Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

P/E på 1(næsten)


2311 stengård 9/2 2009 11:11
Oversigt

Nordicom - der jo bevæger sig rundt i det trælse ejedomsmarked er kursmæssigt sendt helt i gulvbrædderne.

Ved den sidste resultats-forventnings-udmelding angav man et resulatat for 2008 på rundt regnet 200 millioner (før skat ganske vist)
dags dato er værdien af selskabet cirka 230 millioner

Egenkapitalen blev sidst opgjort til : 1.4 milliarder kroner (september 2008) - og på samme tidspunkt udgjorde den likvide beholdning 340 millioner kroner... og en indre værdi per aktie på 467 kr.

Omkring værdifastsættelsen oplyser Nordicom selv: Værdien af Nordicoms færdige investeringsejendomme kan ultimo kvartalet opgøres til 3.798 mio. kr., og består fortsat
primært af højafkastejendomme. Porteføljen har gennem de seneste par år, hvor der har været nogle høje og
kortsigtede prisstigninger på ejendomsmarkedet, uændret været bogført til et forsigtigt og højt markedsafkast. Det
betyder, at der i forhold til top niveauet skal relativt store prisfald til, før Nordicom rammes på de bogførte værdier.

Omkring udbytte har selskabet tradutionelt hævet udbytte med 1 kr. per år.. således var det 14 kr. i 2008 - men den trend holder man nu næppe fast i. - men selv hvis man "nøjes" med 14 kr. så er det udbytte på næsten 15%...

Der er noget helt galt - enten med prisfastsættelsen - eller også er der - som i andre selskaber pres på hovedaktionær(er). I Nordicoms tilfælde består aktionærene primært af:
Ole Vagner lige under 33%
FL-Group 21% og GunnarKristensen selskaber 22,5%

Vi ved med sikkerhed at FL-group er i havsnød - men hvordan mon det ser ud med de 2 andre store ? Ole Vagner købtte Carsten Levau's post på kurs 437... men var jo ihvertfald som udgangspunkt meget stærk. Rygternel går til genæld på at Gunnar Kristensen købte en større protion på kurs 1000 ... og at en del af hans og hustruens aktier er finansieret...

det er en spændende case - men er den attraktiv ?



9/2 2009 11:22 02314



Jo kombinationen af ejendomsportefølje og islandsk storaktionær er helt klart spændende! Og er stort set lige så betryggende som at stå på kanten af en vulkan med sin forsmåede ekskone :−)

Men hvis FL-group kunne komme ud af den. Evt. sælge til Goldschmidt herovre fra, så var jeg den der hoppede ind med det samme. Ole Wagner er helt ikke kendt for at lave dårlige handler.

Måske skal vi følge den lidt....?



9/2 2009 11:29 stengård 02316



man kan jo forestille sig at Vagner kom med et bud på BÅDE FL-group og Gunnar Kristensens aktier (og derefter tog selskabet af Børsen) - jeg vil tro at der i et enkelt jysk pengeinstitut på Skive-Kanten ligger mange som vraggods fra deres nedsmeltede Københavner-afdeling - dem kunen han sikekrt også lave en fix-und-fertig handel med... men hvor står vi/de tiloversblivende aktionærer så ? Indløsning til ?

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af om det er et positivt eller skrækindjagende scenarie - for til hvilken kurs ?

stengård



9/2 2009 11:34 02318



Men afnotering kræver 90% kan han nå op på det?



9/2 2009 11:39 stengård 02320



megd Gunnar Kristensens - så er han da forlods på 76% - så er der selskabets beholdning af egne aktier, og boerne efter Den jyske regional bank hvor der ligger poster... - så jeg tror faktisk nemt det kan lade sig gøre



9/2 2009 11:31 collersteen 02317



Problemet er vel også at Vagner ikke kan købe mere uden at overskride de 33%.... og så skal han jo lige have penge nok til at indløse resten..... Det afhænger naturligvis også af hvilken kurs han betaler - du har snakket om en 6mdr grænse ifm Bryde-sagaen. Min til tider tvivlsomme hukommelse siger mig dog at Vagner har været længere i NRDC end 6mdr? Men måske han har købt op indenfor de sidste 6mdr og så må man vel vente lidt endnu. Som den købmand han er, kan han vel ikke stå for at smide lidt ekstra mønter efter et par aktier til kurs 100 og ned.



9/2 2009 11:37 stengård 02319



den højest noterede kurs de sidste 6 måneder er ihvertfald en af modellerne - jeg tror det var Malurt der havde styr på det (også)

Men fik Vagner ikke en masse ejendomme i Sverige i hovedet igen / købte billigt ? (og et par par P-huse fra Carsten Leveau). Men umiddelbart kan han vel ikke synes at resten af selskabet på nuværende kursniveau er dyrt - det koster jo markant mindre end han gav for de første 33%



9/2 2009 11:43 02321



Jo Wagner fik hele Keops svenske portefølje for O kr. Værdisat ved salget tror jeg til 2 mia. Men der er vist nogle betingelser for profitsharing hvis der kommer profit.



9/2 2009 11:52 collersteen 02323



Næh, han synes nok ikke at det er dyrt pt.... men alt drejer sig jo om finansiering i disse tider og med 2mia i Sverige, 500 mio parkeringshuse, etc.... så er det måske ikke helt nemt at skaffe de par 100 mio som kræves for at indløse resten.



22/10 2010 17:12 olespenkos 435063



Jeg kigger lidt på ejendomsaktier generelt og herunder Nordicom og det er tankevækkende læsning, når man går de gamle kommentarer igennem. Tag f.eks. Stengåprds analyse og nogle af reaktionerne herpå:

En kommentar der var lige på kornet var akademikerns bemærkning om at stå på kanten af en vulkan. Hvis man dengang købte kan man konstatere at det ville have været det sidste skridt ned i vulkanen.

Stengård mente også at et bud fra Vagner på hele selskabet kunne være en mulighed. Realiteten blev at Vagner købte for aktier for kr. 4-500 mio. som idag er under kr. 5 mio. værd og Vagner er ved at vælte på bl.a. den konto.

Og nej han får ingen hjælp fra Sverige selv om Stengård mente at Vagner havde købt en masse ejendomme i Sverige billigt. Check lige Kefren hvis regnskab er tilgængeligt via OMX p.gr.a. de børsnoterede obligationer. Hvis ejendommene prissættes korrekt har selskabet en negativ egenkapital på -kr. 1,5 mia. Selskabet er i default med et seniorlån på kr. 4,5 mia. og senior kræver ekstra egenkapital for ikke at kalde lånet. Lige nu har selskabet frist til den 4/11 til at finde en løsning, og selskabet har allerede meddelt at der ikke bliver betalt renter til de kr. 750 mio. obligationer. En del af en løsning - hvis den findes, hvad er tvivlsomt - er at obligationsejerne kan kigge langt efter renter i mange år fremover. Det bedste de kan håbe på er en konvertering til aktier hvilket vil være på niveau med en lottokupon men bedre end et outright tab. Lyder det stadigvæk som et godt køb?

Realiteten er at den seneste kapitaludvidelse i Nordicom mislykkedes og at Vagner ved samme lejlighed blev udvandet af 2 Islandske konkursboer, Stodir og Straumur. Det er vist kun på Island det kan lade sig gøre.

Den sidste gamle hovedaktionær, Gunnar Kristensen, er også væk og selskabet balancerer på randen af afgrunden. Det eneste der skal til at selskabet vælter er en lille rentestigning eller at bankerne mister tålmodigheden. Næste hurdle er værdifast-sættelsen af selskabets 1 mio. m2 byggeretter, som p.t. er bogført til kr. 3500 pr. m2. Hvis den pris var korrekt ultimo 2009 så falder værdien med 25% ved årsskiftet når de nye omsregler træder i kraft. Hertil kommer at værdiansættelsen nok ikke var korrekt - for så havde man nok solgt ud.

Som jeg har skrevet tidligere er det er ren kasino-aktie med en Islands kicker. For at svare på det gamle spørgsmål; nej den er ikke attraktiv!

Kig hellere på Jeudan hvis det absolut skal være ejendomme. Det vender jeg tilbage til.

OleS




23/10 2010 10:56 CHjortInvest 035075



Enig!

Men sikker en fin "lotto", for studenter Traderne.



23/10 2010 11:22 135077



Super Indlæg OleS. Og jeg glæder mig til at læse din mening om Jeudan, den tror jeg også er vel ledet og godt kapitaliseret.

Nordicom er et skole eksempel på hvor dyrt det er at hente kapital, og hvordan det kan udslette aktionærernes værdi næsten total.

Finansiering og kapital er det hele erhvervslivet skal håndtere. Og på bagenden af den øvelse vil de veldrevede virksomheder står rigtigt godt positioneret til tage markedsandele.

Deres byggeretter er som du også nævner dobbelt ramt, dels af konjunkturerne og dels af nye momsregler. En ret dårlig cocktail.

Jeg har hørt en vurdering af at der er bygget 350.000 m2 for meget i københavn og med et merbehov på ca. 50.000 m2 vil det tage 7 år inden overudbuddet er masseret ud i systemet. Det onde spørgsmål er så om det også vil tage 7 år for konjunkturerne at vende i DK. Det kunne jeg godt tro!

Så alt i alt virker ejendomme som en meget ufordrende branche for den private investor.



TRÅDOVERSIGT