Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Er der slet ingen, der har set den her ?


20077 Gobe 28/9 2009 11:43
Oversigt

Dramaet tilspidser !

28-09-2009 07:05:01 - RB-Borsen
H+H: Danske Bank truer A-aktionær med konkurs - avis
Kampen om det fremtidige ejerskab af den dybt forgældede og kriseramte
porebetonvirksomhed H+H trækker ud. Det skaber stor irritation i kapitalfonden
Nordic Capital, der presser på for en accept fra storaktionær Kresten Andersen
Bergsøe. Det samme gør Danske Bank, der har ydet store lån til H+H og
angiveligt også til Bergsøe personligt, og derfor nu strammer tommelskruerne
ved at true med at kræve lånene indfriet, hvis ikke Bergsøe indordner sig,
erfarer dagbladet Børsen.
Banken har nemlig brug for A-aktionærernes accept. Trods et lån på 1 mia.
kr. til H+H har banken nemlig ikke pant i ejerfamiliernes aktier. Den
ultimative trussel er derfor at kalde lånene. Sker det, går virksomheden i
betalingsstandsning. Og så er aktionærernes penge tabt.
- Der bliver spillet højt spil nu om virksomheden. Med en fortsat afvisning
af at ville skrive under spiller han (Bergsøe, red.) hasard med virksomhedens
overlevelse og de andre aktionærers penge, siger en kilde tæt på processen.
Derudover presses Bergsøe personligt af Danske Bank, der angiveligt har
været med til at finansiere Kresten Andersen Bergsøes store opkøb af B-aktier i
H+H for lånte penge sidste år. I den forbindelse har banken ifølge dagbladet
Børsens oplysninger bl.a. taget pant i Bergsøes pompøse familieejendom
Farumgård i Farum nord for København.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )



28/9 2009 11:44 Gobe 020078



Og den her ?

28-09-2009 07:12:47 - RB-Borsen
H+H: Attraktiv ved en kurs omkring 200 - ugebrev
H+H International har gennem adskillige år været igang med en solid udvikling i
specielt Østeuropa, men blev fanget på det forkerte ben, da finanskrisen slog
til. Det konstaterer Aktieugebrevet.
- Med en massiv kapitalindsprøjtning (400-500 mio. kr. fra Nordic Capital,
red.) bliver H+H International igen et finansielt solidt selskab, og vi anser
en kurs omkring 200 for at være et attraktivt køb for den langsigtede investor,
vurderer ugebrevet.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )



28/9 2009 11:50 stengård 020080



det er en speget affære ... og rigtigt mange penge der er på spil, jeg synes det er svært at gennemskue hvordan det ender - og det er ikke en aktie jeg tør købe... Men det virker som om DB har fat i den lange ende - iogmed de har kreditten. Men Xella har sikkert deres egen finansieringskilder....

mystisk mystisk



28/9 2009 12:27 020084



Det er da positivt at Kresten Bergsøe i det mindste forsøger at kæmpe aktionærenes sag, mod denne helt igennem forrykte proces som er sekunderet af Danske Bank, for at få en fed luns.



28/9 2009 21:19 HRmunk 020109



Er fuldstændig enig med aktieugebrevet i at en fair værdi af aktierne i H+H efter en aktieudvidelse med et provenu på 400-500 mio til kurs 100-120 er mindst 200. Hvilket sætter det i relief, at Danske Bank så aggressivt arbejder for en løsning, hvor Nordic Capital får 80 % af aktierne til det halve...

Jeg kan sagtens forstå, at Danske Bank får større sikkerhed for sit lån, hvis en mere pengestærk investor kommer ind, men så gældsat er H+H altså heller ikke, selv om det er blevet påstået.

Er der nogen økonomiske bånd mellem det skattely baserede Nordic Capital og Danske Bank? Den her fremgangsmåde forekommer mig uendelig underlig.

Hvis nogen får den tanke, at jeg bare er sur over at miste penge, skal jeg straks sige, at jeg ikke ejer aktier i H+H eller på anden måde har økonomiske interesser i foretagendet. Men synes egentlig at aktien kunne være interessant. Lykkes det Danske Bank/Nordic Capital at komme igennem med sit forehavende synes den nuværende kurs fair.

Bliver der smidt fortegningsret ud til B-aktionærerene for at holde ATP glade er det en bonus. Mislykkes det for DDB/NC, og findes der en anden løsning er der udsigt til en stor bonus.

Går skidtet konkurs er det selvfølgelig ikke så godt...



TRÅDOVERSIGT