Der findes en gamle virksomheds analyse model, som hedder PESTEL-modellen. Det er et rammeverk for å analysere eksterne faktorer som påvirker en organisasjon eller en virksomhet. Den deler omgivelsene inn i seks kategorier:
- Politisk (P): Lover, reguleringer, skattepolitikk, handelsrestriksjoner, politisk stabilitet.
- Økonomisk (E): Inflasjon, rente, valutakurser, økonomisk vekst, kjøpekraft.
- Sosialt (S): Demografi, kultur, livsstil, holdninger, utdanningsnivå.
- Teknologisk (T): Teknologisk innovasjon, digitalisering, FoU, automatisering.
- Miljø (E - Environmental): Klimaendringer, miljøreguleringer, ressursknapphet, bærekraftspraksis.
- Lovgivningsmessig (L - Legal): Arbeidsrett, produktansvar, helse- og sikkerhetslover, konkurranselovgivning.
Modellen brukes til strategisk planlegging, risikovurdering og markedsanalyser ved å gi en strukturert oversikt over eksterne drivkrefter som kan skape muligheter eller trusler.
I USA er der alt mulig god grund til at se på "P" = " Politisk" + "L" Legal lige nu.
Den amerikanske højesteret har i denne uge afgjort i en dom, at præsidenten uden nærmere begrundelse kan afskedige de øverste chefer for en række centrale myndigheder herunder Federal Trade Commission FTC), Federal Communications Commission (FCC) og Securities and Exchange Commission (SEC).
Historisk har disse organer været præget af stærke interne diskussioner, understøttet af uafhængige kommissærer, der fungerede som væsentlige kontrolinstanser. Den tid ser nu ud til at være forbi.
Højesteret har dermed slået fast, at den udøvende magt giver præsidenten mulighed for at omforme disse myndigheder efter eget ønske. Mange ser afgørelsen som en kortsigtet politisk sejr for præsident Trump, men det er en snæver fortolkning. Konsekvenserne rækker langt ud over hans administration.
Den største taber kan blive den økonomiske vækst. Uden intern modvægt og regulatorisk kontinuitet mellem administrationer risikerer virksomheder at stå over for langt mere uforudsigelige politiske skift, hvilket gør langsigtet strategisk planlægning vanskeligere.
Efter min vurdering er det en bemærkelsesværdig dom. Domstole plejer at tage udgangspunkt i gældende lov og afsige domme i overensstemmelse med denne, netop fordi de udgør den dømmende og ikke den lovgivende magt. Med denne afgørelse synes den amerikanske højesteret imidlertid at have tilsidesat en række eksisterende love uden en nærmere begrundelse. Højesterets hovedopgave er at fortolke forfatningen og afgøre, om love eller regeringshandlinger er forfatningsstridige. Den fungerer desuden som sidste instans i retssager, hvor dens præcedensskabende afgørelser binder lavere domstole. Historisk har Højesteret udvist stor respekt for eksisterende lovgivning, men afgørelsen giver indtryk af, at retten nu i højere grad ser sin rolle som at centralisere og styrke den udøvende magt. Dette knytter sig til en bred forståelse af præsidentens myndighed, ofte omtalt i amerikansk sammenhæng som "unitary executive theory", dvs. teorien om, at præsidenten har omfattende og centraliseret kontrol over den udøvende magt og dens underordnede embedsmænd.
MEN hvad betyder dette for øknomien. Det øger voldsom mistilliden til myndigheder. Allerede inden dette har SEC valgt ikke at se på insider trading i en række sager som berørte person rundt om præsidenten og dette bliver kun yderligere svækket nu. Det bliver endnu mere casino-økonomi end det allerede har været.
USA blev grundlagt i et oprør mod den engelske konges vidtgående magt, men 250 år senere synes landet nu at bevæge sig i retning af sin egen form for kongemagt.
- Politisk (P): Lover, reguleringer, skattepolitikk, handelsrestriksjoner, politisk stabilitet.
- Økonomisk (E): Inflasjon, rente, valutakurser, økonomisk vekst, kjøpekraft.
- Sosialt (S): Demografi, kultur, livsstil, holdninger, utdanningsnivå.
- Teknologisk (T): Teknologisk innovasjon, digitalisering, FoU, automatisering.
- Miljø (E - Environmental): Klimaendringer, miljøreguleringer, ressursknapphet, bærekraftspraksis.
- Lovgivningsmessig (L - Legal): Arbeidsrett, produktansvar, helse- og sikkerhetslover, konkurranselovgivning.
Modellen brukes til strategisk planlegging, risikovurdering og markedsanalyser ved å gi en strukturert oversikt over eksterne drivkrefter som kan skape muligheter eller trusler.
I USA er der alt mulig god grund til at se på "P" = " Politisk" + "L" Legal lige nu.
Den amerikanske højesteret har i denne uge afgjort i en dom, at præsidenten uden nærmere begrundelse kan afskedige de øverste chefer for en række centrale myndigheder herunder Federal Trade Commission FTC), Federal Communications Commission (FCC) og Securities and Exchange Commission (SEC).
Historisk har disse organer været præget af stærke interne diskussioner, understøttet af uafhængige kommissærer, der fungerede som væsentlige kontrolinstanser. Den tid ser nu ud til at være forbi.
Højesteret har dermed slået fast, at den udøvende magt giver præsidenten mulighed for at omforme disse myndigheder efter eget ønske. Mange ser afgørelsen som en kortsigtet politisk sejr for præsident Trump, men det er en snæver fortolkning. Konsekvenserne rækker langt ud over hans administration.
Den største taber kan blive den økonomiske vækst. Uden intern modvægt og regulatorisk kontinuitet mellem administrationer risikerer virksomheder at stå over for langt mere uforudsigelige politiske skift, hvilket gør langsigtet strategisk planlægning vanskeligere.
Efter min vurdering er det en bemærkelsesværdig dom. Domstole plejer at tage udgangspunkt i gældende lov og afsige domme i overensstemmelse med denne, netop fordi de udgør den dømmende og ikke den lovgivende magt. Med denne afgørelse synes den amerikanske højesteret imidlertid at have tilsidesat en række eksisterende love uden en nærmere begrundelse. Højesterets hovedopgave er at fortolke forfatningen og afgøre, om love eller regeringshandlinger er forfatningsstridige. Den fungerer desuden som sidste instans i retssager, hvor dens præcedensskabende afgørelser binder lavere domstole. Historisk har Højesteret udvist stor respekt for eksisterende lovgivning, men afgørelsen giver indtryk af, at retten nu i højere grad ser sin rolle som at centralisere og styrke den udøvende magt. Dette knytter sig til en bred forståelse af præsidentens myndighed, ofte omtalt i amerikansk sammenhæng som "unitary executive theory", dvs. teorien om, at præsidenten har omfattende og centraliseret kontrol over den udøvende magt og dens underordnede embedsmænd.
MEN hvad betyder dette for øknomien. Det øger voldsom mistilliden til myndigheder. Allerede inden dette har SEC valgt ikke at se på insider trading i en række sager som berørte person rundt om præsidenten og dette bliver kun yderligere svækket nu. Det bliver endnu mere casino-økonomi end det allerede har været.
USA blev grundlagt i et oprør mod den engelske konges vidtgående magt, men 250 år senere synes landet nu at bevæge sig i retning af sin egen form for kongemagt.

