"I går blev SpaceX den største virksomhed nogensinde til at gå på børsen, i en børsnotering, der værdisætter Elon Musks raket- og AI-konglomerat til 1,78 billioner dollars. Men SpaceX er kun den første. Anthropic og OpenAI har begge ansøgt om at gå på børsen, Alphabet har netop rejst en rekord på 85 milliarder dollars i nye aktier, og Meta overvejer angiveligt at gøre det samme. Goldman Sachs forventer, at så meget som 675 milliarder dollars i ny egenkapital vil ramme markedet i år.
I to årtier skrumpede aktiemarkedet ikke - virksomheder forblev private, købte deres egne aktier tilbage og blev taget private af private equity, hvilket efterlod færre og færre aktier at sælge. Den æra er nu forbi. I denne video ser Patrick Boyle på, hvorfor alt dette sker på én gang, hvad AI-opbygningen har at gøre med det, hvorfor SpaceX-aftalen har været en så akavet oplevelse for Wall Street, hvad prospektet rent faktisk afslører om, hvor de 75 milliarder dollars går hen, og om noget af det er en god investering - med et tilbageblik på, hvad der skete med folk, der købte Cisco i toppen i 2000".
I to årtier skrumpede aktiemarkedet ikke - virksomheder forblev private, købte deres egne aktier tilbage og blev taget private af private equity, hvilket efterlod færre og færre aktier at sælge. Den æra er nu forbi. I denne video ser Patrick Boyle på, hvorfor alt dette sker på én gang, hvad AI-opbygningen har at gøre med det, hvorfor SpaceX-aftalen har været en så akavet oplevelse for Wall Street, hvad prospektet rent faktisk afslører om, hvor de 75 milliarder dollars går hen, og om noget af det er en god investering - med et tilbageblik på, hvad der skete med folk, der købte Cisco i toppen i 2000".
Cisco-sammenligningen er en nyttig risikopåmindelse.
Mange vil sandsynligvis tabe penge på de ekstremt høje valuationer i denne AI- og IPO-bølge og andre vil score kassen.
Men den er ikke skæbnebestemt.
Nogle få selskaber fra dot-com-tiden som Amazon og Google blev 10-100x selv efter massive fald. Hvis SpaceX og Tesla eksekverer på bare en del af deres vision, kan de blive blandt de helt store vindere i denne æra.
Hvis ikke, bliver det en dyr lærestreg, især for dem, der er gået all-in.
Heldigvis er det de færreste, der gør det. At investere i disse IPO'er handler om velovervejet risikovillighed, der matcher ens personlige risikoprofil, tidshorisont og økonomiske situation.
Det er en høj-conviction satsning, der kun bør udgøre en passende andel af en veldiversificeret portefølje. For den investor, der har sat sig grundigt ind i teknologien, execution-track record og det langsigtede potentiale, er det ikke uforsigtigt, det er en kalkuleret position i fremtidens AI-, robot- og rumøkonomi.
Patrick Boyle er en dygtig, underholdende og generelt velfunderet finanskommentator med akademisk baggrund.
Hans video er skarp, detaljeret og sarkastisk, som altid.
Men her virker det, som om han overser, at vi står midt i en eksponentiel AI-revolution.
De gamle regneark-modeller og traditionelle finansanalyser bliver ofte ubrugelige i sådan en periode, præcis som det skete i internettets tidlige år.
Det er den faldgrube, mange finansfolk stirrer sig blinde i.
Hyperscalers er en klassisk S-kurve-investering og vi er lige nu midt i den stejle del af kurven for flere aktiers vedkommende. Andre vil forsvinde.
De der investerer nu satser på, at vi stadig er på vej op ad den stejle del, ikke på toppen.
Det kræver samme høje risikovillighed som Tesla/SpaceX:
høj conviction, men kun en passende del af porteføljen.
Cisco = Pickaxe-sælger i både dot-com og AI-æraen.
Hyperscalers = Dem der ejer og driver guldminen.
Cisco skal mere sammenlignes med Nvidia.
I 1999-2000 var Cisco kongen af internet-infrastruktur.
De havde over 70% markedsandel på high-end netværksudstyr.
Alle de nye dot-com-virksomheder og telecom-selskaber købte Cisco-udstyr for at bygge internettet ud.
Det gjorde Cisco til verdens mest værdifulde selskab et kort øjeblik. præcis som Nvidia i dag med AI-GPU’er.
Men Cisco var stadig ikke en hyperscaler, de var den store infrastruktur-leverandør til den tids “hyperscale-byggere”
Cisco prøver at komme med i AI-bølgen ved at sælge netværksudstyr til de rigtige hyperscalers (de har netop meldt om milliarder i ordrer fra dem), men de er fortsat en leverandør, ikke en hyperscaler selv.
Cisco skal derfor sammenlignes med Nvidia, ikke med hyperscalers. Hyperscalers ejer og driver guldminen, leverandørerne sælger bare værktøjerne.
Det er to fundamentalt forskellige investeringsstrategier.
Tesla, SpaceX og andre er derimod på vej til at blive kommende hyperscalers men i en ny, næste generations udgave.
Tesla bygger sin egen Dojo-supercomputer-infrastruktur og massive GPU-klynger til træning af FSD, Optimus og robotaxi.
SpaceX går endnu længere med planer om orbitale AI-data centre via Starlink-konstellationer, der kan levere billig compute i rummet (køling fra vakuum + konstant solenergi).
De flytter ikke bare med i hyperscale-racet de prøver at omskrive reglerne for det.
Fair nok, at ikke alle har appetit på Tesla og SpaceX.
Nogle elsker at bestille den ekstra stærke "Elon Special" den med raketbrændstof, robotaxi-chili og Optimus-peber.
Den kan smage fantastisk, men den kan også give seriøs halsbrand.
Andre foretrækker en god, stabil portion havregrød med 2% rente, den er kedelig, men man sover roligt om natten.
Og det er helt i orden.
Der skal være plads til både raket-entusiasterne og havregrøds-pensionisterne i markedet.
Den ene gruppe får måske hjertebanken og formue, den anden får ro i maven og stabil afkast.
Begge kan være rigtige – det afhænger bare af, hvad ens mave kan tåle.
Hyperscalers = Dem der ejer og driver guldminen (de store cloud-selskaber).
Nvidia & chip-firmaerne = Dem der sælger de bedste hakker, spader og dynamit til minearbejderne.
Tesla og SpaceX skiller sig ud ved at prøve at blive næste generations hyperscalers og de vil ikke bare eje guldminen.
De vil også selv producere hakkerne, spaderne og dynamitten.
Tesla bygger sin egen Dojo-supercomputer, udvikler egne AI-chips og styrer hele robotaxi- og Optimus-infrastrukturen.
SpaceX går endnu videre med Starlink og planer om orbitale AI-data centre.
De integrerer vertikalt på steroider: de er både guldminen, mineejeren og værktøjsproducenten.
Tesla har skiftet fra at være afhængig af eksterne leverandører til at ville eje hele værdikæden. De vil være næste generations hyperscaler plus chip-producent.
Nok ingen tvivl om at Patrick Boyle får ret en ting nemlig at på et eller andet tidspynkt er der nogen der køber Nvidia og andre chip firmaer for dyrt. Gætter på der kan gå 2-4 år inden der kommer chip-overskud som det hele ser ud her og nu.
Det er næsten matematik i en S-kurve. Men timingen er det sværeste.
Efterspørgslen er stadig ekstrem.
Nvidia selv siger nu $1 billion i AI-chip-salg gennem 2027 (dobbelt så meget som de sagde for få måneder siden).
Blackwell og næste generation (Rubin) er udsolgt langt ind i 2026-2027.
Hyperscalers smider 600-700 milliarder USD i capex i 2026 alene – det meste går til GPU’er og relateret hardware.
Ingen chip-overskud endnu.
Tværtimod: Der er stadig shortage på high-end AI-chips, HBM-hukommelse og strøm.
Analytikere peger på, at den stramme situation kan fortsætte gennem 2027 og ind i 2028.
Nvidia er dog ikke kun en chip-sælger længere, de har også CUDA-software-moat og et helt økosystem.
Det gør dem mere modstandsdygtige end Cisco var i 2000.
Boyle er god til at minde om risikoen og boble-faren.
Musk er god til at vise, hvad der kan ske, hvis man tør bygge det, ingen andre tror på.
Det er min pointe med “der skal være plads til begge sider”. Nogle vil følge finansmandens advarsler.
Andre vil følge teknologiguruens vision.
Markedet har brug for begge dele.
Mange vil sandsynligvis tabe penge på de ekstremt høje valuationer i denne AI- og IPO-bølge og andre vil score kassen.
Men den er ikke skæbnebestemt.
Nogle få selskaber fra dot-com-tiden som Amazon og Google blev 10-100x selv efter massive fald. Hvis SpaceX og Tesla eksekverer på bare en del af deres vision, kan de blive blandt de helt store vindere i denne æra.
Hvis ikke, bliver det en dyr lærestreg, især for dem, der er gået all-in.
Heldigvis er det de færreste, der gør det. At investere i disse IPO'er handler om velovervejet risikovillighed, der matcher ens personlige risikoprofil, tidshorisont og økonomiske situation.
Det er en høj-conviction satsning, der kun bør udgøre en passende andel af en veldiversificeret portefølje. For den investor, der har sat sig grundigt ind i teknologien, execution-track record og det langsigtede potentiale, er det ikke uforsigtigt, det er en kalkuleret position i fremtidens AI-, robot- og rumøkonomi.
Patrick Boyle er en dygtig, underholdende og generelt velfunderet finanskommentator med akademisk baggrund.
Hans video er skarp, detaljeret og sarkastisk, som altid.
Men her virker det, som om han overser, at vi står midt i en eksponentiel AI-revolution.
De gamle regneark-modeller og traditionelle finansanalyser bliver ofte ubrugelige i sådan en periode, præcis som det skete i internettets tidlige år.
Det er den faldgrube, mange finansfolk stirrer sig blinde i.
Hyperscalers er en klassisk S-kurve-investering og vi er lige nu midt i den stejle del af kurven for flere aktiers vedkommende. Andre vil forsvinde.
De der investerer nu satser på, at vi stadig er på vej op ad den stejle del, ikke på toppen.
Det kræver samme høje risikovillighed som Tesla/SpaceX:
høj conviction, men kun en passende del af porteføljen.
Cisco = Pickaxe-sælger i både dot-com og AI-æraen.
Hyperscalers = Dem der ejer og driver guldminen.
Cisco skal mere sammenlignes med Nvidia.
I 1999-2000 var Cisco kongen af internet-infrastruktur.
De havde over 70% markedsandel på high-end netværksudstyr.
Alle de nye dot-com-virksomheder og telecom-selskaber købte Cisco-udstyr for at bygge internettet ud.
Det gjorde Cisco til verdens mest værdifulde selskab et kort øjeblik. præcis som Nvidia i dag med AI-GPU’er.
Men Cisco var stadig ikke en hyperscaler, de var den store infrastruktur-leverandør til den tids “hyperscale-byggere”
Cisco prøver at komme med i AI-bølgen ved at sælge netværksudstyr til de rigtige hyperscalers (de har netop meldt om milliarder i ordrer fra dem), men de er fortsat en leverandør, ikke en hyperscaler selv.
Cisco skal derfor sammenlignes med Nvidia, ikke med hyperscalers. Hyperscalers ejer og driver guldminen, leverandørerne sælger bare værktøjerne.
Det er to fundamentalt forskellige investeringsstrategier.
Tesla, SpaceX og andre er derimod på vej til at blive kommende hyperscalers men i en ny, næste generations udgave.
Tesla bygger sin egen Dojo-supercomputer-infrastruktur og massive GPU-klynger til træning af FSD, Optimus og robotaxi.
SpaceX går endnu længere med planer om orbitale AI-data centre via Starlink-konstellationer, der kan levere billig compute i rummet (køling fra vakuum + konstant solenergi).
De flytter ikke bare med i hyperscale-racet de prøver at omskrive reglerne for det.
Fair nok, at ikke alle har appetit på Tesla og SpaceX.
Nogle elsker at bestille den ekstra stærke "Elon Special" den med raketbrændstof, robotaxi-chili og Optimus-peber.
Den kan smage fantastisk, men den kan også give seriøs halsbrand.
Andre foretrækker en god, stabil portion havregrød med 2% rente, den er kedelig, men man sover roligt om natten.
Og det er helt i orden.
Der skal være plads til både raket-entusiasterne og havregrøds-pensionisterne i markedet.
Den ene gruppe får måske hjertebanken og formue, den anden får ro i maven og stabil afkast.
Begge kan være rigtige – det afhænger bare af, hvad ens mave kan tåle.
Hyperscalers = Dem der ejer og driver guldminen (de store cloud-selskaber).
Nvidia & chip-firmaerne = Dem der sælger de bedste hakker, spader og dynamit til minearbejderne.
Tesla og SpaceX skiller sig ud ved at prøve at blive næste generations hyperscalers og de vil ikke bare eje guldminen.
De vil også selv producere hakkerne, spaderne og dynamitten.
Tesla bygger sin egen Dojo-supercomputer, udvikler egne AI-chips og styrer hele robotaxi- og Optimus-infrastrukturen.
SpaceX går endnu videre med Starlink og planer om orbitale AI-data centre.
De integrerer vertikalt på steroider: de er både guldminen, mineejeren og værktøjsproducenten.
Tesla har skiftet fra at være afhængig af eksterne leverandører til at ville eje hele værdikæden. De vil være næste generations hyperscaler plus chip-producent.
Nok ingen tvivl om at Patrick Boyle får ret en ting nemlig at på et eller andet tidspynkt er der nogen der køber Nvidia og andre chip firmaer for dyrt. Gætter på der kan gå 2-4 år inden der kommer chip-overskud som det hele ser ud her og nu.
Det er næsten matematik i en S-kurve. Men timingen er det sværeste.
Efterspørgslen er stadig ekstrem.
Nvidia selv siger nu $1 billion i AI-chip-salg gennem 2027 (dobbelt så meget som de sagde for få måneder siden).
Blackwell og næste generation (Rubin) er udsolgt langt ind i 2026-2027.
Hyperscalers smider 600-700 milliarder USD i capex i 2026 alene – det meste går til GPU’er og relateret hardware.
Ingen chip-overskud endnu.
Tværtimod: Der er stadig shortage på high-end AI-chips, HBM-hukommelse og strøm.
Analytikere peger på, at den stramme situation kan fortsætte gennem 2027 og ind i 2028.
Nvidia er dog ikke kun en chip-sælger længere, de har også CUDA-software-moat og et helt økosystem.
Det gør dem mere modstandsdygtige end Cisco var i 2000.
Boyle er god til at minde om risikoen og boble-faren.
Musk er god til at vise, hvad der kan ske, hvis man tør bygge det, ingen andre tror på.
Det er min pointe med “der skal være plads til begge sider”. Nogle vil følge finansmandens advarsler.
Andre vil følge teknologiguruens vision.
Markedet har brug for begge dele.
14/6 2026 11:06 Helge Larsen/PI-redaktør 1
132771 Fremragende perspektivering Stockbull. Den sætter mange tanker i gang hos mig.
Helt enig at "der skal være plads til begge sider".
Helt enig at "der skal være plads til begge sider".
