og omvendt.
Risiko for en 1929-stil depression:
Lav. Nutidens økonomi har langt bedre sikkerhedsnet, og en eventuel korrektion vil sandsynligvis være midlertidig snarere end starten på en langvarig depression.
Min vurdering af 1929-sammenligningen:
1929-krakket kom ikke i starten af en teknologisk revolution – det kom efter det store boom drevet af bilindustrien, elektrificering, radio og fly.
De transformative teknologier havde allerede haft deres mest eksplosive vækstfase i 1920’erne, og markedet var drevet af overdreven optimisme, massiv gæld og spekulation.
Vi befinder os derimod stadig i den tidlige fase af AI-revolutionen som jeg har skrevet meget om her på ProInvestor det sidste års tid.
Teknologien er kun få år gammel i sin nuværende generative form, og vi har endnu ikke set den fulde produktivitets- og samfundseffekt.
Hvis vi skal drage en parallel til 1929, peger historien snarere på, at markedet har potentiale til at stige væsentligt højere, før en eventuel større korrektion indtræffer.
Samtidig vil AI medføre betydelig jobomstrukturering i de kommende år.
Estimater viser, at op mod 300 millioner fuldtidsstillinger globalt kan blive påvirket, og mange roller – især mid-level kognitive jobs – vil forsvinde eller ændres radikalt.
Det bliver en turbulent transition, men historisk har teknologiske revolutioner på lang sigt skabt mere velstand og nye jobmuligheder.
Konklusion:
Dommedagssnakken er forståelig, men tidspunktet passer ikke perfekt.
Vi er stadig tidligt i AI-cyklussen – med både højere upside og større strukturel forandring foran os.
Jeg er stor fan af Larry Fink og den professionelle måde, han har udviklet og ledet BlackRock på.
Under hans ledelse er BlackRock vokset til verdens største kapitalforvalter, og aktionærerne har nydt godt af stærke afkast. BLK-aktien har leveret et annualiseret total return på omkring 13,5 % over de seneste 20 år. Det er en del bedre end de fleste danske pensionsfonde og lignende produkter.
Samtidig er jeg meget begejstret for krypto og blockchain-teknologien, fordi den effektivt kan fjerne unødvendige mellemhandlere, der ofte opkræver høje gebyrer for begrænset værdiskabelse.
Bankfolk og traditionelle mellemhandlere er naturligvis ofte skeptiske eller direkte imod crypto og blockchain, da teknologien udfordrer deres etablerede forretningsmodeller og "stenalder-teknologi", som vi kender dem i dag.
Undskyld, det er ikke ment personligt, men det er bare realiteterne i den nye verden, vi bevæger os ind i:
lavere omkostninger og bedre service til forbrugerne.
Hvis du vil dykke dybere ned i emnet, kan jeg stærkt anbefale blockchain-kurserne på Coursera, de er både billige og af høj kvalitet.
Jeg har selv gennemført 4 INSEAD on-line kurser til topkarakter, og det har hurtigt givet mig en solid, praktisk forståelse af teknologien og dens potentiale.
https://www.coursera.org/courses?query=blockchain&msockid=2b85417b9f9c67b6072a56649ea366a0
PS: Kurserne kan gennemføres meget hurtigere end de angivne 1-6 måneder, hvis man bruger nogle timer dagligt på opgaverne.
Min samlede vurdering:
2027-2030 er det mest sandsynlige vindue for en betydelig korrektion (ikke nødvendigvis et fuldt 1929- eller 2000-stil krak).
Det passer med den 5-10 år lange hype-cyklus, vi har set i tidligere teknologiske booms.
Men det bliver sandsynligvis ikke "the end" – snarere en sund rensning, hvorefter de stærkeste AI-virksomheder fortsætter med at vokse.
Ligesom efter dot-com-boblen kom der stadig en enorm internet-revolution.
Reelt set er der ingen der ved det.
2000-krakket recoverede væsentligt hurtigere end 1929 – Nasdaq tog ca. 15 år mod næsten 25 år for Dow Jones efter 1929.
Et kommende krak i AI-æraen vil med stor sandsynlighed komme sig endnu hurtigere end 2000, takket være stærkere virksomheder, hurtigere centralbank-intervention og bedre sikkerhedsnet i det moderne marked med millioner af robotter m.m.
Roaring Twenties 1920 - 1929 - 9 år
Internet / Web 1992-1995 til Marts 2000 5-8 år
Vi er lige nu kun 3,5 år inde i den generative AI-revolution (siden ChatGPT i 2022). Hvis historien gentager sig, har vi stadig flere år med stærk upside foran os, før en eventuel større korrektion.
AI kan skabe historisk velstand på lang sigt (større kage til alle).
Historien viser, at teknologiske revolutioner på sigt løfter alle (som med industrien og internettet), men transitionen kan være turbulent i 10-20 år.
Den globale middelklasse vokser stadig kraftigt – primært drevet af Asien (Kina, Indien, Sydøstasien).
Fra ca. 3,8 milliarder i 2020 til forventet 4,7–5,4 milliarder i 2030 (over halvdelen af verdens befolkning).
Dette har løftet hundredvis af millioner ud af fattigdom og skabt en større forbrugerbase.
Global ulighed (mellem lande) er faldet siden 2000-tallet takket være vækst i udviklingslande.
Lad de rige blive ekstremt rige, hvis de skaber værdi, der også løfter de mange. Det har virket hidtil i menneskehedens historie.
Min vurdering af dommedagssnakken om 1929:
Det er en fornuftig bekymring, ikke panik. Markederne er i øjeblikket højt værdiansatte, især tech- og AI-aktier – med et Shiller P/E-tal omkring 41-42 i maj 2026, hvilket er blandt de højeste niveauer historisk set.
Alligevel er fundamentet væsentligt stærkere end i 1929 takket være bedre regulering, stærkere banker, en mere aktiv centralbank og reel teknologisk innovation bag meget af væksten.
Risiko for korrektion:
Høj. En 10-20 % korrektion i løbet af 2026 er absolut realistisk, ikke mindst på grund af den geopolitiske usikkerhed fra Iran-konflikten (krigen i foråret 2026, fortsatte spændinger og påvirkning på energimarkederne).
Jo hurtigere en stabil løsning på Iran-situationen kommer, desto mindre bliver sandsynligheden for en dyb korrektion og omvendt.
Risiko for en 1929-stil depression:
Lav. Nutidens økonomi har langt bedre sikkerhedsnet, og en eventuel korrektion vil sandsynligvis være midlertidig snarere end starten på en langvarig depression.
Min vurdering af 1929-sammenligningen:
1929-krakket kom ikke i starten af en teknologisk revolution – det kom efter det store boom drevet af bilindustrien, elektrificering, radio og fly.
De transformative teknologier havde allerede haft deres mest eksplosive vækstfase i 1920’erne, og markedet var drevet af overdreven optimisme, massiv gæld og spekulation.
Vi befinder os derimod stadig i den tidlige fase af AI-revolutionen som jeg har skrevet meget om her på ProInvestor det sidste års tid.
Teknologien er kun få år gammel i sin nuværende generative form, og vi har endnu ikke set den fulde produktivitets- og samfundseffekt.
Hvis vi skal drage en parallel til 1929, peger historien snarere på, at markedet har potentiale til at stige væsentligt højere, før en eventuel større korrektion indtræffer.
Samtidig vil AI medføre betydelig jobomstrukturering i de kommende år.
Estimater viser, at op mod 300 millioner fuldtidsstillinger globalt kan blive påvirket, og mange roller – især mid-level kognitive jobs – vil forsvinde eller ændres radikalt.
Det bliver en turbulent transition, men historisk har teknologiske revolutioner på lang sigt skabt mere velstand og nye jobmuligheder.
Konklusion:
Dommedagssnakken er forståelig, men tidspunktet passer ikke perfekt.
Vi er stadig tidligt i AI-cyklussen – med både højere upside og større strukturel forandring foran os.
Jeg er stor fan af Larry Fink og den professionelle måde, han har udviklet og ledet BlackRock på.
Under hans ledelse er BlackRock vokset til verdens største kapitalforvalter, og aktionærerne har nydt godt af stærke afkast. BLK-aktien har leveret et annualiseret total return på omkring 13,5 % over de seneste 20 år. Det er en del bedre end de fleste danske pensionsfonde og lignende produkter.
Samtidig er jeg meget begejstret for krypto og blockchain-teknologien, fordi den effektivt kan fjerne unødvendige mellemhandlere, der ofte opkræver høje gebyrer for begrænset værdiskabelse.
Bankfolk og traditionelle mellemhandlere er naturligvis ofte skeptiske eller direkte imod crypto og blockchain, da teknologien udfordrer deres etablerede forretningsmodeller og "stenalder-teknologi", som vi kender dem i dag.
Undskyld, det er ikke ment personligt, men det er bare realiteterne i den nye verden, vi bevæger os ind i:
lavere omkostninger og bedre service til forbrugerne.
Hvis du vil dykke dybere ned i emnet, kan jeg stærkt anbefale blockchain-kurserne på Coursera, de er både billige og af høj kvalitet.
Jeg har selv gennemført 4 INSEAD on-line kurser til topkarakter, og det har hurtigt givet mig en solid, praktisk forståelse af teknologien og dens potentiale.
https://www.coursera.org/courses?query=blockchain&msockid=2b85417b9f9c67b6072a56649ea366a0
PS: Kurserne kan gennemføres meget hurtigere end de angivne 1-6 måneder, hvis man bruger nogle timer dagligt på opgaverne.
Min samlede vurdering:
2027-2030 er det mest sandsynlige vindue for en betydelig korrektion (ikke nødvendigvis et fuldt 1929- eller 2000-stil krak).
Det passer med den 5-10 år lange hype-cyklus, vi har set i tidligere teknologiske booms.
Men det bliver sandsynligvis ikke "the end" – snarere en sund rensning, hvorefter de stærkeste AI-virksomheder fortsætter med at vokse.
Ligesom efter dot-com-boblen kom der stadig en enorm internet-revolution.
Reelt set er der ingen der ved det.
2000-krakket recoverede væsentligt hurtigere end 1929 – Nasdaq tog ca. 15 år mod næsten 25 år for Dow Jones efter 1929.
Et kommende krak i AI-æraen vil med stor sandsynlighed komme sig endnu hurtigere end 2000, takket være stærkere virksomheder, hurtigere centralbank-intervention og bedre sikkerhedsnet i det moderne marked med millioner af robotter m.m.
Roaring Twenties 1920 - 1929 - 9 år
Internet / Web 1992-1995 til Marts 2000 5-8 år
Vi er lige nu kun 3,5 år inde i den generative AI-revolution (siden ChatGPT i 2022). Hvis historien gentager sig, har vi stadig flere år med stærk upside foran os, før en eventuel større korrektion.
AI kan skabe historisk velstand på lang sigt (større kage til alle).
Historien viser, at teknologiske revolutioner på sigt løfter alle (som med industrien og internettet), men transitionen kan være turbulent i 10-20 år.
Den globale middelklasse vokser stadig kraftigt – primært drevet af Asien (Kina, Indien, Sydøstasien).
Fra ca. 3,8 milliarder i 2020 til forventet 4,7–5,4 milliarder i 2030 (over halvdelen af verdens befolkning).
Dette har løftet hundredvis af millioner ud af fattigdom og skabt en større forbrugerbase.
Global ulighed (mellem lande) er faldet siden 2000-tallet takket være vækst i udviklingslande.
Lad de rige blive ekstremt rige, hvis de skaber værdi, der også løfter de mange. Det har virket hidtil i menneskehedens historie.
Tilføjelse, blev timet ud på første del.
Vi går mod en verden med:
Markant færre fattige globalt, bunden løftes for milliarder af mennesker i.f mange eksperter.
En mega stor og velstående middelklasse især i Asien og udviklingslandene.
En lille, men ekstremt rig top, der driver innovation og vækst
Samtidig vil mange traditionelle mellemhandlere forsvinde eller blive markant fattigere, fordi blockchain, AI og ny teknologi fjerner behovet for dem.
De der tager høje gebyrer for begrænset værdi, vil blive erstattet af mere effektive løsninger, til gavn for forbrugerne.
De rige, der skaber arbejdspladser, teknologier og reel værdi, får en stor del af kagen og det er fair.
Større ulighed er acceptabel, så længe den absolutte levestandard stiger for alle.
Det er den nye verden drevet af teknologi og kreativ destruktion.
Vi går mod en verden med:
Markant færre fattige globalt, bunden løftes for milliarder af mennesker i.f mange eksperter.
En mega stor og velstående middelklasse især i Asien og udviklingslandene.
En lille, men ekstremt rig top, der driver innovation og vækst
Samtidig vil mange traditionelle mellemhandlere forsvinde eller blive markant fattigere, fordi blockchain, AI og ny teknologi fjerner behovet for dem.
De der tager høje gebyrer for begrænset værdi, vil blive erstattet af mere effektive løsninger, til gavn for forbrugerne.
De rige, der skaber arbejdspladser, teknologier og reel værdi, får en stor del af kagen og det er fair.
Større ulighed er acceptabel, så længe den absolutte levestandard stiger for alle.
Det er den nye verden drevet af teknologi og kreativ destruktion.
https://x.com/antibearthesis/status/2060738979134136766?s=20
Trump anbefaler IBM.
Ligger p.t med disse:
Trump anbefaler IBM.
Ligger p.t med disse:
bb8@ Pudsigt nok sad jeg også og så 60 Minutes sammen med min far som barn, så programmet vækker gode minder hos mig.
Jeg var dog i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet skulle poste indslaget - for vil ikke promovere CBS. Især efter ledelsens "håndtering" af konflikter med Trump/administrationen samt de seneste måneders uro med store ændringer i ledelsen, udskiftning af chefproducer, profilerede journalister der enten er blevet fyret eller selv er gået - og ikke mindst kritikken af politisk indblanding i redaktionelle beslutninger. Jeg ser ikke længere CBS som et egentligt "independent media".
Når det er sagt, syntes jeg faktisk, at indslaget med Sorkin var ret lødigt. Man kan selvfølgelig aldrig vide, om det alligevel er blevet "skåret til", så ingen bliver alt for fornærmede.
Jeg tolkede faktisk også det aller sidste segment med Sally Field - efter de to øvrige indslag - som journalisternes lidt indirekte måde at minde seerne om betydningen af First Amendment og ytringsfrihed.
Tak for at dele dine interaktive sider. De fungerer på stor PC-skærm - der ligger mange timers arbejde bag, men jeg antager, at det er en passion - og så tæller timerne jo ikke helt på samme måde...
Og ja ... en brutal korrektion på 50% er nok desværre ikke urealistisk på et tidspunkt. Men er jo en fordel allerede at være mentalt forberedt på det.
Jeg er faktisk selv kun investeret i danske aktier, men interesserer mig meget for emnet, fordi et større amerikansk crash sjældent bliver i USA. Det vil næsten uundgåeligt forplante sig til resten af verdens markeder, økonomi og psykologi i en eller anden grad - også selv om man ikke ejer én eneste amerikansk aktie direkte.
Det, der nok bekymrer mig mest er, at at "guardrails" fjernes og reglerne ændres så stadig flere risici flyttes over på almindelige mennesker via pensionsmidler, private equity, crypto osv. Så nej, Fink mv. er heller ikke min livret.
Som Sorkin antyder: Problemet er ikke nødvendigvis teknologien, men mere hvordan den finansieres...
Igen tak for indlægget.
Jeg var dog i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet skulle poste indslaget - for vil ikke promovere CBS. Især efter ledelsens "håndtering" af konflikter med Trump/administrationen samt de seneste måneders uro med store ændringer i ledelsen, udskiftning af chefproducer, profilerede journalister der enten er blevet fyret eller selv er gået - og ikke mindst kritikken af politisk indblanding i redaktionelle beslutninger. Jeg ser ikke længere CBS som et egentligt "independent media".
Når det er sagt, syntes jeg faktisk, at indslaget med Sorkin var ret lødigt. Man kan selvfølgelig aldrig vide, om det alligevel er blevet "skåret til", så ingen bliver alt for fornærmede.
Jeg tolkede faktisk også det aller sidste segment med Sally Field - efter de to øvrige indslag - som journalisternes lidt indirekte måde at minde seerne om betydningen af First Amendment og ytringsfrihed.
Tak for at dele dine interaktive sider. De fungerer på stor PC-skærm - der ligger mange timers arbejde bag, men jeg antager, at det er en passion - og så tæller timerne jo ikke helt på samme måde...
Og ja ... en brutal korrektion på 50% er nok desværre ikke urealistisk på et tidspunkt. Men er jo en fordel allerede at være mentalt forberedt på det.
Jeg er faktisk selv kun investeret i danske aktier, men interesserer mig meget for emnet, fordi et større amerikansk crash sjældent bliver i USA. Det vil næsten uundgåeligt forplante sig til resten af verdens markeder, økonomi og psykologi i en eller anden grad - også selv om man ikke ejer én eneste amerikansk aktie direkte.
Det, der nok bekymrer mig mest er, at at "guardrails" fjernes og reglerne ændres så stadig flere risici flyttes over på almindelige mennesker via pensionsmidler, private equity, crypto osv. Så nej, Fink mv. er heller ikke min livret.
Som Sorkin antyder: Problemet er ikke nødvendigvis teknologien, men mere hvordan den finansieres...
Igen tak for indlægget.
Der bliver hele tiden postet så mange interessante figurer på sociale medier. Her tre af slagsen relateret til debatten.
Jeg er ikke beruset, men jeg fik trykket på indsend i stedet for vedhæft fil.
90+ % af alt indhold på X og andre sociale medier er desværre enten fake news, ren hype eller unødvendig støj.
Det gælder også i høj grad 60 Minutes-videoen, hvor der var en tydelig bias og en stærk tendens til at trække dramatiske historiske paralleller.
Derfor bruger jeg en del tid og energi på selv at lave grundige analyser og faktatjek i stedet for at følge strømmen.
Jeg foretrækker at grave dybere i tallene, historien og de underliggende mekanismer.
Kun en lille del af min research deler jeg her på ProInvestor – dels fordi jeg ved, at forumet har mange stærkt politiserede (især anti-Trump) brugere, og dels fordi jeg ikke har lyst til at bruge tid på unødvendige ideologiske diskussioner.
Problemet med den udbredte anti-Trump-bias er efter min mening, at mange investorer risikerer at gå glip af et ellers forrygende aktie marked.
Når man på forhånd afskriver hele perioden ud fra politisk modvilje, lukker man sig ude fra potentielt store gevinster – uanset om man kan lide personen eller ej.
Det kan blive en dyr fejl.
Jeg foretrækker at følge tallene, økonomien og markedets reaktioner frem for mediernes narrative.
ALDRIG har der været mere medie dækning end nu og desværre er det meste af lav kvalitet. Selv normale, ellers gode kilder lever i dag af clickbait, overskrifter der lover for meget og halve sandheder. Vi drukner i junk og bruger alt for meget tid på at faktatjekke alting.
Massiv bias, hype og sensationalisme præger langt det meste indhold.
Det understreger bare vigtigheden af at lave sin egen research i stedet for at følge strømmen.
Jeg har endda læst flere eksempler på danske investorer, der direkte nægter at eje amerikanske aktier alene på grund af Trump.
Jeg foretrækker at følge tallene frem for følelserne.
Både EPS og fremadrettet guiding har aldrig været bedre.
Det gælder også i høj grad 60 Minutes-videoen, hvor der var en tydelig bias og en stærk tendens til at trække dramatiske historiske paralleller.
Derfor bruger jeg en del tid og energi på selv at lave grundige analyser og faktatjek i stedet for at følge strømmen.
Jeg foretrækker at grave dybere i tallene, historien og de underliggende mekanismer.
Kun en lille del af min research deler jeg her på ProInvestor – dels fordi jeg ved, at forumet har mange stærkt politiserede (især anti-Trump) brugere, og dels fordi jeg ikke har lyst til at bruge tid på unødvendige ideologiske diskussioner.
Problemet med den udbredte anti-Trump-bias er efter min mening, at mange investorer risikerer at gå glip af et ellers forrygende aktie marked.
Når man på forhånd afskriver hele perioden ud fra politisk modvilje, lukker man sig ude fra potentielt store gevinster – uanset om man kan lide personen eller ej.
Det kan blive en dyr fejl.
Jeg foretrækker at følge tallene, økonomien og markedets reaktioner frem for mediernes narrative.
ALDRIG har der været mere medie dækning end nu og desværre er det meste af lav kvalitet. Selv normale, ellers gode kilder lever i dag af clickbait, overskrifter der lover for meget og halve sandheder. Vi drukner i junk og bruger alt for meget tid på at faktatjekke alting.
Massiv bias, hype og sensationalisme præger langt det meste indhold.
Det understreger bare vigtigheden af at lave sin egen research i stedet for at følge strømmen.
Jeg har endda læst flere eksempler på danske investorer, der direkte nægter at eje amerikanske aktier alene på grund af Trump.
Jeg foretrækker at følge tallene frem for følelserne.
Både EPS og fremadrettet guiding har aldrig været bedre.
Ja, der er meget støj og sensation på nogle sociale medier. Bluesky har en simpel og transparent algoritme, der ikke udsætter brugerne for falske nyheder; med mindre man følger nogen, der poster den slags. Ovenstående figurer har som kilder Factset, LSEG og Bloomberg, så det kan næsten ikke blive mere troværdigt.
Den første figur er interessant, fordi den viser, hvordan S&P500 margener for tek er divergeret. Jeg tror selv, at det er af mere permanent karakter. Jeg tror forresten ikke, at BofA har tilføjet den gule streg.
Den anden figur er interessant, fordi den viser, at man kunne vente mange år på at generobre tidligere toppe, men hvis man havde investeret før eller efter den første top, så havde det stadig været en god investering. Det kom Helge ind på i seneste afsnit af H&L.
Den første figur er interessant, fordi den viser, hvordan S&P500 margener for tek er divergeret. Jeg tror selv, at det er af mere permanent karakter. Jeg tror forresten ikke, at BofA har tilføjet den gule streg.
Den anden figur er interessant, fordi den viser, at man kunne vente mange år på at generobre tidligere toppe, men hvis man havde investeret før eller efter den første top, så havde det stadig været en god investering. Det kom Helge ind på i seneste afsnit af H&L.
Jeg tror mere på Nas100 end S&P500 på lang sigt + 12 mdr.
Hvorfor?
Nasdaq-100 er survival of the fittest, de 100 bedst performende non-finans selskaber.
Det skifter automatisk ud de svage, mens S&P500 slæber rundt på en masse dødvægt fra gamle industrier.
Historisk har NDX knust SPX: ~15-17% årligt vs 10-12%.
I AI-boomet har det været ekstremt stærkt.
Ja, det falder mere i bear markets, det er prisen for højere upside.
Men lige nu elsker jeg det ekstra:
NDX har meget større vægt i semiconductors og AI-infrastruktur.
Mag7 er presset pga. capex-spørgsmål, men chipfirmaerne bagved har fyldte orderbøger og stærk efterspørgsel og meget høje margins p.g.a mangel.
Det er ikke bare "tech-hype". Det er den egentlige AI-motor.
Iran er den mest akutte risiko for en kort pause i festen men ikke en game-ender for den langsigtede bull i Nas100, medmindre det bliver en langvarig energikrise. Lav risiko. Tror ikke Trump vil eskalere tik mere krig igen.
Hold øje med olieprisen og nyheder fra forhandlingerne.
Base case er stadig, at AI-drevet vækst i tech (især NDX) er stærkere end disse headwinds. Markedet har handlet "Iran er snart ovre" de sidste uger og er steget på det.
Q2-regnskaberne bliver det næste store målepunkt. Q2 bliver afgørende for at bevise, at AI ikke kun er capex, men også topline-vækst.
Kender flere i Danmark der er blevet afskediget pga. AI. Også firmaer der mister kunder til mere effektive AI-konkurrenter. Det er creative destruction i fuld gang. Traditionelle jobs og forretningsmodeller dør – mens vinderne (dem der bygger AI-motoren) eksploderer.
Og den motor skal løbende vedligeholdes og opgraderes! Nye chip-generationer (Blackwell, næste-gen osv.) gør gamle servere økonomisk forældede på 1-3 år pga. performance-springs.
Hyperscalers refresher derfor konstant – med fyldte orderbøger til Nvidia, Broadcom, AMD, Micron osv.
ROI er alt. Hvis chip-omkostningerne ikke falder hurtigere end lønomkostningerne (til mennesker) + produktivitetsgevinsten, så bremser adoptionen.
Historisk har vi set præcis det modsatte – takket være Moores Law og hyperscaler-skala.
Chips bliver dyrere i absolutte tal, men meget billigere pr. arbejde de udfører.
https://finance.yahoo.com/sectors/technology/articles/2026-tech-layoffs-near-150-110000224.html
På et tidspunkt bliver chipsene (eller hele systemerne) så dyre i absolutte tal, at opgraderingen ikke længere betaler sig hurtigt nok.
Men lige nu og de næste 2-4 år peger alt på, at det stadig giver rigtig god mening.
Men Q2/Q3-regnskaberne bliver vigtige for at se, om hyperscalers stadig er super-bullish på guidance.
Hvorfor?
Nasdaq-100 er survival of the fittest, de 100 bedst performende non-finans selskaber.
Det skifter automatisk ud de svage, mens S&P500 slæber rundt på en masse dødvægt fra gamle industrier.
Historisk har NDX knust SPX: ~15-17% årligt vs 10-12%.
I AI-boomet har det været ekstremt stærkt.
Ja, det falder mere i bear markets, det er prisen for højere upside.
Men lige nu elsker jeg det ekstra:
NDX har meget større vægt i semiconductors og AI-infrastruktur.
Mag7 er presset pga. capex-spørgsmål, men chipfirmaerne bagved har fyldte orderbøger og stærk efterspørgsel og meget høje margins p.g.a mangel.
Det er ikke bare "tech-hype". Det er den egentlige AI-motor.
Iran er den mest akutte risiko for en kort pause i festen men ikke en game-ender for den langsigtede bull i Nas100, medmindre det bliver en langvarig energikrise. Lav risiko. Tror ikke Trump vil eskalere tik mere krig igen.
Hold øje med olieprisen og nyheder fra forhandlingerne.
Base case er stadig, at AI-drevet vækst i tech (især NDX) er stærkere end disse headwinds. Markedet har handlet "Iran er snart ovre" de sidste uger og er steget på det.
Q2-regnskaberne bliver det næste store målepunkt. Q2 bliver afgørende for at bevise, at AI ikke kun er capex, men også topline-vækst.
Kender flere i Danmark der er blevet afskediget pga. AI. Også firmaer der mister kunder til mere effektive AI-konkurrenter. Det er creative destruction i fuld gang. Traditionelle jobs og forretningsmodeller dør – mens vinderne (dem der bygger AI-motoren) eksploderer.
Og den motor skal løbende vedligeholdes og opgraderes! Nye chip-generationer (Blackwell, næste-gen osv.) gør gamle servere økonomisk forældede på 1-3 år pga. performance-springs.
Hyperscalers refresher derfor konstant – med fyldte orderbøger til Nvidia, Broadcom, AMD, Micron osv.
ROI er alt. Hvis chip-omkostningerne ikke falder hurtigere end lønomkostningerne (til mennesker) + produktivitetsgevinsten, så bremser adoptionen.
Historisk har vi set præcis det modsatte – takket være Moores Law og hyperscaler-skala.
Chips bliver dyrere i absolutte tal, men meget billigere pr. arbejde de udfører.
https://finance.yahoo.com/sectors/technology/articles/2026-tech-layoffs-near-150-110000224.html
På et tidspunkt bliver chipsene (eller hele systemerne) så dyre i absolutte tal, at opgraderingen ikke længere betaler sig hurtigt nok.
Men lige nu og de næste 2-4 år peger alt på, at det stadig giver rigtig god mening.
Men Q2/Q3-regnskaberne bliver vigtige for at se, om hyperscalers stadig er super-bullish på guidance.
StockBull@, Tak for endnu lange og gennemarbejdede indlæg. Jeg er faktisk enig med dig i en del af det overordnede omkring AIs transformative potentiale og sandsynligvis også i at vi stadig er relativt tidligt i selve AI-mulighederne/revolutionen. Mit fokus er dog lidt et andet.
Jeg er ikke så bekymret for, om teknologien er reel - det tror jeg bestemt, den er. Historien viser jo også, at store teknologiske skift ofte ender med at ændre samfund og produktivitet væsentligt.
Det, der bekymrer mig mere, er den finansielle og menneskelige adfærd omkring nye teknologier. Det er nok dér, jeg synes 60 Minutes-indslaget var interessant.
Man kan jo godt få både en reel teknologisk revolution OG en voldsom finansiel boble på samme tid, som historien også har vist.
Så min interesse i emnet handler måske mindre om "AI virker eller virker ikke" - og mere om hvordan markeder og mennesker typisk opfører sig...
Men tak for perspektiverne.
Jeg er ikke så bekymret for, om teknologien er reel - det tror jeg bestemt, den er. Historien viser jo også, at store teknologiske skift ofte ender med at ændre samfund og produktivitet væsentligt.
Det, der bekymrer mig mere, er den finansielle og menneskelige adfærd omkring nye teknologier. Det er nok dér, jeg synes 60 Minutes-indslaget var interessant.
Man kan jo godt få både en reel teknologisk revolution OG en voldsom finansiel boble på samme tid, som historien også har vist.
Så min interesse i emnet handler måske mindre om "AI virker eller virker ikke" - og mere om hvordan markeder og mennesker typisk opfører sig...
Men tak for perspektiverne.
Jeg ser det som sandsynligt, at vi samtidig vil opleve en markant teknologisk revolution og opbygningen af en betydelig finansiel boble.
Alligevel vurderer jeg, at de næste 2-4 år vil forløbe stabilt og acceptabelt, selvom der undervejs sandsynligvis vil komme korrektioner på 5-10 %, afhængig af hvor aggressive stigningerne bliver.
Det ændrer dog ikke ved behovet for skærpet opmærksomhed:
kvartalsrapporter bør analyseres grundigt, månedlige nøgletal følges tæt, og det daglige newsflow bør granskes løbende.
Q1 2026 var i den forbindelse et suverænt kvartal.
Jeg mener derfor, at det fortsat er for tidligt at gå fuldt kontant. Har selv ca. 40% i kontanter / guld og obligationer til at købe aktie-dips, Trump anbefalinger m.m i det volative marked.
Alligevel vurderer jeg, at de næste 2-4 år vil forløbe stabilt og acceptabelt, selvom der undervejs sandsynligvis vil komme korrektioner på 5-10 %, afhængig af hvor aggressive stigningerne bliver.
Det ændrer dog ikke ved behovet for skærpet opmærksomhed:
kvartalsrapporter bør analyseres grundigt, månedlige nøgletal følges tæt, og det daglige newsflow bør granskes løbende.
Q1 2026 var i den forbindelse et suverænt kvartal.
Jeg mener derfor, at det fortsat er for tidligt at gå fuldt kontant. Har selv ca. 40% i kontanter / guld og obligationer til at købe aktie-dips, Trump anbefalinger m.m i det volative marked.
Endnu et synspunkt til samlingen nedenfor. Jeg er ikke uenig.
AI revolution is '50x bigger' than the dotcom boom: SoftBank's Masayoshi Son to CNBC
https://www.cnbc.com/2026/06/01/softbank-masayoshi-son-ai-revolution-investment.html
AI revolution is '50x bigger' than the dotcom boom: SoftBank's Masayoshi Son to CNBC
https://www.cnbc.com/2026/06/01/softbank-masayoshi-son-ai-revolution-investment.html
Guardian i går 18:39: Mere om urolighederne hos CBS / 60 min.
"60 Minutes correspondent Scott Pelley accuses Bari Weiss of 'murdering' show"
+ "Pelley reportedly rebuked CBS ousting show's executive producer, executive editor and two top correspondents"
https://www.theguardian.com/media/2026/jun/01/60-minutes-scott-pelley-cbs-bari-weiss-cuts
"60 Minutes correspondent Scott Pelley accuses Bari Weiss of 'murdering' show"
+ "Pelley reportedly rebuked CBS ousting show's executive producer, executive editor and two top correspondents"
https://www.theguardian.com/media/2026/jun/01/60-minutes-scott-pelley-cbs-bari-weiss-cuts
Cupcake Jeg kendte ikke Bari Weiss. Jeg måtte lige tjekke hendes Wikipedia-side. Hun syntes tilsyneladende, at det var OK (ikke diskvalificerende), at Brett Kavanaugh voldtog Christine Blasey Ford, fordi han kun var 17.
Scott Pelley er en af mine favoritter på 60 Minutes.
Jeg håber ikke de andre bliver sure på os, fordi vi snakker lidt om ting, der ikke har noget med investering at gøre.
Scott Pelley er en af mine favoritter på 60 Minutes.
Jeg håber ikke de andre bliver sure på os, fordi vi snakker lidt om ting, der ikke har noget med investering at gøre.
2/6 2026 20:14 Cupcake 0
132588 Der sker SÅ meget i USA, at man bliver rundforvirret og kan ikke følge med i alt med apati til følge. Det er også det, der er menningen... "Flood the zone with shit" som Bannon siger. Hele citatet lyder faktisk: "The Democrats don't matter. The real opposition is the media. And the way to deal with them is to flood the zone with shit." Det er en kommunikations- / propagandastrategi.
Trump-administrationens "overtagelse" af mainsstream medier er netop yderst relevant for vore investeringer. For det er langt fra sandheden, der skrives om. Og så basseres investeringer ikke kun på fakta & håb, men også på løgne.
Når det så er sagt, så er det bedre at diskutere langt ned i en debat, hvor det er mit indtryk at få følger, end alenlange indlæg i chatten, hvor jeg tror, det forstyrrer mere.
Trump-administrationens "overtagelse" af mainsstream medier er netop yderst relevant for vore investeringer. For det er langt fra sandheden, der skrives om. Og så basseres investeringer ikke kun på fakta & håb, men også på løgne.
Når det så er sagt, så er det bedre at diskutere langt ned i en debat, hvor det er mit indtryk at få følger, end alenlange indlæg i chatten, hvor jeg tror, det forstyrrer mere.
