USA har indført nye toldsatser på mellem 10 og 12,5 procent på varer fra 60 handelspartnere, herunder EU. Den amerikanske regering begrunder tiltaget med, at landene efter USA's vurdering ikke har indført tilstrækkelige forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde. Beslutningen har udløst skarp kritik fra EU, som afviser begrundelsen og mener, at tolden strider mod den handelsaftale, som parterne indgik sidste år.
EU får 10%
Norge får 12,5 %
Det her er efter min opfattelse grotesk, og den merkantilistiske dagsorden må vi fra europæisk side stå sammen om at bekæmpe. Det er så toksisk for erhvervslivet. Min vurdering er at Trump måtte opfinde en ny grund for at indføre told fordi den amerikanske højesteret har skudt den tidligere begrundelse ned.
https://nyheder.tv2.dk/live/business/2025-03-12-seneste-nyt-fra-de-finansielle-markeder?entry=5eec8ddd-9c2b-4adf-9b43-3c2e03ecc3f7
EU får 10%
Norge får 12,5 %
Det her er efter min opfattelse grotesk, og den merkantilistiske dagsorden må vi fra europæisk side stå sammen om at bekæmpe. Det er så toksisk for erhvervslivet. Min vurdering er at Trump måtte opfinde en ny grund for at indføre told fordi den amerikanske højesteret har skudt den tidligere begrundelse ned.
https://nyheder.tv2.dk/live/business/2025-03-12-seneste-nyt-fra-de-finansielle-markeder?entry=5eec8ddd-9c2b-4adf-9b43-3c2e03ecc3f7
24/7 2026 11:39 EliotSpitzer 3
133201 Her er lidt gennemgang af den amerikanske økonomi holdt op imod Trump's politisk løfter og hans konkrete initiativer:
24/7 2026 11:48 EliotSpitzer 5133202 Her er linket til videoen, som jeg ville have givet ovenfor og årsagen til jeg gerne vil vise denne video er for at vise hvad der er bl.a. er sket med indtægterne fra tarifferne:
Ingen overraskelse. Tariffer bliver blot brugt som et middel til økonomisk afpresning af andre lande / virksomheder efter min mening.
Det er vigtigt at se Trump og hele hans administration for, hvad de er: korrupte opportunister, der konsekvent handler ud fra egeninteresse. Intet, som i INTET, bliver gjort til gavn for landet eller dets befolkningen, uanset hvad de siger.
Og nu kræver de endnu en historisk stor bevilling til militæret - uden kontrol eller gennemsigtighed. Pentagon har aldrig opnået en ren revisionspåtegning. Heller ikke regnskabet for 2025 blev godkendt. Alligevel fortsætter man med at hælde stadig flere penge ind i systemet uden først at sikre reel kontrol med, hvor pengene ender. Men det er jo det, der er meningen. Trump og hans kumpaner udnytter blot systemet til fulde. De er korrupte på et helt uhørt niveau.
Det er vigtigt at se Trump og hele hans administration for, hvad de er: korrupte opportunister, der konsekvent handler ud fra egeninteresse. Intet, som i INTET, bliver gjort til gavn for landet eller dets befolkningen, uanset hvad de siger.
Og nu kræver de endnu en historisk stor bevilling til militæret - uden kontrol eller gennemsigtighed. Pentagon har aldrig opnået en ren revisionspåtegning. Heller ikke regnskabet for 2025 blev godkendt. Alligevel fortsætter man med at hælde stadig flere penge ind i systemet uden først at sikre reel kontrol med, hvor pengene ender. Men det er jo det, der er meningen. Trump og hans kumpaner udnytter blot systemet til fulde. De er korrupte på et helt uhørt niveau.
Et andet mindre eksempel er de historiske nedskæringer i SNAP, som ikke blot reducerer familiers mulighed for at købe mad, men også kan fratage hundredtusinder af børn deres adgang til gratis skolemad. For mange det eneste ordentlige måltid, de får i løbet af dagen.
Det er svært ikke at se et politisk mønster i dette: En befolkning, der konstant kæmper for at betale husleje, mod sygdomme, købe mad og få hverdagen til at hænge sammen, har mindre overskud til at gøre modstand.
Når den almindelig amerikaner holdes i permanent økonomisk usikkerhed, risikerer udmattelse og afmagt at blive til apati, hvilket naturligvis gavner de, der ønsker mindst mulig modstand.
Det hele er altså by design...
Det er svært ikke at se et politisk mønster i dette: En befolkning, der konstant kæmper for at betale husleje, mod sygdomme, købe mad og få hverdagen til at hænge sammen, har mindre overskud til at gøre modstand.
Når den almindelig amerikaner holdes i permanent økonomisk usikkerhed, risikerer udmattelse og afmagt at blive til apati, hvilket naturligvis gavner de, der ønsker mindst mulig modstand.
Det hele er altså by design...
Har ikke analyseret, om Trumps nye toldsatser er fair, eller om de strider mod den handelsaftale, der pt. er indgået.
Men Xinjiang er ikke bare "en region i Kina".
Det er stedet, hvor over en million uighurer er blevet interneret i lejre, og hvor hundredtusindvis er blevet tvunget ud i arbejde med bomuld, solpaneler, tomater og tekstiler.
Statsorganiseret tvangsarbejde.
Moderne slaveri.
Kina kalder det "uddannelse" og "fattigdomsbekæmpelse".
Resten af den vestlige verden kalder det, hvad det er.
Og produkterne ender stadig i europæiske butikker - også de danske.
Hvad gør EU?
EU har vedtaget Forced Labour Regulation (forordning 2024/3015).
Den trådte i kraft i december 2024 og forbyder produkter fremstillet med tvangsarbejde på EU-markedet.
Men den egentlige håndhævelse starter først 14. december 2027.
Indtil da er der ingen aktiv, generel importkontrol - i modsætning til USA's langt skrappere regler.
Godt halvandet år mere, hvor varer med høj risiko for tvangsarbejde frit kan sælges i danske butikker.
Dagligvarebutikker (tomatprodukter m.m.)
Netto, Føtex, Bilka (Salling Group)
Coop (Kvickly, SuperBrugsen, Irma osv.)
Rema 1000 og Lidl
Her er risikoen især knyttet til billige tomatprodukter, tomatpure og enkelte tekstilvarer (f.eks. viskestykker, håndklæder, billigt tøj).
Mange troede, at de danske kæder for længst havde renset forsyningskæderne.
Men risikoen er stadig til stede. Man kunne i princippet indføre et reelt importforbud i morgen.
I stedet venter man til slutningen af 2027.Så er det måske ikke så underligt, at Trump presser på.
Ændrer EU bare datoen, forsvinder toldsatserne formentlig.
EU anerkender tvangsarbejdet i Xinjiang, men har valgt en langsom, generel og mere forsigtig tilgang i stedet for USA’s hurtige, målrettede forbud.
Derfor kan varer med høj risiko for tvangsarbejde stadig sælges frit i EU – inklusive Danmark – indtil slutningen af 2027.
Det må da være en opgave for danske journalister at tage til Xinjiang og undersøge, hvad der reelt ender i de danske forbrugeres hænder.
Men Xinjiang er ikke bare "en region i Kina".
Det er stedet, hvor over en million uighurer er blevet interneret i lejre, og hvor hundredtusindvis er blevet tvunget ud i arbejde med bomuld, solpaneler, tomater og tekstiler.
Statsorganiseret tvangsarbejde.
Moderne slaveri.
Kina kalder det "uddannelse" og "fattigdomsbekæmpelse".
Resten af den vestlige verden kalder det, hvad det er.
Og produkterne ender stadig i europæiske butikker - også de danske.
Hvad gør EU?
EU har vedtaget Forced Labour Regulation (forordning 2024/3015).
Den trådte i kraft i december 2024 og forbyder produkter fremstillet med tvangsarbejde på EU-markedet.
Men den egentlige håndhævelse starter først 14. december 2027.
Indtil da er der ingen aktiv, generel importkontrol - i modsætning til USA's langt skrappere regler.
Godt halvandet år mere, hvor varer med høj risiko for tvangsarbejde frit kan sælges i danske butikker.
Dagligvarebutikker (tomatprodukter m.m.)
Netto, Føtex, Bilka (Salling Group)
Coop (Kvickly, SuperBrugsen, Irma osv.)
Rema 1000 og Lidl
Her er risikoen især knyttet til billige tomatprodukter, tomatpure og enkelte tekstilvarer (f.eks. viskestykker, håndklæder, billigt tøj).
Mange troede, at de danske kæder for længst havde renset forsyningskæderne.
Men risikoen er stadig til stede. Man kunne i princippet indføre et reelt importforbud i morgen.
I stedet venter man til slutningen af 2027.Så er det måske ikke så underligt, at Trump presser på.
Ændrer EU bare datoen, forsvinder toldsatserne formentlig.
EU anerkender tvangsarbejdet i Xinjiang, men har valgt en langsom, generel og mere forsigtig tilgang i stedet for USA’s hurtige, målrettede forbud.
Derfor kan varer med høj risiko for tvangsarbejde stadig sælges frit i EU – inklusive Danmark – indtil slutningen af 2027.
Det må da være en opgave for danske journalister at tage til Xinjiang og undersøge, hvad der reelt ender i de danske forbrugeres hænder.
25/7 2026 08:28 TOPspiller 2133208 EU er ved at implementere CSDDD og Trump-administationen er ikke tilhængere af den. Det er bare en undskyldning for at kunne oprette holde noget told på importeret vare. Læs nedestående artikel.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-trumps-nye-told-skal-stoppe-europaeiske-virksomheders-brug-af-tvangsarbejde-det-gjorde-eu
EU's udenrigschef, estiske Kaja Kallas, undrer sig over Trumps tvangsarbejde-straftold og meddeler, at man nu søger klarhed fra USA angående den nye told. (Foto: © Ezra Acayan, Reuters/Ritzau Scanpix)
Trumps folk kæmper imod EU-regler om tvangsarbejde
I lyset af at Trump-administrationen indædt har forsøgt at bekæmpe og begrænse, at EU indfører CSDDD-reglerne, er det ekstra ironisk, at præsident Trump nu pålægger virksomheder i EU en straftold for deres påståede brug af tvangsarbejde (gennem indkøb via virksomheder, som bruger tvangsarbejde).
Det amerikanske handelskammer, American Chamber of Commerce, og den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, er nogle af dem, som indædt har forsøgt at forhindre, at EU-landene gennemfører CSDDD-reglerne.
EU-reglerne betyder nemlig, at europæiske virksomheder er nødt til at tvinge amerikanske virksomheder til at tjekke, om deres underleverandører er virksomheder, som benytter tvangsarbejde. Det er en forudsætning for, at amerikanske virksomheder kan sælge til EU.
Trump-administrationen er med andre ord rasende over, at europæiske virksomheder nu beder om dokumentation for, at amerikanske virksomheder, som handler med Europa, ikke har benyttet sig af tvangsarbejde ved for eksempel at have benyttet sig af kinesiske virksomheder, som mistænkes for at benytte tvangsarbejde.
Howard Lutnick har sagt, at EU's CSDDD-regler pålægger amerikanske virksomheder "unødvendige negative byrder", og at USA derfor er parat til at overveje "alle tænkelige handelsredskaber" for at stoppe EU-reglerne.
Siden Trump-regeringen trådte til, har der været et betydeligt amerikansk pres på EU for at mindske de krav, som EU stiller til amerikanske virksomheder, i forhold til at amerikanske virksomheder skal dokumentere, at der ikke har været brugt tvangsarbejde i forbindelse med de produkter, som amerikanske virksomheder ønsker at eksportere til Europa.
Kort opsummeret har USA altså i dag pålagt EU en straftold for at benytte tvangsarbejde, samtidig med at USA indædt forsøger at bekæmpe EU-regler, som skal forhindre europæiske virksomheders brug af tvangsarbejde.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-trumps-nye-told-skal-stoppe-europaeiske-virksomheders-brug-af-tvangsarbejde-det-gjorde-eu
EU's udenrigschef, estiske Kaja Kallas, undrer sig over Trumps tvangsarbejde-straftold og meddeler, at man nu søger klarhed fra USA angående den nye told. (Foto: © Ezra Acayan, Reuters/Ritzau Scanpix)
Trumps folk kæmper imod EU-regler om tvangsarbejde
I lyset af at Trump-administrationen indædt har forsøgt at bekæmpe og begrænse, at EU indfører CSDDD-reglerne, er det ekstra ironisk, at præsident Trump nu pålægger virksomheder i EU en straftold for deres påståede brug af tvangsarbejde (gennem indkøb via virksomheder, som bruger tvangsarbejde).
Det amerikanske handelskammer, American Chamber of Commerce, og den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, er nogle af dem, som indædt har forsøgt at forhindre, at EU-landene gennemfører CSDDD-reglerne.
EU-reglerne betyder nemlig, at europæiske virksomheder er nødt til at tvinge amerikanske virksomheder til at tjekke, om deres underleverandører er virksomheder, som benytter tvangsarbejde. Det er en forudsætning for, at amerikanske virksomheder kan sælge til EU.
Trump-administrationen er med andre ord rasende over, at europæiske virksomheder nu beder om dokumentation for, at amerikanske virksomheder, som handler med Europa, ikke har benyttet sig af tvangsarbejde ved for eksempel at have benyttet sig af kinesiske virksomheder, som mistænkes for at benytte tvangsarbejde.
Howard Lutnick har sagt, at EU's CSDDD-regler pålægger amerikanske virksomheder "unødvendige negative byrder", og at USA derfor er parat til at overveje "alle tænkelige handelsredskaber" for at stoppe EU-reglerne.
Siden Trump-regeringen trådte til, har der været et betydeligt amerikansk pres på EU for at mindske de krav, som EU stiller til amerikanske virksomheder, i forhold til at amerikanske virksomheder skal dokumentere, at der ikke har været brugt tvangsarbejde i forbindelse med de produkter, som amerikanske virksomheder ønsker at eksportere til Europa.
Kort opsummeret har USA altså i dag pålagt EU en straftold for at benytte tvangsarbejde, samtidig med at USA indædt forsøger at bekæmpe EU-regler, som skal forhindre europæiske virksomheders brug af tvangsarbejde.
Nogle påpeger, at Trump-administrationen også har kritiseret EU's CSDDD-regler.
Det ændrer ikke på det væsentlige:
Tvangsarbejdet i Xinjiang er dokumenteret.
EU har selv vedtaget regler mod det, men udskudt den reelle håndhævelse af importforbuddet til december 2027.
Indtil da kan varer med høj risiko stadig sælges i danske butikker.
Man kan diskutere Trumps motiver og metoder.
Men at EU stadig ikke har et aktivt importforbud i 2026, er et faktum, i modsætning til USA's langt skrappere gældende regler.
Og det faktum bliver ikke mindre rigtigt, fordi USA samtidig kæmper imod andre EU-regler.
Problemet er stadig det samme:
Produkter med risiko for tvangsarbejde når stadig de danske forbrugere.
Med hensyn til CSDDD er USA's hovedargument følgende:
Når europæiske firmaer sælger til USA, skal de primært sørge for, at selve varen ikke er lavet med tvangsarbejde (UFLPA).
Når amerikanske firmaer sælger til EU, skal de under CSDDD opbygge et langt mere omfattende due diligence-system, der dækker hele deres globale forsyningskæde - også aktiviteter, der ikke har direkte med det europæiske marked at gøre.
Det er den forskel, USA kritiserer.
CSDDD er i øvrigt endnu ikke trådt i kraft - hverken for europæiske eller amerikanske virksomheder.
Virksomhederne skal først overholde reglerne fra 26. juli 2029.
Derfor er det langt vigtigere at få lukket for varer fra Xinjiang-tvangsarbejde hurtigst muligt.
CSDDD kan man diskutere senere - der er stadig tre år til.
At DR vælger at gøre den politiske ironi omkring CSDDD til hovedhistorien, mens de nedtoner, at EU stadig lader varer med høj risiko for tvangsarbejde ind i butikkerne i 2026, er en skæv og pinlig vinkling.
Det ændrer ikke på det væsentlige:
Tvangsarbejdet i Xinjiang er dokumenteret.
EU har selv vedtaget regler mod det, men udskudt den reelle håndhævelse af importforbuddet til december 2027.
Indtil da kan varer med høj risiko stadig sælges i danske butikker.
Man kan diskutere Trumps motiver og metoder.
Men at EU stadig ikke har et aktivt importforbud i 2026, er et faktum, i modsætning til USA's langt skrappere gældende regler.
Og det faktum bliver ikke mindre rigtigt, fordi USA samtidig kæmper imod andre EU-regler.
Problemet er stadig det samme:
Produkter med risiko for tvangsarbejde når stadig de danske forbrugere.
Med hensyn til CSDDD er USA's hovedargument følgende:
Når europæiske firmaer sælger til USA, skal de primært sørge for, at selve varen ikke er lavet med tvangsarbejde (UFLPA).
Når amerikanske firmaer sælger til EU, skal de under CSDDD opbygge et langt mere omfattende due diligence-system, der dækker hele deres globale forsyningskæde - også aktiviteter, der ikke har direkte med det europæiske marked at gøre.
Det er den forskel, USA kritiserer.
CSDDD er i øvrigt endnu ikke trådt i kraft - hverken for europæiske eller amerikanske virksomheder.
Virksomhederne skal først overholde reglerne fra 26. juli 2029.
Derfor er det langt vigtigere at få lukket for varer fra Xinjiang-tvangsarbejde hurtigst muligt.
CSDDD kan man diskutere senere - der er stadig tre år til.
At DR vælger at gøre den politiske ironi omkring CSDDD til hovedhistorien, mens de nedtoner, at EU stadig lader varer med høj risiko for tvangsarbejde ind i butikkerne i 2026, er en skæv og pinlig vinkling.
25/7 2026 11:11 TOPspiller 1133211 Trump admistrationen leder med lys og lygte efter undskyldninger for at indføre told. Har de denne gang ramt noget der kan forsvares - måske... Moralsk kan det for en gang skyld forsvares. Moralsk kan det heller ikke forsvares at købe en Tesla, men der er stadig mange der gør det.. der er mange virksomheder der ikke helt følger det moralskekompas. Vi som forbrugere kan lade være med at købe deres vare og dermed kommer der en rrguæering helt af sig selv.
Du blander flere ting sammen - ligesom DR og andre gør.
Pointen er ikke, om Trump leder efter undskyldninger for told.
Pointen er, at tvangsarbejde i Xinjiang er veldokumenteret, og at EU har vedtaget et importforbud, men udskudt den egentlige håndhævelse til december 2027.
Indtil da kan varer med høj risiko for tvangsarbejde stadig sælges frit i danske butikker.
At forbrugere "bare kan lade være med at købe" er en flot tanke, men det løser ikke problemet.
De fleste ved ikke, hvilke produkter der er risikable, og forsyningskæderne er så uigennemsigtige, at det er næsten umuligt for den enkelte at gennemskue.
Derfor findes der regler.
Og derfor er det relevant at pege på, at EU stadig ikke har et aktivt forbud i 2026 - i modsætning til USA.
Hvis toldtruslen kan få EU til at fremskynde forbuddet, er det kun godt.
Så kan Trump formentlig også falde til patten.
I øvrigt: EU giver jævnligt amerikanske tech-firmaer astronomiske bøder. Det er næsten blevet en konkurrence om, hvem der kan udskrive den største.
Så må EU også forvente, at der kan komme modsvar den anden vej.
Resten (Tesla, moralske kompasser, fossil industri, alkohol industri, slik industri, fast food, våben industri, cigaretter osv.) er en anden diskussion.
Pointen er ikke, om Trump leder efter undskyldninger for told.
Pointen er, at tvangsarbejde i Xinjiang er veldokumenteret, og at EU har vedtaget et importforbud, men udskudt den egentlige håndhævelse til december 2027.
Indtil da kan varer med høj risiko for tvangsarbejde stadig sælges frit i danske butikker.
At forbrugere "bare kan lade være med at købe" er en flot tanke, men det løser ikke problemet.
De fleste ved ikke, hvilke produkter der er risikable, og forsyningskæderne er så uigennemsigtige, at det er næsten umuligt for den enkelte at gennemskue.
Derfor findes der regler.
Og derfor er det relevant at pege på, at EU stadig ikke har et aktivt forbud i 2026 - i modsætning til USA.
Hvis toldtruslen kan få EU til at fremskynde forbuddet, er det kun godt.
Så kan Trump formentlig også falde til patten.
I øvrigt: EU giver jævnligt amerikanske tech-firmaer astronomiske bøder. Det er næsten blevet en konkurrence om, hvem der kan udskrive den største.
Så må EU også forvente, at der kan komme modsvar den anden vej.
Resten (Tesla, moralske kompasser, fossil industri, alkohol industri, slik industri, fast food, våben industri, cigaretter osv.) er en anden diskussion.
Mere told i vente:
Trump truer nu med nye, markante toldsatser mod EU, fordi EU bliver ved med at udskrive milliardbøder til amerikanske tech-giganter som Google og Apple.
https://www.cnbc.com/2026/07/24/trump-tariffs-eu-trade-google-apple-tech.html
Samtidig ser Europas egen situation sådan her ud:
»Alt, vi har, er en gammel krikke ude i stalden.«
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE19410919/alt-vi-har-er-en-gammel-krikke-ude-i-stalden-europas-fremtid-ser-dyster-ud-for-vi-er-slet-ikke-med-i-aikaploebet/
Europas fremtid ser dyster ud, fordi vi slet ikke er med i AI-kapløbet.
Jeg har grundlæggende ikke noget problem med, at folk kritiserer Trump eller USA.
Men måske var det alligevel klogere at bruge krudtet på at få EU tilbage på sporet, i stedet for konstant at pege fingre ad alle andre for de problemer, Europa selv har skabt.
Vi lever ikke i 1980 længere.
Man er nødt til at indrette og justere sig efter den verden, vi faktisk lever i.
Verden er på mange måder blevet meget mindre end for bare 25 år siden.
Det virker som om alt for mange er mere interesserede i, hvad andre lande gør og formår, end i at få orden i deres egen baggård.
For mens vi skændes om told og bøder, kører AI-kapløbet videre uden os.
Personligt går jeg ind for frihandel og 0 told mellem lande.
Problemet er især Kinas massive statsstøtte.
Mellem USA og EU burde der derimod ikke være de store problemer og alligevel har EU, selv under en demokratisk regering i USA, ikke formået at få en reel frihandelsaftale på plads.
Der har ellers været tid nok, f.eks. under Obamas otte år.
Mange ser netop AI-kapløbet som det helt centrale strategiske mål for USA i de kommende år, mere afgørende end de fleste andre politiske kampe.
Kina har satset massivt på kunstig intelligens, halvledere, data og overvågningsteknologi.
Hvis USA taber det kapløb, mister man både økonomisk og militær overlegenhed på længere sigt.
Derfor er der bred enighed på tværs af det politiske spektrum i USA om, at man skal dominere avancerede chips, holde Kina væk fra den mest kritiske teknologi, tiltrække de bedste talenter og bygge en stærk hjemlig AI-industri.
Hvis Kina vinder AI-kapløbet, får det store konsekvenser:
Økonomisk dominans
Militær overlegenhed
Kontrol over globale teknologistandarder
Større politisk og ideologisk indflydelse
Kontrol over enorme mængder data
Kort sagt:
USA risikerer at miste den teknologiske, økonomiske og militære førerposition, som har understøttet amerikansk global magt siden 2. verdenskrig.
EU må vælge side eller stå alene.
Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge.
Trump truer nu med nye, markante toldsatser mod EU, fordi EU bliver ved med at udskrive milliardbøder til amerikanske tech-giganter som Google og Apple.
https://www.cnbc.com/2026/07/24/trump-tariffs-eu-trade-google-apple-tech.html
Samtidig ser Europas egen situation sådan her ud:
»Alt, vi har, er en gammel krikke ude i stalden.«
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE19410919/alt-vi-har-er-en-gammel-krikke-ude-i-stalden-europas-fremtid-ser-dyster-ud-for-vi-er-slet-ikke-med-i-aikaploebet/
Europas fremtid ser dyster ud, fordi vi slet ikke er med i AI-kapløbet.
Jeg har grundlæggende ikke noget problem med, at folk kritiserer Trump eller USA.
Men måske var det alligevel klogere at bruge krudtet på at få EU tilbage på sporet, i stedet for konstant at pege fingre ad alle andre for de problemer, Europa selv har skabt.
Vi lever ikke i 1980 længere.
Man er nødt til at indrette og justere sig efter den verden, vi faktisk lever i.
Verden er på mange måder blevet meget mindre end for bare 25 år siden.
Det virker som om alt for mange er mere interesserede i, hvad andre lande gør og formår, end i at få orden i deres egen baggård.
For mens vi skændes om told og bøder, kører AI-kapløbet videre uden os.
Personligt går jeg ind for frihandel og 0 told mellem lande.
Problemet er især Kinas massive statsstøtte.
Mellem USA og EU burde der derimod ikke være de store problemer og alligevel har EU, selv under en demokratisk regering i USA, ikke formået at få en reel frihandelsaftale på plads.
Der har ellers været tid nok, f.eks. under Obamas otte år.
Mange ser netop AI-kapløbet som det helt centrale strategiske mål for USA i de kommende år, mere afgørende end de fleste andre politiske kampe.
Kina har satset massivt på kunstig intelligens, halvledere, data og overvågningsteknologi.
Hvis USA taber det kapløb, mister man både økonomisk og militær overlegenhed på længere sigt.
Derfor er der bred enighed på tværs af det politiske spektrum i USA om, at man skal dominere avancerede chips, holde Kina væk fra den mest kritiske teknologi, tiltrække de bedste talenter og bygge en stærk hjemlig AI-industri.
Hvis Kina vinder AI-kapløbet, får det store konsekvenser:
Økonomisk dominans
Militær overlegenhed
Kontrol over globale teknologistandarder
Større politisk og ideologisk indflydelse
Kontrol over enorme mængder data
Kort sagt:
USA risikerer at miste den teknologiske, økonomiske og militære førerposition, som har understøttet amerikansk global magt siden 2. verdenskrig.
EU må vælge side eller stå alene.
Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge.
26/7 2026 08:31 TOPspiller 1133217 Det er små bøder EU udskriver i forhold til hvad USA normalt udskriver til Europæiske virksomheder.
Told fra EU skulle være meger større mod USA. Hvis man gerne vil ha nogle på en side må man opføre sig anstændigt overfor sine partnere.
USA må vælge side eller stå alene.. og USA har valgt side og står nu alene.
1. Volkswagen (Tyskland) - ca. $20-25 milliarder
Årsag: Dieselgate-skandalen (2015).Detaljer: Udover de direkte strafferetlige og miljømæssige bøder indgik bilgiganten gigantiske civile forlig i USA. Pengene gik til at tilbagekøbe eller udbedre over 500.000 snydebiler, samt massive kompensationsordninger til de amerikanske bilejere og forhandlere.
2. BP (Storbritannien) - ca. $20,8 milliarder
Årsag: Olieudslippet fra Deepwater Horizon i den Mexicanske Golf (2010).Detaljer: Dette er det største samlede virksomhedsforlig i USA's historie med det amerikanske justitsministerium og fem delstater. Beløbet dækkede over straffebøder, erstatning for miljøødelæggelser under den såkaldte Oil Pollution Act samt kompensation til lokale erhvervsdrivende.
3. Bayer (Tyskland) - over $13-14 milliarder
Årsag: Retssager om ukrudtsmidlet Roundup (efter opkøbet af amerikanske Monsanto).Detaljer: Den tyske kemi- og medicinalgigant Bayer havnede i et økonomisk mareridt i USA på grund af titusindvis af søgsmål fra kræftramte personer, der havde brugt Roundup. Bayer har over flere omgange afsat og udbetalt svimlende milliardbeløb i forlig for at lukke de mange civile erstatningssager.
4. BNP Paribas (Frankrig) - $8,9 milliarder
Årsag: Overtrædelse af amerikanske handelssanktioner (2014).Detaljer: Den franske storbank indgik et historisk forlig og erklærede sig skyldig i at have vasket milliarder af dollar hvide for lande på USA's sanktionsliste (hovedsageligt Sudan, men også Iran og Cuba). Det var den største rene straffebøde til en udenlandsk bank i USA nogensinde.
5. Airbus (Frankrig/Holland) - ca. $4 milliarder
Årsag: Global korruption og bestikkelsesskandale (2020).Detaljer: Flyproducenten indgik et koordineret globalt forlig for at lukke en massiv sag om bestikkelse af embedsmænd for at vinde flyordrer. USA modtog en stor del af dette samlede forlig på grund af overtrædelser af den amerikanske Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) samt eksportregler.
6. Allianz (Tyskland) - ca. $6 milliarder
Årsag: Bedrageri med investeringsfonde (2022).Detaljer: Den tyske forsikrings- og finansgigants amerikanske afdeling, Allianz Global Investors, erklærede sig skyldig i svindel, efter deres Structured Alpha-fonde kollapsede under coronakrisen i 2020. Allianz betalte omkring $2,3 milliarder i straffebøde til den amerikanske stat og over $3 milliarder i direkte erstatning til de investorer, der mistede deres penge.
7. Deutsche Bank (Tyskland) - ca. $7,2 milliarder
Årsag: Salg af rådne boliglån før finanskrisen (forlig indgået i 2017).Detaljer: Den tyske storbank indgik et milliardforlig med det amerikanske justitsministerium. Aftalen bestod af en civil bøde på $3,1 milliarder samt $4,1 milliarder i direkte hjælp og kompensation til de amerikanske boligejere og forbrugere, der blev ramt af bankens vildledende salg af værdipapirer (RMBS).
Told fra EU skulle være meger større mod USA. Hvis man gerne vil ha nogle på en side må man opføre sig anstændigt overfor sine partnere.
USA må vælge side eller stå alene.. og USA har valgt side og står nu alene.
1. Volkswagen (Tyskland) - ca. $20-25 milliarder
Årsag: Dieselgate-skandalen (2015).Detaljer: Udover de direkte strafferetlige og miljømæssige bøder indgik bilgiganten gigantiske civile forlig i USA. Pengene gik til at tilbagekøbe eller udbedre over 500.000 snydebiler, samt massive kompensationsordninger til de amerikanske bilejere og forhandlere.
2. BP (Storbritannien) - ca. $20,8 milliarder
Årsag: Olieudslippet fra Deepwater Horizon i den Mexicanske Golf (2010).Detaljer: Dette er det største samlede virksomhedsforlig i USA's historie med det amerikanske justitsministerium og fem delstater. Beløbet dækkede over straffebøder, erstatning for miljøødelæggelser under den såkaldte Oil Pollution Act samt kompensation til lokale erhvervsdrivende.
3. Bayer (Tyskland) - over $13-14 milliarder
Årsag: Retssager om ukrudtsmidlet Roundup (efter opkøbet af amerikanske Monsanto).Detaljer: Den tyske kemi- og medicinalgigant Bayer havnede i et økonomisk mareridt i USA på grund af titusindvis af søgsmål fra kræftramte personer, der havde brugt Roundup. Bayer har over flere omgange afsat og udbetalt svimlende milliardbeløb i forlig for at lukke de mange civile erstatningssager.
4. BNP Paribas (Frankrig) - $8,9 milliarder
Årsag: Overtrædelse af amerikanske handelssanktioner (2014).Detaljer: Den franske storbank indgik et historisk forlig og erklærede sig skyldig i at have vasket milliarder af dollar hvide for lande på USA's sanktionsliste (hovedsageligt Sudan, men også Iran og Cuba). Det var den største rene straffebøde til en udenlandsk bank i USA nogensinde.
5. Airbus (Frankrig/Holland) - ca. $4 milliarder
Årsag: Global korruption og bestikkelsesskandale (2020).Detaljer: Flyproducenten indgik et koordineret globalt forlig for at lukke en massiv sag om bestikkelse af embedsmænd for at vinde flyordrer. USA modtog en stor del af dette samlede forlig på grund af overtrædelser af den amerikanske Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) samt eksportregler.
6. Allianz (Tyskland) - ca. $6 milliarder
Årsag: Bedrageri med investeringsfonde (2022).Detaljer: Den tyske forsikrings- og finansgigants amerikanske afdeling, Allianz Global Investors, erklærede sig skyldig i svindel, efter deres Structured Alpha-fonde kollapsede under coronakrisen i 2020. Allianz betalte omkring $2,3 milliarder i straffebøde til den amerikanske stat og over $3 milliarder i direkte erstatning til de investorer, der mistede deres penge.
7. Deutsche Bank (Tyskland) - ca. $7,2 milliarder
Årsag: Salg af rådne boliglån før finanskrisen (forlig indgået i 2017).Detaljer: Den tyske storbank indgik et milliardforlig med det amerikanske justitsministerium. Aftalen bestod af en civil bøde på $3,1 milliarder samt $4,1 milliarder i direkte hjælp og kompensation til de amerikanske boligejere og forbrugere, der blev ramt af bankens vildledende salg af værdipapirer (RMBS).
26/7 2026 08:44 TOPspiller 1133218 Akkumuleret har USA udskrevet markant større beløb i bøder, forlig og erstatninger mod europæiske virksomheder, end EU har mod amerikanske virksomheder.Selvom EU i medierne ofte er kendt for at give massive milliardbøder til amerikanske tech-giganter (som Google, Apple og Meta), blegner de ift hvad de europæiske virksomheder har betalt i erstatning og bøder i USA.
USA mod europæiske selskaber: Hvis man lægger de store europæiske bilproducenter (VW, Daimler), storbanker (BNP Paribas, Deutsche Bank, UBS, Credit Suisse) og medicinal/kemigiganter (Bayer, GSK) sammen, løber de akkumulerede bøder og forlig i USA op i langt over 80-90 milliarder dollar over de seneste to årtier.
EU mod amerikanske selskaber: EU-Kommissionens samlede bøder mod primært amerikansk Big Tech (Google, Microsoft, Apple, Intel, Meta, Illumina) over samme periode lander akkumuleret på et betydeligt lavere milliardbeløb - anslået et sted mellem 25 og 35 milliarder dollar.
Rapporter og undersøgelser af globale erhvervsbøder (blandt andet fra tænketanke og organisationer som Good Jobs First) bekræfter tendensen. Se link hvis du vil læse mere om det.
https://goodjobsfirst.org/study-european-multinationals-pay-most-of-their-penalties-outside-the-eu/
USA mod europæiske selskaber: Hvis man lægger de store europæiske bilproducenter (VW, Daimler), storbanker (BNP Paribas, Deutsche Bank, UBS, Credit Suisse) og medicinal/kemigiganter (Bayer, GSK) sammen, løber de akkumulerede bøder og forlig i USA op i langt over 80-90 milliarder dollar over de seneste to årtier.
EU mod amerikanske selskaber: EU-Kommissionens samlede bøder mod primært amerikansk Big Tech (Google, Microsoft, Apple, Intel, Meta, Illumina) over samme periode lander akkumuleret på et betydeligt lavere milliardbeløb - anslået et sted mellem 25 og 35 milliarder dollar.
Rapporter og undersøgelser af globale erhvervsbøder (blandt andet fra tænketanke og organisationer som Good Jobs First) bekræfter tendensen. Se link hvis du vil læse mere om det.
https://goodjobsfirst.org/study-european-multinationals-pay-most-of-their-penalties-outside-the-eu/
Du misser pointen igen.
Det handler ikke om, hvem der har udskrevet de største bøder historisk.
Det handler om, at EU lige nu er ved at blive hægtet af i det vigtigste teknologiske kapløb i vores tid, AI, mens vi bruger energien på at skændes om told, slavearbejde og bøder.
De store amerikanske forlig, du nævner (VW Dieselgate, BP, Bayer osv.), skyldes konkrete lovovertrædelser på amerikansk jord:
snyd med emissioner, miljøkatastrofer, sanktionsbrud og bedrageri.
Det er ikke det samme som EU's systematiske milliardbøder mod amerikanske tech-virksomheder for at have for stor markedsandel eller for at prioritere egne tjenester.
Men selv hvis man accepterer din sammenligning, ændrer det ikke det centrale:
Europa sakker bagud i AI.
Vi har ingen reelle tech-giganter i verdensklasse.
Samtidig har EU vedtaget et importforbud mod varer fremstillet med tvangsarbejde, men udskudt den egentlige håndhævelse til december 2027.
Og mens vi diskuterer, hvem der har givet de største bøder, kører Kina og USA videre uden os.
Pointen var og er stadig:
Brug hellere krudtet på at få orden i egen baggård, end på at pege fingre ad USA.
Det burde ikke være svært at fremskynde importforbuddet 1½ år.
Hvorfor vente, når EU allerede har anerkendt problemet med tvangsarbejde?
Okay, jeg trækker stikket fra politiske debatter.
Det er umuligt at diskutere med folk, der per se er anti-USA, anti-Trump og anti-Musk og det gælder reelt et meget stort flertal af den danske befolkning (målinger viser under 10 % positiv over for Trump).
Medierne kører +10 Trump-artikler dagligt, som næsten alle er biased imod USA, så det er ikke så mærkeligt, at hele befolkningen ender med samme bias.
I Thailand (og mange andre steder i Asien) er holdningen til Trump og USA generelt langt mere afslappet og pragmatisk.
De fleste er hverken fanatisk for eller imod, de er bare ligeglade.
De følger ikke amerikansk indenrigspolitik i detaljer, og de har ikke den samme ideologiske eller moralske indignerede holdning, som man ser i store dele af Nordeuropa.
Trump bliver oftere betragtet som “endnu en amerikansk præsident” end som et symbol på alt ondt.
Det er en af de ting, der bliver meget tydelig, når man har boet længe uden for Europa:
Den intense negative fokus på Trump og USA er i høj grad et vestligt (især nordeuropæisk) fænomen.
I store dele af Asien er holdningen:
“USA gør, hvad USA gør. Vi tilpasser os og passer vores egne sager.”
Jeg ønsker det bedste for både EU og Danmark og håber, at der snart kan opnås et bedre og mere pragmatisk forhold til USA.
Det handler ikke om, hvem der har udskrevet de største bøder historisk.
Det handler om, at EU lige nu er ved at blive hægtet af i det vigtigste teknologiske kapløb i vores tid, AI, mens vi bruger energien på at skændes om told, slavearbejde og bøder.
De store amerikanske forlig, du nævner (VW Dieselgate, BP, Bayer osv.), skyldes konkrete lovovertrædelser på amerikansk jord:
snyd med emissioner, miljøkatastrofer, sanktionsbrud og bedrageri.
Det er ikke det samme som EU's systematiske milliardbøder mod amerikanske tech-virksomheder for at have for stor markedsandel eller for at prioritere egne tjenester.
Men selv hvis man accepterer din sammenligning, ændrer det ikke det centrale:
Europa sakker bagud i AI.
Vi har ingen reelle tech-giganter i verdensklasse.
Samtidig har EU vedtaget et importforbud mod varer fremstillet med tvangsarbejde, men udskudt den egentlige håndhævelse til december 2027.
Og mens vi diskuterer, hvem der har givet de største bøder, kører Kina og USA videre uden os.
Pointen var og er stadig:
Brug hellere krudtet på at få orden i egen baggård, end på at pege fingre ad USA.
Det burde ikke være svært at fremskynde importforbuddet 1½ år.
Hvorfor vente, når EU allerede har anerkendt problemet med tvangsarbejde?
Okay, jeg trækker stikket fra politiske debatter.
Det er umuligt at diskutere med folk, der per se er anti-USA, anti-Trump og anti-Musk og det gælder reelt et meget stort flertal af den danske befolkning (målinger viser under 10 % positiv over for Trump).
Medierne kører +10 Trump-artikler dagligt, som næsten alle er biased imod USA, så det er ikke så mærkeligt, at hele befolkningen ender med samme bias.
I Thailand (og mange andre steder i Asien) er holdningen til Trump og USA generelt langt mere afslappet og pragmatisk.
De fleste er hverken fanatisk for eller imod, de er bare ligeglade.
De følger ikke amerikansk indenrigspolitik i detaljer, og de har ikke den samme ideologiske eller moralske indignerede holdning, som man ser i store dele af Nordeuropa.
Trump bliver oftere betragtet som “endnu en amerikansk præsident” end som et symbol på alt ondt.
Det er en af de ting, der bliver meget tydelig, når man har boet længe uden for Europa:
Den intense negative fokus på Trump og USA er i høj grad et vestligt (især nordeuropæisk) fænomen.
I store dele af Asien er holdningen:
“USA gør, hvad USA gør. Vi tilpasser os og passer vores egne sager.”
Jeg ønsker det bedste for både EU og Danmark og håber, at der snart kan opnås et bedre og mere pragmatisk forhold til USA.
