Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

H+H en industrivirksomhed i dyb krise


17532 26/8 2009 16:26
Oversigt

Katastrofal strategi om at udvide i england og østeuropa har kostet dyrt. Danske bank har finansieret den ekspansion og en gammel velrenomeret og tidligere veldrevet virksomhed er på vej ned i hullet.

http://borsen.dk/investor/nyhed/164437/newsfeeds_rss/



26/8 2009 19:10 collersteen 017551



Ja, det er en trist historie. Den ligger tungt og dybt i min "skattefri port".... Det var vist skønne spildte kræfter, men familie-/fondseje og Østeuropa-eksponering tegnede jo godt nok dengang.

Jeg ved ikke helt hvordan man skal se på meddelelsen idag og om det er godt eller skidt tegn at A/B-aktiedebatten nu er lukket helt ud af skabet og ud i det fri... Markedet tog det indtil videre nogenlunde pænt dog under beskeden omsætning, men måske man havde frygtet et endnu dårligere resultat..... Underskud på mere end 100mio kan jo betyde mange ting.

Her er hvad en af de få analytikere der følger aktien mener. Vedkommende har mig bekendt haft den på sælg gennem laaaaang tid, så han er seriøs nok.

H+H/LD Invest: regnskab værre end ventet
H+H internationals halvårsregnskab er værre end ventet på både toplinie og bundlinie. Det vurderer aktieanalytiker i LD Invest Lars Jørgensen.
- Det er værre, end jeg og markedet havde forventet. Både toplinie og bundlinine er begge presset af markante prisfald i UK, Norden og i Polen. I Norden har de en priskrig kørende med Xella, og det er også derfor, at omsætningen i Norden falder mest, siger Lars Jørgensen.
H+H lægger i deres halvårsregnskab op til, at man kan bliver tvunget til en annullering af deres A og B-aktie struktur i forbindelse med den forestående kapitaludvidelse, hvilket ifølge Lars Jørgensen er nødvendigt.
- Hvis vi kigger på markedet så er der ingen tvivl om, at det er svært at skaffe ny kapital, så det er et must, hvis de skal hente den mængde kapital, de har behov for, siger Lars Jørgensen til RB-Børsen.



27/8 2009 02:12 Tonny9 017593



Hvis vi skal prøve, at se på det positive, så er det et godt produkt de har og med gode fremtidsmuligheder.
(Jeg ville være noget mere bekymret, hvis det var gipsplader de producerede).

Hvis resultatet, med denne krise i virksomheden ender med, at de to grupperinger omkring A aktierne mister den indflydelse de har i dag og bliver "erstattet" af en ny hovedaktionær, der sammen med de øvrige aktieejere, vil arbejde for virksomhedens bedste, så er det måske ikke så galt endda.




27/8 2009 09:36 017603



Jeg tror ikke de forbliver på danske hænder, jeg tror tyskerne kommer og køber dem. Xella mener jeg de hedder.



27/8 2009 17:06 Tonny9 017659



Det kunne sagtens blive en mulighed.
Spørgsmålet er så bare, hvad er H+H værd i en sådan handel.

Jeg har ikke noget bud på det, men er der andre der har det?



28/8 2009 19:48 HRmunk 017768



Regnskabet er ad H+H til. Men værre er det altså ikke. Hvis man får løsnet op for ejerstrukturen, og får en mere handlekraftig bestyrelse, får tilført penge, bør man sagtens kunne manøvrere gennem denne krise.

H+H har egentlig ikke gjort noget forkert. Timingen har bare været elendig i forhold til konjunkturudviklingen, men modsat eksempelvis Sanistaal, som har begået fejl på fejl har H+H mest af alt timet forkert men ikke mere end det bør kunne reddes.




28/8 2009 22:29 jobono 017771



H+H er snarere en byggerelateret virksomhed end en industrivirksomhed og derfor langt mere konjunkturfølsom.

Virksomheden har et godt produkt, men har været lidt uheldig med timingen. Havde de speedet op for udviklingen i Østeuropa fem år tidligere, ville meget se anderledes ud. Polen og Ukraine er stadig de store vækstmarkeder på sigt og derfor strategisk et rigtigt sats.



23/9 2009 12:02 018804



Du tager helt fundamentalt fejl Jobono, netop Polen er det der dræbte dem. 75% af alle ejendomsinvesteringer er optaget i schweizerfranc. Det har været en sand katastrofe, og nu sidder de 2 familiefonde og har ødet det hele væk.



21/9 2009 20:25 collersteen 018756



Så kom der lidt mere info om løsningen. Og det ser ud til at H+H International er i mere end dyb krise. Det er jo en total udvanding der vil noget. 4-500 mio kr til kurs 100-120. Der bliver jo intet tilbage til de eksisterende aktionærer. Stod det virkelig så sløjt til? Rystende - det ligner et blodbad imorgen.


Rekapitalisering af H+H International A/S.

I fortsættelse af selskabsmeddelelse nr. 190 af 14. juli 2009 om beslutning
om igangsættelse af proces til styrkelse af kapitalgrundlaget og selskabs-
meddelelse nr. 192 af 26. august 2009, der omtaler processens forløb,kan det
oplyses, at der i dag er opnået principiel enighed om en rekapitalisering
af H+H International A/S finansieret af en investor.

Investoren forventes at ville tilføre H+H-koncernen kontant DKK 400-500
millioner, hvilket omregnet svarer til en tegningskurs i intervallet DKK
100-120 per aktie à nominelt DKK 100. Investoren vil derefter komme til at
besidde en væsentlig majoritet i H+H-koncernen. Modellerne forrekapitalise-
ringens gennemførelse, betingelser og endelig aftale er fortsat under
forhandling.

En sådan rekapitalisering støttes af selskabets A-aktionær, som besidder
ca. 75 % af stemmerettighederne, samt af selskabets primære långiver, der på
dette grundlag har tilkendegivet at ville opretholde selskabets finansiering.

Bestyrelsen har fundet det nødvendigt, at selskabet snarest muligt tilføres ny
kapital som følge af den fortsat lave aktivitet inden for sektoren for privat
boligbyggeri på H+H-koncernens geografiske markeder og selskabets høje gæld.
Selskabet for
venter som tidligere udmeldt et negativt resultat før skat i
indeværende år på DKK 160 - 190 mio., men nu forventes også et mindre negativt
resultat før skat for næste regnskabsår.

Bestyrelsens beslutning er truffet efter en kapitalsøgningsproces med bistand
fra SEB Enskilda Corporate Finance, hvor forskellige alternative former for
styrkelse af kapitalgrundlaget er blevet undersøgt, og hvor der har været
dialog med potentielle industrielle såvel som finansielle investorer.

En aftale med investoren forventes færdigforhandlet inden for kort tid, og
bestyrelsen har i denne periode påtaget sig ikke at forhandle med eventuelle
konkurrerende bydere.

Bestyrelsen vil i forlængelse af indgåelse af en aftale med investoren indkalde
til ekstraordinær generalforsamling med mere detaljerede oplysninger om den
anbefalede transaktionsmodel.


Anders C. Karlsson
Bestyrelsesformand

Hans Gormsen
Adm. direktør


For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Bestyrelsesformand Anders C. Karlsson på tlf. +46 70 524 7480


See attachment: https://newsclient.omxgroup.com/cds/DisclosureAttachmentServlet?messageAttachmentId=276575



21/9 2009 23:16 butterboy 918763



Kan vi lære noget til andre virksomheder? Det var en fæl en. Håber min lille portion Sanistål klarer sig uden emission for det her er da at kysse frøen



21/9 2009 23:29 618764



H+H er en af mine gamle aktier, som jeg i mine valuedage (long gone) fulgte tæt, jeg solgte i kurs 1400 for mange år siden og så misundelig til at den tog sin himmelflugt efterfølgende.

Hvad kan man lære af H+H? Ja de er sindbilledet på det danske samfund. De lånte til ekspansion og udvidede kapaciteten på toppen. De er ramt af ihvertfald to sammenfaldende kollaps. Kollaps på det britisike markedet samt kollapset i Østeuropa, hvor blandt andet Zloty mod Schweizer franc har dræbt markedet totalt.



23/9 2009 10:04 collersteen 018800



Nu må vi se hvad det ender med - det hele er åbenbart ikke helt på plads endnu. Her lidt fra dagens børsen:
http://borsen.dk/investor/nyhed/166342/email_finans/

og her lidt mere hvor fokus er rettet mere over mod en egentlig budkrig.

http://www.business.dk/article/20090923/borsnyt/90923017/

Og endelig en noget længere artikel med et par interessante kommentarer fra ATP, LD. Øjensynlig er de også noget forundrede over den gigantudvanding.
http://www.business.dk/article/20090923/industri/709220067/

Iøvrigt synes jeg nok at gårsdagens kursudvikling var interessant. B-aktien holdt sig under omstændighederne fint og der blev taget godt fra på bombardement som primært Nordea havde gang i med et nettosalg på omkring 5% aktiekapitalen. Den totale omsætning nærmede sig 10% af aktiekapitalen.
Det kunne med de konspiratoriske briller tyde på at der måske stadig foregår en masse bag kulisserne....



23/9 2009 10:32 collersteen 018801



Og en irsk bejler meldes nu også på banen.
Bemærkelsesværdigt så mange bejlere der pludselig kommer på banen her dagen efter...... ihvert fald i aviserne. Men det passer fint med at det var profferne der købte en røvfuld aktier igår.
http://www.business.dk/article/20090923/borsnyt/90923030/



23/9 2009 12:53 collersteen 018808



Og nu går rygterne i selvsving:
(fra rb-børsen). Jeg overvejer lidt hvad bestyrelsen og investeringsbanken har lavet de sidste par måneder udover at drive huslejen af. Øjensynligt har de haft en helt gal føling med hvad markedet har gang i..... ellers også var offentliggørelsen af udvandingen det der skulle til for at få folk til forhandlingsbordet.


H+H: Xella-bud tre gange højere end Nordic Capitals
Nordic Capital fører i øjeblikket kampen om at købe sig til magten i H+H
International, men fra kilder tæt på processen erfarer RB-Børsen dog, at et
tilbud fra tyske Xella er næsten tre gange så godt. RB-Børsen erfarer samtidig,
at A-aktionærerne er modstandere af, at Nordic Capitals indgår som investor i
H+H. Samtidig står det klart, at det er en splittet H+H-bestyrelse, der i
sidste ende stemte for at takke ja til tilbudet fra Nordic Capitals.
Derudover forlyder det fra centralt placerede kilder, at både ATP og LD er
gået i gang med at kontakte andre aktionærer for at stoppe Nordic Capitals
indtog.



25/9 2009 12:22 collersteen 018856



Dagens 2 kapitler i HH-sagaen. Rar læsning er det sørme ikke. Jeg håber sgu at ATP, LD, m.fl. får taget sig sammen og får rettet op på det der sker lige nu.

Iøvrigt må er det da relativt bizart at alle de følsomme dokumenter er blevet "lækket" til berlingske. Folk i og omkring sagen (/plum-fonden) må da snart have fundet ud af hvem det der står bag.

Tænk at man skulle opleve at en advokat som Knud Foldschack er vor side.... ser det ud til.

Harlang fremstår mere og mere som en dybt latterlig klovn.... Udbytte fra en virksomhed i krise... Nu må han godt nok tage sig sammen.
Men selvfølgelig... uden løbende indtægter ville der jo nok også skulle skæres ned på hans honorar. Det må dog være klart at det kun vil være midlertidigt at der ikke er noget udbytte af en eller anden slags, for Nordic Capital går jo også kun ind i det projekt for at tjene penge, så før eller siden skal der falde en form for udbytte - enten i form af direkte udbytte og/eller helt/delvist salg af virksomheden.

http://www.business.dk/article/20090925/borsnyt/709240090/

http://www.business.dk/article/20090925/borsnyt/709240089/



25/9 2009 14:52 collersteen 018859



Og lidt mere... (som udenforstående ser det godt nok ud til at være et speget og meget klamt spil der foregår i HH lige nu)

Lidt fra RB-Børsen

H+H: Ledelse ignorerer købsinteresseret irsk kæmpe
Der er stor interesse om den nødlidende danske porebetonproducent H+H
International. Men det er ikke alle købsinteresserede bejlere, der bliver
behandlet ens.
RB-Børsen erfarer, at den store irske byggegigant CRH har forsøgt komme i
kontakt med H+H-ledelsen, men er blevet afvist. Ifølge RB-Børsens oplysninger
har en repræsentant for CRH igennem de seneste ti dage arbejdet for at komme i
dialog med H+H-bestyrelsen - uden at det har kunnet lade sig gøre.
Henvendelsen fra CRH er ganske enkelt blevet ignoreret. Og den irske
byggegigant, der opererer i 35 forskellige lande og har omkring 93.500 ansatte,
er ikke ene om at være helt ude i kulden.
Også tyske Xella, der ifølge RB-Børsens oplysninger er kommet med et tilbud
på H+H, der er næsten tre gange så godt som Nordic Capitals, er blevet sorteret
fra.
Tilbage står, at Nordic Capital dermed er meget tæt på at overtage magten i
H+H. Nordic Capital forventes at ville tilføre H+H-koncernen 400-500 mio. kr.
kontant, hvilket svarer til en pris på blot 100-120 pr. aktie. Det betyder, at
Nordic Capital kommer til at sidde på 75-80 pct. af selskabet.
Ifølge RB-Børsens oplysninger er det H+H's hovedbankforbindelse Danske Bank,
der insisterer på, at H+H-bestyrelsen indgår aftale med Nordic Capital.



28/9 2009 06:50 collersteen 118926



2 nye artikler her til morgen om spillet i kulisserne om H+H.
Jeg ved ikke om man skal le eller græde som aktionær, for det ser i sandhed absurd ud det der sker. Det er dog mest nærliggende at græde.

http://www.business.dk/article/20090928/industri/709270047/0/

Og så lidt om tyskerne der måske nu (for sent) er ved at opdage at de passede for længe og at toget derfor nu er kørt for dem.
Muligheden for en billig eliminering af en konkurrent er forpasset, og en stærk kapitalfondsstyret genrejsning af konkurrenten ser nu ud til at være udkommet af sagen. Nok ikke optimalt fra tyskernes synspunkt.
http://www.business.dk/article/20090928/okonomi/709270046/0/



28/9 2009 17:50 collersteen 018954



Noget helt andet er så at Plum og chef-nepotist Harlang nok skulle have været skrevet ud af historien for lang tid siden....
Fra RBB:

H+H: Danske Bank og Nordic Capital forlanger fuldmagt af Plum
Spillet om fremtiden for porebetonproducenten H+ H International kører fortsat
på fuldt tryk. RB-Børsen erfarer, at Danske Bank og Nordic Capital nu forsøger
at vride armen om på bestyrelsesmedlemmerne i Plum-fonden, der er den ene af to
A-aktionærer i H+H International, ved at presse fonden til at underskrive en
uigenkaldelig fuldmagt i forhold til, hvordan Plum-fonden vil stemme på en
kommende generalforsamling.
Dermed bliver der lagt maksimal pres på fondens bestyrelsesmedlemmer, der
ikke senere kan fortryde, hvis først fuldmagten til Nordic Capital og Danske
Bank bliver underskrevet.
Nordic Capital går efter at købe sig til magten i H+H ved at skyde 400-500
mio. kr. ind i selskabet. Tyske Xella forsøger også at komme med i kampen, men
RB-Børsen erfarer, at H+H Internationals hovedbankforbindelse Danske Bank
kræver, at Xella indløser hele selskabets gæld på omkring en milliard kroner.
Den situation er nu til overvejelse i den tyske koncerns topledelse.




1/10 2009 17:50 collersteen 019055



SÅ er dagens kapitel på banen:
http://www.business.dk/article/20091001/industri/91001131/

Man kan på sin vis give Karlsson ret, da Plum-Fonden tilsyneladende er hullet som en si. Det vælter jo ud med info derfra, både her på det sidste og ikke mindst for et par mdr. siden da sagen omkring Harlang blev oprullet.

Historien bliver mere og mere grotesk for hver dag der går....

Men der sker nok noget bag kulisserne, for Børsen havde jo nærmest lovet en aftale med Nordic Capital i mandags....



7/10 2009 06:25 collersteen 019182



Efter et par dage uden nye kapitler i HH-sagaen er der lidt nyt igen.

Ikke særlig rar læsning som H+H aktionær.
Jeg troede dog godt nok at man allerede for længst havde sikret sig en break up fee...og en eksklusiv-aftale. Nåh, men man jo tage de positive briller på og tolke det som om at Nordic Capital er ved at mærke ånden i nakken fra evt. konkurrerende bydere. Lidt bekymrende er det dog at Nordic Capital OGSÅ skal have en stor betaling hvis handlen bliver gennemført.....
"Samtidig skal fonden have en usædvanlig høj betaling, hvis handlen bliver gennemført."
Man kan håbe, at det blot er journalisten (/-erne) der ikke kan finde ud af at formulere sig, således at man blot henviser til den røverkurs på omkring 100-120 der hidtil har været snakket om.

Vi får at se. Jeg håber på det bedste men frygter trods alt det værste.
Nu har der som sagt været overraskende stille i sagen i et par dage, så jeg håber at ATP/LD/m.fl. har trukket lidt i nogle tråde i kulisserne og dermed fået banket lidt fornuft (og fairness ) ind i hovedet på Nordic Capital, Danske Bank, m.fl.

http://www.business.dk/article/20091006/nyhedsoversigt/910060438/



7/10 2009 22:03 ric1968 019209



Det er rystende læsning, men vel ikke overraskende. Stor fee ved både break-up og gennemførelse af handlen... Som jeg forstår det, så er den ekstra fee ved gennemførelsen en ekstra fee ud over favørkursen. Citronen bliver godt nok presset nu.
H+H er i meget stor krise. De har forlængst forpasset muligheden for selv at påvirke tingene til aktionærernes fordel. De ville vist hellere strides internt...



8/10 2009 10:07 collersteen 019229



Nordic capital ude..... uden kompensation ser det ud til.
Det bliver til fortegningsemission.

https://newsclient.omxgroup.com/cds/DisclosureAttachmentServlet?messageAttachmentId=278061



7/10 2009 03:37 collersteen 020342



Efter et par dage uden nye kapitler i HH-sagaen er der lidt nyt igen.

Ikke særlig rar læsning som H+H aktionær.
Jeg troede dog godt nok at man allerede for længst havde sikret sig en break up fee...og en eksklusiv-aftale. Nåh, men man jo tage de positive briller på og tolke det som om at Nordic Capital er ved at mærke ånden i nakken fra evt. konkurrerende bydere. Lidt bekymrende er det dog at Nordic Capital OGSÅ skal have en stor betaling hvis handlen bliver gennemført.....
"Samtidig skal fonden have en usædvanlig høj betaling, hvis handlen bliver gennemført."
Man kan håbe, at det blot er journalisten (/-erne) der ikke kan finde ud af at formulere sig, således at man blot henviser til den røverkurs på omkring 100-120 der hidtil har været snakket om.

Vi får at se. Jeg håber på det bedste men frygter trods alt det værste.
Nu har der som sagt været overraskende stille i sagen i et par dage, så jeg håber at ATP/LD/m.fl. har trukket lidt i nogle tråde i kulisserne og dermed fået banket lidt fornuft (og fairness ) ind i hovedet på Nordic Capital, Danske Bank, m.fl.

http://www.business.dk/article/20091006/nyhedsoversigt/910060438/



7/10 2009 09:44 020343



35 millioner for en due dilligence. Skal vi ikke sætte en business op som kun går up på at lave DD og så tage kæmpe breakup fee, når vi byder 1/3-del under fair value.



8/10 2009 09:32 020369



ATP med i redningen af H+H.

http://www.jv.dk/artikel/750619?rss



8/10 2009 10:06 cyber 020372



Er det H+H, der hiver proinvestor op på en 6. plads i aktiespillet? Jeg er kun ca 288, sgu for dårligt - haha



TRÅDOVERSIGT