0
Trump indstiller nye angreb på Iran - aftalte godkendt - aktier stiger - NY2
19:49
De amerikanske aktier var trods en positiv start torsdag blevet presset tilbage til nullet, men nu har de igen løftet sig til et plus på 1,4 pct., da USA's præsident, Donald Trump, har besluttet sig for at indstille planerne om yderligere angreb på Iran.
Præsidenten har samtidig oplyst, at tidspunktet og stedet for en underskrift af en fredsaftale snart vil blive offentliggjort, efter at alle parter nu har godkendt de endelige betingelser i en aftale, skriver Bloomberg News.
- Baseret på, at drøftelserne med Den Islamiske Republik Iran er blevet bragt op på det højeste niveau af iransk ledelse og godkendt, har jeg, som Amerikas Forenede Staters præsident, aflyst de planlagte angreb og bombardementer mod Iran i aften, skiver Donald Trump i et opslag på sociale medier.
- Drøftelserne og de endelige punkter er, både i koncept og i stor detalje, godkendt af alle involverede parter.
Efter meldingen er olieprisen i USA vendt rundt fra et mindre plus til et minus på 3,0 pct. til 87,36 dollar per tønde. Den åbnede ellers tidligere op med et løft på 4,0 pct., da USA indledte nye angreb mod Iran i nat.
Olieprisen er dog stadig 30-35 pct. over niveauet inden krigen startede omkring 67 dollar, hvilket skyldes lukningen af Hormuzstrædet, hvorigennem omtrent 20 pct. af den globale olieforsyning normalt fragtes. Vandvejen er dog blokeret af begge de krigsførende parter.
- Flådeblokaden vil forblive i fuld kraft og virkning, indtil denne transaktion er endeligt gennemført - tidspunkt og sted for underskrivningen vil blive annonceret snarest, oplyser præsident Trump også.
.\˙ MarketWire
19:49
De amerikanske aktier var trods en positiv start torsdag blevet presset tilbage til nullet, men nu har de igen løftet sig til et plus på 1,4 pct., da USA's præsident, Donald Trump, har besluttet sig for at indstille planerne om yderligere angreb på Iran.
Præsidenten har samtidig oplyst, at tidspunktet og stedet for en underskrift af en fredsaftale snart vil blive offentliggjort, efter at alle parter nu har godkendt de endelige betingelser i en aftale, skriver Bloomberg News.
- Baseret på, at drøftelserne med Den Islamiske Republik Iran er blevet bragt op på det højeste niveau af iransk ledelse og godkendt, har jeg, som Amerikas Forenede Staters præsident, aflyst de planlagte angreb og bombardementer mod Iran i aften, skiver Donald Trump i et opslag på sociale medier.
- Drøftelserne og de endelige punkter er, både i koncept og i stor detalje, godkendt af alle involverede parter.
Efter meldingen er olieprisen i USA vendt rundt fra et mindre plus til et minus på 3,0 pct. til 87,36 dollar per tønde. Den åbnede ellers tidligere op med et løft på 4,0 pct., da USA indledte nye angreb mod Iran i nat.
Olieprisen er dog stadig 30-35 pct. over niveauet inden krigen startede omkring 67 dollar, hvilket skyldes lukningen af Hormuzstrædet, hvorigennem omtrent 20 pct. af den globale olieforsyning normalt fragtes. Vandvejen er dog blokeret af begge de krigsførende parter.
- Flådeblokaden vil forblive i fuld kraft og virkning, indtil denne transaktion er endeligt gennemført - tidspunkt og sted for underskrivningen vil blive annonceret snarest, oplyser præsident Trump også.
.\˙ MarketWire
12/6 2026 04:52 StockBull 0132748 Tror Trumps retorik er meget nøje planlagt og passer perfekt ind i Scott Bessents 3-3-3 strategi som vi har talt om tidligere her på PI.
Trump har bevidst råbt "ulven kommer" +30 gange for at opnå en bedre deal, og høj oliepris passer perfekt ind i strategien.
Han stopper angrebene, annoncerer "deal on the way" og får aktierne til at stige, mens olieprisen falder lidt.
Men han holder stadig flådeblokaden i Hormuz indtil underskrivelsen.
Det giver ham tid til at holde olien omkring 85 USD mens alle fylder strategiske lagre op.
For Trump handler det om:
Højere GDP.
Moderat inflation 3-5 % (Warsh' trimmed inflation-måling skærer Hormuz-chokket væk, så Fed kan holde renterne neutrale/faldende)
Lavere realværdi af de 36 billioner dollars statsgæld
Hæve skatter er politisk umuligt så i stedet betaler forbrugerne via højere priser på benzin, mad og varer.
Der er kun folket til at betale gælden for det er jo også folket, der har nydt godt af den de sidste +30 år.
Dem der forbruger mest, betaler mest "skat" via inflationen.
Klassisk gældslettelse på almindelige menneskers regning.
Selvom de rige ofte forbruger mere og dermed betaler en større absolut andel gennem inflationen, så vinder de alligevel stort.
Deres aktiver (huse og aktier) stiger typisk i værdi med inflationen, og deres gæld bliver billigere at betale tilbage med “inflationsslørede” penge.
Deres forbrug udgør kun en lille del af deres samlede formue.
De almindelige lønmodtagere taber derimod på flere fronter:
lønnen halter efter, opsparingen mister købekraft, og de har ingen større aktiver, der kan stige i værdi.
Mange aktivejere har da også betalt skat hele deres arbejdsliv, ofte høje ejendomsskatter og indkomstskat, mens de knoklede for at betale deres hus af.
Det føles derfor ekstra uretfærdigt, hvis inflationen nu giver dem “papirgevinster”, som samfundet indirekte beskatter gennem højere ejendomsskatter, lavere købekraft eller fremtidig kapitalgevinstskat, når de en dag skal sælge.
De fleste ønsker jo netop ikke at sælge det hjem, de har arbejdet hele livet for de vil bare bo i det i fred.
Når inflationen systematisk rammer opsparere og lønmodtagere hårdere end aktivejere, føles det som en straf på god adfærd (flid, opsparing og langsigtede investeringer) og en belønning af forbrug og gæld.
Det er en af de mest kritiserede sider ved moderat inflation som politik.
Derfor fungerer det som en stille omfordeling fra almindelige lønmodtagere og sparere til aktivejere og staten.
Smart makro på kort sigt.
Jeg tror det er del af et større spil, for som tiden går med AI, robotteknologi og eksponentiel vækst, bliver mange ting billigere, og inflationen kan måske endda vende negativ.
Jeg tror en højteknologisk, eksponentiel verden vil gøre gælden til et meget mindre problem på lang sigt, næsten som hvordan dagens gæld ville have virket uoverskuelig for folk i 1800-tallet.
Teknologien kan gøre os så meget rigere, at gælden bliver som en lille regning i forhold til den nye rigdom.
Men det kræver, at vi håndterer overgangen fornuftigt og ikke ødelægger væksten med dårlig politik undervejs.
Jeg tror Hormuz åbner inden udgangen af juni, og en halv atom-deal bliver forhandlet færdig over de næste 1-2 år (Obama-dealen tog også ca. 2 år).
Trump har bevidst råbt "ulven kommer" +30 gange for at opnå en bedre deal, og høj oliepris passer perfekt ind i strategien.
Han stopper angrebene, annoncerer "deal on the way" og får aktierne til at stige, mens olieprisen falder lidt.
Men han holder stadig flådeblokaden i Hormuz indtil underskrivelsen.
Det giver ham tid til at holde olien omkring 85 USD mens alle fylder strategiske lagre op.
For Trump handler det om:
Højere GDP.
Moderat inflation 3-5 % (Warsh' trimmed inflation-måling skærer Hormuz-chokket væk, så Fed kan holde renterne neutrale/faldende)
Lavere realværdi af de 36 billioner dollars statsgæld
Hæve skatter er politisk umuligt så i stedet betaler forbrugerne via højere priser på benzin, mad og varer.
Der er kun folket til at betale gælden for det er jo også folket, der har nydt godt af den de sidste +30 år.
Dem der forbruger mest, betaler mest "skat" via inflationen.
Klassisk gældslettelse på almindelige menneskers regning.
Selvom de rige ofte forbruger mere og dermed betaler en større absolut andel gennem inflationen, så vinder de alligevel stort.
Deres aktiver (huse og aktier) stiger typisk i værdi med inflationen, og deres gæld bliver billigere at betale tilbage med “inflationsslørede” penge.
Deres forbrug udgør kun en lille del af deres samlede formue.
De almindelige lønmodtagere taber derimod på flere fronter:
lønnen halter efter, opsparingen mister købekraft, og de har ingen større aktiver, der kan stige i værdi.
Mange aktivejere har da også betalt skat hele deres arbejdsliv, ofte høje ejendomsskatter og indkomstskat, mens de knoklede for at betale deres hus af.
Det føles derfor ekstra uretfærdigt, hvis inflationen nu giver dem “papirgevinster”, som samfundet indirekte beskatter gennem højere ejendomsskatter, lavere købekraft eller fremtidig kapitalgevinstskat, når de en dag skal sælge.
De fleste ønsker jo netop ikke at sælge det hjem, de har arbejdet hele livet for de vil bare bo i det i fred.
Når inflationen systematisk rammer opsparere og lønmodtagere hårdere end aktivejere, føles det som en straf på god adfærd (flid, opsparing og langsigtede investeringer) og en belønning af forbrug og gæld.
Det er en af de mest kritiserede sider ved moderat inflation som politik.
Derfor fungerer det som en stille omfordeling fra almindelige lønmodtagere og sparere til aktivejere og staten.
Smart makro på kort sigt.
Jeg tror det er del af et større spil, for som tiden går med AI, robotteknologi og eksponentiel vækst, bliver mange ting billigere, og inflationen kan måske endda vende negativ.
Jeg tror en højteknologisk, eksponentiel verden vil gøre gælden til et meget mindre problem på lang sigt, næsten som hvordan dagens gæld ville have virket uoverskuelig for folk i 1800-tallet.
Teknologien kan gøre os så meget rigere, at gælden bliver som en lille regning i forhold til den nye rigdom.
Men det kræver, at vi håndterer overgangen fornuftigt og ikke ødelægger væksten med dårlig politik undervejs.
Jeg tror Hormuz åbner inden udgangen af juni, og en halv atom-deal bliver forhandlet færdig over de næste 1-2 år (Obama-dealen tog også ca. 2 år).
12/6 2026 14:18 doodha 0132756 Ja måske...
Du skal i alt fald have tak for, at du skriver dit lange indlæg her i debatten og ikke i chatten - som netop er beregnet til korte indlæg.
Du skal i alt fald have tak for, at du skriver dit lange indlæg her i debatten og ikke i chatten - som netop er beregnet til korte indlæg.
