Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Arto I og Arto II


20834 stengård 24/10 2009 08:10
Oversigt

Ifølge min datter er "The-real-Arto" kendetegnet ved at man kan skrive næsten hvadsomhelst til hvemsomhelst - og slippe nogenlunde fra det - ihvertfald indtil der kommer en moderator og sletter det skrevne og profilen. Men som hun siger - "vi ved jo godt at en stor del af det der står er løgn.".

Det samme gælder desværre åbenbart ikke "wannabee-Arto" - ingen reaktion på de mest perfide personangreb som er set længe. EI- som er nu er blevet indtaget af nogle af de platte barnagtigheder der sikkert fik Dimitri, AP69, John Law og andre til at forlade "The real Arto" (frivilligt ?). Ap69, dimitri mfl. - der under dække af anonymitet ikke føler nogen skam i livet ved at tilsvine Troldmanden - som udover at være kendt som sit nick - også er kendt og anerkendt i største delen af den danske biotech-medico-medicin-branchen som en yderst kompetent og serøs skribent - der sagligt og faktuelt beskriver op-og-nedture-muligheder-risici.

At beskylde ham for at være bestukket er fuldstændig utroligt og usmageligt...

EI har de facto INGEN moderator-funktion, og deres uhyrligheder får dermed lov at stå uredigeret. Jeg skal ikke kunne klandre Alminde-brødrene for en forretningsmodel hvor man tilsyneladende i mangel på egen udvikling har besluttet at kopiere Arto i en lightudgave - hvert klik tæller jo ligemeget (som jeg engang blev belært om) - men at tillade de angreb på en skribent der tålmodigt har bidraget til EIs relative succes er ubegribeligt.

Især i betragtning af at netop Troldmanden har været fortaler for (hvad EI ganske udemærket ved) for en linie hvor vi IKKE smider med mudder - og at vi på PI ikke aggressivt markedsfører os overfor EI (selvom det nok var nemt)

Det som mange naturligt føler sig kaldet til er at gå i brechen for Troldmanden - men det gælder her som i så mange andre tilfælde med de værste modbydeligheder - De skal ties ihjel... Lad de der hjernelamme idioter skrive deres tåbeligheder uimodsagt. Skriv til EI at I ikke længere ønsker at BIDRAGE til sitet - at I ikke længere vil FORLÆNGE jeres abonnement - at I ikke længere vil LÆSE (klikke) indlæggene - men LAD VÆRE MED at fordre svinene derovre..

de er det ikke værd - deres miserable erstatning for normale relationer, og almindelig civiliseret omgangstone - fordrer kun en ting for at være en succes - nemlig opmærksomhed... lad være at give dem det... Alt hvad der resulterer I er bare mere lort fra Ap&9,Dimitri mfl. side

stengård




24/10 2009 10:56 johnsen 320838



Tilgiv dem; thi det ved ikke hvad de gør!

Når man ikke kan bidrage med aktierelateret stof, prøver de efter bedste formåen, hvad de er bedst til.

Nu vil jeg se ?Krummerne?, der er flere aktietips end på euroinvestor.



24/10 2009 12:13 polopolo 220842



Jeg har med glæde læst indlæg af både Stengård og Troldmanden. Man skal ikke have ret meget omløb i hovedet for at se kvaliteten .MEN at skrive at der ikke er moderator på EI er heldigvis ikke sandt AP som skrev uhyrlighederne blev svaret med 25 irettesættelser af andre debattører.Heldigvis.
Anyway tak for jeres site her !



24/10 2009 18:31 stengård 020849



point taken PoloPolo... :)

problemstillingen er desværre at den slags velmente og veldokumenterede indlæg oftest kun får perfiditeterene til at have endnu mere frit løb.....

Man kan naturligvis håbe at det ikke er resultatet her i tilfældet hædersmanden Troldmanden..

stengård



24/10 2009 12:27 revisoren 1120843



Jeg er også fortaler for at man tier den slags indlæg (og skribenter) ihjel - men det kan jo kun lade sig gøre når alle er med på det (nu håber og tror jeg at Trolmanden blot vil "ryste på hovedet" over sådant et personangreb). Når man har mange skribenter (og læsere) vil der jo altid dukke "små" personer op - og der er jeg af den opfattelse at de skal udelukkes hurtigst muligt. Nu går man jo i Dk meget op i ytringsfrihed - men jeg mener snarere der er tale om at man begår hærværk og forsøger at ødelægge en konstruktiv debat.

PI vil med den succes de indtil nu har haft givet også få flere af den slags problemer i den kommende tid og så håber jeg blot at man skrider ind hurtigt og konsekvent.

Jeg kan f.eks se at i en tråd om BioPorto har alle indlæggene fået en "ned" pil. Der er sikkert tale om en og samme person som har givet samtlige pile - men hvis man læser alle indlæggene i tråden kan man altså ikke give en negativ pile til samtlige indlæg i tråden. Det virker som en barnagtig (og ødelæggende) aktion og jeg forstår ikke hvorfor PI ikke skrider ind inden den slags pjat breder sig.

PI har måske ikke så mange skribenter som EI, men set over en uges tid (jeg har været på rejse i en uge og har derfor kigget tilbage) er der langt flere informative indlæg her end på EI (okay jeg har ikke læst alle EI indlæggene, men blot scrollet dem - så hvis der er noget guf så venligst sig til.

Det er naturligvis sjældent at en skribent kan komme noget revolutionerende nyt (det gælder både her og på EI). Dog kan skribenter med forskellige evner og viden bidrage med at sammenfatte information i læseværdige indlæg og dermed berige andre med viden som andre ellers ikke kunne finde eller måske blot ikke har tid til at finde. Jeg synes f.eks Drue's BioPorto FAQ er helt igennem genial - og den slags tråde kan jo virkelig hjælpe andre.

Jeg vil slutte med et godt (men sikkert ikke ukendt) råd til alle: Hvis i har frustrationer, så få aflad på golfbanen ikke på PI (eller den alternative) - rådet bør dog kun følges hvis der er tale om ikke-golfrelaterede frustrationer.



25/10 2009 00:07 fillandkill 620854



Jeg kan så desværre ikke spille golf, men jeg er begyndt til dværgkastning.

Jeg tror det var Gobe jeg spurgte hvem den berygtede Boritz var, da han blev nævnt i mange sammenhænge med Genmab, jeg har været på PI i snart 6 måneder tror jeg, og har ikke haft held til at finde ud af hvem vedkommende var.

Så, med chance for at lyde dum, hvis nu det var en berygtet analytiker etc.
spurgte jeg så Gobe, med det resultat at han først ikke troede mig.

Fandt så ud af at Boritz var kendt fra Arto, og netop derfor vidste jeg ikke hvem han var. Da jeg startede med at investere, ledte jeg efter et interessant forum og fandt PI, og ledte ikke videre.
Jeg har aldrig en eneste gang haft Arto åbnet i min browser, og jeg kunne da ikke være mere ligeglad.

jeg vil måske godt opfordre til at vi ikke bruger synonymer fremadrettet, så forkerte ikke finder os:) og nye ved hvem vi snakker om.

Endvidere havde jeg en efterlysning hos Akademikeren, hvor jeg bad om streamede livekurser fra vores portefølje, i chatten.
Og at det ville kunne få mig til at købe realtid, selvom jeg allerede har det hos NN.

Jeg har egentligt lige ombestemt mig, jeg køber 12 måneder i kommende uge, simpelthen fordi det er et rart sted at være, og en billig måde at vise taknemmelighed for al den hjælp man får. Kan man være andet bekendt?
Tak til jer alle, og god søndag.



26/10 2009 19:10 troldmanden 820910



Hey

Vil lige benytte lejligheden for at takke alle for den store opbakning både her, på EI, mail bakke samt tlf. Så et stort tak fra Jyden!

Endnu engang en bekræftelse af det er et mindre antal skribenter der helt og aldeles glemmer det er samme spille regler der gælder på et debatforum som i det virkelige liv. Hvis man insistere på noget kriminelt og slynger om sig med beskyldninger så må og skal man bakke det op med beviser. Ellers er det blot bagvaskelse. Men sådan er der desværre enkelte personer der udnytter muligheden for anonymitet mest muligt. Heldigvis vil vi aldrig lade det komme så vidt her på ProInvestor. Her skal sabotører ikke have lov til at ødelægge det for det store flertal. Det er helt i orden af være kritisk og endda meget kritisk. Men det skal være sagligt

Det kunne være fedt hvis Revisorens forslag vitterligt kunne lade sig gøre så vi kollektivt ignorere bestemte personers indlæg på EI således de får lov at stå ubesvaret. Herunder også bare det at nævne dem med navn her på PI. (brugernavn) Det de fleste er ude på er blot at provokere. Desværre så falder jeg enkelte gange i hvor jeg bare føler mig nødsaget til at svare på disse person angreb. Velvidende at jeg bagefter fortryder jeg blot har båret endnu mere brænde til deres "provo bål". Jeg skal forsøge at mande mig mere op og øve ti tabellen lidt oftere

Vh
T.



26/10 2009 20:47 Hegu 820916



Jeg syntes i denne sammenhæng også, at vi her på PI skal gribe lidt i egen barm og stoppe den konsekvente brug af f.eks ordet "Arto" i relation til EI. Det er ok engang imellem i chatten med en påhængt smiley, men ellers ikke.

Desuden syntes jeg ikke, at vi her på PI i debatindlæg skal kommentere konkrete skribenters indlæg og opførsel på EI. Har man lyster i denne retning, så skal det ske direkte på EI eller i chatten.

Herudover tror jeg, at det er vigtigt at fortidens trakasserier på andre sites efter bedste evne forsøges fortrængt/glemt af hensyn til PI´s smukke nutid og fremtid. Her skal være plads til alle som opfører sig ordentligt, uanset at de eventuelt tidligere har slået nogle skæverter i relation til deres medskribenter.

Med venlig hilsen

Hegu



26/10 2009 20:59 stengård 020917



ja ja ja.... skal nok rette ind Onkel Hegu... i et vist omfang ihvertfald :)



26/10 2009 22:45 troldmanden 020933



well spoken



27/10 2009 01:22 malurt 120946



Jeg er helt på linie med Hegu. Nu, må I sgu tage jer sammen. Man kommer ikke foran ved at trampe i storebrors fodspor og sidde her og diskuterer hvad der bliver diskuteret på storebrors site. Det bør vel være omvendt, hvis I mener det alvorligt?

Og hvis I vil tages alvorligt må I hurtigst mulig få udvidet horisonten, så der også bliver diskuteret andet end de få ludomane aktier, der nu tager hitlisten her på sitet.

Nordea, Danske Bank, Novo, Danisco m.fl. er altså det folk hovedsageligt investerer i - på trods af debatternes emner. De aktier fortjener noget plads.

Der er såvidt jeg kan se meget dygtige folk, her på sitet der kan skrive nogle fristile om de emner og have andre markante synspunkter; både TA - og FA mæssigt - ClausHjort er f.eks. en guldgrube. Jeg kommer til at tænker på, at det ikke mindst var skribenten CH, der bragte Euroinvestor til storhed og ære.

Køb dog eller sørg for lidt alsidighed i debatten.



27/10 2009 01:43 globetrasker 020948



Det kan jeg tilslutte mig!

Jeg opfatter jer som en seriøs alternativ kanal. Dog må jeg sige, at der er langt imellem interessante tråde, da ludomane aktier, som malurt udtrykker det, ikke har min interesse.




27/10 2009 06:30 Kim 020952



Malurt & Globetrasker

I har til dels ret i at PI ( endnu ) er lidt ensporet i sit udbud af debatemner, men I kan jo selv være med til at udvide aktie-emnerne ved selv at benytte boardet til at omtale ANDRE aktier, dét er jeg sikker på vil falde i god jord

Husk på at hvis man ikke lige er til "Sundhed", så er der en fravalgsknap øverst på boardet, og den er nem at klikke på, og så slipper man jo for det uinteressante hver og især

Man må ikke kun kritiserer det der er, man er meget velkommen til SELV at yde noget til en bredere debat

mvh Kim



28/10 2009 00:11 troldmanden 221008



Hej Malurt og globetrasker

Intet vil være bedre end hvis der kom gang i flere seriøse tung analytiske debatter om andre aktier end the usually suspect aktier. Men som der allerede har været nævnt af andre så kræver de dybe analyser rigtig meget research og dermed meget tid. Og så er det jo helt naturligt at man bruger den tid på de aktier/brancher som man interessere sig for og/eller har ekspertise i.

Så skal vi (og det både skal og vil vi) brede os ud på endnu flere aktier så skal vi have flere nye bruger ind som interessere sig for andre aktier end de allerede debaterede. Og det er hønen og ægget om igen. Der kommer ingen nye tunge analyser før nye vidende skribenter kommer til. Og de nye skribenter holder sig måske tilbage fordi der ikke debateres de aktier som de interessere sig for. Men nogen skal jo åbne ballet. Og du skal da være mere end velkommen til at byde os op til dans

Spøg til side så bliver der også langsom debatteret flere og flere selskaber på PI end i forhold til marts/april mdr. Og vi kan da ogfså se en lang række af de rigtig tunge folk fra EI har oprettet en profil her på PI. Men nogle af dem holder sig for nuværende stadig på sidelinjen. Det håber vi selvfølgelig en dag vil ændre sig således de kan berige os alle sammen med deres tilsammen utrolig brede viden.

Vh
T.



27/10 2009 07:12 stengård 020955



nu vil jeg for en sjælden gang skyld hive et enkelt bibelcitat frem... "ser du splinten i din broders øje - men ikke pælen i dit eget". Malurt - gamle gode medskribent og åndsfælle i kampen mod uhyrlige påstande omkring Danionics, Capinordic, Bioscan med flere tråde - måske skulle du spørge dig selv - med en mere positiv tilgangsvinkel "Hvordan kan JEG bidrage til at udvikle det her alternativ ?"

Man kan så selvfølgelig klandre skribenterne for at hyppe deres egen kartofler - man kunne også - og det ville unægteligt være mere i din ånd - SELV SKRIVE INDLÆG - hvad enten det ville være om Vestas, Migatronics eller regnskabsanalyse af ???

Personligt har jeg det sådan - og det synes jeg iøvrigt PI er en fremragende eksponent for - at vi hver især skriver om de aktier vi VED noget om - det giver så (ihvertfald her i starten) et lidt mere begrænset antal indlæg - MEN inden for de sidste par dage (weekenden ligger altid noget underdrejet) er der aktivitet i tråde om Google, Danske, Genmab, Atlantic, Microsoft, Topsil, First Farms, Genta, Bioporto (lidt mange ganske vist) Greentech (vel naturligt med en finansieringsaftale) DNO, godkendelsesprocedurer for Biotek - og makroøkonomiske artikler om olie, svenske kroner u.s.w. Det er faktisk IKKE ret meget i forhold til en normal dag - men i alle de tråde er der noget så sjældent som kvalitet - fordi de er skrevet af fok der ved hvad de skriver om.

De sidste par dage har (ihvertfald mentalt hos nogle af os) været præget at det sjældent set perfide angreb på Troldmanden som EI ganske uredigeret (på trods af hans stædige og stadige bidrag til EI både før som nu) lader passere - og derfor er der nok røget en finke af panden - men det er nu en gang vilkårene når man har et personligt engagement i de de skribenter der skal igennem mudderkastningskonkurrencen - og derfor er tonen nok lidt skarpere herovre end den plejer.

Danmarks hurtigste informationsformidling har du i PI's chat - og Danmarks bedste dybdegående artikler (om indrømmet for få) selskaber har du i debatten - det ville da være glædeligt hvis du og Globetraskeren der er ude i det samme ærinde - ISTEDET for, iøvrigt gerne kritisk, ville bidrage aktivt om selskaberne (egne som andres) - Der er vist kke nogen herinde der har fået kritik for at bringe nye selskaber ind i debatten (se bare på tråden om First Farms eller Atlantic)



27/10 2009 07:32 CareTaker 020958



Malurt, nu er det nu engang fordi at det er de aktier vi diskuterer. Der er ikke nogen her, der forbyder andre at komme her og diskutere Nordea, Danske Bank, Novo, Danisco m.fl.

Lad os få en bred debat, så kunne det være at dem du nævner kan komme på hitlisten. Så nogenlunde enig.

Vh



27/10 2009 07:54 320960



Jeg så også gerne en bredere debat, det har aldrig været intentionen at PI skulle være et site for ludomani aktier, og jeg havde da aldrig forestillet mig at jeg som skribent skulle ryge i den kategori.

Vi har mange af de bedste skribenter herovre og jeg synes det er svært at bebrejde dem at de skriver om de aktier der interesserer dem.

Jeg har nu hverken Bio, Ges eller nogle af de andre...kun Genmab. Som jo nu er c20 indeksets største lodseddel.

Jeg har ikke lyst til at blande PI ind i en fejde med EI, og det har vi fra PI´s officielle hold da heller aldrig gjort.

At være på EI og PI er to vidt forskellige brugeroplevelser og vi henvender os ret beset til to forskellige segmenter indenfor samme målgruppe.

Jeg er glad for at vi ikke har den debattone som der er på EI og det er det præcis det vi søgte at opnå med PI.









27/10 2009 08:18 CareTaker 020964



Og det har i også opnået, Tak for det. Så skal debatten nok blive bredere med tiden.

Vh






TRÅDOVERSIGT