En paneldiskussion om danske bankers ener til at håndtere krisen - både den nuværende og de muligvis kommende...
resultatet af krisen mærker vi alle - lukkede banker og en del i koma - og svært ved at låne - men hvorfor opstod problemerne.
de tre paneldeltagere er fra hhv finansiel stabilitet (EBH-Bank) Jørgen Astrup Hansen (JAH) og Ringkøbing Landbobank Bent Naur (BN) og en lektor fra handelshøjskolen Johanne Raaballe (JR)
BN - bankerne væltede af finanskrisen - men der var banker der ville være væltet alligevel - så der er grund til selvransagelse.
JR - fællestræk - uhæmmet udlånsvækst (2-3 gange så meget som sammenlignenlige lande) ansvaret ligger hos bankernes bestyrelse og direktion - foranlediget af stemmeretbegrænsninger. Det store indlånsunderskud gav store udfordringer
JAH hovedårsagen til problemerne opstår ved fjernelse af kapitaldækningskrav i 2005 - så bankerne kørte fuld fart uden bremser.
P1 - speak : hver 5'te danske børsnoterede bank er krakket - og man formoder at der kommer flere til...
BN Nogle pengeinstitutter har tabt 30-40% af deres udlån - det kan ikke relateres til finanskrisen alene - men skyldes dårlig ledelse og manglende bankkundskab. Vi har set nogle katastrofer (men det lyder ikke på deltageren som om det er slut endnu)
JAH - underligt at der er den flokmentalitet hos bankdirektørerne - muligvis p.g.a. af iltmangel fordi miljøet er for lukket Når det går godt i DK taler man ikke fusioner - så vil man være sig selv - det er kun år det går skidt
JR - meget lukket sektor - man har manglet aktive aktionærer. Underligt at man låner 30-40% flere penge ud og hentet indlån på det meget korte udenlandske marked - hvilket giver stor følsomhed
JR - p.g.a. den danske stats garanti kan danske banker p.t. låne på samme vilkår som staten.
JAH - kunderne har valgt deres bank - og det bør være omvendt. Alle havde etableret likviditetspositioner der ikke var holdbare - ikke kun de banker med dårlig kreditvurdering - men også større "sunde" banker.... Vi ser hver 7'ende år en vekselvirkning mellem kredit og salgsfolk. Der kommer flere konkurser....
BN - de fornuftige klarer sig - for ikke alle banker har været uforsigtige.
Kim Bechmann (forsker) Danske banker drives af både erhvervsdrivende fonder (sparekasser m.v.) og af banker med aktionærbegrænsninger - hvilket vil gøre det svært fremover at tiltrække kapital med mindre de regler ændres. De pengeinstitutter med stemmebegrænsninger tabte flere penge og havde større afskrivninger end de der IKKE har stemmebegrænsninger
BN - mener ikke at det er en systemfejl - han mener ikke at det er betydende at der er stemmeretsbegrænsninger
JR lad os dele bankerne op i to grupper... egenkapitalforrentning på banker uden større aktionærer - 10% , med en større aktionær omkring 0%. De samme gælder for aktiekursudviklingen. 1/3 af bankerne har IKKE en stor aktionær - fordi man ikke får indflydelse.
BN/JR er temmeligt uenige om hvorvidt det er et problem -
JAH kan ikke bidrage til den statistiske - Corporate Governance reglerne overtrædes suverænt mest i pengeinstitutterne som branche
BN - reglerne er til for at forhindre pengeinstitutter af andre. stemmeretsbegrænsningerne er med til at hindre at "bad boys" overtager bankerne
JAH - EBH bank - fejlen ligger i lovgivning - når man kontrollerer sig selv. dirketionen bestemte det hele og bestyrelsen havde ingen indflydelse. De meget lukkede ledelsesrum er et problem - hvor der ikke bliver foretaget de nødvendige korrektioner
JR - BN er bange for overtagelse - veldrevne banker er dyre. Lov om Finansiel virksomhed kræver godkendelse af enhver aktionær på mere end 10%, så stemmeretsbegrænsningerne er unødvendige. Man skla fjerne begrænsningerne for at kunne tiltrække aktive dygtige bestyrelser.
JAH - islændingene kunne ikke have overtrådt de danske regler - så man kan ikke bruge dem som skræmmebillede.
Solveig Bjørnestad (SB): 16 er overtaget - 8 er i koma - og der kommer flere til
BN - Bank Trelleborg er bedre end Finansiel stabilitet. det er meget værre med EBH.
SB - aktionærer der ingen indflydelse har haft taber alt
BN - Det går altså også galt i de banker der ikke har stemmeretsbegrænsning - bare se Royal Bank of Scotland
JR - alle de banker der er faldet har INGEN større aktionærer, resultaterne er signifikant dårligere for ikke stemmeretsbegrænsede bank. Fionia prøvede for sent at fjerne begrænsningerne - og det kan være det er forsent i AMAG.
BN - hvis man beder om penge - må man acceptere at det bliver på långivernes betingelser, men der er ingen der skal bestemme hvad mine aktionærer skal gøre
SB 86% af de børsnoterede banker har stemmeretsbegrænsninger.... Bankpakke II - hvis man betaler med aktier SKAL begrænsningen ophæves. Det samme var argument var fremme fra Karsten Ree. Det er ganske pudsigt at Ole Sohn af alle argumenterer for høveder fremfor hoveder iøvrigt :)
BN - det er et rimeligt krav at man lever op til de krav som långiverne har. Men for de stærke er det urimeligt at de skal tvinges til at åbne deres gf'er.
JR - når samfundet via den ubegrænsede garanti skal understøtte bankerne - så må man også åbne sig... konsekvensen ved at fastholde stemmeretsbegrænsningerne - så man ved krisen - der blev meget værre for danske banker end ellers. Der er ikke nogle argumenter mod at afskaffe berænsningerne
Niels Bernstein (Nationalbanken) opfordrer til at afskaffe rgelerne om stemmeretsbegrænsninger .. som afslutning
resultatet af krisen mærker vi alle - lukkede banker og en del i koma - og svært ved at låne - men hvorfor opstod problemerne.
de tre paneldeltagere er fra hhv finansiel stabilitet (EBH-Bank) Jørgen Astrup Hansen (JAH) og Ringkøbing Landbobank Bent Naur (BN) og en lektor fra handelshøjskolen Johanne Raaballe (JR)
BN - bankerne væltede af finanskrisen - men der var banker der ville være væltet alligevel - så der er grund til selvransagelse.
JR - fællestræk - uhæmmet udlånsvækst (2-3 gange så meget som sammenlignenlige lande) ansvaret ligger hos bankernes bestyrelse og direktion - foranlediget af stemmeretbegrænsninger. Det store indlånsunderskud gav store udfordringer
JAH hovedårsagen til problemerne opstår ved fjernelse af kapitaldækningskrav i 2005 - så bankerne kørte fuld fart uden bremser.
P1 - speak : hver 5'te danske børsnoterede bank er krakket - og man formoder at der kommer flere til...
BN Nogle pengeinstitutter har tabt 30-40% af deres udlån - det kan ikke relateres til finanskrisen alene - men skyldes dårlig ledelse og manglende bankkundskab. Vi har set nogle katastrofer (men det lyder ikke på deltageren som om det er slut endnu)
JAH - underligt at der er den flokmentalitet hos bankdirektørerne - muligvis p.g.a. af iltmangel fordi miljøet er for lukket Når det går godt i DK taler man ikke fusioner - så vil man være sig selv - det er kun år det går skidt
JR - meget lukket sektor - man har manglet aktive aktionærer. Underligt at man låner 30-40% flere penge ud og hentet indlån på det meget korte udenlandske marked - hvilket giver stor følsomhed
JR - p.g.a. den danske stats garanti kan danske banker p.t. låne på samme vilkår som staten.
JAH - kunderne har valgt deres bank - og det bør være omvendt. Alle havde etableret likviditetspositioner der ikke var holdbare - ikke kun de banker med dårlig kreditvurdering - men også større "sunde" banker.... Vi ser hver 7'ende år en vekselvirkning mellem kredit og salgsfolk. Der kommer flere konkurser....
BN - de fornuftige klarer sig - for ikke alle banker har været uforsigtige.
Kim Bechmann (forsker) Danske banker drives af både erhvervsdrivende fonder (sparekasser m.v.) og af banker med aktionærbegrænsninger - hvilket vil gøre det svært fremover at tiltrække kapital med mindre de regler ændres. De pengeinstitutter med stemmebegrænsninger tabte flere penge og havde større afskrivninger end de der IKKE har stemmebegrænsninger
BN - mener ikke at det er en systemfejl - han mener ikke at det er betydende at der er stemmeretsbegrænsninger
JR lad os dele bankerne op i to grupper... egenkapitalforrentning på banker uden større aktionærer - 10% , med en større aktionær omkring 0%. De samme gælder for aktiekursudviklingen. 1/3 af bankerne har IKKE en stor aktionær - fordi man ikke får indflydelse.
BN/JR er temmeligt uenige om hvorvidt det er et problem -
JAH kan ikke bidrage til den statistiske - Corporate Governance reglerne overtrædes suverænt mest i pengeinstitutterne som branche
BN - reglerne er til for at forhindre pengeinstitutter af andre. stemmeretsbegrænsningerne er med til at hindre at "bad boys" overtager bankerne
JAH - EBH bank - fejlen ligger i lovgivning - når man kontrollerer sig selv. dirketionen bestemte det hele og bestyrelsen havde ingen indflydelse. De meget lukkede ledelsesrum er et problem - hvor der ikke bliver foretaget de nødvendige korrektioner
JR - BN er bange for overtagelse - veldrevne banker er dyre. Lov om Finansiel virksomhed kræver godkendelse af enhver aktionær på mere end 10%, så stemmeretsbegrænsningerne er unødvendige. Man skla fjerne begrænsningerne for at kunne tiltrække aktive dygtige bestyrelser.
JAH - islændingene kunne ikke have overtrådt de danske regler - så man kan ikke bruge dem som skræmmebillede.
Solveig Bjørnestad (SB): 16 er overtaget - 8 er i koma - og der kommer flere til
BN - Bank Trelleborg er bedre end Finansiel stabilitet. det er meget værre med EBH.
SB - aktionærer der ingen indflydelse har haft taber alt
BN - Det går altså også galt i de banker der ikke har stemmeretsbegrænsning - bare se Royal Bank of Scotland
JR - alle de banker der er faldet har INGEN større aktionærer, resultaterne er signifikant dårligere for ikke stemmeretsbegrænsede bank. Fionia prøvede for sent at fjerne begrænsningerne - og det kan være det er forsent i AMAG.
BN - hvis man beder om penge - må man acceptere at det bliver på långivernes betingelser, men der er ingen der skal bestemme hvad mine aktionærer skal gøre
SB 86% af de børsnoterede banker har stemmeretsbegrænsninger.... Bankpakke II - hvis man betaler med aktier SKAL begrænsningen ophæves. Det samme var argument var fremme fra Karsten Ree. Det er ganske pudsigt at Ole Sohn af alle argumenterer for høveder fremfor hoveder iøvrigt :)
BN - det er et rimeligt krav at man lever op til de krav som långiverne har. Men for de stærke er det urimeligt at de skal tvinges til at åbne deres gf'er.
JR - når samfundet via den ubegrænsede garanti skal understøtte bankerne - så må man også åbne sig... konsekvensen ved at fastholde stemmeretsbegrænsningerne - så man ved krisen - der blev meget værre for danske banker end ellers. Der er ikke nogle argumenter mod at afskaffe berænsningerne
Niels Bernstein (Nationalbanken) opfordrer til at afskaffe rgelerne om stemmeretsbegrænsninger .. som afslutning
