Hvordan man tænker som Musk, Ray Dalio, Peter Thiel og andre ultra-rige (og beskytter sin rigdom / familie m.m) - læs deres bøger....
Elon Musk, Ray Dalio, Peter Thiel og flere andre fremtrædende tænkere og investorer (bl.a. Michael Burry, Stanley Druckenmiller, Jim Rogers og Nassim Nicholas Taleb) forudser lignende risici: massiv statsgæld, inflation, geopolitisk ustabilitet og potentielt et kollaps i den amerikanske økonomi, hvis ikke der handles radikalt.
Deres fælles pointe er ikke panik, men langsigtet strategisk tænkning og diversificering.
Musk-strategien handler om langsigtet teknologi og diversificering, ikke panik-salg af USA-aktier:
Invester i teknologier, der løser problemerne Musk peger på:
AI, robotik, autonomi (Tesla FSD/Robotaxi, Optimus, xAI).
Energi:
(Tesla Energy, men også bredere:
sol, batterier, kernekraft).
Rumfart og multiplanetaritet (SpaceX):
for at sprede risikoen geografisk.
Diversificer geografisk (det Musk selv gør indirekte via globale operationer):
Europa: (f.eks. danske/ europæiske tech- og grønne aktier, Novo Nordisk, Ennogie, ASML).
Asien: (især Indien og Kina for vækst, men pas på geopolitik).
Emerging markets med lav gæld og høj vækst.
Personlig økonomi – lær af de rige:
Læs deres bøger - følg dem på x og andre platforme inklusiv ProInvestor.
Langsigtet hold – Musk sælger sjældent Tesla-aktier; han bruger dem som sikkerhed for lån (collateralized borrowing).
Det samme princip ser man hos flere tech-milliardærer.
Fokus på produktivitet – invester i dig selv.
Lær AI, engineering, entreprenørskab eller sales.
Gode, ofte billige eller gratis muligheder:
https://www.coursera.org /(mange gratis kurser + billige certifikater)
edX, Udacity, Khan Academy, YouTube-kanaler fra top-universiteter
Undgå overdreven gæld personligt - ironisk nok det modsatte af hvad regeringen gør
https://www.msn.com/en-us/money/economy/elon-musk-warns-america-will-1-000-go-bankrupt-now-he-s-the-world-s-1st-trillionaire-how-to-grow-and-protect-your-riches-now/ar-AA27YXq6?ocid=msedgntp&pc=EDGEDB&cvid=6a5979e7f358458dbbf186e18d34538e&ei=18&cvpid=6a597a011188487e98d4c597fb4c665b
Portefølje-forslag (personligt eksempel, ikke anbefaling):
Kerne: Tesla, SpaceX (via fonde eller indirekte), xAI-relaterede, Bitcoin/ crypto som asymmetrisk upside.
Spred resten:
Globale ETF’er (MSCI World, MSCI ACWI, tech-fokus som QQQ eller ARKK), statsobligationer fra stabile lande, ejendom, skov/træ, ædle metaller.
Vigtig disclaimer:
Dette er ingen købs- eller salgsanbefaling – kun vidensdeling og refleksion over, hvordan nogle af verdens mest succesfulde investorer og tænkere agerer. Gør altid din egen research (DYOR), tal med en rådgiver og husk, at ingen strategi er risikofri.
Elon Musk, Ray Dalio, Peter Thiel og flere andre fremtrædende tænkere og investorer (bl.a. Michael Burry, Stanley Druckenmiller, Jim Rogers og Nassim Nicholas Taleb) forudser lignende risici: massiv statsgæld, inflation, geopolitisk ustabilitet og potentielt et kollaps i den amerikanske økonomi, hvis ikke der handles radikalt.
Deres fælles pointe er ikke panik, men langsigtet strategisk tænkning og diversificering.
Musk-strategien handler om langsigtet teknologi og diversificering, ikke panik-salg af USA-aktier:
Invester i teknologier, der løser problemerne Musk peger på:
AI, robotik, autonomi (Tesla FSD/Robotaxi, Optimus, xAI).
Energi:
(Tesla Energy, men også bredere:
sol, batterier, kernekraft).
Rumfart og multiplanetaritet (SpaceX):
for at sprede risikoen geografisk.
Diversificer geografisk (det Musk selv gør indirekte via globale operationer):
Europa: (f.eks. danske/ europæiske tech- og grønne aktier, Novo Nordisk, Ennogie, ASML).
Asien: (især Indien og Kina for vækst, men pas på geopolitik).
Emerging markets med lav gæld og høj vækst.
Personlig økonomi – lær af de rige:
Læs deres bøger - følg dem på x og andre platforme inklusiv ProInvestor.
Langsigtet hold – Musk sælger sjældent Tesla-aktier; han bruger dem som sikkerhed for lån (collateralized borrowing).
Det samme princip ser man hos flere tech-milliardærer.
Fokus på produktivitet – invester i dig selv.
Lær AI, engineering, entreprenørskab eller sales.
Gode, ofte billige eller gratis muligheder:
https://www.coursera.org /(mange gratis kurser + billige certifikater)
edX, Udacity, Khan Academy, YouTube-kanaler fra top-universiteter
Undgå overdreven gæld personligt - ironisk nok det modsatte af hvad regeringen gør
https://www.msn.com/en-us/money/economy/elon-musk-warns-america-will-1-000-go-bankrupt-now-he-s-the-world-s-1st-trillionaire-how-to-grow-and-protect-your-riches-now/ar-AA27YXq6?ocid=msedgntp&pc=EDGEDB&cvid=6a5979e7f358458dbbf186e18d34538e&ei=18&cvpid=6a597a011188487e98d4c597fb4c665b
Portefølje-forslag (personligt eksempel, ikke anbefaling):
Kerne: Tesla, SpaceX (via fonde eller indirekte), xAI-relaterede, Bitcoin/ crypto som asymmetrisk upside.
Spred resten:
Globale ETF’er (MSCI World, MSCI ACWI, tech-fokus som QQQ eller ARKK), statsobligationer fra stabile lande, ejendom, skov/træ, ædle metaller.
Vigtig disclaimer:
Dette er ingen købs- eller salgsanbefaling – kun vidensdeling og refleksion over, hvordan nogle af verdens mest succesfulde investorer og tænkere agerer. Gør altid din egen research (DYOR), tal med en rådgiver og husk, at ingen strategi er risikofri.
Man kunne også læse en økonom som Piketty: Der er to klassiske løsninger på massiv statsgæld: Inflation og formueskat.
Statsgæld er jo ikke et aktuelt problem i Danmark; men vi vil blive ramt af en eventuel inflation i andre lande. Det investeringsmæssige modsvar er spredning på aktivklasser. "Gæld er godt" i tilfælde af inflation og formueskat.
Statsgæld er jo ikke et aktuelt problem i Danmark; men vi vil blive ramt af en eventuel inflation i andre lande. Det investeringsmæssige modsvar er spredning på aktivklasser. "Gæld er godt" i tilfælde af inflation og formueskat.
17/7 2026 08:26 StockBull 0
133089 God pointe - Piketty er relevant her - har hans bog Capital fra 2013.
Thomas Piketty (og flere andre økonomer) peger præcist på de to "klassiske" veje ud af høj statsgæld:
Inflation (devaluerer gælden over tid)
Formueskat (eller højere skatter på kapital)
Begge løsninger har historisk været brugt i efterkrigstiden og i andre perioder med høj gæld.
Danmark vs. USA/Europa:
Du har ret i, at Danmark står bedre:
Lav offentlig gæld (~35-40 % af BNP)
Stærk økonomi, overskud på betalingsbalancen, høj tillid
Fleksibel økonomi og lav arbejdsløshed
Men Danmark er en lille, åben økonomi.
Vi bliver ramt indirekte af:
Inflation importeret fra USA/Eurozonen (via importpriser og ECB/Fed-politik)
Valutakursbevægelser (krone bundet til euro)
Globale markedsreaktioner på amerikansk gældskrise
Investeringsperspektivet:
"Gæld er godt" i inflation. Piketty har ret i, at inflation + gæld kan være en fordel for dem, der har gæld:
Reel værdi af gælden falder
Aktiver (ejendom, aktier, virksomheder) stiger ofte i pris
Derfor er det klassiske råd fra de rige i sådanne miljøer:
Brug gæld strategisk (f.eks. lån mod aktiver som Musk gør, i stedet for at sælge)
Eje produktive aktiver, der kan følge med eller slå inflationen
Formueskat / højere kapitalbeskatning. Politisk pris:
Meget høj på både kort og lang sigt.
Den er populær hos en stor del af vælgerne i meningsmålinger ("de rige skal betale"), men ekstremt svær at gennemføre i praksis.
De velhavende lobbyer stærkt imod.
Kapital flytter hurtigt (til Schweiz, Singapore, Dubai, eller via selskaber).
Selv moderate forsøg (som i Frankrig) har givet begrænset indtægt og meget støj.
I USA er det næsten umuligt pga. politisk splittelse og forfatning.
Derfor vælger de fleste regeringer en blanding af små, fordækte tiltag:
Lidt mere inflation
Lidt højere skat på "de allerrigeste"
Gradvis udhuling af ydelser
Håb om, at væksten (AI, grøn omstilling) redder dem
Det er politisk billigere på kort sigt, men det løser ikke det strukturelle problem.
Afsluttende tanke:
Piketty har ret i diagnosen, men løsningerne (inflation + formueskat) er politisk og socialt dyre.
Derfor er den mest robuste strategi stadig, efter min mening, den, Musk, Dalio og Thiel følger:
Eje produktive, globale, inflationsresistente aktiver og bruge gæld klogt.
Thomas Piketty (og flere andre økonomer) peger præcist på de to "klassiske" veje ud af høj statsgæld:
Inflation (devaluerer gælden over tid)
Formueskat (eller højere skatter på kapital)
Begge løsninger har historisk været brugt i efterkrigstiden og i andre perioder med høj gæld.
Danmark vs. USA/Europa:
Du har ret i, at Danmark står bedre:
Lav offentlig gæld (~35-40 % af BNP)
Stærk økonomi, overskud på betalingsbalancen, høj tillid
Fleksibel økonomi og lav arbejdsløshed
Men Danmark er en lille, åben økonomi.
Vi bliver ramt indirekte af:
Inflation importeret fra USA/Eurozonen (via importpriser og ECB/Fed-politik)
Valutakursbevægelser (krone bundet til euro)
Globale markedsreaktioner på amerikansk gældskrise
Investeringsperspektivet:
"Gæld er godt" i inflation. Piketty har ret i, at inflation + gæld kan være en fordel for dem, der har gæld:
Reel værdi af gælden falder
Aktiver (ejendom, aktier, virksomheder) stiger ofte i pris
Derfor er det klassiske råd fra de rige i sådanne miljøer:
Brug gæld strategisk (f.eks. lån mod aktiver som Musk gør, i stedet for at sælge)
Eje produktive aktiver, der kan følge med eller slå inflationen
Formueskat / højere kapitalbeskatning. Politisk pris:
Meget høj på både kort og lang sigt.
Den er populær hos en stor del af vælgerne i meningsmålinger ("de rige skal betale"), men ekstremt svær at gennemføre i praksis.
De velhavende lobbyer stærkt imod.
Kapital flytter hurtigt (til Schweiz, Singapore, Dubai, eller via selskaber).
Selv moderate forsøg (som i Frankrig) har givet begrænset indtægt og meget støj.
I USA er det næsten umuligt pga. politisk splittelse og forfatning.
Derfor vælger de fleste regeringer en blanding af små, fordækte tiltag:
Lidt mere inflation
Lidt højere skat på "de allerrigeste"
Gradvis udhuling af ydelser
Håb om, at væksten (AI, grøn omstilling) redder dem
Det er politisk billigere på kort sigt, men det løser ikke det strukturelle problem.
Afsluttende tanke:
Piketty har ret i diagnosen, men løsningerne (inflation + formueskat) er politisk og socialt dyre.
Derfor er den mest robuste strategi stadig, efter min mening, den, Musk, Dalio og Thiel følger:
Eje produktive, globale, inflationsresistente aktiver og bruge gæld klogt.
