Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bioporto - biomarkør seminar i Kbh.


23250 stengård 9/12 2009 12:08
Oversigt

Som det tredje af tre selskaber, Chemometc, Exiqon og BiPorto var det Thea Olesens tur til at fortælle lidt på det seminar der blev afholdt i går den 8. december. Noget at det der gik igennem i alle tres selskabers præsentation var at der ses et tættere samarbejde mellem diagnostic og medicinering. Exiqon nævnte at omimod 30% af al kemoterapi-behandling var spildt - fordi man ikke havde korrekt diagnose. Den udvikling mod bedre diagnosticering falder jo godt i tråd med BioP - men hvor de i mange tilfælde er medicinen der kommer før diagnosen (hvis du forstår) - så er det i NGAL-tilfældet omvendt - her kan man først udvikle medicin der virker hvis man har en diagnose der er tidlig nok (early warning system)

For de hardcore die-hard BioPorto afficionados var der ikke så voldsomt meget nyt - men noget var der dog...

Og lad os lige starte med det :

"We hope that 40-50% of the revenue from the homogenous test goes to Bioporto".... den slags fik Troldmanden til at falde ned fra stolen :)... nu sagde Thea Olesen "hope" - og det er jo ikke helt det samme som at det sker - men man kan vel sige at det må betyde at man regner med en betydeligere del af omsætningen til BioP af de homogene test....

prisen på test regner man med ligger i intervallet 6,6 ? til 13 ?....

Markedet estimeres stadigt til 175 millioner test. Troldmanden spurgte efterfølgende ind til hvordan man opnåede den mængde - og fik at vide at man tog de amerikanske tal og omregnede dem til verdensbasis. Det er han nu noget skeptisk overfor om det holder - ifølge Troldmanden er det NOGET optimistisk...

Til gengæld sagde Thea under præsentationen at man havde anvendt en betragtning om 2 test per dag på Intensiv - men at man mente at trenden ville være 3 test per dag....

jeg kommer tilbage til det lidt længere nede...

Efter indledning hvor Biop fortalte at man havde 13 millioner tilfælde af AKI på verdensplan - og at disse udmøntede sig i en 30% dødelighed - gennemgik vi kort den udvikling der har været i dødsfaldsraten på hjertesygdomme - der har været konstant faldende som følge af specialiseret hjertemedicin. Det opsigtsvækkende er, at dødeligheden for AKI IKKE er faldet i den samme periode - FORDI man ikke har kunnet udvikle medicin til behandling af AKI - man fik jo først oplysningerne om AKI med serum-creatinin prøven (op til) 48 timer senere. Med NGAL-testen har man mulighed for udvikling af anti-AKI-medicin og det gør at man vil kunne få samme udvikling i dødsfald som på hjerteområdet. Eksperimenter på dyr tyder på at man KAN behandle AKI - hvis blot man agerer i tide.

Det bringer mig tilbage til det gamle mantra "Man dør AF nyreskade og ikke MED nyreskade"

På American Renal Week var der 56 abstracts omkring NGAl (en abstract er en sammenfatning af en videnskabelig artikel) og der pågår pt. 27 kliniske undersøgelser af NGAL i forbindelse med AKI og ande nyreproblmer.

Thea Olesen gennemgik i første omgang opdelingen på markedsandelen for centrallaboratorier - samt POC (point of care) - den har været bragt tidligere, men alligevel vil jeg lige gentage:

70-80% Random access (fuldautomatiske maskiner, Siemens, Beckman-Coulter, Roche, Abbott, Ortho m.fl)
20-25% POC (her kender vi bedst Biosite)
2-5% ELISA kits (det som man bruger i primært tredjeverdens lande)

f.s.v.a de fuldautomatiske systemer (centrallaboratorierne) er homogene og heterogen test fordelingen cirka 75% homogene test og 25% heterogen test

Lanceringen af den homogen test er rykket frem til tidligt 2011 - det kan nok ikke blive før - selv om dataerne fra produktionsudviklingen er citat "very very fine data" - fordi et stabilitetsstudie nu tager den tid den slags tager. Ved udgangen af 2009 er udviklingsarbejdet færdigt og man kan begynde at skalere produktionen af de aktive stoffer op.

Når vi aktionærer har været så fokuserede på Abbott/Biosite er det OGSÅ fordi de har været længst fremme i udviklingen af test til NGAL - men de facto er de største spillere på det her marked Siemens, Beckmann-Coulter og Roche i EU (og det er jo her de første slag skal slåes) - så selvom det ikke blev sagt direkte - så kunne man vel godt forestille sig at man indgik aftaler med nogle af de andre (eller en enkelt af disse) og så brugte den som løftstang/pression/payback til Abbott/Biosite

På den efterfølgende småsnak blandt de fremmødte blev der nævnt at der skulle være en eller anden begivenhed i marts - jeg fik det dog kun med med et halvt øre - måske andre ved hvad det kunne være

Jeg talte til gengæld med Dr. Uttenthal der var meget uenig med de cut-off-værdier der forsøges anvendt af andre p.t. - han var tæt p at antyde at det var mere end uetisk.... Et cutoff på 100-150 ng/ml skulle efter sigende medføre af 5% af den raske population skulle kunne diagnosticeres med AKI.... det lader vi lige stå et øjeblik

Fordeling af beløbene fra salget af "The NGAL Test" som Biop har registreret som varemærke (ligesom man har sikret sig Ngal.com) KUNNE være således...

40-50% Biop
10% producent
20-30% packaging & dispense
20-30% Partner (Siemens,Roche m.fl) - eller de kunne selv overtage de 20% for packaging mv.

at BioPorto IKKE ser sig selv som en "one trick pony" fortlate man om med ACP_PCI - hvor man oplyste at det skred fremad med udviklingen - og at man havde nogle ideer til hvem man ville have som partner - en partner der skulle stå for "further development" det sidste ser jeg som indikation af at ALLE kræfter fokuseres på NGAL

præsentationen ligger allerede på sitet:


http://www.bioporto.com/content/download/978/29839/version/20/file/Investor+Presentation+DEC09.pdf



Jeg vil lige lave en super-mini-pixibog-bagsiden-af-en-kuvert-beregning- OG da jeg ikke vil skydes i skoene at det er et blue sky scenario - så tager vi KONSEKVENT og reducerer de tal/indikationer som BioP har givet.. hver evigt eneste af dem

Vi antager at:
der IKKE er 175 millioner test - men kun 100 millioner test.
Af disse foretages de 75% på automatiserede systemer - så vi har nu en population på 75 millioner test -
af disse er 75% homogene test - vi har nu en population på 55 millioner test -
vi taber yderligere 10% på gulvet - og har nu 50 millioner test årligt.
For disse får vi den laveste pris i intervallet - nemlig 50 kroner (6,5 euro) = årlig totalomsætning på markedet 2.5 milliarder kroner -
så tager vi yderliger et fuldstændigt ubegrundeligt 50% fjumrefradrag (som følge af mine manglende evner til at gennemskue alt muligt) -
og har så en omsætning på 1,25 milliarder kroner.
Nu antager vi så - at BioP ikke får deres ønske opfyldt om 40-50% af salgsprisen -men "kun 30% -
så har vi 375.000.000 kroner - og da vi jo ved at det tager tid at skaffe sig sådan et marked - så tror vi kun at de opnår 30% dækning -
så får vi en årlig indtægt på 112 millioner fa de homogene test årligt....

så har vi de 25% på heterogene test - som vi straks reducerer til 20 millioner test
De er til gengæld lidt dyrere nemlig 75 kroner = årig totalomsætning på 1.5 milliarder kroner
så tager vi yderliger et totalt ubegrundeligt 50% fjumrefradrag (som følge af mine manglende evner til at gennemskue alt muligt) -
og har så en omsætning på 750 millioner kroner.
Nu antager vi så - at BioP ikke får deres ønske opfyldt om 6-8 % royalty af salgsprisen -men "kun" 5 % -
så har vi 40.000.000 kroner - og da vi jo ved at det tager tid at skaffe sig sådan et marked - så tror vi kun at de opnår 50% dækning -
så får vi en årlig indtægt på 20 millioner fra de heterogene test årligt....

uden ELISA kits og især UDEN POC-indtjening .... cirka 130 millioner på bundlinien... best case scenariet er noget anderledes :) - du kan jo selv regne lidt på "hvad-nu-hvis Thea har ret i ALLE tallene..."









9/12 2009 12:27 stengård 023252



prisen på test regner man med ligger i intervallet 6,6 ? til 13 ?.... ?-tegnet betyder euro....



9/12 2009 12:29 fillandkill 023253



Jamen jeg er mundlam og stum.



9/12 2009 12:32 Kim 023254



Flot opsætning Stengård.....

Disse mange udregninger taget i betragtning, fra hvilket årstal skal vi så tro på at bundlinien ligger på dine minimum 130 mill kr ?

Mvh Kim

PS: Hvorfor er det altid kun dig & Troldmanden som er med til disse seminarer? Måske der kunne være andre som gerne ville være med til at høre de vise ord fra BioPorto m.fl.!



9/12 2009 12:39 stengård 023255



fordi vi er de højeste med det sorteste tøj... :) Nej- spøg til side - Troldmanden er med i sin kapacitet af kapacitet - og jeg er med p.g.a et ubegribeligt antal aktier. Det her var et lukket arrangement for investorer der kunne placere købe større poster i selskaberne (hvis de ville)... og så mig der HAR købt (ikke i Chemometec endnu - men det kan såmænd nok komme)

Men - det er mest sådan noget fagfolk-nørd-agtigt-noget som nok interessere de færreste nok til at bruge en formiddag



9/12 2009 12:49 Kim 223256



Meeeeeeget muligt Stengård...... men sammenlignet med tidligere seminarer, så synes jeg ikke der er noget nævneværdigt nyt i det der er gennemgået dennegang, set i forhold til tidligere seminarer......

Du skriver " Det her var et lukket arrangement for investorer der kunne placere købe større poster i selskaberne (hvis de ville)... ".... Jo men jeg ser jo ud fra det som er udmeldt i forbindelse med den seneste rettede emission, nogen grund til at overhovedet at skulle putte flere kroner i BioPorto, da de jo skal ( efter eget udsagn ) være " selvbærende " fra 2011 nå de tilførte 15 mill kr er ved at se slidte ud, når de lancerer de homogene tests.

Det er da ok at holde gryderne i kog, og holde investorerne varme, HVIS det nu skulle vise sig at teori og praksis ikke holder stik til udmeldt tid.

Jeg fatter bare ikke dagens fuldstændige latterlige aktiekurs, såfremt disse udmeldinger holder vand

Men det må jo så i givet fald nærmest udløse hvad der kan sammenlignes med bomben over Hiroshima tilbage i 40'erne.......

Kim



9/12 2009 13:00 stengård 023257



det var jo heller ikke udelukkende et BioPorto-arrangement vel Kim :) De var tre selskaber

DER VAR INTET OM EMISSIONER - og der er INTET der tyder på at selskaberne (hverken BioP, Chemometec eller Exiqon) mangler penge - og det står der da heller ingen steder i min tekst.

Jeg skriver sådan i starten at der IKKE var meget nyt for BioPorto-afficionados - men der er jo da andre i verden end os (hvor ubegribeligt det end måtte være for os :) )



9/12 2009 13:47 MrWater 223259



Hej stengård

Tak for en flot og letforståelig gennemgang. Jeg kender minimalt til BioPorto, så håber du kan svare på følgende (uvidende) spørgsmål:

Hvor stor er risikoen for at BP IKKE lancerer homogene test? Er der nogle konkurrenter, der kan levere sammenlignelige produkter eller er det kun på de heterogene test? Er patent i USA m.fl. (jvf pdf'en) en formsag eller er der reel risiko for at det ikke bliver godkendt?

Kan nye teknologier leapfrogge BP's homogene test og er der nogle der arbejder på det?

På forhånd tak for svar.

mrwater



9/12 2009 15:12 stengård 323260



ifølge dem selv er de de eneste der har udviklet en homogen test - og de er samtidig indehaver af det patent der angiver hvornår man kan konstatere nyreskader - jeg har spurgt tidligere og fik oplyst at der IKKE var ande der kunne producere homogene test.

Som jeg se det er der ikke mulighed for at BioPorto vælger IKKE at lancere. Jeg mener principielt ikke at patentet i US er voldsomt problematisk - men der er selvfølgelig altid en risiko. Måden at anskue patenter på i US og EU har nærmet sig hinanden meget de senere år - så man får oftest patent i den anden region hvis man søger - men helt sikkert er der jo ikke meget der er.

Fsva de heteorgen test - så er der konkurrenter - men KUN hvis de enten ignorerer BioP's patent (med hvad deraf følger) eller hvis de indgår aftale med BioP

Der er p.t. ikke patent-ansøgt om andre teknologier (såvidt jeg har kunnet se) der kunne overhale NGAL. Og selv hvis der kommer ny teknologi - så vil der gå en lang årrække inden den er på markedet.

jeg skal jo dog lige for god ordens skyld understrege at jeg ikke er patent-rådgiver :)




9/12 2009 16:20 stengård 423271



foranlediget af to opkald vil jeg prøve at lave Ultra-clear-blue-sky-versionen.... men jeg advarer på forhånd - det er stærk kost. (og sandsynligvis MEGET MEGET lidt realistisk) - men lad os bare for sjov skyld antage at DET kunne være rigtigt (jeg tror det ikke selv - men sandheden ligger et sted mellem de 130 millioner og de 3.1 milliarder, det er bare et spørgsmål om hvor på kurven man vælger at tro det bliver )

Forudsætninger 175 millioner test stigende mod 200 millioner test i år 2020
pris per test 60 kroner (lidt højere end det lave tal - noget lavere end den høje indikation)
Bioporto andel 40% netto (TO må ikke i går angive et fuldstændigt ud i det blå tal)
markedspenetrering 85% efter 3 år (homogene test går hurtigere) det passer med hjertemarkøren såvidt jeg ved
Homogen test 80% af markedet (Det er sjovest med flest homogene test for os aktionærer)
heterogene test 20% af markedet (vi regner slet ikke med ELISA som en del af markedet)
Royalty heterogene test 8% (de tager 4 år om at nå 85% - men starter til gengæld i 2010)
ELISA 100.000 kits a 2000,- (salgsomkostning 30%) (vi glemmer alle andre lande end Kina og Indien)

175.000.000 x 80% x 60.00 x 40% licens x 85% markedsdækning = 2.856.000.000 på bundlinien :)

for de homogene test

175.000.000 x 20% x 75.00 x 8% licens x 85% markedsdækning = 178.000.000 på bundlinien :)

ELISA kits

100.000 kits x 2.000 x 0,7 (efter omkostninger) = 140.000.000 på bundlinien :)

samlet indtjening PER ÅR = 3.174.000.000 i år 3 efter lancering (det vil sige 2014)



det lyder fuldstændigt absurdt :)... på en god måde ..... men det KAN ikke passe ?




9/12 2009 16:33 Hegu 023273



Hvis det passer.....så ved jeg, at både Carinaen og Pandaen får en ny læderstue og en af de små nymodens dimser, som kan bruges istedet for et krakkort.

Med venlig hilsen

Hegu

PS: Forudsat at der ikke lanceres en bedre målemetode, så kan jeg ikke rigtigt se, hvorfor din beregning ikke skulle holde stik.



9/12 2009 16:44 stengård 023274



tjah ... man kan jo altid håbe - personligt kan jeg nu nok godt nøjes med halvdelen i indtjening :) ... prøv at regne en marketcap up med p/e på 10...... sådan cirka 30 milliarder i marketcap i det mest ekstreme tilfælde - og så kig på antal aktier - 42 millioner..... kurs 700 - UNMÔGLICH, UNGLAUBLICH

DET SKER ALDRIG..... ÆRGELIGT NOK - FOR SÅ KUNNE MAN BETALE DE FLESTE AF SINE REGNINGER :)



9/12 2009 17:14 TDAE 023276



Blue sky or not - det får i hvert fald AUs fedtede og famlende anbefalinger til at ligne en vandmand, der drevet rundt i en lavepøl i 3 dage.



9/12 2009 16:56 fillandkill 023275



Dvs sige at på det pessimistiske regnestykke snakker vi en omsætningsfremgang på ca. 600%, og på den optimistiske ca. 21100%

og hvis man så kan overføre det direkte til kursen, så snakker vi på den pessimistiske kurs - 40,5
og den optimistiske kurs - 1213,25

ja ja...men tror nu ikke på at vi skal i drømmeland, selvom det da er meget sjovt at lege med de tal. - føler mig dog overbevist om at det er en fornuftig investering, og jeg holder den, jeg er gået nirvana long.:)



9/12 2009 20:18 stengård 923280



skal jeg være rystende ærlig - så tror jeg faktisk principielt mere på at den positive udlægning er lidt mere rigtig end den negative - hvilket jo på sin vis er overordentlig bekymrende.... :) Under andre omstændigheder kan man jo blive indlagt for den slags projektioner/fantasterier

Alt kan dog ske - og der kommer sandsynligvis et-eller-andet i vejen - så vi ender meget tættere på det negative scenarie (som dog også er voldsont positivt set fra udgangspunktet hvor vi er nu)

MEN - hvis alle de tal og forestillinger holder som BioPorto har fortalt i relation til NGAL's potentiale - så bliver det kæmpestort. Skulle det utænkelige ske - så køber jeg Jyske Banks hovedkontor og bygger det om til parkeringshus, det vil sikkert også passe bedre til en del af medarbejdernes kvalifikationer....:)



10/12 2009 13:56 Kim 023314



Sikken engang talnørderi......man bli'r sgu helt rundtosset

Kom lige til at tænke på en dag hvor jeg havde Stengård i telefonen, og hans spørgsmål til mig lyd sådan her: " Nå Kim, tror du at du bli'r millionær på dine aktier ? "

Kan så pt kun sige at jeg sikkert kan nå at købe lidt flere inden kurs 700 opnås, for så kan det da meget vel være at det lykkes

1300 x 700 = 910.000 kr.................... arhhhhh, SÅ betaler jeg sgu også mine regninger med et smil og bestiller fluks 3 uger hos Sonku i Caribien

Kim

PS: Meningen er god nok, læst ud fra det svar kimand har fået fra CT og som ligger på den anden kanal fra i går



10/12 2009 17:40 JensHorka 023325



Tja, hvis vi tager 50% blue-sky scenariet til efterretning, så koster en million om fem år (2014) små 20.000 kr ved dagens kurs 6.80 ;)

1.000.000 / kurs 350 = lidt under 2900 aktier á 6,80 = 19720...


efter kurtage så er der endda 250-260 kr tilovers af de 20 kilo, så der både er til en iskage og en eftermiddagsforestilling!

.... ihvertfald sålænge den forestilling foregår et sted hvor man fra plysmøblerne kigger på et filmlærred istedet for at betragte en af disse nymodens fitness typer der ynder at pudse vertikalt monterede forchromede metalstænger med elastan-beriget tætsiddende kniplingsværk.... men hov! vi købte jo 2900 aktier og har derfor fået 1,015 mio istedet for en enkelt mil! Så er der jo ekstra 15 kilo til endnu et par ture i plydsmøbler efter eget valg ;)



10/12 2009 21:24 DrueAgurken 523333



Nu vi jonglerer med tal, kan jeg lægge en bundgrænse....

In a market that is estimated to be worth over a billion dollars, the NGAL test could grab a considerable share, solidifying BioPorto?s position as the leading player in the NGAL market. The new NGAL test is developed in collaboration with one of the world?s leading manufacturers of diagnostic tests and is currently being prepared for production.


Hvis vi tager udgangspunkt i det, og så skærer ind til benet kan man lave den her udregning:

Vi siger 500 mio USD i stedet som det mulige potentiale.
(Istedet for 1 MIA.)
Vi siger at de homogene kun sætter sig på 50% af markedet. (Istedet for 75-80%)
Vi siger at avancen kun bliver på 25%.
(Istedet for 40-50%)
Vi kalder USD kursen 4.
(Istedet for 5)
Vi siger at P/E er 5.
(Lavt sat for segmentet)

Så 2mia dkk*0,5*0,25/42mil*5= kurs 29,7.


29,7, så kan alle være med... ingen synes det er for latterligt, og ingen synes det er for kedeligt.

Downside: Kurs 2-3 stykker må udgøre en bund, hvis alt ikke er løgn, så minus 50%.
Upside: Take a pick. Alt mellem 600 og 20K% er vidst i spil.



10/12 2009 16:09 fillandkill 523320



Stengaard - opfølgning af din påstand.

jeg har hele tiden formodet at de forhandlinger der var gang i, alle som en, omhandlede den heterogene test, og begyndte derfor at frygte for udviklingen, da vi ikke hørte nærmere om licensudstedelsen. - Stengaard kom så med den påstand, at han troede der også var forhandlinger om den homogene test.

jeg skriver en pæn og venlig email til CT, og kan da fornemme at hun er lidt irriteret over at svare mig (Og med rette, for jeg har da fuldstændigt misforstået hvad de skriver i Q3)

næsten en skam i ikke kan se det der står med blåt, (Hvor er hun sød)

svar fra CT
Hej Jesper

Hvis du læser meddelelsen igen (hvilket vil være oplagt, når nu I taler om den ? i stedet for at spørge mig om ting, vi rent faktisk har skrevet...) vil du lægge mærke til følgende passager:

Der kan indgås licensaftaler på øvrige områder, hvor selskabet er i forhandling med potentielle aftagere.

Der er her tale om licensaftaler.



Lignende interesse, specielt for The NGAL Test, kunne konstateres på MEDICA messen i Düsseldorf medio november, hvorunder blev afholdt

møder med nogle af de største aktører på det diagnostiske marked omkring en mulig adgang til BioPortos kommende NGAL produkt.

Med BioPortos kommende NGAL produkt menes vores nye homogene test

Etableringen af disse aftaler forventes at finde sted i løbet af 2010 og BioPorto har under MEDICA messen i november 2009 afholdt de indledende møder med en række af selskaberne.

Denne tekst står i et afsnit om den homogene test

Vi forhandler både om licensaftaler til patentadgang og om leveringsaftaler for vores nye test.


Med venlig hilsen / Best regards

Christina Tønnesen
Investor Relations

-------------------------------------------------------------------------
læg lige mærke til brugen af ental, flertal og "en række" - konklusionen må være at BioPorto er 3 skridt længere end jeg havde forestillet mig.
hold da op.... LÆS DEN LIGE IGEN....



16/12 2009 10:06 Gekko 023517



Tak for god gennemgang af seminaret og interessante scenarier for prisen.....

Lige en kommentar til Seminaret:
Jeg mener at jeg hørte Thea svare tøvende på om man nu havde penge nok til at nå i mål med sin egen test i 2011...... må indrømme at jeg blev noget ærgelig at man ikke tog imod de sidste 5 mio til at garantere imod at løbe tør for cash, når man nu havde en overtegnet emmission.....

Gekko



16/12 2009 10:26 Kim 023520



Nu kender jeg ikke reglerne omkring kapitaludvidelse, men denne emission var så vidt jeg husker 10 % af hvad bestyrelsen er bemyndiget til at bruge, og derfor kan man vel ikke tegne flere aktier end der er blevet meldt ud fra starten, heller ikke selvom at der er overtegnet med 50%.

Men hvis også testen er klar sidst på næste år, så kan det nok ikke gå helt galt.

Kim



16/12 2009 22:11 stengård 223551



principielt helt enig Gekko - men så havde Thea overtrådt reglen om rettede emissioner på max 10% - og der skulle have være lavet et fuldstændigt prospekt... Fejlen stammer snarer fra den forrige emission ....

Nå - men man kan jo lave lidt konvertible obligationer hvis det kommer til at knibe



26/8 2010 17:36 Hegu 532469



Stengård...Som sædvanligt på forkant gamle dreng. Det med de konvertible obligationer forudså du meget godt.

Med venlig hilsen

Hegu



26/8 2010 17:41 CareTaker 132470



Godt set Hegu...

Vh



29/6 2010 21:37 fillandkill 030838



Ja ja.. det er sjovt lige at få en opsummering af grunden til at vi købte aktien, når nu den lider som den gør i øjeblikket..
Jeg har det lidt som præsten der prædiker i en tom kirke idag..



30/6 2010 05:33 Kim 030839



haha, ja sommetider kan man godt føle det som om at man taler for døve ører Fill, sådan har jeg også følt det flere gange, og heller ikke været så aktiv på det seneste, men jeg afventer jo stadig at der sker noget epokegørende i BioPorto

Keep up the good working

mvh Kim



30/6 2010 07:44 csinvest 130840



Nu starter Q3 hvor nyhederne og kurstriggerne kan starte med at komme hvad dag det skal være. Nu synes jeg osse de har trukket den længe nok; lad os få valideret den case med nogle licens-aftaler eller måske med at partneren træder ud af skabet.



30/6 2010 12:40 fillandkill 030857



Partneren træder ikke ud af skabet før den dag NGAL testen lanceres, det er det der er aftalt i kontrakten imellem dem, og BioPorto.

jeg har en mistanke om at Stengaard har ret i at det er Axis-Shield der har udviklet The NGAL test, sammen med BioPorto.

Der er talrige eksempler på samarbejde imellem Axis-Shield, og Abbott diagnostics, det ville være en rigtig god begrundelse for at samarbejdet mellem dem, og BioPorto skulle forholdes hemmeligt.
se evt. denne, det er bare een af mange
http://www.rttnews.com/ArticleView.aspx?Id=1266061



TRÅDOVERSIGT
























32470 Godt set Hegu... Vh..
26/8 17:41 CareTaker 1