Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DSV: Kursmål tilpasses kursnedgang. Det ændrer ikke casen


133188 ProInvestorNEWS 23/7 2026 08:20
5
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet


Selv om investorerne og DSV i går fik sig en gevaldig kurssnitter, er det omtrent business as usual for analytikerne. Udvalgte anbefalingsrevisioner viser "ingen ændring", men blot en tilpasning af kursmål til den nedtur som der var i går

Det viser, at analytikerne anser

At investeringscasen langsigtet er intakt
At udfordringerne i "Road" er og vil blive succesfuldt addresseret
At tilliden til at den normalt så stærkt "DSV M&A" succesformel virker er intakt


DSV har fået en ridse i lakken, men det betyder ikke, siger analytikerne, at bilen skal på et langvarigt værkstedsophold. Samtidig er det også klart, at DSVs normale usårlighed bliver tryktestet og at selv for DSV kan en integration af DB Schenker størrelse på kort sigt være en meget stor mundfuld

Oversigt over analytiker revisioner efter DSV regnskab
Kilde: Bloomberg/Marketwire (klik på billedet for at forstørre)




23/7 2026 09:08 ProInvestorNEWS 3133189



Amerikansk børshus ser DSV's kursmassakre som overgjort

23/7 08:31

Onsdagens regnskab fra den danske transportkæmpe DSV faldt ikke i god jord hos investorerne, der sendte aktien ned med mere end 14 pct.

Kursfaldety på 14,2 pct. til 1433,50 kr. er dog en kende for meget, hvis man spørger hos finanshuset Citi.

- Efter vores opfattelse skyldtes aktiekursfaldet, at investorerne mistede tilliden til DSV's evne til at levere en markant forbedring af marginerne i Road-divisionen, skriver Citi med henvisning til problemerne i selskabets vejdivision.

Road-divisionen var den store skuffelse i onsdagens regnskab fra DSV, da driftsindtjeningen målt på EBIT kun blev på cirka 750 mio. kr. fraregnet en ekstraordinært gevinst fra et ejendomssalg på 250 mio. kr. Her lød konsensusestimaterne på omkring 1 mia. kr.

Efter regnskabet har Citi skåret sit estimat for årets driftsindtjening i Road til knap 3,8 mia. kr. fra tidligere ventet 4,6 mia. kr.

Yderligere sænker børshusets analytikere også estimaterne for driftsindtjeningen i Air & Sea-divisionen til 15,3 mia. kr. fra 15,7 mia. kr., mens estimatet for lagerdivisionen Contract Logistics modsat løftes med 600 mio. kr. til godt 6 mia. kr.

Citi bemærker, at et fald på 14 pct. i DSV's driftsindtjening svarer til omkring 4 mia. kr., hvilket omtrent svarer til hele den del af synergimålet på 9 mia. kr., som børshuset vurderer kan henføres til Road-divisionen.

Der kan efter Citis vurdering allerede være udsigt til forbedring i Road-divisionens driftsindtjening fra fjerde kvartal.

- På baggrund af ledelsens kommentarer under regnskabskonferencen for andet kvartal 2026 venter vi, at løsningen på udfordringerne med leveringspræcision i divisionen vil reducere de kvartalsvise omkostninger med 250-500 mio. kr. fra og med fjerde kvartal, skriver Citi.

Citi har udover de sænkede estimater for 2026 også justeret sit estimat for driftsindtjeningen for hele koncernen en spids ned for året efter.

Som følge af de lavere estimater sænker Citi sit kursmål for aktien til 1860 kr. fra 1928 kr., mens anbefalingen "køb" bliver gentaget.

.\˙ MarketWire



23/7 2026 09:24 ProInvestorNEWS 3133190



Nordea går mod strømmen og hæver kursmålet for DSV trods nedtursregnskab

23/7 08:51

DSV's skuffende meldinger i forbindelse med regnskabet for andet kvartal blev mødt med sure miner på børsen, men hos Nordea er analytiker Lars Heindorff mere fortrøstningsfuld.

Han hæver efter regnskabet sit kursmål for aktien til 2210 kr. fra 2165 kr. og gentager anbefalingen "køb".

Det viser et analysenotat fra banken.

Dermed går han mod strømmen hos resten af analytikerkorpset, der overvejende har lavet mindre nedadrettede kursmålsjusteringer.

Den store skuffelse var vejdivisionen Road, hvilket også har afstedkommet, at Nordea har sænket sine estimater for divisionens driftsindtjening i perioden 2026-2028.

Til gengæld løfter analytikeren sine estimater for luft og søfragtdivisionen, Air & Sea, samt lagerdivisionen, Contract Logistics.

- På trods af tvivl om udviklingen i synergierne er vi fortsat overbeviste om DSV's evne til at reducere omkostningerne, og vi indregner kun 3,9 mia. kr. i omkostningsbesparelser fra et annualiseret niveau i tredje kvartal 2025 frem til udgangen af 2027, skriver Nordea om synergierne ved opkøbet af Schenker, der blev en del af DSV fra 1. maj sidste år.

Onsdagens regnskab gav en kurslussing på 14,2 pct. til 1433,50 kr. til DSV's aktionærer, der samlet set blev 57 mia. kr. fattigere på papiret.

.\˙ MarketWire



23/7 2026 11:31 Helge Larsen/PI-redaktør 2133192



DSV får skåret kursmålet med en tier af Danske Bank

23/7 10:13

Danske Bank har efter onsdagens regnskabsskuffelse fra DSV sænket sit kursmål for transportaktien med 10 kr. til 1990 kr.

Regnskabet for andet kvartal viste en underliggende skuffelse målt på driftsindtjeningen, der fraregnet en ekstraordinær gevinst fra ejendomssalg på 250 mio. kr. i Road-divisionen landede 1 pct. under konsensus, skriver Danske Bank, der gentager anbefalingen "køb".

Skuffelsen var især trukket ned af Road, hvor den underliggende driftsindtjening landede 27 pct. under konsensus.

- Den underliggende svaghed i indtjeningen i Road blev forklaret med forstyrrelser i integrationen af it og netværk og mens DSV forsøgte at nedtone de fremadrettede implikationer, så vurderer vi, at det øger usikkerheden relateret til integrationen af Road, skriver Danske Bank om integrationen med det tyske storopkøb Schenker.

En svag udvikling i de frie pengestrømme betyder ifølge Danske Bank også, at en genoptagelse af aktietilbagekøbene nu er udskudt til 2027 snarere end andet halvår 2026, som bankens analytiker tidligere ventede.

DSV-aktien fortsætter torsdag nedturen omend i noget mere afdæmpet tempo. Aktien falder 0,2 pct. 1430 kr. efter onsdagens store fald på 14,2 pct.

.\˙ MarketWire



23/7 2026 13:56 ProInvestorNEWS 2133194



Bank of America reiterates its Buy recommendation for logistics company DSV after the report and reckons that the roughly 15 percent drop in the share price is overdone.

Underlying operating profit, EBIT, amounted to DKK6.0bn in the second quarter, excluding a one-off gain of DKK250m, which was in line with expectations. Free cash flow of DKK786m, however, was weaker than expected due to higher working capital.

DSV also raised its full-year EBIT guidance to DKK23.5bn-25.5bn, which was expected. BofA leaves its own forecast largely unchanged at DKK24.2bn.

The bank cuts its target price to DKK2,175, from DKK2,250 previously.

Stockwatch DK
@StockwatchDK



TRÅDOVERSIGT