Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Jeg er forbavset over at statsstøtten til ATP ikke har skabt mere røre. Betyder penge ikke noget?
I slutningen af 2024 var der ingen investeringsinteresse i Københavns Lufthavne
Det var dengang staten allerede var en større aktionær
De øvrige store ejere var ATP og australske Macquarie
ATP var med hensyn til sin aktiepost presset på 2 fronter
Dels var andelen uomsættelig på grund af den store post og den lave likviditet
Dels var prisen lav
Så kom der et tilbud som ingen sælger kan sige nej til
Finansministeren kom med det reddende tilbud om at købe ATP og australierne ud til en meget massiv overpris
At der var tale om en overpris, kan man kun diskutere, hvis man ikke følger markedsvilkårerne
Det gjorde staten ikke
De fik et af de tilbud som "man ikke kan sige nej til", forlød det
Det var dog i økonomisk forstand et meget dårligt tilbud
Staten købte de aktier, som der ikke var nogen købere til i niveauet 3600 forud for transaktionen til kurs 6922.
Forudsætningen for at man skulle konkurrencemæssigt i EU godkende den er/var, at staten igen skulle sælge sig ned til tæt på 50 %
Politisk kapital har kostet 8,5 mia indtil videre
Aktien er faldet med 20 % siden tilbuddet, som også blev fremsat pligtsmæssigt til de øvrige aktionærer. Alene kursfaldet har kostet os allesammen 8,5 mia. og det tab eller "politisk kapital" kan meget vel blive endnu større når staten skal finde købere til ca. halvdelen af aktieposten jvf. betingelserne for at EU ville acceptere den midlertidlige "nationalisering". Mest bemærkelsesværdigt bliver det hvis bl.a. ATP bliver nogen af dem som skal være medinvestorer igen på meget lavere priser. I så fald kan man ikke længere diskutere om det var statsstøtte til ATP.
Figur: Kursudvikling, Københavns Lufthavn, 3 år
Kilde: Nordnet
Jeg er forbavset over at statsstøtten til ATP ikke har skabt mere røre. Betyder penge ikke noget?
I slutningen af 2024 var der ingen investeringsinteresse i Københavns Lufthavne
Det var dengang staten allerede var en større aktionær
De øvrige store ejere var ATP og australske Macquarie
ATP var med hensyn til sin aktiepost presset på 2 fronter
Dels var andelen uomsættelig på grund af den store post og den lave likviditet
Dels var prisen lav
Så kom der et tilbud som ingen sælger kan sige nej til
Finansministeren kom med det reddende tilbud om at købe ATP og australierne ud til en meget massiv overpris
At der var tale om en overpris, kan man kun diskutere, hvis man ikke følger markedsvilkårerne
Det gjorde staten ikke
De fik et af de tilbud som "man ikke kan sige nej til", forlød det
Det var dog i økonomisk forstand et meget dårligt tilbud
Staten købte de aktier, som der ikke var nogen købere til i niveauet 3600 forud for transaktionen til kurs 6922.
Forudsætningen for at man skulle konkurrencemæssigt i EU godkende den er/var, at staten igen skulle sælge sig ned til tæt på 50 %
Politisk kapital har kostet 8,5 mia indtil videre
Aktien er faldet med 20 % siden tilbuddet, som også blev fremsat pligtsmæssigt til de øvrige aktionærer. Alene kursfaldet har kostet os allesammen 8,5 mia. og det tab eller "politisk kapital" kan meget vel blive endnu større når staten skal finde købere til ca. halvdelen af aktieposten jvf. betingelserne for at EU ville acceptere den midlertidlige "nationalisering". Mest bemærkelsesværdigt bliver det hvis bl.a. ATP bliver nogen af dem som skal være medinvestorer igen på meget lavere priser. I så fald kan man ikke længere diskutere om det var statsstøtte til ATP.
Figur: Kursudvikling, Københavns Lufthavn, 3 år
Kilde: Nordnet
