Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SpaceX - When the going gets tough


133088 ProInvestorNEWS 17/7 2026 08:25
5
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Nu begynder nedturen for SpaceX at kunne mærkes. Købsmulighed eller velkommen til virkeligheden?

SpaceX blev børstnoteret for 5 uger siden
Det skete til kurs 135.
Aktien steg på premieredagen til 160
Efterfølgende var den kortvarigt over 200
De seneste uger er kurserne faldet igen
i går sluttede aktien i 131
I dagens formarked indikeres aktien til et fald på lidt mere end 4 %
Det vil svare til at de investorer som købte ind på introduktionen har haft et kurstab på 7,4 % fra 135 ned til 125

Uændret investeringscase
Spørgsmålet er om det vil få kortsigtede investorer til at sælge ud, frygte yderligere nedtur og fokusere på, at den prisfastsættelse, som ved introduktionen var helt ekstrem, stadig er helt ekstrem? Investeringscasen er for mig at se uændret. Prisfastsættelsen er stadig helt ekstrem. De investorer som tror SpaceX kommer til at eje "rummet" forbliver positive, mens skeptikerne naturligt forbliver skeptiske. Det handler - tjah, ja, om at tro på at selskabet kan lave værdiskabelse de kommende år. Ikke nødvendigvis på bundlinjen, men på samme måde, som Elon Musk har været i stand til at drive udviklingen i Tesla, som ikke er aktuel og bundlinjerelateret, men det som investorerne er villige til at betale for Tesla.


Figur: Kursudvikling siden børsnotering samt formarked 17/6
Kilde: https://finance.yahoo.com/quote/SPCX/




17/7 2026 08:40 StockBull 3133091



Som Tesla-, SpaceX-, AI- og Bitcoin-investorer har vi en helt anden investorprofil - vi trives med volatilitet.

Vi køber ofte på dip'ene og sælger strategisk på toppen.

Jeg har selv grebet chancen i det seneste fald og købt en del aktier, der nu (igår) ligger mere end 50 % under maj-toppen.

Flere af vedhæftede er faldet +50% og RSI på dagkort i bund.

Forventer at købe mere iaften US - aktier.

Det ligner efter min mening det klassiske juni- og sommerudsving inden earnings-sæsonen. Business as usual.




17/7 2026 17:29 oneofakind 1133102



Stockbull som jeg læser dit indlæg, handler det altså om at shorte, når du siger køb, og købe. hvornår? Lortet ender jo hele tiden som "konen og æggene" :)



18/7 2026 02:29 StockBull 3133103



Nej, jeg skriver ikke om at shorte.

Jeg købte i går ind i flere aktier, der er hamret +50 % ned.

Kan de falde mere? Ja, det er muligt.

Husk: falder en aktie 50 %, skal den stige +100 % bare for at komme tilbage til udgangspunktet.

Men AI-revolutionen stopper ikke. Jeg forventer nye ATH’er inden for 6 måneder – typisk efter regnskaberne.

Derfor er det en god lejlighed til at tage lidt profit på vejen.

Man kan selvfølgelig shorte i nedtrend, men det handler igen om investorprofil.

Jeg sælger ud af obligationer, når jeg køber dippen, og går omvendt tilbage i bonds, når aktiedelen bliver for stor.

Har efter igårs indkøb disse nu:




18/7 2026 02:46 StockBull 3133104



igårs handler




18/7 2026 05:22 StockBull 4133106



Det klassiske "hønen og ægget"-problem kender jeg godt - skal man vente på det vender, eller tage chancen på dippen?

Jeg har bare den profil, at jeg godt kan lide at købe når blodet løber i gaderne (især når det er AI/tech-aktier jeg tror på på 6-12 måneders sigt).

AI-revolutionen stopper ikke, og jeg forventer nye ATH'er inden for de næste 6 måneder, typisk efter earnings-sæsonen.

Derfor ser jeg det her som en god lejlighed til at lægge lidt mere ind.

Hvis du selv er i tvivl, så er det helt fair - det er præcis derfor vi alle har forskellige strategier.

Jeg deler bare min tilgang som inspiration til dem, der også jagter lav indgang på tech/AI/robotics.

For eksempel highlightede Per Hansen SpaceX-faldet fra ATH ca. 210 til 125, og jeg har selv fulgt med i en masse andre aktier, der er faldet endnu mere. Flere af dem har nu RSI i bund på dagskort, så det ligner klassisk sommer-udsving.

Selvfølgelig er konflikten i Iran også medvirkende til de sidste par dages brandudsalg.

Til gengæld er AI stadig i den spæde start, og robotics er slet ikke startet endnu.

Robotter kommer til at bruge mange flere chips og compute end AI alene og det samme gælder de store space-projekter.

Tænk Starlink, Starship, orbital data centres og fremtidens satellitnetværk – der skal også enorme mængder chips og compute til.

Selvfølgelig ved vi, at silicium-chips på et tidspunkt vil blive suppleret eller erstattet af ny teknologi (f.eks. neuromorphic, photonic eller quantum), men vi er mange år fra det sker i kommerciel skala.

Derfor ser det lange billede stadig ekstremt stærkt ud.



19/7 2026 13:33 FA-langsigtet 1133119



"About 185 million SpaceX shares are now sold short, representing roughly 29% of the company's publicly tradable float and about $25 billion in bearish wagers, according to S3 Partners."
Kilde: https://www.cnbc.com/2026/07/16/short-sellers-load-up-against-spacex-as-stock-retreats-back-to-ipo-price.html
Nogen må tro på mulighederne for at tjene penge i aktien ;)



18/7 2026 19:20 Helge Larsen/PI-redaktør 2133109






19/7 2026 02:14 StockBull 1133111



Selvom SpaceX er faldet fra 135 til 125 USD, er det et beskedent tab for de fleste.

Hos Nordnet alene har ca. 43.000 primært private investorer købt aktier – med et gennemsnit på ca. 25.000 kr. pr. person.

Men faktisk fik de fleste kun 1-3 aktier (860-2.580 kr.) p.g.a den kraftige overtegning, mens nogle få købte større poster.

Realistisk billede (baseret på typiske overtegnede IPO’er + hvad vi ved):
En stor del (sandsynligvis 50-70 %) fik kun 1-3 aktier.

Til sammenligning har mange danske investorer oplevet betydeligt større kursfald i deres beholdninger – eksempelvis Genmab fra ca. 3.300 til 1.300 og Novo Nordisk fra ca. 1.200 til 250 – ofte med positioner på 10-50 % i disse traditionelt lav- til mellem-risiko pharma-aktier.

Dette understreger vigtigheden af ordentlig risikospredning, f.eks. via en klassisk 60/40-portefølje bestående af aktier og obligationer.



19/7 2026 09:57 Sukkeralf 1133113



Noget fordrejet indlæg Stockbull



19/7 2026 10:32 StockBull 0133115



Hej Sukkeralf,

Jeg står ved, at langt de fleste af de ca. 43.000 (50-70%) eller flere Nordnet-investorer kun fik tildelt 1-3 aktier på grund af den kraftige overtegning.

Det økonomiske tab er derfor reelt beskedent for hovedparten, typisk kun nogle få hundrede kroner og jo kun hvis de har solgt.

Jeg er helt åben for feedback, hvis jeg har vinklet det skævt eller overset noget væsentligt.

Men jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at indlægget er "noget fordrejet". Kan du uddybe?

Er det sammenligningen med Novo/Genmab, eller noget andet?

Mange danske investorer har da oplevet langt større tab på f.eks. Novo Nordisk de senere år, selv i aktier, der traditionelt betragtes som lavere risiko.

Det var blot mit perspektiv.

Derudover er jeg er kritisk overfor ØU og mener faktisk, at det er ØU, der giver et fordrejet billede ved at operere med et gennemsnit på 25.000 kr. pr. investor.

Det får tabet til at fremstå meget større, end det reelt er for de fleste.

ØU burde have oplyst, hvor stor en andel der kun fik 1-3 aktie.

Så havde historien ikke lydt nær så dramatisk og læserne ville have fået et mere korrekt billede.

Artiklen indikere også at godt én procent af startinvestorerne har altså solgt deres aktier relativt hurtigt og hjemtaget en gevinst.

Hvordan ved de det - de kan vel lige så godt være stoppet ud på stop-loss og lidt et mindre tab.

Overskriften “Danske investorer har tabt over 125 mio. kr. på Musks Space-X” og den efterfølgende tekst nedjusteret til 100-125, ren “Hjallerup Marked”-journalistik.

Reelt set har ingen tabt noget, før positionen er realiseret. Det vi ser nu, er blot midlertidige kurssvingninger.



19/7 2026 11:21 Pansen 4133116



Det er helt naturligt, at der er mange som interesserer sig for hvad der sker hos Nordnet. Det er her hvor de mange kunder søger hen. Derfor kan det også ske, at der er nogen som laver deres egne analyser på basis af hvad de opfatter som relevante data. Det er helt naturligt. Her er mit PERspektiv baseret på det som alle har adgang til:

Data hos Nordnet og antal investorer er for hele Norden. Det var kun muligt at tegne aktier i SpaceX i Norge, Danmark og Sverige. Sverige er det største land målt på indbyggere, mens Nordnet Danmark har langt flere kunder. Lad os antage, at 1/3 af kundemassen på 43.000 på intro tidspunktet var danske og runde op. 15.000
Det er kendt stof, at tildelingen var ca. 1/10. Lad os antage, at de 15.000 danskere, jævnfør antagelsen, hver tegnede aktier for 50.000. Det giver en tildeling på 5.000 kroner +/-. Det giver en beholdning på 75 mio.
Aktien er faldet med ca. 8 %. Det giver et tab på 6 mio. under forudsætning af at de som købte ikke har realiseret.

Efterfølgende har der været køb/salg. Disse størelser, anskaffelser, tab/gevinst er ikke offentlig tilgængelige.

Fakta: 15.000 danske investorer har på starttidspunktet købt for 75 mio. og har et "tab" på estimeret 6 mio. I forhold til de samlede formuer på tæt på 300 mia. SEK er mit bud, svarer det til 6000000 DKK/300000000000 SEK = "et meget meget lille tal"
som PERspektiv: Akuelt er der 329733 investorer i Novo Nordisk i Norden. Ca. 85-90 % af dem er danske. Det svarer til 30-33 % af de samlede investorer i Novo Nordisk totalt, globalt. Det er lidt mindre end de ca. 40 % af Zealand Pharmas ca. 80.000 investorer som er hos os

Det er kun naturligt, at mange interesserer sig for Nodnet. Det seneste kvartal har vi fået mere end 25.000 nye kunder. Det seneste år 100.000 nye kunder, som investerer i alt. Tesla, SpaceX, Novo Nordisk, indeksfonde, hukommelseschips og meget meget mere. Samlet antal kunder på i underkanten af 680.000, svarer til at 11% af ALLE danskere er kunder i Nordnet. Anslået 1/3-1/4 af de som reelt investerer selv er kunder hos Nordnet

Er du nysgerrig på flere tal er her link til pressemeddelelese fra sidste uges kvartalsrapport

https://nordnetab.com/press_release/nordnet-2-kvartal-bedste-danske-regnskab-nogensinde/

Venlig hilsen
Per Hansen







19/7 2026 13:53 StockBull 2133120



Tak for infoen og tillykke med de 25.000 nye kunder!

Du er tæt på:

Hos Nordnet har 15.600 danske kunder indtil videre købt mindst en aktie i selskabet.

Det oplyser investeringsplatformen til Ritzau. https://www.dr.dk/nyheder/seneste/over-15-000-danskere-har-koebt-spacex-aktier

Så dit anslåede tab på 6 mil kr vs. ØUs på 125 mil kr lyder også mere korrekt :−)

Svenskerne 16.000 https://www.svd.se/a/gkzooA/16000-svenskar-ager-space-x-aktier-flesta-man

Norge 10.000; https://www.finansavisen.no/teknologi/2026/06/16/8359023/10.000-nordnet-kunder-eier-spacex-aksjer-shorthandel-starter-i-dag?zephr_sso_ott=VEpAIF

Total kendt: Ca. 41.600 via disse 3 links.

Kun emissionskursen på 135 USD var det, ØU ramte plet på :−)

Sjovt nok får vi SpaceX-investorer massiv opmærksomhed og masser af overskrifter, selvom vi er under 1 % af Danmarks befolkning.

Vi er åbenbart en lille, men meget støjende og dedikeret race. De 8 % kurstab skal vi nok overleve, det er jo trods alt kun et midlertidigt papirtab :−)



19/7 2026 15:41 Jens H. 3133121



Har aldrig forstået den "Reelt set har ingen tabt noget, før positionen er realiseret.".
Faktum er jo, at et tab er først realiseret ved salg, men den økonomiske værdi af investeringen ændrer sig hver dag. Om et urealiseret tab bliver permanent afhænger af virksomhedens udvikling, investorens tidshorisont og investorens solvens.



20/7 2026 04:54 StockBull 1133123



Hej Jens,

Det er en klassisk holdning blandt mange investorer:

et tab er først realiseret, når man sælger.

Indtil da er det urealiseret / "bare papir".

Mange professionelle tænker sådan, fordi det er sund psykologi med volatile aktier som SpaceX.

Det er også skattemæssigt korrekt for de fleste på almindeligt depot.

Handler i høj grad om investorprofil og tidshorisont.

Begge metoder er ok, det er bare to forskellige vinkler på samme sag.



19/7 2026 10:16 Helge Larsen/PI-redaktør 1133114



Wall Street Is Pumping SpaceX - So Why Is It Falling?






20/7 2026 06:56 ProInvestorNEWS 0133124



Presset på flere fronter: SpaceX i ny bund fredag

20/7 06:35

Aktien i SpaceX faldt fredag for sjette handelsdag i træk. Minusset blev på 5,4 pct. til 123,99 dollar.

Det er det laveste niveau, rumaktien har ligget i i sin korte tid på børsen, som begyndte den 12. juni.

Med fredagens kursfald lukkede aktien samtidig for anden gang i træk under udbudskursen i 135 dollar efter et samlet minus på 8 pct. Samtidig er den 17 pct. lavere end den første handelskurs i 150 dollar og næsten 40 pct. under den højeste lukkekurs den 16. juni i 201,80 dollar. Siden den top er mere end 1000 mia. dollar i markedsværdi forsvundet.

Forklaringen til SpaceX' nedtur er mange. Måske var den blevet hypet for meget og solgt for dyrt i forbindelse med børsnoteringen, men siden da er tre negative forhold også kommet i fokus på aktiemarkedet.

For det første har kunstig intelligens som investeringstema været på retur, og det rammer rumkoncernen på flere niveauer.

Det ene er spørgsmålstegnet ved afkastet på investeringen i udbygning af datacentre og et muligt datacentermiljø i rummet, mens det andet er indtjeningsudsigterne for datterselskabet xAI, der udvikler store sprogmodeller som Grok.

Netop Grok fik et "knock" fredag, da kinesiske Moonshot præsenterede en ny AI-model, Kimi K3, som efter det kinesiske selskabs egne oplysninger overgår alle andre modeller på markedet bortset fra den mest avancerede udgave af OpenAI's ChatGPT og af Anthropics Claude.

Torsdag aften måtte SpaceX også udskyde opsendelsen af rumskibet Starship V3 til næste uge, da flere motorer under nedtællingen ikke startede. Den seneste udgave af Starship følges med stor interesse, fordi den ifølge planerne er mest fremskreden end noget tidligere projekt i forhold til genanvendelse af materialer.

- Tidspunktet for den mislykkede opsendelse er suboptimalt for historien, men mislykkede opsendelser er altid en risiko for historien, siger Joe Gilbert, porteføljeforvalter hos Integrity Asset Management, til Bloomberg News.

- Investorer reducerer risikoen i positioner og genovervejer værdiansættelser, efterhånden som optimismen langsomt forsvinder fra rummet og samtidig presser høje multipler ned.

Til sammenligning krævede de gammelkendte rumfærger fra Nasa store reparationer og udskiftninger, hver gang de kom tilbage til jorden.

- Der vil være rigeligt at analysere fra Flight 13, men over tid forventer vi både fremskridt og tilbageslag, efterhånden som SpaceX bevæger sig mod sit mål om at opsende Starship dusinvis af gange næste år, efterfulgt af hundredvis af gange i 2028 og så tusindvis af gange derefter, skrev JPMorgans analytiker Seth Seifman dog ifølge Yahoo Finance i en kommentar inden torsdagens opsendelsesforsøg.

Endelig hænger der en kommende frigivelse af en stor volumen aktier i SpaceX. Kun 4-5 pct. af aktierne i Elon Musks rumkoncern er i fri handel, mens resten er bundet op på aktionæraftaler. En stor del vil dog blive frisat, efterhånden som selskabet rapporterer sine kommende kvartalsregnskaber.

Tallene for andet kvartal offentliggøres den 17. august. Til den tid frigøres 20 pct. af aktierne i selskabet til fri handel.

.\˙ MarketWire



20/7 2026 10:09 StockBull 0133128



Det nemlig rigtigt opsendelsen i Torsags blev aflyst og udsat til nu 23 juli. Det er jo hele pointen med iterative tests, man finder de små ting, der kun viser sig under virkelige forhold.

Ret imponerende, hvor hurtigt shut-down systemet reagerer!

Systemet opdagede fejlen på millisekunder og stoppede alt, før det kunne udvikle sig til noget farligt. Det viser hvor robust abort-systemet er blevet efter alle de tidligere tests.

Liftoff er faktisk det mest kritiske øjeblik for de fleste raketter.

Selvfølgelig derfor de tester så meget på jorden og laver alle disse flight tests.




TRÅDOVERSIGT