Sundhedsreformen i USA kontra Novo Nordisk, Lundbeck, Coloplast og Leo Pharma
23707 Stockrosen 22/12 2009 02:11
Sundhedsreformen i USA
Hvis man er aktionær i selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck, Leo Pharma og Coloplast, interesserer det èn hvordan sundhedsreformen, hvis den stemmes over målstregen, vil påvirke aktiekursen.
Umiddelbart er man nok påvirket i negativ retning, fordi det der høres mest i debatten er, at priserne på produkterne der afsættes vil blive presset på pris. Så tænker man straks bundlinie, og hvor meget den mon svinder. Umiddelbart efter på den afledte virkning på aktiekursen.
Det var mine tanker vedrørende afsætningspris og aktiekurs, forinden jeg begyndte at grave lidt i substansen. Jeg var nødt til at finde ud af, om jeg skulle holde eller sælge hvad jeg var disponeret i indenfor ?pharma?.
Den form for research foregår for mit vedkommende via Google med en god portion keyword`s retningsbestemt ?Sundhedreformen? og ?Den Pharmaceutiske Industri?.
Noget af det første jeg fandt ud af, var medicin tegner sig for en relativ lille del af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet. Kun 10-15% af udgifterne i sundhedvæsenet er receptpligtig medicin, så der er ikke ved reformens udformning befalet primær focus på dette område. Det er da til en start lidt betryggende.
Jeg ville ud fra ovenstående oplysning gerne vide hvad 10-15% udgjorde i $ og DKK, og blev så nødt til at finde ud af hvad de samlede udgifter i sundhedvæsenet var i det forgangne år 2008. Det nærmeste jeg kom et tal var, de samlede udgifter i 2008 udgjorde 16% af bruttonationalproduktet (BNP.
USA BNP 2008 = 13.210 Mia.$/100*16=2.114Mia.$*5,19=10.972 Mia.DKK.
Samlede udgifter i USA`s sundhedsvæsen 2008 udgjorde 2.114 Mia. $, eller det der svarer til 10.972 Mia. DKK.
Heraf er 10-15% altså receptpligtig medicin. 15%=317 Mia $ eller 1645 Mia. DKK.
Jeg mener nok det er rigtig mange penge, og udelukkende til recpt. medicin.
Receptpligtig medicin kan så være patentbeskyttet eller generisk, og hvordan er forholdet mon de to ting imellem. Her kan jeg finde ud af Generica har øget deres andel af den samlede receptudlevering til 67%.
Cirka tre fjerdedele af FDA godkendte lægemidler har generiske kolleger.
Generika 67%=317 Mia $/100*67=212 Mia $*5,19=1100 Mia. DKK.
Patentbeskyttet medicin må så være resterende 33%.
Patenteret 33%=317/100*33=105 Mia $*5,19=545 Mia. DKK.
Lundbeck som eksempel sælger i USA Celexa® som Generisk og Lexapro® som patenteret medicin.
Det er altså de 105 Mia. $ ud af de samlede udgifter på 2.114 Mia. $ der ikke primært er/skal være focus på.
De generiske 212 Mia. er der altså heller ikke primært focus på.
Og så alligevel er posterne med, for der er jo det med de rabatter til sygesikringerne Medicare og Medicaid. Her sælges patenteret medicin til Medicare før reformen med en rabat på 8%, og til Medicaid med 15,1%. Jeg kan ikke finde ud af om det samme gør sig gældende for generika, men det formoder jeg.
I reformteksten er så vidt jeg kan finde ud af, eller som det fremstår for mig, en mening om disse rabatter skal hæves til 22,1% til begge sygesikringer.
Medicin er ikke omfattet af det grundlæggende Medicare program. Resultatet er de ældre borgere tvinges til at dække receptudgifter ud af egen lomme, eller tegne tillægsforsikringer med udviddet dækning. Der er i dag alt for mange ældre der flygter fra tillægsforsikringerne, og ikke har råd til den medicin de faktisk behøver, derfor er det nødvendigt at sænke medicinpriserne via højere rabatter.
Hvis denne rabatændring fik lov at stå alene, som virkning fra reformen, i forholdet til Den pharmaceutiske Industri, ville det virkeligt være noget der kunne ses på bundlinien. Men sådan er det heldigvis ikke. Der er gynger og karuseller.
Meningen med reformen er, at alle amerikanere skal være sygesikret i modsætning til som det er i dag. Og hvis ovenstående med rabatændringerne kan kaldes ?gyngerne?, er det med alle skal være sygesikret ?karusellerne?. Forstå det på den måde: jo flere der er omfattet af sygesikringerne, jo flere recepter solgt.
Lidt tal: 304 mio. indbyggere i USA
185 mio. er omfattet af en privat sundhedsforsikring.
64 mio. er omfattet af en offentlig sundhedsforsikring, men 35,8 mio. er underforsikrede.
45 mio. har ingen forsikring.
10 mio. er ulovlige indvandrere.
Det er altså de 45 mio. og de 35,8 mio. der kommer til at øge receptsalget efter indførelsen af reformen af sundhedssystemet. De 10 mio. bliver fortsat behandlet på hospital skadestuerne på samme måde som før reformen.
Og hvordan agerer den Pharmaceutiske Industri så over sundhedsreformen.
En af Obamas store allierede i kampen for reformen af sundhedssystemet, er og har været Den Pharmaceutiske Industri i USA. Pharma har kørt kampagner i TV, Radio og trykte medier til en omkostning af 150 mio. $, hvor de har talt positivt for indførelse af reformen, for at få den over målstregen.
Da præsident Obama begyndte at presse på for en reform af sundhedssystemet efter sin tiltrædelse i januar, fik den pharmaceutiske industri hurtigt og tidligt stillet indrømmelser, og enedes om at bakke op om indsatsen, ?i bytte for en række årlige bidrag?, ?og indflydelse på skabelsen af lovgivningen?. Andre industrier var mindre samarbejdsvillige, og kan nu betale prisen.
Den pharmaceutiske industri kommer til at få en større omsætning målt i mængde på produkterne, men må acceptere indrømmelser på prisfastsættelsen. Det er så det med rabatterne, og den mængde medikamenter der sælges til sygesikringerne.
Det er svært selv at gøre en beløbstørrelse op vedrørende, men aftalen er at Den Pharmaceutiske Industri gennem deres brancheorganisation PhRMA betaler et beløb på 80 Mia.$ over 10 år, - 8 Mia. hvert år som rabatindrømmelser.
Novo Nordisk og Lundbeck betaler hver hvert år 200.000 $ til PhRMA.
Disse rabatindrømmelser skønnes at blive opvejet af de øgede mængder omsat med opadrettet potentiale.
80 Mia. dollars i rabatter over 10 år er givet til gengæld for visse forsikringer.
1. Ethvert forsøg på statslig priskontrol er aftalebrud.
2. Der gives mindst 12 år før generisk follow up kan fremstilles af konkurrenter.
Fremstillere af generika kæmpede forgæves mod de 12 år, og står som tabere.
Det skal her nævnes at USA er et af de eneste lande i verden, hvor det er forbudt for regeringen at fastsætte medicinpriser.
Konklusion: (min konklusion)
Det vil stadig være minimum samme gode forretning for ?pharma? virksomheder i USA markedet.
Reformen af sundhedssystemet bør ikke få negativ indflydelse på aktiekurserne. (her tænker jeg på de 4 nævnte danske).
Det er et must for de pharmaceutiske virksomheder fremover at være stærke også på generika.
Jeg skrev tidligere i indlægget at medicinudgifterne ikke var det der primært skulle være focus på i sundhedsreformens udformning, - det var ikke her den tunge ende var at finde, og ikke her der nødvendigvis skulle spares.
Jeg prøvede så at lede efter den tunge ende, og efter hvem der yderligere vil komme til at finansiere reformen.
Den tunge ende er de private hospitaler og klinikker.
Den tunge ende er de fradrag arbejdsgiverne får for at betale arbejdstagernes sygeforsikringer. Og de andre private forsikringer der egenbetales.
Der var flere ting der lå i den tunge ende, men jeg noterer ikke yderligere.
Det var det jeg fik ud af den lille gennemgang.
Jeg håber også i, hvis i er aktionærer i en af de fire, kan "få ud af det".
Stockrosen
Hvis man er aktionær i selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck, Leo Pharma og Coloplast, interesserer det èn hvordan sundhedsreformen, hvis den stemmes over målstregen, vil påvirke aktiekursen.
Umiddelbart er man nok påvirket i negativ retning, fordi det der høres mest i debatten er, at priserne på produkterne der afsættes vil blive presset på pris. Så tænker man straks bundlinie, og hvor meget den mon svinder. Umiddelbart efter på den afledte virkning på aktiekursen.
Det var mine tanker vedrørende afsætningspris og aktiekurs, forinden jeg begyndte at grave lidt i substansen. Jeg var nødt til at finde ud af, om jeg skulle holde eller sælge hvad jeg var disponeret i indenfor ?pharma?.
Den form for research foregår for mit vedkommende via Google med en god portion keyword`s retningsbestemt ?Sundhedreformen? og ?Den Pharmaceutiske Industri?.
Noget af det første jeg fandt ud af, var medicin tegner sig for en relativ lille del af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet. Kun 10-15% af udgifterne i sundhedvæsenet er receptpligtig medicin, så der er ikke ved reformens udformning befalet primær focus på dette område. Det er da til en start lidt betryggende.
Jeg ville ud fra ovenstående oplysning gerne vide hvad 10-15% udgjorde i $ og DKK, og blev så nødt til at finde ud af hvad de samlede udgifter i sundhedvæsenet var i det forgangne år 2008. Det nærmeste jeg kom et tal var, de samlede udgifter i 2008 udgjorde 16% af bruttonationalproduktet (BNP.
USA BNP 2008 = 13.210 Mia.$/100*16=2.114Mia.$*5,19=10.972 Mia.DKK.
Samlede udgifter i USA`s sundhedsvæsen 2008 udgjorde 2.114 Mia. $, eller det der svarer til 10.972 Mia. DKK.
Heraf er 10-15% altså receptpligtig medicin. 15%=317 Mia $ eller 1645 Mia. DKK.
Jeg mener nok det er rigtig mange penge, og udelukkende til recpt. medicin.
Receptpligtig medicin kan så være patentbeskyttet eller generisk, og hvordan er forholdet mon de to ting imellem. Her kan jeg finde ud af Generica har øget deres andel af den samlede receptudlevering til 67%.
Cirka tre fjerdedele af FDA godkendte lægemidler har generiske kolleger.
Generika 67%=317 Mia $/100*67=212 Mia $*5,19=1100 Mia. DKK.
Patentbeskyttet medicin må så være resterende 33%.
Patenteret 33%=317/100*33=105 Mia $*5,19=545 Mia. DKK.
Lundbeck som eksempel sælger i USA Celexa® som Generisk og Lexapro® som patenteret medicin.
Det er altså de 105 Mia. $ ud af de samlede udgifter på 2.114 Mia. $ der ikke primært er/skal være focus på.
De generiske 212 Mia. er der altså heller ikke primært focus på.
Og så alligevel er posterne med, for der er jo det med de rabatter til sygesikringerne Medicare og Medicaid. Her sælges patenteret medicin til Medicare før reformen med en rabat på 8%, og til Medicaid med 15,1%. Jeg kan ikke finde ud af om det samme gør sig gældende for generika, men det formoder jeg.
I reformteksten er så vidt jeg kan finde ud af, eller som det fremstår for mig, en mening om disse rabatter skal hæves til 22,1% til begge sygesikringer.
Medicin er ikke omfattet af det grundlæggende Medicare program. Resultatet er de ældre borgere tvinges til at dække receptudgifter ud af egen lomme, eller tegne tillægsforsikringer med udviddet dækning. Der er i dag alt for mange ældre der flygter fra tillægsforsikringerne, og ikke har råd til den medicin de faktisk behøver, derfor er det nødvendigt at sænke medicinpriserne via højere rabatter.
Hvis denne rabatændring fik lov at stå alene, som virkning fra reformen, i forholdet til Den pharmaceutiske Industri, ville det virkeligt være noget der kunne ses på bundlinien. Men sådan er det heldigvis ikke. Der er gynger og karuseller.
Meningen med reformen er, at alle amerikanere skal være sygesikret i modsætning til som det er i dag. Og hvis ovenstående med rabatændringerne kan kaldes ?gyngerne?, er det med alle skal være sygesikret ?karusellerne?. Forstå det på den måde: jo flere der er omfattet af sygesikringerne, jo flere recepter solgt.
Lidt tal: 304 mio. indbyggere i USA
185 mio. er omfattet af en privat sundhedsforsikring.
64 mio. er omfattet af en offentlig sundhedsforsikring, men 35,8 mio. er underforsikrede.
45 mio. har ingen forsikring.
10 mio. er ulovlige indvandrere.
Det er altså de 45 mio. og de 35,8 mio. der kommer til at øge receptsalget efter indførelsen af reformen af sundhedssystemet. De 10 mio. bliver fortsat behandlet på hospital skadestuerne på samme måde som før reformen.
Og hvordan agerer den Pharmaceutiske Industri så over sundhedsreformen.
En af Obamas store allierede i kampen for reformen af sundhedssystemet, er og har været Den Pharmaceutiske Industri i USA. Pharma har kørt kampagner i TV, Radio og trykte medier til en omkostning af 150 mio. $, hvor de har talt positivt for indførelse af reformen, for at få den over målstregen.
Da præsident Obama begyndte at presse på for en reform af sundhedssystemet efter sin tiltrædelse i januar, fik den pharmaceutiske industri hurtigt og tidligt stillet indrømmelser, og enedes om at bakke op om indsatsen, ?i bytte for en række årlige bidrag?, ?og indflydelse på skabelsen af lovgivningen?. Andre industrier var mindre samarbejdsvillige, og kan nu betale prisen.
Den pharmaceutiske industri kommer til at få en større omsætning målt i mængde på produkterne, men må acceptere indrømmelser på prisfastsættelsen. Det er så det med rabatterne, og den mængde medikamenter der sælges til sygesikringerne.
Det er svært selv at gøre en beløbstørrelse op vedrørende, men aftalen er at Den Pharmaceutiske Industri gennem deres brancheorganisation PhRMA betaler et beløb på 80 Mia.$ over 10 år, - 8 Mia. hvert år som rabatindrømmelser.
Novo Nordisk og Lundbeck betaler hver hvert år 200.000 $ til PhRMA.
Disse rabatindrømmelser skønnes at blive opvejet af de øgede mængder omsat med opadrettet potentiale.
80 Mia. dollars i rabatter over 10 år er givet til gengæld for visse forsikringer.
1. Ethvert forsøg på statslig priskontrol er aftalebrud.
2. Der gives mindst 12 år før generisk follow up kan fremstilles af konkurrenter.
Fremstillere af generika kæmpede forgæves mod de 12 år, og står som tabere.
Det skal her nævnes at USA er et af de eneste lande i verden, hvor det er forbudt for regeringen at fastsætte medicinpriser.
Konklusion: (min konklusion)
Det vil stadig være minimum samme gode forretning for ?pharma? virksomheder i USA markedet.
Reformen af sundhedssystemet bør ikke få negativ indflydelse på aktiekurserne. (her tænker jeg på de 4 nævnte danske).
Det er et must for de pharmaceutiske virksomheder fremover at være stærke også på generika.
Jeg skrev tidligere i indlægget at medicinudgifterne ikke var det der primært skulle være focus på i sundhedsreformens udformning, - det var ikke her den tunge ende var at finde, og ikke her der nødvendigvis skulle spares.
Jeg prøvede så at lede efter den tunge ende, og efter hvem der yderligere vil komme til at finansiere reformen.
Den tunge ende er de private hospitaler og klinikker.
Den tunge ende er de fradrag arbejdsgiverne får for at betale arbejdstagernes sygeforsikringer. Og de andre private forsikringer der egenbetales.
Der var flere ting der lå i den tunge ende, men jeg noterer ikke yderligere.
Det var det jeg fik ud af den lille gennemgang.
Jeg håber også i, hvis i er aktionærer i en af de fire, kan "få ud af det".
Stockrosen
Hej Stockrosen,
Sikke et godt vel gennembearbejdet indlæg. Det fik jeg ret meget ud af.
Jeg tror helt sikkert at det bliver godt for den samlede medicinal industri, men kan godt have min tvivl når det gælder de helt store traditionelt patentafhængige firmaer som roche,eli lilly, GSK etc.
Der er ihvertfald, og har igennem længere tid, været debat om medicinalpriserne specielt på kræftmedicin mv. og ønsket om mere konkurrence på dette område.
Spændende bliver det, hørte i radioen at der er snestorm i washington.....der er kun 1! senator der skal falde fra.....
Sikke et godt vel gennembearbejdet indlæg. Det fik jeg ret meget ud af.
Jeg tror helt sikkert at det bliver godt for den samlede medicinal industri, men kan godt have min tvivl når det gælder de helt store traditionelt patentafhængige firmaer som roche,eli lilly, GSK etc.
Der er ihvertfald, og har igennem længere tid, været debat om medicinalpriserne specielt på kræftmedicin mv. og ønsket om mere konkurrence på dette område.
Spændende bliver det, hørte i radioen at der er snestorm i washington.....der er kun 1! senator der skal falde fra.....
22/12 2009 11:26 Stockrosen 1
23710 Hej aka!
Ja det bliver spændende at følge den ind over stregen.
Bare fornemmelsen af alle kan købes om nødvendigt kan give lidt uro.
Så kan du høre lidt på ordvalget, jeg mener det er godt USA får reformen.
Ting kan da være så meget op til enkeltindivider det bliver ubehageligt, og
ikke mindst for dem der ikke er stærke individer, og vi der skal kigge på.
Min første prioritet er disse mennesker får sygesikring, uanset virkning på
aktiekursen og pharmaselskaberne.
Andenprioriteten er naturligvis aktiekurserne vil "hoove up", hvilket jeg tror de vil gøre.
Noget andet jeg tror vil ske er, de traditionelle patentafhængige firmaer
vil begynde at investere i det generiske marked, mere end vi har set til dato, - via opkøb.
Ellers god jul
Stockrosen
Ja det bliver spændende at følge den ind over stregen.
Bare fornemmelsen af alle kan købes om nødvendigt kan give lidt uro.
Så kan du høre lidt på ordvalget, jeg mener det er godt USA får reformen.
Ting kan da være så meget op til enkeltindivider det bliver ubehageligt, og
ikke mindst for dem der ikke er stærke individer, og vi der skal kigge på.
Min første prioritet er disse mennesker får sygesikring, uanset virkning på
aktiekursen og pharmaselskaberne.
Andenprioriteten er naturligvis aktiekurserne vil "hoove up", hvilket jeg tror de vil gøre.
Noget andet jeg tror vil ske er, de traditionelle patentafhængige firmaer
vil begynde at investere i det generiske marked, mere end vi har set til dato, - via opkøb.
Ellers god jul
Stockrosen
24/12 2009 14:32 Stockrosen 123783 Så skulle den være på plads....Sundhedsreformen er vedtaget, og skal
nu skrives sammen med vedtagelsen fra representanternes hus.
http://politiken.dk/udland/article867723.ece
Nu er jeg spændt på at se aktiekursreaktionerne indenfor Pharma i USA.
Stockrosen
nu skrives sammen med vedtagelsen fra representanternes hus.
http://politiken.dk/udland/article867723.ece
Nu er jeg spændt på at se aktiekursreaktionerne indenfor Pharma i USA.
Stockrosen
25/12 2009 13:19 Stockrosen 123785 Aktiekurserne på Pharma, den første halve børsdag i US, var grønne!.
Her er lige en artikel, der ganske godt beskriver nogle af problematikkerne i USA, og hvorfor der nødvendigvis må findes ud af at ændre på systemopbygningen indenfor sundhedsområdet. Jeg er....rystet.
http://www.pharmadanmark.dk/publicfiles/6_publikationer/pharma/pharma09/december/artikler/Pharma_dec09_22-25.pdf
Man bliver lidt forundret over et marked er så ustruktureret som det er. Jeg tror jeg tænker tanken, om det kan kaldes en "bobbel", eller
"ballon"...og at sundhedsreformen kommer veltilpas i tid til at lufte ud i "spiralen" mellem US og forsikringsbranchen. Det lader til krigen mellem patenteret og generica er fortløbende, på en måde der også må findes en løsning på. Det er et held for branchen, sygdom vil fortsætte med at eksistere,......tror jeg.
Stockrosen
Her er lige en artikel, der ganske godt beskriver nogle af problematikkerne i USA, og hvorfor der nødvendigvis må findes ud af at ændre på systemopbygningen indenfor sundhedsområdet. Jeg er....rystet.
http://www.pharmadanmark.dk/publicfiles/6_publikationer/pharma/pharma09/december/artikler/Pharma_dec09_22-25.pdf
Man bliver lidt forundret over et marked er så ustruktureret som det er. Jeg tror jeg tænker tanken, om det kan kaldes en "bobbel", eller
"ballon"...og at sundhedsreformen kommer veltilpas i tid til at lufte ud i "spiralen" mellem US og forsikringsbranchen. Det lader til krigen mellem patenteret og generica er fortløbende, på en måde der også må findes en løsning på. Det er et held for branchen, sygdom vil fortsætte med at eksistere,......tror jeg.
Stockrosen
30/12 2009 12:14 Stockrosen 123902 Så bliver det alligevel til en fortsat tråd, - mente ellers ikke jeg ville grave videre ?. Men jeg mener der er yderligere godt nyt for de danske selskaber, på det amerikanske marked, når og hvis den nye sundheds-reform træder i kraft og får sin virkning. Det skal naturligvis også kommenteres.
Jeg faldt over en lille artikel, der sagde lidt interessant med få ord. Artiklen beskæftiger sig med en oktober prognose fra IMS Health, en respekteret global forsknings og konsulentvirksomhed.
Jeg sakser lige den interessante snip ind: (uden oversættelse)
Health reform, as currently envisioned, wouldn?t merely bring coverage to the uninsured. It would also fill in the ?donut hole? in Medicare Part D--the gap in coverage that leaves beneficiaries with serious health problems paying for hundred if not thousands of dollars in out-of-pocket prescription costs.
In addition, because it will take several years to close the donut hole, reform relies on voluntary discounts from the pharmaceutical industry to make drugs more affordable in the intervening years. But those discounts would apply only to name-brand drugs, not generics.
Put it all together, and you have more demand for name-brand drugs. As a result, IMS believes, pharmaceutical companies would be able to raise their prices--enough to boost revenue significantly: "If this bill is implemented," the report concludes on page 138, "an increase in prices on new drugs can be expected".
De frivillige rabatter der her tales om, er de 80 mia. $ over 10 år fra Den Pharmaceutiske Industri. Nu ses betydningen af at have indflydelse på udformningen af reformteksten og altså lovgivningen. De dollars der betales ind hvert år fra PhRMA (den pharmaceutiske brancheorganisation), får som virkning at gøre mærkevare medicin konkurrencedygtig overfor generika, og vil altså hæve omsætning og indtjening på bekostning af ?kopiproducenterne?, modsat tidligere vurderinger.
Artiklen i foranstående indlæg ?Tilspidset konkurrence i USA?, beskæftiger sig bl.a. med Novo Nordisk og Lundbeck, og de rabatkuponer, co-pay godtgørelser og patientstøtteordninger de arbejder med på det amerikanske marked, for at kunne konkurrere med kopiproducentpriserne. Der nævnes at Novo Nordisk donerede medicin via patientstøtteprogrammer for 220 mio. kroner på det amerikanske marked i 2008, og Lundbeck har rabatkuponer på Celexa® og Lexapro® og patientstøtteordninger på Xenazine® og Sabril®. Det er min vurdering både Novo Nordisk og Lundbeck med reformen får bedre konkurrencevilkår overfor kopiproducenterne, og sideløbende sparer omkostninger på nævnte støtteordninger kva de frivillige rabatter på $ 80 mia., der blev lovet i aftalen der blev stemt igennem Repræsentanternes hus.
Så faldt jeg over endnu en oplysning. En udtalelse af Astra Zeneca CEO david Brennan, der også er ?in the chair? i Den Pharmaceutiske Industri`s brancheorganisation PhRMA.
Jeg sakser ind:
While Brennan?s statement isn?t surprising nor particularly noteworthy, his comments explaining pharma?s position on healthcare reform are revealing and important to understand. He told the Huffington Post ?We said there were principles we didn?t want to see violated. And if those principles - price controls, Medicare rebates, moving dual eligibles back from Medicare and back into the Medicaid discount program - if those things happen, I can?t see how we could be supportive of the program.? In other words, we will support anything you propose? and may even be willing to kick in another $60 billion or so to support healthcare reform? but any discussion about government regulation of drug prices is a deal breaker!
Det er så dèt, der nu viser sig. Den Pharmaceutiske Industri har gennem PhRMA som support til at få godkendt aftalen der blev stemt gennem Senatet, accepteret at bidrage med yderligere $ 60 mia. over 10 år. Det er ved at være rigtig store penge der bidrages med, for at kunne sikre at levere ?branded? mærkevaremedicin til sygekasserne, til en pris der konkurrerer ?Generika? i tovene, og det er helt klart dét der er på vej med sundhedsreformen.
?Pharma? bidrager nu til Sundhedsreformen med $ 140 mia. over 10 år som frivillige rabatter ? omregnet til DKK 727 mia. over 10 år.
Ingen tvivl om PhRMA også har fået skruet nogle fordele ind i Senatets reformtekst, hvad vedrører de 60 mia. dollars, og konkurrencen med de generiske producenter.
Umiddelbart ser det ud til der er sat en ?prop? i hullet for parallelimport af billigere mærkevaremedicin fra bl.a. Canada. Der er demokratiske senatorer der ikke ønsker at stemme for reformen, hvis den indeholder muligheder for at parallelimportere mærkevaremedicin, så mon ikke dette forslag er skrevet ud af reformen.
Der har været intens arbejde med, via FDA (der jo også tilgodeses i reformen), at få aftale i stand om tydelig mærkning af virkemidler i medicin. Noget der også vil få ?generica? til at fremstå som ?farligere?, - men om den genistreg fra pharma bliver indskrevet i teksten kan jeg ikke finde ud af.
Der er, efter at have læst rigtig meget om substansen, ingen tvivl om, ?Big Pharma? har sine folk på rette pladser i Repræsentanternes Hus og i Senatet.
Der er ingen tvivl i mit sind om PhRMA har fået aftaler kendte/hemmelige der tilgodeser dem bl.a. i konkurrencen med generiske producenter.
Jeg er mere end overbevist om den nuværende fordeling af receptpligtig medicin mellem generica 67% og mærkevaremedicin 33% bliver omfordelt til fordel for ?branded?.
Ligeledes er jeg overbevist om, den sammenskrevne lov der skal godkendes af repræsentanternes Hus og Senatet kun bliver godkendt hvis ?Big Pharma? er tilfredse med aftalen. Det ved præsident Obama, og derfor har PhRMA været med ombord fra en start. Der er jo heller ikke nogen grund til at risikere samme forløb som reformforsøget fik 1993/94, hvor præsident Clinton fik sin reform bremset af netop PhRMA.
Når man så analyserer hvad der er kendt indtil nu, der har positiv indvirkning på pharmavirksomhederne, så er det til at få øje på, -og pharmavirksomhederne er også de fire nævnte danske.
1. Reformen er skræddersyet til større omsætning via øget receptsalg.
2. Reformen er skræddersyet til at tage markedsandele fra Generica.
3. Reformen er skræddersyet til større indtjening, da der stadig ikke vil være statslig priskontrol.
Vi hører jo heller ikke hverken den ene eller anden af de fire danske beklage sig højlydt, - de ved det !!.
De amerikanske pharmaceutiske selskaber ligger i grønt, de danske i rødt !!. Hvem ved det ikke ??.
Stockrosen
Jeg faldt over en lille artikel, der sagde lidt interessant med få ord. Artiklen beskæftiger sig med en oktober prognose fra IMS Health, en respekteret global forsknings og konsulentvirksomhed.
Jeg sakser lige den interessante snip ind: (uden oversættelse)
Health reform, as currently envisioned, wouldn?t merely bring coverage to the uninsured. It would also fill in the ?donut hole? in Medicare Part D--the gap in coverage that leaves beneficiaries with serious health problems paying for hundred if not thousands of dollars in out-of-pocket prescription costs.
In addition, because it will take several years to close the donut hole, reform relies on voluntary discounts from the pharmaceutical industry to make drugs more affordable in the intervening years. But those discounts would apply only to name-brand drugs, not generics.
Put it all together, and you have more demand for name-brand drugs. As a result, IMS believes, pharmaceutical companies would be able to raise their prices--enough to boost revenue significantly: "If this bill is implemented," the report concludes on page 138, "an increase in prices on new drugs can be expected".
De frivillige rabatter der her tales om, er de 80 mia. $ over 10 år fra Den Pharmaceutiske Industri. Nu ses betydningen af at have indflydelse på udformningen af reformteksten og altså lovgivningen. De dollars der betales ind hvert år fra PhRMA (den pharmaceutiske brancheorganisation), får som virkning at gøre mærkevare medicin konkurrencedygtig overfor generika, og vil altså hæve omsætning og indtjening på bekostning af ?kopiproducenterne?, modsat tidligere vurderinger.
Artiklen i foranstående indlæg ?Tilspidset konkurrence i USA?, beskæftiger sig bl.a. med Novo Nordisk og Lundbeck, og de rabatkuponer, co-pay godtgørelser og patientstøtteordninger de arbejder med på det amerikanske marked, for at kunne konkurrere med kopiproducentpriserne. Der nævnes at Novo Nordisk donerede medicin via patientstøtteprogrammer for 220 mio. kroner på det amerikanske marked i 2008, og Lundbeck har rabatkuponer på Celexa® og Lexapro® og patientstøtteordninger på Xenazine® og Sabril®. Det er min vurdering både Novo Nordisk og Lundbeck med reformen får bedre konkurrencevilkår overfor kopiproducenterne, og sideløbende sparer omkostninger på nævnte støtteordninger kva de frivillige rabatter på $ 80 mia., der blev lovet i aftalen der blev stemt igennem Repræsentanternes hus.
Så faldt jeg over endnu en oplysning. En udtalelse af Astra Zeneca CEO david Brennan, der også er ?in the chair? i Den Pharmaceutiske Industri`s brancheorganisation PhRMA.
Jeg sakser ind:
While Brennan?s statement isn?t surprising nor particularly noteworthy, his comments explaining pharma?s position on healthcare reform are revealing and important to understand. He told the Huffington Post ?We said there were principles we didn?t want to see violated. And if those principles - price controls, Medicare rebates, moving dual eligibles back from Medicare and back into the Medicaid discount program - if those things happen, I can?t see how we could be supportive of the program.? In other words, we will support anything you propose? and may even be willing to kick in another $60 billion or so to support healthcare reform? but any discussion about government regulation of drug prices is a deal breaker!
Det er så dèt, der nu viser sig. Den Pharmaceutiske Industri har gennem PhRMA som support til at få godkendt aftalen der blev stemt gennem Senatet, accepteret at bidrage med yderligere $ 60 mia. over 10 år. Det er ved at være rigtig store penge der bidrages med, for at kunne sikre at levere ?branded? mærkevaremedicin til sygekasserne, til en pris der konkurrerer ?Generika? i tovene, og det er helt klart dét der er på vej med sundhedsreformen.
?Pharma? bidrager nu til Sundhedsreformen med $ 140 mia. over 10 år som frivillige rabatter ? omregnet til DKK 727 mia. over 10 år.
Ingen tvivl om PhRMA også har fået skruet nogle fordele ind i Senatets reformtekst, hvad vedrører de 60 mia. dollars, og konkurrencen med de generiske producenter.
Umiddelbart ser det ud til der er sat en ?prop? i hullet for parallelimport af billigere mærkevaremedicin fra bl.a. Canada. Der er demokratiske senatorer der ikke ønsker at stemme for reformen, hvis den indeholder muligheder for at parallelimportere mærkevaremedicin, så mon ikke dette forslag er skrevet ud af reformen.
Der har været intens arbejde med, via FDA (der jo også tilgodeses i reformen), at få aftale i stand om tydelig mærkning af virkemidler i medicin. Noget der også vil få ?generica? til at fremstå som ?farligere?, - men om den genistreg fra pharma bliver indskrevet i teksten kan jeg ikke finde ud af.
Der er, efter at have læst rigtig meget om substansen, ingen tvivl om, ?Big Pharma? har sine folk på rette pladser i Repræsentanternes Hus og i Senatet.
Der er ingen tvivl i mit sind om PhRMA har fået aftaler kendte/hemmelige der tilgodeser dem bl.a. i konkurrencen med generiske producenter.
Jeg er mere end overbevist om den nuværende fordeling af receptpligtig medicin mellem generica 67% og mærkevaremedicin 33% bliver omfordelt til fordel for ?branded?.
Ligeledes er jeg overbevist om, den sammenskrevne lov der skal godkendes af repræsentanternes Hus og Senatet kun bliver godkendt hvis ?Big Pharma? er tilfredse med aftalen. Det ved præsident Obama, og derfor har PhRMA været med ombord fra en start. Der er jo heller ikke nogen grund til at risikere samme forløb som reformforsøget fik 1993/94, hvor præsident Clinton fik sin reform bremset af netop PhRMA.
Når man så analyserer hvad der er kendt indtil nu, der har positiv indvirkning på pharmavirksomhederne, så er det til at få øje på, -og pharmavirksomhederne er også de fire nævnte danske.
1. Reformen er skræddersyet til større omsætning via øget receptsalg.
2. Reformen er skræddersyet til at tage markedsandele fra Generica.
3. Reformen er skræddersyet til større indtjening, da der stadig ikke vil være statslig priskontrol.
Vi hører jo heller ikke hverken den ene eller anden af de fire danske beklage sig højlydt, - de ved det !!.
De amerikanske pharmaceutiske selskaber ligger i grønt, de danske i rødt !!. Hvem ved det ikke ??.
Stockrosen
23707 Sundhedsreformen i USA kontra Novo Nordisk, Lundbeck, Coloplast og Leo Pharma
22/12 02:11 Stockrosen 11
22/12 02:11 Stockrosen 11