Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Oversigt

Efter at have fulgt med i chatten i et stykke tid og læst rigtigt meget om Genmab, tænkte jeg det var ved at være tid at snakken kom til også at handle om andre spændende aktier.

I det lange løb så tjener de fleste aktie ejere primært penge på at eje aktier som stiger i værdi. Derfor må det også være interessant at finde frem til nogle af de aktier som er i optrend og har været det igennem længere tid.

Til det formål lavede jeg en søgning på tværs af SP500 aktierne for at finde frem til de aktier, som havde en lineær regressionslinie med en positiv hældning. Søgning blev foretaget sådan at det var en betingelse at den linære regressionslinie skulle være positiv for henholdsvis 20, 30, 60, 90, 120, 180 og 360 dage. Derigennem får jeg en liste af aktier som har været i en varig optrend igennem det seneste år.

Resultatet af søgningen ser i det nedenstående grafik. Tallene under de enkelte dage er lige med den gennemsnitlige stigning pr. dag i den analyserede periode.

Ideen med listen er derefter at man kan tage udgangspunkt i den for at finde aktier, som er interessant at investere i efter en dybere analyse.

Håber at det kan give inspiration til en nærmere PI diskussion af nogle af de aktier som er på listen.

Backtest, Bavarian, Lineær, Metastock, Nordic, OMXC20, Regressionslinie, Software, SP500, stockscreen, TA




11/11 2009 18:21 stengård 021696



rigtig spændende indlæg Porter - enkelt af dem har vi diskuteret lidt - f.eks. Apple (men det skyldes nok en del brugeres mac-hængighed) men det ville da være godt hvis vi kunne få udvidet aktiedebatterne

stengård



11/11 2009 19:29 akademikeren 121700



Hej Porter, Tilslutter mig 110% ønsket om at få flere aktier diskuteret i bunden ligesom Genmab.

Jeg ville ønske jeg havde mere tid, for der er mange rigtigt spændende aktier derude og deroppe i listen. Bare for at nævne en. RadioShack, som stiger på at de vil sælge Iphones. Og så er CircuitCity gået konkurs for et år siden så der er et rigtigt spændende play på den.

Så lad os tage handsken op....jeg er frisk....



11/11 2009 21:37 Hegu 021706



Hej Porter,

Tak for et godt indlæg og en god opfordring. Verden er meget større en de fleste tror.

Jeg har selv aktier i Google og savner da også debat om denne aktie på danske sites.



Med venlig hilsen

Hegu



11/11 2009 21:59 renek 121708



Dig kan jeg godt lide porter :) Super indlæg med praktisk tilgang!

Jeg har smidt dem alle ind i mit program og kan se alle har en stokastisk på over 60 - så vi mangler at nogle af dem ryger tilbage til et oversolgt niveau for at kunne samles op.

Hvis man vil undersøge fundamentale forhold kan man putte aktierne ind i Finviz og få gode FA-data.



11/11 2009 22:03 Mr. Buffet 021710



Hej Porter
Godt indlæg. Er selv massivt i GEN. Ikke det mest opmuntrende for tiden - kunne godt bruge nogle nye darlingsSå lad os endelig få en kvalificeret debat om nogle af de aktier, der er i optrend.



12/11 2009 02:27 troldmanden 021720



Hej Porter

Tak for dit indspark

Det vil helt sikkert være rigtig godt hvis vi kan få gang i flere gode seriøse debatter om andre aktier end dem der pt primært bliver debatteret på ProInvestor. Desværre så er der ikke rigtig nogen af disse aktier jeg ved noget om. Så det bliver nok ikke mig du kommer til at krydse klinge med. Men det må endelig ikke holde dig tilbage. Der er flere og flere der læser med herinde og der dukker også løbende nye skribenter op. Så er slet ikke i tvivl om at ProInvestors horisont vil blive kraftig udvidet i den kommende tid.

Vh
T.



12/11 2009 09:05 Hya 421725



Godt initiativ.

men det er vanskeligt at ændre verden.

Jeg har gennem nogen mdr ihærdigt forsøgt at henlede folks tanker på value aktier - der både udfra TA og FA bundede ud, og blev rigtig gode køb med lang horisont 2-3 år eller mere.

aktier hvor man kan købe en mindre portion, og sove roligt om natten, hvor ens portefølje blir spredt over lande og brancher, og dermed risiko
og hvor man ikke behøver at trade i aktien i en uendelighed - men blot kan lade det hele passe sig selv, og lade konjukturene gøre arbejdet med at få kurserne tilbage til deres normale niveauer.

f eks Biop.ch fra 4 d kr, BO fra 53 dkr , KOA.ol fra 3.88 nkr, Micr.st fra 11.90 s.kr, TTM fra 12.20$

men jeg synes det er lidt håbløst - fordi al energi på mange boards koncentreres omkring få aktier, hvor folk lægger alle følelser i grave uendelige oplysninger frem - som kan modbevise den kursudvikling der foregår når "markedet taler"

Det er som om at aktiehandel bliver mere og mere modepræget, hvor alle ejer og intereserer sig for de samme få aktier, og sidder og bekræfter hinandens teorier og drømme mål

fremfor at skue bredt ud over alle muligheder og hjælpe hinanden til at få plukket de bedste køb, mens de endnu ligger i bundformationerne hvor potientialet er enormt langsigtet.

Min erfaring er altså at der hvor man får det højeste afkast - er netop der hvor man kan plukke f eks KOA til 3.88 og så bare vente til den topper ud engang om 2-3 år eller mere.
Og når det så samtidig er der hvor man egentlig skal lave mindst arbejde for at finde og købe aktien - ja så passer den investeringsstil mig godt.

så jeg vil da glæde mig hvis der fremover kommer flere oplæg herinde, der kan hjælpe os til at identificere den form for gode aktiekøb.

Hya




12/11 2009 10:11 stengård 021735



aaaarhhh Hya - at kalde KOA for en value investering er vist det man må kalde lovlig kreativt - selskabet var konkurstruet indtil den nylige emission...

Og så har Hegu jo minsandten også lavet en tråd om KOA - så helt uden interesse på sitet er den ikke



12/11 2009 11:52 Hya 021742



stengård - mht KOA kom min anbefaling netop mens kursen fald pga emmisionen - da den var garanteret at kunne blive gennemført.

Hvor man kunne være heldig at komme ind på en kurs under 4, så konkurstruslerne var vist mest for at forvire markedet så man ku' købe billige aktier.

og netop det at emmisionen var garanteret, samt at det gav tilpas mange midler i kassen til at klare resten af finanskrisens low flow i produktionen, samtidig med at der er skåret ind til benet, giver jo alle muligheder for at pengene triller lige på bundlinjen når efterspørgslen stiger igen.

og hvis du går tilbage min gamle blog på PI og i chatten herinde - vil du se at jeg skrev om aktien allerede fra sidst i sep - så at HEGU nu også synes det er en god ide - glæder mig da, men han fik altså ikke øje på den først!

Kh Hya





15/11 2009 18:01 Hegu 022003



Hya......Netop din validering er bla. også årsagen til at jeg nu smider lidt info omkring KOA. Lidt i samme stil som fcras, som ofte leverere brugbart stof fra Norge, når diverse aktier bliver diskuteret på forskellige boards. Som du måske ved, så har jeg i årevis fulgt norske aktier meget tæt - herunder også KOA. I denne sammenhæng beflikker jeg mig ikke specielt med timing af køb på den korte bane, men stort set altid på mellemlang og langt sigt. I min vurdering af køb, salg og øgning indgår dine indlæg i høj grad i beslutningsprocessen.

Jeg har for øjeblikket 5 store og 3 frimærker af norske aktier i porteføljerne. De 5 store er QEC, KOA, Seadril, NEC, Statoil. Frimærkerne er Sevan, Kitron, Marine Harvest.

Årsagen til at jeg i en periode ikke har været så aktiv med at skrive indlæg om ovenstående, er bla. det faktum, at det norske debatforum på .com med mulighed for aktiemarkering endnu ikke er kommet op at køre. Alle de gamle indlæg er væk og de få nye har stort set ingen læsere.

Med venlig hilsen

Hegu







12/11 2009 06:30 turin 021722



Interessant indspark, porter.

Hvad der umiddelbart overrasker mig, er alle de store it-virksomheder der har klaret sig godt - og at M$ ikke er med på den liste.

- turin



12/11 2009 09:58 collersteen 121729



Det er en spændende tilgang Porter.
Og det er faktisk også en ganske diversificeret liste der er kommet frem. Måske en overvægt af IT/Tech og forbrug på bekostning af noget industri, men ellers er der det hele. Mining, finans, cyklisk og non-cyklisk forbrugsvarer, healthcare, etc.

Der er i øvrigt en enkelt "fejl", som lige gav mig et lille hjertestop. Washington Mutual er gået ned sidste år, så den kan det ikke være. Men udfra selve tickeren og kursen passer det på Waste Management.

Nu skal vi så bare have overtalt rkhanen til at backteste strategien :)
(køb, når alle LN op til LN360 er positiv...)

Og så skal jeg høre om du har mulighed for/lyst til at lave samme test på danske aktier, der jo unægteligt ligger lidt mere lige for for de FA'ere der er på sitet. Så snart man øger sit "aktieverdensbillede" udover DK's grænser er der jo så uendeligt mange aktier, så man ved knapt nok, hvor man skal starte, medmindre man eksempelvis har en interesse i en særlig branche.
Din løsning foroven kunne være et godt sted at starte.

Så thumbs up !



12/11 2009 11:31 renek 021740



Jeg studsede også over Whasington Mutual så den er ikke med i min liste. Jeg kan desværre ikke umiddelbart teste liniære regessioner, men hvis I har andre ideer til hvad der definerer en optrend så backtester jeg meget gerne. Alternativt kan det være noget med at trenden skal bekræftes via SP500 indekset.



12/11 2009 12:04 renek 321743



Her har jeg f.eks lavet en simpel (men meningsløs) backtest fra perioden 2002 frem til i dag. Betingelsen er at SP500 skal krydse over EMA(60) så går man ind i hver enkelt aktie som er i listen. Stop loss 3% og 10% trailing stop. Betingelsen er blot et eksempel og giver ingen mening i sig selv og det er slet ikke noget jeg ville trade. Det er blot for at illustrere mulighederne for backtest

Backtest, Bavarian, Lineær, Metastock, Nordic, OMXC20, Regressionslinie, Software, SP500, stockscreen, TA




12/11 2009 21:48 Porter 721794



Hej Collersteen

Jeg har lavet en tilsvarende søgning på de danske aktier og er kommet frem til nedenstående liste.

Det krævede dog at jeg så bort fra kravet positiv hældning på 180 og 360 dage. Hvis disse 2 kriterier var blevet medtaget også var det kun G4S og Nordea som kom frem. Der er ikke lagt noget filter på i forhold til volume / omsætning på den enkelte aktier. Men flere af aktier er forholdsvis små, hvorfor man lige bør skele til den gennemsnitlige volume inden man begynder at konkludere for kraftigt.

Derudover har jeg vedhæftet en ?TA rapport?, som kort fortalt viser hvor lang tid det er siden en række gængse TA indikatorer har givet enten købs eller salgssignal. Her skal du være opmærksom på at 0 er lige med i dag.

Ellers er indholdet i rapporten flg.
Sen.Kurs: Aktiens lukkekurs
DATO: Dato for seneste kurs
VOLUME: Omsat mængde
Lin.R.Sl: Den Lineære regressionslinies hældning beregnet udfra 5dage.
%Ændring: Aktiens % ændring i dag
GAP dag: Antal dage siden sidste "gap dag". Positivt tal = GAP opad. Negativt tal = Gap nedad.
MACD SIG: Antal dage siden sidste MACD signal udfra 9 dage og simpelt gennemsnit. Positivt tal = Køb. Negativt tal = Salg.
StochOsc.: Antal dage siden sidste Stoch Oscilator signal. Beregnet udfra (5,3). Positivt tal = købs. Negativt tal = salg.
CR 20>50: Antal dage siden sidste kryds mellem MA20 og MA50. Positivt tal = Køb. Negativt tal = salg.
CR CL>20: Antal dage siden sidste kryds mellem Lukkekurs og MA20. Positivt tal = kurs øverst. Negativt tal = kurs nederst.
CL > SAR: Antal dage siden sidste SAR signal. Positivt tal = køb. Negativt tal = Salg. Beregnet udfra (0.02 og 0.2).

PS: Hvis du/i finder noget som ligner fejl i rapporterne eller symbolerne så hører jeg meget gerne. Kan jo konstatere at mine aktielister for de amerikanske aktier trængte til grundigt service eftersyn.

Backtest, Bavarian, Lineær, Metastock, Nordic, OMXC20, Regressionslinie, Software, SP500, stockscreen, TA

Backtest, Bavarian, Lineær, Metastock, Nordic, OMXC20, Regressionslinie, Software, SP500, stockscreen, TA




17/11 2009 10:35 collersteen 022092



Hej Porter.
Sorry jeg først vender tilbage nu.
Mange tak for testen på de danske aktier.
Det er noget rigtig spændende arbejde du har gang i.
Jeg må give dig ret i at de fleste aktier på din "danske liste" er ret bizarre og så illikvide og "mærkelige" som dem skal man som udgangspunkt ikke røre. Jeg sidder lidt og funderer over hvorfor der er så stor forskel på din danske og din SP500 undersøgelse. Men det må vel være noget med dels størrelsen af populationerne (der er vel 20gange så mange børsnoterede aktier i usa som i DK), dels noget med at det danske marked har været et af de markeder hvor der bare er blevet solgt (udlændingene der trak sig ud) for at holde positioner på de større og mere likvide aktier/markeder.... og hvor der ikke har været nogle safe havens i form af store stabile blue chips.
Vil jeg tro?
Nogle der har andre overvejelser?



14/11 2009 16:38 Porter 821950



Collersteen henledte i ovenstående indlæg min opmærksom på det relevante i at backteste investerings strategien. Det har jeg så prøvet at gøre og OMXC20 selskaberne har dannet modelportefølje. Analysen er blevet foretaget ved at købssignaler udløses når den lineære regressionslinie får en positiv hældning og salgssignalet kommer så når den går i minus. Jeg har ladet PC'en grave sig igennem de 360 dages varianter, for at se om der er nogle som er bedre end andre. Det har således været en forudsætning at man kun benytter en periode længde på sin lineære regressions linie Det andet bliver alt for avanceret. Der er udelukkende blevet testet vha. lange positioner - altså ikke noget short salg i nedadgående markeder. Jeg er lidt gammeldags på den front.

Datagrundlaget har været kurser fra perioden omkring 1985-2009 hvis selskaberne har eksisteret sålænge. Enkelte selskaber har kun kursdata for ganske få år f.eks. Trygvestas.

Efter at have gennemført analysen først for samtlige C20 selskaber som helhed blev der fundet en "kompromi" længde som gav den optimale profit for alle selskaber. Resultat viste dog at ikke alle selskaber er ens, snarere tværtimod.

Det første der faldt i øjnene var at det gør en kæmpe forskel hvorvidt AP Møller indgår i modelporteføljen eller ej. Analysen for C20 er derfor blevet kørt både med og uden AP møller i porteføljen. Observationen omkring AP Møller gjorde at jeg fandt det relevant at kører en "selskabsoptimering" for hvert enkelt selskab.

Resultatet heraf blev at hvert eneste selskab faktisk har sin helt egen kursrytme, som det betaler sig at tage hensyn til når man vælger længden af sin lineære regressionslinie. Min umiddelbare observation er at jo mere volatil et selskab er desto kortere perioder bør man anvende til beregning af den lineære regressionslinie. Men der kan være mange andre faktorer i spil, såsom påvirkning af sektor trends, bull / bear markeder samt selskabs specifikke ting.

Jeg har uploadet resultaterne som pdf til google docs, hvor i kan tage et kig på dem hvis det har interesse. De kan tilgås på flg. url.:

https://docs.google.com/leaf?id=0Bzwp0zT-aBorMjcwMzc5..

Hvad kan man bruge det til? Ja i første omgang kan man ihvertfald konstatere at den lineære regressionslinie isoleret set er brugbar. Resultaterne viser at den giver positive resultater for langt hovedparten af selskaberne og periode længderne. Men man kan vel også bruge det til dels at vælge selskaber udfra en personlige investor psyke. Hvis man f.eks. følger markedet dagligt og er hurtig på handelstasterne, så kan man vælge nogle af de korte længder på den lineære regressionslinie. Mens man omvendt kan vælge at fokusere på nogle af de mere jævnt stigende aktier, hvis man mere investere udfra en langsigtet synsvinkel. Det er således både det enkelte selskabs kursrytme og den personlige investor psyke som skal være med til at vælge længden af den lineære regressionslinie. Det afgørende er her at den lineære regressionslinie har en positiv hældning når man ejer aktien.



15/11 2009 16:08 renek 021991



POrter. Hvis jeg kunne give flere pile jeg gøre det. Jeg håber vi kommer til at høre mere fra dig samt at forum forstår det store arbejde der ligge bag sådanne analyser.

Jeg har kigget dit materiale igennem og har nogle reflektioner og tanker til det, men pt. ligger jeg underdrejet med influenza, så jeg følger op på det en anden dag (jeg skal nok huske det).

Indtil da: kan du ikke løfte sløret for hvilket program du anvender samt hvor du får data fra?



15/11 2009 16:22 Porter 121993



Jeg bruger Metastock som du kan læse om på www.equis.com. Det kan umiddelbart virke dyrt, men når man først har fået det, så spørger man sig selv om hvorfor man ikke købte noget før. Data henter jeg fra YAHOO i en gratis version - men desværre ofte med fejl, mangler og symbol ændringer. Derfor har jeg også tegnet et abonnemnt på EOD data til Metastock leveret af Reuters. Det koster $240 for de europæiske data pr. år. Igen det er selvfølgelig penge, men omvendt så er de der hver aften og man har aldrig tvilven om de nu er rigtige eller ej.



15/11 2009 16:35 renek 021994



Jeg brugte Metastock i nogle af tidligere udgaver, men gik væk fra den efter Saxo traderen kom til, da den har nogle bedre graffunktioner. Den må være blevet lavet en del om for jeg kunne slet ikke genkende den på dine screens. Mit problem er at få danske data (pålidelige) og der er Reuters datalink eller esignals de eneste muligeder hvis man skal have en platform der kan backteste. Jeg synes absolut ikke der er dyrt og som du selv skriver så har Yahoo alt for mange fejl og mangler så pengene er godt sparet på ens tabte tid i sidst eende. Det kunne være jeg skulle tage en trial på metastock og se hvad der er sket siden sidst.



15/11 2009 16:51 Porter 021996



Jeg værdsætter selv min personlige tid højt og vil hellere bruge den på en at læse en Ta artikel, løbe en tur eller hvad man nu laver i sin fritid fremfor at side og bokse med små tekniske detaljer / begrænsninger. Jeg synes at Metastock gør tingene utroligt simpelt, så man går fra at fokusere på tekniske detaljer til at kunne tænke på andre "niveauer". Samtidig har jeg et fuldtidsjob der også let kræver 8-10 timer dagligt, hvorfor det simpelthen er et must at have et ordentligt værktøj hvis man skal være nogenlunde opdateret.

Kan se at Metastock er kommet i en ny version 11, som også indeholder en FA analyzer. Kører selv version 10, som ikke har det indbygget. Der er dog lidt browser funktionalitet som kan slå op Reuters firmasider udfra EOD symbolet.



15/11 2009 17:54 Porter 122002



rkhanen: Jeg har uploadet de komplette test resultater for Bavarian Nordic aktien til google docs. Håber det kan være med til give et indtryk hvad Metastock kan.

Du finder resultaterne på flg. url.
http://docs.google.com/leaf?id=0Bzwp0zT-aBorMWUwNTRhY..



17/11 2009 11:27 renek 022095



Takker mange gange!

Skal nok huske at vende tilbage men ligger fortsat brak...



TRÅDOVERSIGT