Warshs første møde sender et klart signal om en disciplineret, prisstabilitetsfokuseret Fed, der aktivt støtter Bessents 3-3-3-strategi.
1. Baggrund og Warshs første møde:
Den 17. juni 2026 holdt Kevin Warsh som ny Fed-formand renten i ro på 3,50-3,75 % i sit første FOMC-møde fuldt ud som ventet.
I den efterfølgende pressekonference lagde han vægt på:
Stærkt og gentaget fokus på prisstabilitet (2 %-målet).
Han slog fast, at Fed har misset målet i fem år og nu vil "fikse det".
Ingen fremadrettet guidance, "I can't give you any forward guidance".
Kortere, mere faktabaserede statements uden gammel boilerplate.
Opstart af fem task forces, der skal modernisere Fed:
kommunikation, balance sheet, datakilder, produktivitet i AI-tiden og inflation framework.
En mere tilbageholdende, reformvenlig og principfast stil: "talk less, think more".
Warsh fremstod som en "new sheriff", der prioriterer kerneopgaven frem for at love hurtige rentenedsættelser.
2. Sammenhæng med Scott Bessents 3-3-3-strategi:
Warshs tilgang passer direkte ind i Scott Bessents økonomiske masterplan:
3 % real BNP-vækst årligt.
3 % budgetunderskud (som andel af BNP).
+3 millioner tønder olie pr. dag i amerikansk produktion
Warsh leverer den monetære stabilitet, der skal understøtte den fiskale og energipolitiske side:
Ved at holde renten stabil og inflationen under kontrol gives der plads til, at væksten kan komme fra reel produktivitet og energi i stedet for kunstig billig gæld.
Lavere og mere forudsigelig inflation hjælper med at holde lange renter nede og gøre det realistisk at stabilisere den offentlige gæld omkring 100 % af BNP.
Tæt koordinering mellem Warsh (Fed) og Bessent (Treasury), inklusive ugentlige breakfasts, understøtter en mere disciplineret økonomisk politik.
3. AI og robotics som strukturel deflationær kraft.
På længere sigt vil AI og robotics virke deflationært gennem en klassisk positiv supply shock:
Markant højere produktivitet (estimater 0,5-2 % ekstra årlig produktivitetsvækst).
Lavere marginalomkostninger, især inden for services.
Billigere varer og tjenester, når teknologien er bredt udrullet.
Frigørelse af arbejdskraft til højere-værdi-opgaver.
Kort sigt: Kan være inflationsdrivende pga. stor capex i datacentre, chips og energi.
Lang sigt: Dominerer deflationseffekten.
Dette passer perfekt med både Warshs og Bessents vision:
AI-drevet produktivitet understøtter 3 %-vækstmålet uden at blæse inflation op.
Lavere pristryk letter arbejdet med at nå 3 %-underskudsmålet.
Warshs task force på produktivitet i AI-tiden viser, at Fed allerede forbereder sig på denne overgang.
Ved at undgå for meget lempelse og i stedet fokusere på strukturelle reformer skabes der rum til, at væksten kan komme fra reel produktivitet, energi og teknologi frem for monetær stimulans.
AI og robotics forventes at blive den store deflationære drivkraft på mellemlangt til langt sigt, hvilket gør det mere realistisk at opnå høj vækst samtidig med lav inflation og kontrollerede offentlige finanser.
Resultatet kan blive en "soft landing" med højere trendvækst, faldende realrenter på sigt og en mere bæredygtig gældsudvikling, forudsat at den fiskale disciplin (Bessent) og den monetære tilbageholdenhed (Warsh) holder, og at AI-investeringerne ikke skaber nye flaskehalse.
Dette repræsenterer en markant anderledes økonomisk ramme end de seneste 15 års lavvækst + let penge-politik.
Det er en optimistisk, men disciplineret tese, der lægger vægt på supply-side-reformer frem for demand-styring.
Den amerikanske strategi ser ud til at være markant bedre positioneret på flere centrale områder end EU’s nuværende tilgang.
EU har stærke sider (bedre offentlig gæld i nogle lande, mere grøn omstilling, social model), men lider under lav dynamik:
Høj regulering, lav venture capital, langsommere innovation, demografisk pres og energisårbarhed.
Draghi-rapporten kaldte det en “eksistentiel udfordring” og et år+ senere er fremskridtene begrænsede.
Resultatet er lavere trendvækst (ofte under 1,5 %) og risiko for “slow agony”.
EU har potentiale, hvis Draghi-reformerne accelereres (mere integration, mindre bureaukrati, bedre kapitalmarkeder), men indtil videre halter de bagud.
Det er selvfølgelig ikke garanteret succes for USA, risici som højere deficit i praksis eller AI-bobler findes, men retningen føles mere offensiv og supply-drevet.
1. Baggrund og Warshs første møde:
Den 17. juni 2026 holdt Kevin Warsh som ny Fed-formand renten i ro på 3,50-3,75 % i sit første FOMC-møde fuldt ud som ventet.
I den efterfølgende pressekonference lagde han vægt på:
Stærkt og gentaget fokus på prisstabilitet (2 %-målet).
Han slog fast, at Fed har misset målet i fem år og nu vil "fikse det".
Ingen fremadrettet guidance, "I can't give you any forward guidance".
Kortere, mere faktabaserede statements uden gammel boilerplate.
Opstart af fem task forces, der skal modernisere Fed:
kommunikation, balance sheet, datakilder, produktivitet i AI-tiden og inflation framework.
En mere tilbageholdende, reformvenlig og principfast stil: "talk less, think more".
Warsh fremstod som en "new sheriff", der prioriterer kerneopgaven frem for at love hurtige rentenedsættelser.
2. Sammenhæng med Scott Bessents 3-3-3-strategi:
Warshs tilgang passer direkte ind i Scott Bessents økonomiske masterplan:
3 % real BNP-vækst årligt.
3 % budgetunderskud (som andel af BNP).
+3 millioner tønder olie pr. dag i amerikansk produktion
Warsh leverer den monetære stabilitet, der skal understøtte den fiskale og energipolitiske side:
Ved at holde renten stabil og inflationen under kontrol gives der plads til, at væksten kan komme fra reel produktivitet og energi i stedet for kunstig billig gæld.
Lavere og mere forudsigelig inflation hjælper med at holde lange renter nede og gøre det realistisk at stabilisere den offentlige gæld omkring 100 % af BNP.
Tæt koordinering mellem Warsh (Fed) og Bessent (Treasury), inklusive ugentlige breakfasts, understøtter en mere disciplineret økonomisk politik.
3. AI og robotics som strukturel deflationær kraft.
På længere sigt vil AI og robotics virke deflationært gennem en klassisk positiv supply shock:
Markant højere produktivitet (estimater 0,5-2 % ekstra årlig produktivitetsvækst).
Lavere marginalomkostninger, især inden for services.
Billigere varer og tjenester, når teknologien er bredt udrullet.
Frigørelse af arbejdskraft til højere-værdi-opgaver.
Kort sigt: Kan være inflationsdrivende pga. stor capex i datacentre, chips og energi.
Lang sigt: Dominerer deflationseffekten.
Dette passer perfekt med både Warshs og Bessents vision:
AI-drevet produktivitet understøtter 3 %-vækstmålet uden at blæse inflation op.
Lavere pristryk letter arbejdet med at nå 3 %-underskudsmålet.
Warshs task force på produktivitet i AI-tiden viser, at Fed allerede forbereder sig på denne overgang.
Ved at undgå for meget lempelse og i stedet fokusere på strukturelle reformer skabes der rum til, at væksten kan komme fra reel produktivitet, energi og teknologi frem for monetær stimulans.
AI og robotics forventes at blive den store deflationære drivkraft på mellemlangt til langt sigt, hvilket gør det mere realistisk at opnå høj vækst samtidig med lav inflation og kontrollerede offentlige finanser.
Resultatet kan blive en "soft landing" med højere trendvækst, faldende realrenter på sigt og en mere bæredygtig gældsudvikling, forudsat at den fiskale disciplin (Bessent) og den monetære tilbageholdenhed (Warsh) holder, og at AI-investeringerne ikke skaber nye flaskehalse.
Dette repræsenterer en markant anderledes økonomisk ramme end de seneste 15 års lavvækst + let penge-politik.
Det er en optimistisk, men disciplineret tese, der lægger vægt på supply-side-reformer frem for demand-styring.
Den amerikanske strategi ser ud til at være markant bedre positioneret på flere centrale områder end EU’s nuværende tilgang.
EU har stærke sider (bedre offentlig gæld i nogle lande, mere grøn omstilling, social model), men lider under lav dynamik:
Høj regulering, lav venture capital, langsommere innovation, demografisk pres og energisårbarhed.
Draghi-rapporten kaldte det en “eksistentiel udfordring” og et år+ senere er fremskridtene begrænsede.
Resultatet er lavere trendvækst (ofte under 1,5 %) og risiko for “slow agony”.
EU har potentiale, hvis Draghi-reformerne accelereres (mere integration, mindre bureaukrati, bedre kapitalmarkeder), men indtil videre halter de bagud.
Det er selvfølgelig ikke garanteret succes for USA, risici som højere deficit i praksis eller AI-bobler findes, men retningen føles mere offensiv og supply-drevet.
Olieprisen rasler allerede ned, og det vil slå hårdt igennem på inflationen i H2.
Headline CPI:
Forventes at falde markant i H2, primært drevet af energi.
Maj-tal var 4,2 % YoY med energi som hoveddriver, det tal burde toppe nu og vende ned.
Core CPI (uden mad/energi):
Falder langsommere, men får indirekte hjælp fra lavere transportomkostninger (diesel, fragt osv.).
Olie-faldet gør en rentestigning mindre sandsynlig (måske 30-40 % chance nu), men det er ikke udelukket.
Warshs Fed er mere principfast og hawkish end tidligere, de venter på klare data, før de letter foden fra bremsen.
Det passer stadig godt ind i 3-3-3-strategien:
Stabil rente + disinflation fra energi + AI-deflation på sigt = plads til reel vækst uden ny boble.
Headline CPI:
Forventes at falde markant i H2, primært drevet af energi.
Maj-tal var 4,2 % YoY med energi som hoveddriver, det tal burde toppe nu og vende ned.
Core CPI (uden mad/energi):
Falder langsommere, men får indirekte hjælp fra lavere transportomkostninger (diesel, fragt osv.).
Olie-faldet gør en rentestigning mindre sandsynlig (måske 30-40 % chance nu), men det er ikke udelukket.
Warshs Fed er mere principfast og hawkish end tidligere, de venter på klare data, før de letter foden fra bremsen.
Det passer stadig godt ind i 3-3-3-strategien:
Stabil rente + disinflation fra energi + AI-deflation på sigt = plads til reel vækst uden ny boble.
18/6 2026 20:29 TeamGarlic 2
132833 Gode indlæg @StockBull.
Jeg kan ikke lide lukkethed og jeg kan slet ikke lide Trumps meget løse forhold til fakta. Derfor faldt jeg over, at Warsh for noget tid siden udtalte, at han kunne lide "FEDs Trimmed mean". For mig er det en Trump-agtig tilgang: "jeg vil have rentenedsættelser, så find en måde at måle inflationen på, så jeg kan få det". Trump og Warsh satser i mine øjne på at få renten snydt ned under inflationen og lade inflationen æde gælden. Det har man set før i amerikansk historie og det er befolkningen og långivere, som betaler nedbringelsen af den uhyrlige gæld.
Jeg kan ikke lide lukkethed og jeg kan slet ikke lide Trumps meget løse forhold til fakta. Derfor faldt jeg over, at Warsh for noget tid siden udtalte, at han kunne lide "FEDs Trimmed mean". For mig er det en Trump-agtig tilgang: "jeg vil have rentenedsættelser, så find en måde at måle inflationen på, så jeg kan få det". Trump og Warsh satser i mine øjne på at få renten snydt ned under inflationen og lade inflationen æde gælden. Det har man set før i amerikansk historie og det er befolkningen og långivere, som betaler nedbringelsen af den uhyrlige gæld.
Ja, det er reelt kun befolkningen, der ender med at betale regningen.
Det er de samme grupper, der har nydt godt af den massive gældsopbygning under covid gennem direkte støttechecks, studiegældslettelser og bred finanspolitisk stimulans.
Nu risikerer den samme befolkning at betale via højere inflation, som reducerer realværdien af både lønninger og opsparing.
Jeg lægger dog ikke for meget i Trumps retorik om generelt lave renter.
Administrationen har en konkret 3-3-3-plan, som Scott Bessent har udformet og Trump har bakket op om:
3 % økonomisk vækst, 3 % budgetunderskud som andel af BNP og en stigning i amerikansk olieproduktion på 3 millioner tønder pr. dag.
Samtidig forventes AI og robotteknologi at drive betydelig produktivitetsvækst og dermed deflationære kræfter i økonomien de kommende år, noget både Warsh, Bessent og Trump synes at være bevidste om.
Hvem skulle ellers betale gælden?
Den, der forbruger mest, betaler reelt også mest via inflation.
Rige med højt forbrug af dyre varer og tjenester bliver ramt hårdest i kroner og øre.
Derudover er det et kæmpeproblem både i USA og Danmark, at staten elendigt forvalter skattepengene og spilder milliarder på ineffektivitet og bureaukrati.
I USA er man nu endelig i gang med en reel oprydning:
gennem DOGE og andre initiativer barberes unødvendige udgifter, fraud og misbrug aggressivt ned.
Det er længe ventet og nødvendigt, hvis gældsbyrden skal tackles seriøst.Jeg er langt mere bekymret for EU.
Selvom den grønne dagsorden har haft nogle positive effekter, sol og vind er fornuftige teknologier og elbiler samt batterier hjælper med hurtigere at udfase benzin og dieselbiler og dermed reducere afhængigheden af russisk olie så er andre dele fuldstændig hen i skoven.
Især det massive fokus på grøn brint er direkte spild af skattepenge:
ekstremt dyrt, ineffektivt og med meget lav teknologisk modenhed.
Samtidig kvæler EU sig selv med ekstrem overregulering, vanvittigt bureaukrati og enorme subsidier til teknologier, der ikke er konkurrencedygtige.
Resultatet er højere energipriser, tabt konkurrenceevne og endnu mere gæld.
Til sammenligning har USA en gæld på over 125 % af BNP mod EU's gennemsnit på ca. 82 %.
Alligevel håndterer EU sin økonomi langt dårligere og om få år kan det meget vel være EU, der har den højeste gældsbyrde relativt til væksten.
I USA vokser gælden stadig kraftigt i absolutte tal, men den højere BNP-vækst gør den lettere at bære (lavere rentebyrde relativt til økonomien).
I EU vokser BNP langt langsommere, så gældsbyrden føles tungere år for år, selvom den procentuelt er lavere nu.
Debt-to-GDP er et relativt tal.
Men hvis din økonomi næsten står stille, føles selv 82 % meget tungere end 125 % i en økonomi, der vokser hurtigt.
Det er som at have et mindre lån, men næsten ingen indtægtsvækst, mens naboen har et større lån, men får meget mere i løn hvert år.
Reelt set er jeg ikke så bekymret for USAs gæld, så længe de fastholder høj BNP-vækst.
Høj vækst vil trods alt også hjælpe de fattige i USA gennem flere jobs, højere lønninger og bedre muligheder.
Og med Musk og Trumps fokus på turbo-vækst de kommende årtier ser det lovende ud.
Så længe væksten holder sig høj (2,5–3,5 %+) og AI/robot-revolutionen leverer det, Musk og andre lover.
Det er en langt bedre strategi end EU’s tilgang med lav vækst + høj regulering.
Det er de samme grupper, der har nydt godt af den massive gældsopbygning under covid gennem direkte støttechecks, studiegældslettelser og bred finanspolitisk stimulans.
Nu risikerer den samme befolkning at betale via højere inflation, som reducerer realværdien af både lønninger og opsparing.
Jeg lægger dog ikke for meget i Trumps retorik om generelt lave renter.
Administrationen har en konkret 3-3-3-plan, som Scott Bessent har udformet og Trump har bakket op om:
3 % økonomisk vækst, 3 % budgetunderskud som andel af BNP og en stigning i amerikansk olieproduktion på 3 millioner tønder pr. dag.
Samtidig forventes AI og robotteknologi at drive betydelig produktivitetsvækst og dermed deflationære kræfter i økonomien de kommende år, noget både Warsh, Bessent og Trump synes at være bevidste om.
Hvem skulle ellers betale gælden?
Den, der forbruger mest, betaler reelt også mest via inflation.
Rige med højt forbrug af dyre varer og tjenester bliver ramt hårdest i kroner og øre.
Derudover er det et kæmpeproblem både i USA og Danmark, at staten elendigt forvalter skattepengene og spilder milliarder på ineffektivitet og bureaukrati.
I USA er man nu endelig i gang med en reel oprydning:
gennem DOGE og andre initiativer barberes unødvendige udgifter, fraud og misbrug aggressivt ned.
Det er længe ventet og nødvendigt, hvis gældsbyrden skal tackles seriøst.Jeg er langt mere bekymret for EU.
Selvom den grønne dagsorden har haft nogle positive effekter, sol og vind er fornuftige teknologier og elbiler samt batterier hjælper med hurtigere at udfase benzin og dieselbiler og dermed reducere afhængigheden af russisk olie så er andre dele fuldstændig hen i skoven.
Især det massive fokus på grøn brint er direkte spild af skattepenge:
ekstremt dyrt, ineffektivt og med meget lav teknologisk modenhed.
Samtidig kvæler EU sig selv med ekstrem overregulering, vanvittigt bureaukrati og enorme subsidier til teknologier, der ikke er konkurrencedygtige.
Resultatet er højere energipriser, tabt konkurrenceevne og endnu mere gæld.
Til sammenligning har USA en gæld på over 125 % af BNP mod EU's gennemsnit på ca. 82 %.
Alligevel håndterer EU sin økonomi langt dårligere og om få år kan det meget vel være EU, der har den højeste gældsbyrde relativt til væksten.
I USA vokser gælden stadig kraftigt i absolutte tal, men den højere BNP-vækst gør den lettere at bære (lavere rentebyrde relativt til økonomien).
I EU vokser BNP langt langsommere, så gældsbyrden føles tungere år for år, selvom den procentuelt er lavere nu.
Debt-to-GDP er et relativt tal.
Men hvis din økonomi næsten står stille, føles selv 82 % meget tungere end 125 % i en økonomi, der vokser hurtigt.
Det er som at have et mindre lån, men næsten ingen indtægtsvækst, mens naboen har et større lån, men får meget mere i løn hvert år.
Reelt set er jeg ikke så bekymret for USAs gæld, så længe de fastholder høj BNP-vækst.
Høj vækst vil trods alt også hjælpe de fattige i USA gennem flere jobs, højere lønninger og bedre muligheder.
Og med Musk og Trumps fokus på turbo-vækst de kommende årtier ser det lovende ud.
Så længe væksten holder sig høj (2,5–3,5 %+) og AI/robot-revolutionen leverer det, Musk og andre lover.
Det er en langt bedre strategi end EU’s tilgang med lav vækst + høj regulering.
Det kan jo godt være, at Fed og Kevin Warsh finder en ny måde at beregne inflationen på, f.eks. ved at bruge trimmed mean eller lignende, der giver et lavere tal.
Så kan de retfærdiggøre rentenedsættelser, selvom den reelle inflation stadig er høj.
Det ville i mine øjne være den klassiske "Trump-agtige" tilgang:
bare find det tal, der passer til den politik, man vil have.
Kevin Warsh (nu Fed-formand) har offentligt udtalt, at han foretrækker trimmed mean PCE frem for den traditionelle core PCE.
Trimmed mean fjerner de mest ekstreme prisstigninger og -fald (både høj og lav ende) og giver derfor ofte et lavere inflationsbillede end både headline og core inflation.
I juni 2026 viser trimmed mean f.eks. omkring 2,3 %, mens headline PCE ligger højere (ca. 3,8 %) og core omkring 3,0-3,3 %.
Så ja - det giver et lavere tal, som nemmere kan retfærdiggøre rentenedsættelser eller i hvert fald undgå renteforhøjelser.
Hvem ville det gavne?
Trump-administrationen og 3-3-3-planen:
Meget godt.
3-3-3 handler om 3 % økonomisk vækst, 3 % budgetunderskud og +3 mio. tønder olie/dag.
Lavere renter (billigere finansiering) hjælper direkte med at holde væksten oppe, støtte boligmarkedet, aktier og investeringer og gør det lettere at nå 3 % vækst uden at eksplodere underskuddet.
Det passer perfekt ind i strategien:
lavere finansieringsomkostninger + højere vækst = lettere at stabilisere gælden relativt til BNP.
Aktie- og boligmarkedet:
Stor gevinst (billigere lån, højere værdier).
Virksomheder og staten:
Lavere renteudgifter på ny gæld.
De fattigste og middelklassen:
Blandet. Flere jobs og højere løn fra væksten, men hvis det reelt er "falsk lav" inflation, så æder den reelle prisstigning stadig købekraften (især på mad, bolig, energi).
Tabere:
Opsparere, pensionister og långivere (realkredit, obligationsejere), de får reelt negativ rente, hvis inflationen er højere end renten.
Høj vækst + lav arbejdsløshed er det bedste, der kan ske for de lavest lønnede på lang sigt.
Det er langt bedre end lave renter + høj inflation, som ofte rammer de fattige hårdest.
Det er præcis derfor mange (inklusive mig) ser potentiale i den amerikanske "vækst-først"-strategi.
Det handler grundlæggende om en vækst-først-strategi.
Lavere renter er et middel til at nå målet, ikke målet i sig selv.
Samtidig forventes AI og robotteknologi at drive betydelig produktivitetsvækst og stærke deflationære kræfter, noget både Warsh, Bessent og Trump er bevidste om.
Det burde samtidig give et solidt boost til både tech-industrien og crypto-sektoren gennem billigere kapital, højere investeringer og generel optimisme i markedet.
Og hvis det går godt i USA, nyder resten af verden også godt af det gennem handel, investeringer og teknologisk fremskridt.
Omvendt smitter det desværre også af på hele verden, hvis det går dårligt i USA.
Så kan de retfærdiggøre rentenedsættelser, selvom den reelle inflation stadig er høj.
Det ville i mine øjne være den klassiske "Trump-agtige" tilgang:
bare find det tal, der passer til den politik, man vil have.
Kevin Warsh (nu Fed-formand) har offentligt udtalt, at han foretrækker trimmed mean PCE frem for den traditionelle core PCE.
Trimmed mean fjerner de mest ekstreme prisstigninger og -fald (både høj og lav ende) og giver derfor ofte et lavere inflationsbillede end både headline og core inflation.
I juni 2026 viser trimmed mean f.eks. omkring 2,3 %, mens headline PCE ligger højere (ca. 3,8 %) og core omkring 3,0-3,3 %.
Så ja - det giver et lavere tal, som nemmere kan retfærdiggøre rentenedsættelser eller i hvert fald undgå renteforhøjelser.
Hvem ville det gavne?
Trump-administrationen og 3-3-3-planen:
Meget godt.
3-3-3 handler om 3 % økonomisk vækst, 3 % budgetunderskud og +3 mio. tønder olie/dag.
Lavere renter (billigere finansiering) hjælper direkte med at holde væksten oppe, støtte boligmarkedet, aktier og investeringer og gør det lettere at nå 3 % vækst uden at eksplodere underskuddet.
Det passer perfekt ind i strategien:
lavere finansieringsomkostninger + højere vækst = lettere at stabilisere gælden relativt til BNP.
Aktie- og boligmarkedet:
Stor gevinst (billigere lån, højere værdier).
Virksomheder og staten:
Lavere renteudgifter på ny gæld.
De fattigste og middelklassen:
Blandet. Flere jobs og højere løn fra væksten, men hvis det reelt er "falsk lav" inflation, så æder den reelle prisstigning stadig købekraften (især på mad, bolig, energi).
Tabere:
Opsparere, pensionister og långivere (realkredit, obligationsejere), de får reelt negativ rente, hvis inflationen er højere end renten.
Høj vækst + lav arbejdsløshed er det bedste, der kan ske for de lavest lønnede på lang sigt.
Det er langt bedre end lave renter + høj inflation, som ofte rammer de fattige hårdest.
Det er præcis derfor mange (inklusive mig) ser potentiale i den amerikanske "vækst-først"-strategi.
Det handler grundlæggende om en vækst-først-strategi.
Lavere renter er et middel til at nå målet, ikke målet i sig selv.
Samtidig forventes AI og robotteknologi at drive betydelig produktivitetsvækst og stærke deflationære kræfter, noget både Warsh, Bessent og Trump er bevidste om.
Det burde samtidig give et solidt boost til både tech-industrien og crypto-sektoren gennem billigere kapital, højere investeringer og generel optimisme i markedet.
Og hvis det går godt i USA, nyder resten af verden også godt af det gennem handel, investeringer og teknologisk fremskridt.
Omvendt smitter det desværre også af på hele verden, hvis det går dårligt i USA.
19/6 2026 07:13 Thorkild01 0132838 Hej StockBull.
Mange tak for dette og en række af dine øvrige indlæg om US, som har gjort opmærksom på flere forhold, jeg ikke selv havde hæftet mig ved. Tak!
Mange tak for dette og en række af dine øvrige indlæg om US, som har gjort opmærksom på flere forhold, jeg ikke selv havde hæftet mig ved. Tak!
19/6 2026 08:36 ph123 0132842 Stockbull: Interessant og spændende bud på den kommende tid. Det kan jo godt lade sig gøre, at vækste sig ud af problemerne med gæld og inflation.
Jeg synes bare, at det er en ret smal sti og ikke meget må gå galt.
1. Væksten skal være omkring 3% i en del år. Det er bare historisk sjældent at det sker.
2. Inflationen må ikke hoppe op. Der kan jo ske eksterne situationer (Hormuz, ny Corona, supply problemer) eller andet.
3. AI/Robot leverer ikke deflation som forventet.
Hvornår kommer det deflationære pres fra AI/Robot og hvor stort bliver omfanget? Det er svært at spå om.
I øvrigt kan det skabe strukturel arbejdsløshed som så går udover væksten (pga. lavere forbrug). Her er vi så tilbage til valget mellem inflation og arbejdsløshed
Jeg synes bare, at det er en ret smal sti og ikke meget må gå galt.
1. Væksten skal være omkring 3% i en del år. Det er bare historisk sjældent at det sker.
2. Inflationen må ikke hoppe op. Der kan jo ske eksterne situationer (Hormuz, ny Corona, supply problemer) eller andet.
3. AI/Robot leverer ikke deflation som forventet.
Hvornår kommer det deflationære pres fra AI/Robot og hvor stort bliver omfanget? Det er svært at spå om.
I øvrigt kan det skabe strukturel arbejdsløshed som så går udover væksten (pga. lavere forbrug). Her er vi så tilbage til valget mellem inflation og arbejdsløshed
